Ved ikke om det står noget sted, men det skal i hvert tilfælde beskrives grundigt, så rehabiliteringsteamet har det med i deres vurdering.

Og der bliver vel set til hvormeget ekstra hæmmet man bliver.
Jeg gik fra at have et meget begrænset privatliv, forstået på den måde at selvomtjdg elsker at være sammen med mennesker, så dræner det mig i flere dage der efter.

I praktikken blev mit liv så begrænset at jeg stort ret kun fik mad på arbejdspladsen, og glemte hvad som helst, hvilket betød at jeg ikke hverken vådt eller tørt hjemme, ikke kunne finde ud af at gå i bad.
Ikke vidste hvor busser jeg normalt benytter korte... stoppestedet var flyttet... jeg gik i stedet 6 km hjem, var simpelt hen for træt og forvirret til at sætte mig ind i hvor bussen var, så jeg bare gik... det skete en del gange.

jeg var tilkendt taxa kørsel til og fra arbejdsprøvning.

jeg var der 4 dage om ugen, i ca. 1 time, så blev jeg sendt hjem, i statusrapporten står at jeg var ca. 20 % effektiv.

jeg kunne stort set ikke andet end at ligge på sofaen når jeg kom hjem.

kommunen har valgt ikke at anerkende min arbejdsprøvning, da jeg ikke kom langt nok op i timer, og at den var for kort. ( det er kommunen selv der har tilrettelagt min arbejdsprøvning, både længden på den og stedet )

Ja de er glade for at sige du skal være der 37 timer for at bevise at du ikke kan..
og kan du så 37 timer så er du jo slet ikke syg....

Sådan er det langt fra altid !

Jeg tror ikke det står skrevet et sted sort på hvidt nogle steder.

Det var egentlig fordi at job-konsulenten stillede mig spørgsmålet, om jeg overhovedet havde et liv udover praktikken. Jeg tror egentlig ikke helt jeg svarede på det da jeg synes det var svært, men så netop lige sad og tænkte på det herhjemme.

Jeg bliver nogle gange lidt i tvivl når jeg fx. høre fra andre der evt. har flex at de har været til det og det og det i weekenden, måske en hverdag eller lign.
Her skal det lige siges at det ikke er fordi jeg mener de ik burde have flex el. lign.!!! Der er jo også forskel på om det er fysisk eller psykisk.

Jeg klare min praktik så godt som jeg kan - det er vigtigt for mig at gøre det godt. Når jeg kommer hjem sker der ikke mere. Jeg savner nogle gange at ses med nogle venner og få lidt på opleveren, samtidig tænker jeg det er godt jeg bor alene så det er kun er mig der skal gå i mit rod hjemme, ikke skal lave mad til nogle, ikke være der for nogle. Jeg har ikke set venner eller familie(udover min mor og far ca. 1 gang om ugen) sådan rigtig side jul. Jeg orker samtidig ikke... Hvordan kan man være så ambivalent.

Jeg har en klar oplevelse af, at der blive spurgt ind til, om du har et liv udover praktikken, NETOP for at hjælpe dig, og beskrive situationen så fyldestgørende som muligt.

Fordi det vil påvirke det timetal der bliver besluttet på din arbejdsevne.

Så ved at undlade at fortælle noget om hvad du IKKE har energi til, udover praktikken, skyder du dig selv i foden.

Den smule du har beskrevet her, er NETOP hvad konsulenten fisker efter.
Jeg tror det er en fra systemet, der faktisk vil dig det godt - vær glad for det, det sker sjældent i disse tider!

Jo! Det står skam sort på hvidt:

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...66/1265067.pdf

Om de så retter sig efter det, er vist en anden snak.

Tak for dit svar. Hun er rigtig flink min JK. Jeg sendte hende også en mail efterfølgende aften om lidt mere konkrete detaljer. :-)
Jeg er bare lidt i tvivl om hvad man netop kan kræve, hvis man kan sige det sådan.
Jeg tænker andre er vel også godt trætte når de kommer hjem og har en travl hverdag samtidig med et fuldtidsjob, mand og evt. børn. Jeg har tidligere selv knoklet derud af og det har været en vigtig ting at tjene mine egne penge og have god økonomi. (det er det nok også for de fleste her i samfundet. )
Jeg kommer dog i motioncenter en times tid på mine fridage og det kan nogle gange give mig lidt dårlig samvittighed, da jeg måske burde bruge den energi på arbejde. :-) Jeg bruger motion som en del frirum. Det hjælper på mig megen uro og giver mig struktur som også er en af mine skånehensyn.

Hvis det er meget du dyrker motion centret ,kan man jo stille ? ved om du bruger for maget tid/krafter der , men det er jo ikke længten at tid man bruger på andet i en afprøvnings tid ,men snare hvor meget "arbejde" det kræver af den enkelte at eksistere i hverdagen.

Eks,kan pasning af ejne børn jo være en belastning for nogle mens det for andre giver dem styrke til at kæmpe vidre.

Så når man skal skrive noget i reporten om andre ting man foretager sig så vil man også beskrive hvad det gør for dig.

Tak for endnu flere svar.

Motionen giver mig lidt struktur på fridagene og gør jeg kan slappe lidt mere af i løbet af dagen pga. meget uro og tankemylder.
Det er også fordi jeg på en måde får dårlig samvittighed. (min psykiater, psykolog og læge synes jeg skal holde fast i det - det giver mig mindre angst, og jeg kommer ud på fridagene.)
Jeg har ingen børn og får nok heller ikke. Mine forhold har været kortvarige fordi jeg simpelthen ikke orkede at være sammen med dem efter arbejde. Jeg ved godt her at det nok ikke har været den helt rigtige så, men det gør mig lidt trist alligevel. Jeg misunder mine venner på Face når de poster børn, mand, hus osv. . Jeg vil også "på en måde" men samtidig orker jeg det heller ikke. Jeg orker ikke at skulle tage hensyn til andre pt. og jeg har en meget rutine plaget hverdag, og ændringer gør mig meget forvirret og overskuddet ryger. Igen tænker jeg så måske jeg bare er sådan... Jeg savner bare alligevel det sociale og ligesom høre til et sted.

Puuu, jeg er så træt af at ynke... Jeg vil så gerne kunne sparke mig selv i r*ven, som alle andre gange der har været nedture. nu er det bare som om jeg ikke kan mere... Virkelig hårdt at indrømme. Jeg er så nervøs for fremtiden!!