"at have et liv" ud over Praktikken/arbejde.
 

Hvad forbinder i ved denne sætning. "Har du et liv ud over praktikken??"
Jeg er nogle gange blevet spurgt om det til opfølgningssamtaler med jobkonsulent. Jeg ved bare ikke helt hvad det indebære. Er det lige at kunne overskue lidt husligt, fx støvsuge en dag/handle ind. (tænker her en del over dem der bor alene). Måske lyder det mærkelig - og det er så også sikkert vildt forskellig fra person til person, men hvad vil betyde for dig at have et liv ud over når du fx ikke kan arbejde fuldtid/ikke ordinære vilkår. (Har tænker jeg mest dem der har psykiske problemer)

Hvis det er en praktik, som f.eks. skal munde ud i en tilkendelse af fleksjob, så bør "et liv udover praktikken" både rumme overskud til det huslige derhjemme og et socialt liv.

Ofte er det jo sådan, at man højest magter/får gjort det vigtigste derhjemme, og derudover ikke er til ret meget.
Og så vil det jo ikke være en holdbar situation, hvis man skal arbejde i et fleksjob i samme antal timer, som man er i praktikken.
En praktik er jo "kun" i en overskuelig periode, det er et fleksjob jo ikke.

Så hvis det er en praktik, som skal vise ens reelle arbejdsevne, så bør målet være, at finde det timetal hvor man også magter det derhjemme, uden at skubbe tingene foran sig hele tiden, og hvor man også magter et socialt liv i et eller andet omfang.

Jeg oplever at det vigtigste er at man beskriver hvordan livet ud over praktikken/arbejdslivet er, frem for at sige om det er et tilstrækkeligt liv eller ej.

Vær så nøjagtig som muligt, så forstår folk det bedre end hvis man bare siger at man ikke har et tilfredsstillende liv i sin fritid.

Objektive beskrivelser... detaljer.

Helt korrekt.

Eksempel på dagbog kan ses her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Det var den model jeg selv brugte i min sidste afprøvning, og det fremgik tydeligt, af konsulentens rapport, at han havde læst min dagbog.:)

Af dagbogen kunne han bl.a. se, at mange hjemlige opgaver blev skubbet og, at det derfor ikke var en holdbar situation.

Jeg kan se i forhold til mange andre, jeg var heldig at have konsulenten til rådighed ugentligt i min praktik... jeg bad simpelthen om det.

Det at konsulenten kom på praktikpladsen så ofte gjorde at mit liv udenfor praktikken blev beskrevet til punkt og prikke... hver detalje i min situation i min situation i og udenfor praktikken kom med.

Og som sagt, grunden til den tætte kontakt med konsulenten var udelukkende fordi JEG selv bad om det.
Jeg er nogen gange chokeret over hvor lidt kontakt folk faktisk har med konsulenten under afprøvning.

Min var fra en privat aktør, så måske kan det godt betale sig at bed om sådan en når praktik kommer på tale.

Ja min sidste praktik /afprøvning havde jeg besøg efter 3 uger og inden jeg begynte var jeg revisiteret til 12 timer ,hvor man bare ville skrive nye hensyn ind når den var færdig...

Så det da flåt at få en ud hver uge der oven i gerne skriver hvordan det går ud over praktikken.

Men for mig betyder et liv ved siden af at jeg også selv kan magte det huslige ,mig selv og kunne holde kontakten med børn og børnebørn ,uden at jeg fysisk og spysiks falder fra hinanden.
Da mit overskud er mindre i job på grund af øget smerter.

Min var også fra en privat aktør, og jeg var i daglig kontakt med ham, godt nok "kun" pr. telefon.;)
Fordi, inden jeg startede i praktikken spurgte jeg konsulenten hvad jeg skulle gøre hvis jeg en dag så mig nødsaget til, at gå hjem før tid, p.g.a. mine rygsmerter (bare lige for at have det på plads).
Svaret var, at jeg først skulle sige det til chefen, og derefter ringe til konsulenten selv.
Så hver dag når jeg var gået hjem ringede jeg til konsulenten, d.v.s. 4 dage om ugen, da jeg havde fri om onsdagen.:D

Men han var ganske fornuftig at tale med, så ingen problemer i det.

Jamen ud over den ene gang om ugen hvor hun kom en time. jeg arbejdede 1.5 time to gange om ugen, dvs, hun var der en hel time hver gang jeg var der tre :-)
Så havde jeg også nærmest daglig kontakt med hende, for at afklare diverse...Også fordi der opstod komplikationer, netop i forhold til at jeg følte mig presset til at frasige mig alt hjælp i hjemmet, i den periode jeg var i praktik, netop fordi jeg intet orkede, og så skulle jeg i hvert tilfælde ikke engang bruge tid på at lukke en ind som skulle støvsuger eller hjælpe mig med at lave mad mm.

Så er vi ihvertfald 2, som har rigtig gode erfaringer med private aktører.:D

Jeg har ellers indtryk af, at der er langt imellem den slags succeshistorier, og jeg selv var da også forberedt på det værste, og blev så positivt overrasket.:D

Står det skrevet nogen steder at man skal have " et liv udover " ?

Spørger fordi at det havde jeg ikke da jeg var i arbejdsprøvning.

Ved ikke om det står noget sted, men det skal i hvert tilfælde beskrives grundigt, så rehabiliteringsteamet har det med i deres vurdering.

Og der bliver vel set til hvormeget ekstra hæmmet man bliver.
Jeg gik fra at have et meget begrænset privatliv, forstået på den måde at selvomtjdg elsker at være sammen med mennesker, så dræner det mig i flere dage der efter.

I praktikken blev mit liv så begrænset at jeg stort ret kun fik mad på arbejdspladsen, og glemte hvad som helst, hvilket betød at jeg ikke hverken vådt eller tørt hjemme, ikke kunne finde ud af at gå i bad.
Ikke vidste hvor busser jeg normalt benytter korte... stoppestedet var flyttet... jeg gik i stedet 6 km hjem, var simpelt hen for træt og forvirret til at sætte mig ind i hvor bussen var, så jeg bare gik... det skete en del gange.

jeg var tilkendt taxa kørsel til og fra arbejdsprøvning.

jeg var der 4 dage om ugen, i ca. 1 time, så blev jeg sendt hjem, i statusrapporten står at jeg var ca. 20 % effektiv.

jeg kunne stort set ikke andet end at ligge på sofaen når jeg kom hjem.

kommunen har valgt ikke at anerkende min arbejdsprøvning, da jeg ikke kom langt nok op i timer, og at den var for kort. ( det er kommunen selv der har tilrettelagt min arbejdsprøvning, både længden på den og stedet )

Ja de er glade for at sige du skal være der 37 timer for at bevise at du ikke kan..
og kan du så 37 timer så er du jo slet ikke syg....

Sådan er det langt fra altid !

Jeg tror ikke det står skrevet et sted sort på hvidt nogle steder.

Det var egentlig fordi at job-konsulenten stillede mig spørgsmålet, om jeg overhovedet havde et liv udover praktikken. Jeg tror egentlig ikke helt jeg svarede på det da jeg synes det var svært, men så netop lige sad og tænkte på det herhjemme.

Jeg bliver nogle gange lidt i tvivl når jeg fx. høre fra andre der evt. har flex at de har været til det og det og det i weekenden, måske en hverdag eller lign.
Her skal det lige siges at det ikke er fordi jeg mener de ik burde have flex el. lign.!!! Der er jo også forskel på om det er fysisk eller psykisk.

Jeg klare min praktik så godt som jeg kan - det er vigtigt for mig at gøre det godt. Når jeg kommer hjem sker der ikke mere. Jeg savner nogle gange at ses med nogle venner og få lidt på opleveren, samtidig tænker jeg det er godt jeg bor alene så det er kun er mig der skal gå i mit rod hjemme, ikke skal lave mad til nogle, ikke være der for nogle. Jeg har ikke set venner eller familie(udover min mor og far ca. 1 gang om ugen) sådan rigtig side jul. Jeg orker samtidig ikke... Hvordan kan man være så ambivalent.

Jeg har en klar oplevelse af, at der blive spurgt ind til, om du har et liv udover praktikken, NETOP for at hjælpe dig, og beskrive situationen så fyldestgørende som muligt.

Fordi det vil påvirke det timetal der bliver besluttet på din arbejdsevne.

Så ved at undlade at fortælle noget om hvad du IKKE har energi til, udover praktikken, skyder du dig selv i foden.

Den smule du har beskrevet her, er NETOP hvad konsulenten fisker efter.
Jeg tror det er en fra systemet, der faktisk vil dig det godt - vær glad for det, det sker sjældent i disse tider!

Jo! Det står skam sort på hvidt:

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...66/1265067.pdf

Om de så retter sig efter det, er vist en anden snak.

Tak for dit svar. Hun er rigtig flink min JK. Jeg sendte hende også en mail efterfølgende aften om lidt mere konkrete detaljer. :-)
Jeg er bare lidt i tvivl om hvad man netop kan kræve, hvis man kan sige det sådan.
Jeg tænker andre er vel også godt trætte når de kommer hjem og har en travl hverdag samtidig med et fuldtidsjob, mand og evt. børn. Jeg har tidligere selv knoklet derud af og det har været en vigtig ting at tjene mine egne penge og have god økonomi. (det er det nok også for de fleste her i samfundet. )
Jeg kommer dog i motioncenter en times tid på mine fridage og det kan nogle gange give mig lidt dårlig samvittighed, da jeg måske burde bruge den energi på arbejde. :-) Jeg bruger motion som en del frirum. Det hjælper på mig megen uro og giver mig struktur som også er en af mine skånehensyn.

Hvis det er meget du dyrker motion centret ,kan man jo stille ? ved om du bruger for maget tid/krafter der , men det er jo ikke længten at tid man bruger på andet i en afprøvnings tid ,men snare hvor meget "arbejde" det kræver af den enkelte at eksistere i hverdagen.

Eks,kan pasning af ejne børn jo være en belastning for nogle mens det for andre giver dem styrke til at kæmpe vidre.

Så når man skal skrive noget i reporten om andre ting man foretager sig så vil man også beskrive hvad det gør for dig.

Tak for endnu flere svar.

Motionen giver mig lidt struktur på fridagene og gør jeg kan slappe lidt mere af i løbet af dagen pga. meget uro og tankemylder.
Det er også fordi jeg på en måde får dårlig samvittighed. (min psykiater, psykolog og læge synes jeg skal holde fast i det - det giver mig mindre angst, og jeg kommer ud på fridagene.)
Jeg har ingen børn og får nok heller ikke. Mine forhold har været kortvarige fordi jeg simpelthen ikke orkede at være sammen med dem efter arbejde. Jeg ved godt her at det nok ikke har været den helt rigtige så, men det gør mig lidt trist alligevel. Jeg misunder mine venner på Face når de poster børn, mand, hus osv. . Jeg vil også "på en måde" men samtidig orker jeg det heller ikke. Jeg orker ikke at skulle tage hensyn til andre pt. og jeg har en meget rutine plaget hverdag, og ændringer gør mig meget forvirret og overskuddet ryger. Igen tænker jeg så måske jeg bare er sådan... Jeg savner bare alligevel det sociale og ligesom høre til et sted.

Puuu, jeg er så træt af at ynke... Jeg vil så gerne kunne sparke mig selv i r*ven, som alle andre gange der har været nedture. nu er det bare som om jeg ikke kan mere... Virkelig hårdt at indrømme. Jeg er så nervøs for fremtiden!!

Ja min SagsMishandler påstår at fordi jeg har Børn er det bevis for at jeg kan arbejde fuldtid...

hurra for hende.......

Du kan evt. spørge din sagsbehandler/jobkonsulent, hvad hun selv ligger i spørgsmålet :-)

Skriv endelig dagbog - gerne i stikord og vha smileys. Det behøver ikke at være en afhandling. Eller det skal det jo netop ikke være
Beskriv de gode ting såvel som de dårlige - og endelig beskriv hvad motion gør for dit overskud.
(Ved at gå i motionscenter - gør du jo netop en indsats for dit velbefindende)

Jeg har selv kun været i et forløb - som så strakte sig over 14 måneder. Og uha jeg havde hyppige møder med jobkonsulent :-) Jeg følte mig faktisk - som regel - omfattet at venlighed og omsorgsfuldhed.

Jeg fik faktisk mange roser for min evne / talent / vilje til at finde på ting der gjorde mig godt i mit private liv.
På et tidspunkt blev det sammenlignet med PC spil, hvor man går og samler guld og andet op, som giver liv eller øget kampgejst :D

Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle være mere slidt i mine få timer, end da jeg arbejdede fuldtid+.
Faktisk var det nok hele tiden mit personlige mål, at jeg udover at blive rask som før, så skulle jeg fandenpine mig, også have gode oplevelser her og nu, udover hvad jobbet kunne give mig!

Nå men nu er jeg altså på pension, så jeg fik ikke mig selv 100% tilbage - men jeg har altså alligevel et godt liv, hvor jeg i perioder går voldsomt til "makronerne", for bagefter at ligge brak et stykke tid :D

Pøj pøj til dig,- jeg tror din sb vil dig det godt :-)