Jeg har en veninde som i nogle år har levet af sin arv efter sin far - hun vil sgu ikke ind i noget "system".

Men nu er pengene sluppet op - altså nogengange må jeg sende hende 50 kr på mobilepay så hende og børnene da lige kan få en pakke rugbrød og lidt pålæg så de da ikke sulter.

Men de sidste par år har hun opbygget en eller anden "drøm" om at hun kan drive sin egen "genbrugsbutik" eller hvad man skal kalde det - købe og sælge ting, men hun får hele tiden købt mere end hun får solgt !

Nu ringede hun lige og sagde at hun formentligt ville klippe pladerne af sin bil (og så stopper alt definitivt jo). Altså ikke sælge bilen, bare ta pladerne for at undgå vægtafgift/forsikring.

Heldigvis fik hun nævnt et TV som jeg godt kunne købe, hvilket jeg så gør, så er hun da kørende 1 uge igen måske ;/

Hun har 2 børn den ene skal muligvis i fængsel for noget kriminelt, noget med - jeg er ikke sikker - men moren havde vist fundet hælervarer i en af hans tasker.

- og den søn har generelt en skidt omgangskreds, men er generelt mentalt altså... ikke så heldigt stillet - altså lader sig meget let manipulere af kriminielle typer - tror det er hans venner osv. OG så får de lokket han ud i noget snavs han ikke ville normalt gøre. Som FX håndtere hælervarer.

Jeg har rådet denne kvinde til at søge kontanthjælp eftersom hun intet job har, om ikke andet så bare for at få LIDT stabilitet i livet, fremfor at lever efter hvem der vil købe noget i den blå avis eller andre steder.

Og det har hun så også søgt siger hun i al fald - og mødt med et krav om 37 timers aktivering.

Altså jeg ved ikke hvordan det er i andre kommuner, men jeg er aldrig faktisk blevet aktiveret 37 timer pr uge, jeg har maks skullet møde til et "kursus" en gang om ugen - og alternativt kan man jo sygemelde sig fra det kursus.

Men hun er ikke typen der sygemelder sig fra ting.

Hun er enlig mor med 2 "adfærdsvanskelige" børn, så kan sagtens forstå hun ikke kan se en hverdag hænge sammen med 8 timers beskæftigelse - de kan fx ikke engang finde ud af at gå hjem fra skole selv - selvom den yngste er 13 år nu.

Jeg bor i den anden ende af landet så jeg kan egenligt kun støtte hende telefonisk, og ved at købe nogle af hendes ting som jeg enten kan bruge selv eller omsætte til kr.

Der er intet hæleri i det, det er mest effekter fra hendes afdøde fars dødsbo hun sælger.

Men det kan jo heller ikke blive ved.

Hvordan kan jeg få hende til at indse at hun blir nødt til at snakke med kommunen om at få en helt alm indtægt som en enlig mor bør have.

Altså det er så galt at hun nogen gange vil ha sender 8 kr på mobilepay så kan de lave kartoffelsuppe...

Hvordan får jeg hende til at indse at kommunen ikke er hendes fjende men samarbejdspartner - og at de ikke sender hende ud og "grave grøfter" når det tydeligvis ikke er muligt?

Altså hun har så takket nej til at blive aktiveret på kontanthjælp fordi hun ganske enkelt ikke har 37 timer på en uge - ikke fordi hun er syg officielt - jeg har kendt hende i 6 år, jeg tænke nu nok der er noger bipolar inde over, men det er jeg ikke læge nok til at kunne sige.

Hvis din veninde er i stand til (rask) at arbejde 37 timer ugentligt kan hun forvente at blive aktiveret derefter, og ligeledes at skulle tage et arbejde tilsvarende.

Har hun nedsat arbejdsevne vil det bedste selvfølgelig være at hun fortæller sagsbehandler om dette, og bliver arbejdsprøvet. Hvis hun kan klare f.eks. 25 timer bliver hun sandsynligvis betraget som selvforsørgende, og må klare sig for det som hun kan tjene.

At hendes børn har udfordringer er ikke grund til at hun ikke skal kunne arbejde. Men hun kan kontakte kommunen med henblik på hjælp til børnene, herunder vækning, at de kommer i skole m.v. hvis hun selv er på arbejde og derfor ikke er hjemme til at varetage dette. Kommunen skal således vurdere behovet for støtte til børnene.

Med det som du beskriver ser jeg snarere en risiko for at andre reagerer hvis ikke hun selv gør det. Her tænker jeg at andre indberetter hende til kommunen i forhold børnenes tarv - får de mad, passer skole, "misrøgt". Så jeg ville nok tage en kærlig men alvorlig snak med hende.

Fortæl hende at hun selv er med til at presse børnene ud i noget kriminelt/hælervarer, fordi hun ikke har en stabil indtægt, og dermed vil de som gode børn gør, gerne hjælpe hende på en eller anden måde, og det kan så være den måde de vælger.

Fortæl hende at hvis hun vil støtte sine børn, så finder hun noget weekendarbejde eller noget formiddagsarbejde, så hun kan hive lidt hjem til de faste udgifter, ellers står de på et tidspunkt uden tag over hovedet.
Er der brug for støtte til børnene, så kan hun gå på kommunen og søge støtte i forhold til dem. Det kan være en skolebus der kommer forbi og hente sønnike i skole eller whatever.

Vil hun ikke det, ja så er der kontanthjælpen tilbage incl en aktivering hun ikke selv bestemmer.

Hun er nødt til at gøre en af delene for ungernes skyld.
Gør hun ikke et eller andet, må du indsende en bekymring til kommunen, det her handler mere om hendes børn end om hvad hun har lyst til.

Har hun selv issues så hun ikke kan klare det, så er det på tide at hun finder ud af det, og får den støtte der skal til.
Det lyder til at hun lige nu bare graver sig ned i et skyttehul, uden egentligt helt at kunne overskue det ud fra børnenes tarv på længere sigt, hun tager kun en dag ad gangen.

Hun presser også dig, og prikker til din samvittighed, når hun taler om at klippe pladerne, men at du da lige kan købe et tv hun har..
Hun er helt klart ude på et skråplan, og måske er det på tide ikke blot at tale hende efter munden, men give hende en kærlig opsang, så hun ikke pludselig står i en situation, hvor hun helt mister kontrollen over det hele.

Lige præcis de tanker jeg får når jeg læser startindlægget.

Det er meget muligt, at mor'en ikke vil ind i "noget system", men hun glemmer da vist totalt, at alt det her også påvirker hendes børn.

Hvis hun ikke har tid til aktivering på fuld tid kan hun jo selv finde et job de timer der passer på deltid... så kommer der jo penge i kassen og hun slipper for kommunen.

Ja altså sønnen skal i retten med alt det lort HAN har lavet i næste uge. Om det bliver en betinget dom, eller han faktisk "SKAL IND" ved vi ikke før en dommer har sagt noget.

Men det handler vist om håndtering af hælervarer, uden jeg er 100% inde i hvad der faktisk er foregået - det vil hun ikke sige til mig...

Men hvad så - hvis vi sir at denne søn så kommer i fængsel - eller på anden vis ikke er en del af hendes husholdning mere...

- Så kan hun ikke mere søge kontanthjælp som forsørger mere...

Man skal selvfølgeligt lade være med at lave kriminelle ting, men det er hende som bliver som en lus mellem to negle, hun har jo ikke gjort noget forkert?

Ville ærgerlig talt melde hende anonymt for omsorgssvigt. På den måde kan hun heller ikke sige nej til hjælp og børnene for en chance i livet.

At bruge krudt på at bekymre sig om hvilken kontanthjælpssats hun får er sgu irrelevant. Hvis sønnen kommer i fængsel skal hun jo ikke forsørge ham længere.

Kernen i dette er børnenes tarv - da ikke hvilken kontanthjælp-sats hun kan få!!

Hvis denne kvinde er i stand til at arbejde må hun tage et arbejde og tage ansvar for at forsørge sine børn. Alternativet er, som tidligere skrevet, at hun må kontakte kommunen med henblik på kontanthjælp, forsøger/ikke forsøger-sats underordnet, og må acceptere de dermed medfølgende konsekvenser som aktivering m.v.

Jeg bliver altså lidt forundret over det du skriver, trådstarter..... - det virker som om du mener at hun skal kunne fortsætte sin levevis, at kommunen bare skal udbetale kontanthjælp, forsørge denne levevis, og ikke stille nogen modkrav, og at du slet ikke har focus på den alvorlige situation for hendes børn. De betaler prisen for de valg hun træffer.

Ja hvis en mindreårig får en dom hører kommunen om det alligevel og undersøger forholdene hjemme.

forstår ikke lige ,hvor det yngste barn forsvinder hen,men har det noget med kommunen at gøre, kan hun jo på samme tid søge om hjælp

men ingen kan forvente at få penge ude at skulle yde, sådan er vores system heldigvis ikke skruget sammen mere