K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Partshøring - udbetaling af feriepenge - bagatelgrænse ? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35211)

Kio 25-04-2017 12:28

Partshøring - udbetaling af feriepenge - bagatelgrænse ?
 
Tirsdag d 25 april 2017.

Kan nogen venligst forklare mig logikken på dette, samt hjælpe mig med at klage under henvisning til div § ?

Min situation lige nu kan læses her: Vedr Skrivelse om ressourceforløb SKR nr 9248 af 14/03/2017


D 18 april modtager jeg dette dokument fra K-kassen, ydelsesservice.

http://i65.tinypic.com/30mlsfr.jpg
http://i66.tinypic.com/2vd49xw.jpg

Går så ind og checker på min bankkonto, jo, en eller anden "idiot" fra Feriekonto
har d 07-04-2017 overført 153,29 kr til mig.

http://i64.tinypic.com/2yoqvie.jpg

Fakta:

- Jeg har på INTET tidspunkt anmodet om udbetaling af nogle feriepenge!
- Jeg anede IKKE at der var sat 153,29 kr ind på min konto d 07-04-2017.
- Først i dag, Tirsdag d 18 april 2017, hvor jeg læser brevet, opdager jeg at disse 153,29 kr er sat ind på min konto.
- Jeg er på INTET tidspunkt blevet informeret eller adviseret om, hverken fra min bank eller fra FERIEKONTO,
at at der var sat 153,29 kr ind på min konto d 07-04-2017.
- Jeg aner IKKE hvem disse feriepenge kommer fra.
- Hvordan kan jeg oplyse Ydelsesservice København om er der er overført
153,29 kr ind på min konto d 07-04-2017, når jeg ikke ved det ?
- Jeg er 100% klar over at jeg skal aftale ferie med Jobcentret, men hvilken idiot bestiller "ferie" for 153,29 kr, det er jo ikke engang 2 ferie-TIMER...


Læser så også inde på www.kk.dk

Særligt omkring feriepenge fra feriekonto

Hvis du har feriepenge til gode fra sidste ferieår, skal du være opmærksom på, at feriepengene automatisk bliver udbetalt ved ferieårets afslutning, hvis beløbet er mindre end 2250 kr.


Så det store administrative apparat sættes her i gang for sølle 153,29 kr, hvor mange KR
har dette system så brugt på sagsbehandling, papir arb, porto osv osv...


Nå, tager ned til K-kassen på Jobcenter Lærkevej JKI, fremlægger min sag for
de 153,29 kr. Medarbejderen taler her om noget der hedder "bagatelgrænse" i
sådanne sager. Men hun ved, eller vil ikke informere om, hvor det står skrevet i
loven.

Hun siger hun ikke kan tage beslutning om, om jeg her igen vil blive økonomisk
sanktionet. Det skulle jeg få svar på inden for ca 5 hverdage.

http://i68.tinypic.com/rcpxyb.jpg
http://3.1m.yt/zApdHth.jpg


Modtager så dette brev i dag.

http://2.1m.yt/tpRDAs6.jpg
http://2.1m.yt/Hi-C1U4.jpg

Dette kan jeg klage over inden 4 uger efter, at jeg har fået afgørelsen.

Det vil jeg, for jeg mener bestemt at de beskylder mig for at lyve
og for at afholde ferie uden aftale det med Jobcentret.

Er der noget der hedder bagatelgrænse hos ydelsesservice i denne situation ?

Vil K-kassen her give mig en "Sanktion", mener ikke det fremgår af deres afgørelse ?

Men hvordan formulere jeg bedst en klage med henviisning til § ?

Nogen der venligst kan hjælpe ?


.

MistyMiss 25-04-2017 13:46

Aktivloven:
"§ 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 11."


"ndtægter skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen.

Indtægter skal som hovedregel trækkes fra krone for krone i den måned, hvor indtægterne kommer til udbetaling.

Feriegodtgørelse er en indtægt, som skal fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen.

Som en undtagelse til hovedreglen skal feriegodtgørelse trækkes fra, når ferien holdes, med det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Hvis borger ikke har aftalt feriens placering med kommunen, kan borger ikke anses for at holde ferie, da borger i så fald ikke er fritaget for sin rådighedspligt i det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. I dette tilfælde skal feriegodtgørelsen i overensstemmelse med hovedreglen trækkes fra krone for krone i den måned, hvor feriegodtgørelsen kommer til udbetaling."
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175006

De skriver jo egentlig bare at en del af din oplysningspligt, er at oplyse om indtægter, hvilket feriepenge er.
Og så skriver de at da du ikke holder ferie for pengene, modregnes de krone for krone.

Ang hvorvidt du har anmodet om feriepengene.
Det ville ikke komme bag på mig, hvis det er et standard-brev til når kommunen finder ud af, at en borger får feriepenge udbetalt.

MEN uanset om du havde oplyst det eller ej, skal de modregnes krone for krone, når du ikke holder ferie for dem.
Så uanset hvor meget du klager, vil den del ikke ændre sig.
Det eneste du ville kunne få ud af at klage, er at det måske bekræftes, at du ikke i ond mening undlod at oplyse om udbetalingen.

De må ikke sanktionere yderligere som en straf for at ikke overholde oplysningspligten.

gisne 25-04-2017 13:57

Hvis man har optjent under 1000kr til ferie året 2017-2018 kom de automatisk til udbetaling uden yderligere varsel 30/4 2017

Det samme skete for min datter som startede hendes fritidsjob sidst på året 2016 og derfor ikke nåede at optjene over de 1000kr i feriepenge

Hun fik dem også overført til sin konto uden yderligere info, hvilket hendes fagforening 3F er normal kutyme fra feriefonds side pga bagatelgrænsen

Jetted 25-04-2017 14:18

Jeg gad godt vide, hvad det koster samfundet i løn/administration at bruge tid på den slags små udbetalinger.

Det er grotesk..

gunvor 26-04-2017 03:32

Hej Kio

Det er helt kafkask det, der her foregår!

Jeg ville selv både klage over tidsfristen for partshøringen (virker til at være mindre en 3 dg!), hvilket jo er urimeligt.

Og så selvfølgelig over, at du i brev a.d. 24.04.17 får en afgørelse, hvor det virker som de ikke forholder sig til den nævnte bagatelgrænse.

Kan ikke svare dig på den konkret bagatelgrænse vedkommende nævner, men Ud af DK arbejder med en sådan i forhold til boligstøtte.

Du bør derfor også i klage påtale, at det på trods af din hurtige reaktion (vedlæg journalnotat som bilag), at der ikke forholder sig til sagens faktiske omstændigheder, herunder en evt. bagatelgrænse.

Jeg finder det også påfaldende, at kommunen 11 dg. efter de 153 kr. er indsat på din konto allerede farer ud af blækhuset. Hvilket kunne indikere, at de enten får indberetning fra Feriefonden el. at kontrolafdelingen har kigget, el. holder øje med din økonomi.

Og afslutte med at du finder hele sagen bekymrende på baggrund af, du selv var uvidende om denne udbetaling og ikke har afholdt ferie, på et beløb af 153 kr.

Mange hilsner

Gunvor

MistyMiss 26-04-2017 08:50

Husk at denne bagatelgrænse kun kan bruges til at argumentere for, at kio ikke vidste at de blev udbetalt.
Uanset hvor lavt beløbet er, vil det stadigvæk skulle modregnes efter aktiloven §32

stampe 26-04-2017 11:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af Jetted (Send 353758)
Jeg gad godt vide, hvad det koster samfundet i løn/administration at bruge tid på den slags små udbetalinger.

Det er grotesk..

Nej en god ændring.

Det kræver ikke manuelt arbejde, men kører helt automatisk.

Tidligere fik man også kun småbeløb, hvis man anmodede om det og det ikke anmodede beløb gik så til feriekonto.

I dag får rette modtager af beløb - under en tusse - sit beløb - at det så modregnes i kontanthjælp er en anden sag og anden lovgivning.

Mener overhovedet ikke Staten skal være barnepige og har man ikke anmodet om større beløb inden for tidsterminerne, går pengene til feriekonto, på trods af, at indehaverens cpr-nummer er fuldt ud bekendt.

gunvor 27-04-2017 08:21

Hej Kio

Jeg er ikke helt sikker omkr. modregning, da man bør bemærke, at der netop nævnes
Citat:

"som hovedregel"
i forhold til a betale kr. for kr., hvorfor der sagtens kan være nogle underliggende regler, f. eks. en bagatelgrænse.

Mange hilsner

Gunvor

Pip 27-04-2017 08:29

Jeg vil ikke anbefale nogen klage.

Du vil under alle omstændigheder skulle modregnes for en indtægt, og det er der tale om her.

Den er netop røget under bagatelgrænsen i og med du kun modregnes. Alternativet kunne have været at de stoppede hjælpen helt mens de fandt ud af hvordan det hang sammen, samt at de havde trukket dig for en hel dags indtægt istedet.

Så det er en fin afgørelse..

MistyMiss 27-04-2017 08:59

Citat:

Oprindeligt indsendt af Pip (Send 353814)
Jeg vil ikke anbefale nogen klage.

Du vil under alle omstændigheder skulle modregnes for en indtægt, og det er der tale om her.

Den er netop røget under bagatelgrænsen i og med du kun modregnes. Alternativet kunne have været at de stoppede hjælpen helt mens de fandt ud af hvordan det hang sammen, samt at de havde trukket dig for en hel dags indtægt istedet.

Så det er en fin afgørelse..

Ehm nej, selv hvis beløbet havde været 5000 kr, måtte de kun modregne de 5000 kr.
Hvis feriepenge udbetales uden man holder ferie for dem, modregnes de krone for krone.
Og hvorfor trække for en hel dags indtægt? Hvilken paragraf giver lov til det?

Det med at stoppe hjælpen indtil man finder ud af det, hvad er lovhjemmel egentlig til det? (Jeg har ledt, men intet fundet)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension