K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   SKAT har meddelt besøg af fogeden hos sygemeldt på alvorlig immundefekt (https://www.k10.dk/showthread.php?t=20222)

Mitochondrie 17-11-2011 11:03

SKAT har meddelt besøg af fogeden hos sygemeldt på alvorlig immundefekt
 
Hej kære K10-brugere,

Jeg håber I kan hjælpe mig i min nød. Sagen er den, at jeg er sygemeldt med alvorlig immundefekt og har derudover været borte fra arbejdsmarkedet i mere end 3 år – dvs. på overførselsindkomst. Jeg har en gammel skattegæld, som SKAT flere gange har forsøgt at inddrive.

Grundet jeg er på overførselsindkomst i mere end 3 år og ikke har betalingsevne har jeg søgt om henstand. SKAT bad mig så indsende budgetskema, hvilket jeg naturligvis gjorde og jeg fik henstand (Vi har ikke noget af værdi, min kone er lavtlønnet og vi har to mindreårige børn). Efter nogle måneder ligger der så et nyt brev fra en anden person i SKAT, der kræver indbetaling af restskat. Jeg har så fortalt, at intet har ændret sig i min situation og bedt om yderligere henstand. Sådan har det foregået i flere omgange inden for det de seneste år til SKAT. Henstanden fra SKAT er foregået både på e-mail/brev og telefonisk. Senest i sidste uge ringede en person fra et SKAT og oplyste mig at de gav yderligere henstand og at jeg skulle se bort fra deres seneste rykker. Alligevel fik jeg så parallelt fra en anden afdeling i SKAT et nyt brev (SKAT Inddrivelsescentret) som indkaldte mig til møde om fogedbesøg. Jeg har tidligere skrevet til denne person hos SKAT, at jeg er ledig på tredje år og sygemeldt med alvorlig immundefekt, og ikke så jeg mig i stand til at møde i SKAT. I øvrigt henviste jeg til at jeg havde indsendt budgetskema og havde fået henstand på indbetaling af restskat. Alligevel har jeg nu i denne uge fået nyt brev fra SKAT Inddrivelsescenter, der meddeler, at de agter at komme med fogeden og låsesmed den 28. november 2011. For at understrege truslen har personen i SKAT "highlighted med gult".

Hvordan skal jeg forholde mig over for sådan en overmagt, hvor den ene afdeling/person ikke ved hvad den anden laver/giver tilsagn om og hvor de åbenbart ser stort på om de skal bryde ind hos en sygemeldt med alvorlig immundefekt, for hvem et sådant besøg kan medføre forværring af min sygdom, måske med dødelig udgang?

Er der nogle af Jer der kan vejlede mig om mine rettigheder overfor SKAT?

De bedste hilsener,
221160:confused:

Hexi 17-11-2011 11:21

Ja man kan jo ikke lige sige det offentlige har en venlig måde at henvende sig til befolkningen på, de fleste breve slutter af med at true om alle landsens ulykker :rolleyes:

Du kan egentligt ikke gøre ret meget andet end være hjemme når de kommer, så de ikke får brug for låsesmeden...
Hvis du ikke har noget af værdi... udover det der er nødvendig til det der kaldes et simpelt liv så kan de ikke tage noget med af dine ting...
Og hvis du ikke har flere kontanter end til livsførelse resten af måneden kan de heller ikke røre dem...

Jeg tror de er efter dig fordi du ikke har været i stand til at møde personligt...så saml alle dine papirer med budgettet så de er klar til brug når de kommer :)
Husk...aldrig telefon...alting på skrift...

Tassi 17-11-2011 11:30

Sikke dog en ubehagelig situation

Kan du ikke skrive til chefen for skatteafdelingen, og bede denne om at få farcen afsluttet?

Hexi 17-11-2011 11:54

Citat:

Oprindeligt indsendt af Tassi (Send 191922)
Sikke dog en ubehagelig situation

Kan du ikke skrive til chefen for skatteafdelingen, og bede denne om at få farcen afsluttet?

Skat vil se folk personligt.. enten møder man eller også så kommer de ud :)

Så måske er det bedre bare at få det overstået...i stedet for at forsøge at trække det ud...

PiaCP 17-11-2011 12:21

Egentlig vil jeg jo give alle jer ret, men når manden samtidigt har fået henstand fra en anden medarbejder, må man jo kunne henvise til vedkommende? For du har jo hans navn ikk?;)

Mitochondrie 17-11-2011 12:22

Hej Hexi,
Tak for dit hurtige svar! - Det er ikke at jeg ikke er hjemme, jeg er altid hjemme, men lukker ikke nogen ind i mit hjem, da jeg ikke kan tåle andre menneskers vira og bakterier -det kan i værste fald blive fatalt for mig. Skal jeg så resikere mit liv fordi SKAT vil ind. Kan jeg bede dem lave en erklæring, at såfremt SKAT på trods af klare informationer om min alvorlige immundefekt, alligevel agter at møde op i mit hjem, bedes SKAT medbringe en underskreven erklæring, hvori SKAT indestår alle omkostninger og risici for enhver forværring af mit helbred i forbindelse med indtrængen i mit hjem. Erklæringen bedes underskrevet af en person, der alene kan tegne SKAT i dette øjemed, f.eks. Peter Loft, eller fungerende Skatteminister.

Mvh.
221160

Ukken 17-11-2011 12:31

hovsa

man kan da ikke møde personligt op i indrivelses centret. Jeg har været ude i tilsvarende gigakamp for en bekendt - det var et mareridt som endte med vedkommende valgte et træk hver mdr idet han løb helt sur idet - hvilket også er en måde at inddrive på selvfølgelig.

Håber 17-11-2011 12:42

Kan du ikke sende den information om henstand du har sammen med en erklæring fra din læge om de fatale konsekvenser det kan få for dig mv til skat?

Forstår ikke helt, hvorfor det er så magtpåliggende for skat at se dig personligt?! De skal vel ikke have det tøj du går og står i, så når de har dine budgetskemaer, kan se hvad der kommer ind og ud af dine konti hver måned mv, så burde det vel være alt godt.....

Hexi 17-11-2011 13:05

Citat:

Oprindeligt indsendt af 221160 (Send 191936)
Hej Hexi,
Tak for dit hurtige svar! - Det er ikke at jeg ikke er hjemme, jeg er altid hjemme, men lukker ikke nogen ind i mit hjem, da jeg ikke kan tåle andre menneskers vira og bakterier -det kan i værste fald blive fatalt for mig. Skal jeg så resikere mit liv fordi SKAT vil ind. Kan jeg bede dem lave en erklæring, at såfremt SKAT på trods af klare informationer om min alvorlige immundefekt, alligevel agter at møde op i mit hjem, bedes SKAT medbringe en underskreven erklæring, hvori SKAT indestår alle omkostninger og risici for enhver forværring af mit helbred i forbindelse med indtrængen i mit hjem. Erklæringen bedes underskrevet af en person, der alene kan tegne SKAT i dette øjemed, f.eks. Peter Loft, eller fungerende Skatteminister.

Mvh.
221160

Selvfølgelig skal du ikke risikere liv og lemmer fordi skat har strammet skruen overfor restancer....:)

Men på den anden side tror jeg du får en besværlig kamp indtil de har indsat i computeren at de vitterligt ikke kan få dig i tale face to face...de har jo 1000 vis af fortilfælde med dårlige undskyldninger som de skal sortere fra dem der er reelle...:)

Men den kamp må du jo så tage...f.eks. pr. mail (skrift) kontakt vedkommende der har varslet fogedbesøget og hør efter hvad dokumentation vedrørende din sygdom de kræver for at afblæse besøget og acceptere at du ikke kan møde personligt...(evt en kopi stilet til chefen) og så fremskaf dokumentationen og send den ind...(med kopi til Chefen)

Det kunne være en mulighed...jeg kan ikke garantere det er den rigtige og mit bud er den eneste sandhed i sagen :)

Mitochondrie 17-11-2011 13:10

Hej Håber,

Jo, men jeg har sendt info. om henstand/budgetskema etc. til dette Skattecenter, men de virker at være totalt kolde over for disse fakta. Jeg har en Generel helbredsattest fra min læge hvori, der bl.a. står at jeg har "immundefekt - mannanbindende lectin mangel" og "tåler ikke at være sammen med andre, da han hurtigt bliver smittet med sygdom.... - desuden spontan feberreaktion".
Jeg har redegjort for min sygdom til SKAT indrivelsescenter, men jeg kan selvfølgelig sende denne erklæring - men tror du det hjælper? -

Mvh.
221160


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:35.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension