Er lost og har brug for lidt hjælp
 

Hej

Jeg har lige oprettet mig herinde i håb om nogen kan svare mig på nogen af alle mine spørgsmål.
Først er der her lidt om mig.

Jeg er 24 år og bor sammen med min kæreste og vores 3 børn. Jeg er på kontanthjælp og har været det siden 2004

I 2002 fik jeg problemer med min hjerte rytme, med anfald hvor hjertet slog 225 gange i minuttet, og i i 2004 fik jeg konstarteret at jeg havde et ekstra ledningsbundt i hjertet der sendte nogle forkerte impulser. I 2004 blev jeg opereret og ledningsbundet fjernet. Efter operationen fik jeg konstante smerter i hjertet, trykken og stikkende jag. Jeg fik problemer med koncentrationen pga smerterne. Jeg søgte læge og fik piller for smerterne, men uanset hvor stærke så hjælp de kun ganske lidt. JEg var ude af stand til at arbejde og kom på kontanthjælp, og har kæmpet en kamp for at bevise jeg var syg, og endte så ud i en depression. (hård opvæsk var med til at jeg ikke kunne mere) I alt har jeg været nede med 3 svære depressioner på 8 år.
Smerterne kunne ingen give en forklaring på, og jeg har været på mange sygehus men ingen svar.
Jeg har været på smertecenteret, hvor det viser sig jeg har kroniske smerter i hjertet, og muligvis personlighedsforstyrrelse.
De mener ikke der er nogen behandlingsmuligheder for smerterne, men et forløb ved en psykiater kan give mig en bedre livskvalitet men ikke ændre på min arbejdsevne.

De laver en status attest til kommunen, som de ikke rigtig mener kan bruges til noget trods der både er læger, psykologer der har skrevet deres vurdering.

Jeg for lavet en special læge erklæring ved en psykiater.
og det viser sig også jeg har en del diagnoser som han mener er noget jeg skal leve med, men at behandling ved en psykiater kan hjælpe mig med at håndtere mine "laster", han mener at en arbejdsprøvning eller aktivering vil forværre min tilstand, og at han vurdere at min situration kan vurderes som stationær efter 6 måneders behandling ved psykiater.


Mine diagnoser er kroniske smerte tilstand, forstyrret personlighedsstruktur blandet type (pga opvæskt), enkeltfobi angst, generaliseret angst, kronisk forstemningstilstand af depressiv type, og mental træthed.

Jeg er startet i behandling hos en pyskiater, men han mener bare jeg har en depression og jeg føler ikke han er til nogen hjælp og han ved knap nok noget om mig (han har ry for at være dårlig og bare give lykkepiller) Men der er desværre ikke andre i mit område. SÅ jeg overvejer at stoppe min behandling lige pt, og jeg har hellere ikke meget overskud til behandling samtidig med at kommunen presser sådan på.

Mine spørgsmål er så:
Kan det virkelig passe at jeg skal til samtale hver måned på jobcenteret? trods de ved at jeg ikke kan komme videre før jeg har været i behandling i 6 mdr?

Trods de ved at det kan tage min 6 mdr før jeg har det lidt bedre så presser de på med aktivering, må de det?

Jeg er så forvirret og ved ikke hvor dette hiver mig hen. Min psyke er slet ikke til alt det med kommunen, og jeg for ny sagsbehanlder hver 2 måned, og de læser aldrig ens papire også skal man forklare sin meget lange sag igen og igen.
JEg kan ikke få svar på mine muligheder og rettigheder og ved ikke hvad jeg kan søge.
jeg har spurgt ind til førtidspension men det kan der ikke blive tale om fordi jeg er en 86ér model og jeg ville få afslag.

Jeg har ikke haft psyke til at komme i arbejdsprøvning, men vil inderligt gerne snart lidt ud og have noget socialt, og være til gavn.

Hvordan kan jeg søge flex og hvor meget skal der til at man kan få det tilkendt?

Jeg har faktisk fundet et sted hvor jeg evt kan komme i arbejdsprøvning, men nu ved jeg ikke hvordan det foregår, nogen der ved hvor mange timer og hvor længe man skal det?


Håber der er nogen der kunne finde hoved og hale i hele den smøre og der er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej

Hej og velkommen til smilieme :D

Det er godt nok en barsk omgang du har været igennem. :kram:

Der skal nok komme nogen der ved noget om de forskellige ting og kan hjælpe dig med gode råd.

Husk at gemme alle dine papir, og når du snakker med kommunen. Så skal de forgå på mail. De kan nemlig godt glemme, hvis man ringer.

Håber det bedste for din sag. :)

hejsa
 

Jeg kan godt følge dig i at det bare er svært med alt det du døjer med.
Jeg tænker især på det psykiske du lider af som jeg også har. Jeg lider af borderline personlighedsforstyrrelse og træk fra andre personlighedsforstyrrelser.

Jeg tror det er vigtig at du kommer i noget behandling med din psyke hvor nogen kan hjælpe dig imod kommunen. Du er nødt til at finde en psykiater der er mere forstående. Hvad med distriktpsykiatrien? Nu ved jeg ikke hvor du kommer fra?
Jeg har meldt mig ind i Sind. Det koster 200 kr for et helt år. Der kan du få en bisidder med til møder på kommunen mm. Jeg har ikke haft en med endnu men vil have en med hvis jeg får brug for det.
Og jeg vil ikke mene at kommunen må sende dig i arbejdsprøvninger hvis du er i behandling eller andet.

Velkommen til.

Jeg er lidt forbløffet. Jeg har ca. de samme "diagnoser" som dig. Jeg fik en paragraf 18 op at køre hos sagsbehandleren efter at have set hende to gange. Fra jeg mødte hende 1. gang, til jeg havde pension, gik der ½ år.

Jeg er i øvrigt fra 81, så kun 5 år ældre end dig!!

Lyder til, du skal have noget mere hjælp. Fra læge/psykiater/fagforening.

Du skriver, din psykiater ikke kender dig. Det er DIT job, og det er et hårdt job - at lære dem at kende dig. Jeg virker meget rask og stærk, så jeg skrev ned for hver gang, hvordan jeg havde haft det. Så blev han forvirret, for jeg virkede jo sund. Så han snakkede med min søster, der sagde, jeg altid havde været underlig - tja.. Og så havde han bestemt sig for, Fp var vejen for mig.

Jeg kunne sagtens havde gået og ventet på, han havde hevet tingene ud af mig, men det havde jeg ikke lyst til, for det brændte mig op indvendig. Jeg ville gerne have hjælp. Og det fik jeg så. Havde dog ikke regnet med FP, det skulle jeg lige vænne mig til. :)

Det Zania hentyder til med §18 er, at hendes sagsbehandler indstillede hende til førtidspension.
Enten sådan bare lige på det der var i sagen eller efter at have indhentet fx. lægepapirer eller sendt hende i arbejdsprøvning (sidstnævnte lyder det ikke som).

En §17 på foreliggende grundlag er en førtidspensionssag hvor man SELV siger at NU skal sagen forelægges pensionsnævnet ud fra de papirer der er i sagen - UDEN at der bliver indhentet noget som helst ekstra, og uanset hvad sagsbehandleren mener om sagen.

Man kan altid søge førtidspension på foreliggende grundlag. Men det resulterer ofte i et afslag.

Jeg ville rigtig gerne have flex job for føler virkelig jeg har meget at tilbyde. Men den psykiater der lavede min special læge erklæring sagde at han måtte indrømme han var pesimist ang min tilstand ville blive bedre og mente jeg skulle forberede mig på en fp.

Men jeg er meget lost ang, hvordan jeg kommer videre. Jeg har igen fået ny sagsbehandler. Nummer 15 i rækken for at det ikke skal være løgn, og skal til møde i næste uge. Hver gang jeg er der, forventer de jeg har fået det bedre og spørger hvad jeg gerne vil ud i hvis jeg har fået det bedre til næste måned.
Kan det virkelig passe jeg skal til samtale hver måned og de må presse en sådan??


Jeg kan vel ikke engang søge pension nu uden der ligger en arbejdsprøvning eller at jeg er afsluttet hos en psykiater??
Jeg er jo altså ikke rask om 6 måneder, det tager tid sådan noget. Og jeg har fået at vide jeg ikke for bedre arbejdsevne, men bedre livkvalitet.


Jeg har nu fået en tid hos distriktpsykiatrien som en også skriver er en mulighed, men aner faktisk ikke hvad de kan gøre for mig?
Kan jeg stoppe hos min psykiater som jeg i forvejen ikke har det godt med?

Takker for alle jeres svar, og håber i forstår noget af allle de rodet spørgsmål jeg har.
Men jeg er så fortvivlet og er træt af min fremtid ligger i kommunens hænder og jeg ikke selv kan gøre noget.

Kan forstå du har nogen af samme diagnoser, og vil høre dig om du har fået der bedre efter du er gået til psykiater, og hvad har han/hun kunne gøre for dig?

Hvad er forskellen på at jeg selv søger på foreliggende grundlag og at sagsbehandleren gør det? Du skriver at det oftest giver afslag ved selv at gøre det, så jeg skal vel have min sagsbehandler overbevidst om at det er det jeg skal.
Jeg er lidt forvirret :o)

det er altid bedst og have ens sagsbehandler med sig
fordi de indgiver først en pensionssag når alt er belyst

Men kan se du stadig er under behandling og du har ikke været i arbejdsprøvning
så chancen for at du får pension på en foreliggende grundlag er lig nul
udfra det du skriver.
men det er min vurdring

du skal nok heller få afsluttet dit forløb hos din pyskiater, inden du søger
eller snakke med din sagsbehandler omkring pension

En arbejdsprøvning har jeg jo ikke fordi min psyke ikke er til det, og fordi det ville forværre min tilstand, så den vil jo ikke komme til at ligge i min sag uanset hvad.
Åhh ha ved slet ikke hvordan jeg kan komme videre altså.