K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   "Anden indtægt under ressourceforløb" (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34587)

Chaos 11-11-2016 11:42

"Anden indtægt under ressourceforløb"
 
Jeg er i ressource forløb.

Gik ned med skingrende stress og udbrændthed, i august 2015, efter 26 år på arbejdsmarkedet i samme deltidsjob her i Odsherred kommune.

Har hele livet haft ADHD, men det vidste jeg ikke, før jeg tilfældigt læste en bog om emnet, som 48 årig, og genkendte 95 % af det der blev skrevet!!!

Overgik fra sygedagpenge til rf i maj i år.

Min mand er selvstændig tømrer, og inden jeg blev syg skrev jeg fakturaer (er ansat i vores firma også)

Har været så dårlig at jeg ikke kunne tåle at ordne regnskab mm. Nu er jeg i bedring.

Er der nogen her der véd om jeg nu må trække løn fra vores firma, for det arbejde jeg udfører?

Vores revisor er ikke klar over det.

Og min sagsbehandler i Odsherred kommune har ikke svaret på min e-mail. Endnu

På forhånd tak.

MistyMiss 11-11-2016 12:13

Aktivloven:
"§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.839 kr, og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 15,90 kr pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. "
http://www.socialjura.dk/content-sto...ktivlov/#c6644

Som jeg lige forstår den paragraf, modregnes lønnen i din ydelse, efter stk 2.
Hvordan ift firmaets økonomi, det ved jeg ikke lige :)
Den gratis retshjælp kan muligvis hjælpe med den slags :)


Men det sagt, så tror jeg det er meget vigtigt, at det foregår efter aftale med din kommune, at du arbejder imens du er i ressourceforløb.
For hvis du f.eks. skal i arbejdsprøvning, kan det jo have stor betydning for resultatet, om du arbejder ved siden af.

Og lige en anden ting: nu ved jeg ikke hvad du har fået af hjælp ift din ADHD. I Odense har CSV et ADHD kursus. Der er vidst også noget i svendborg. Det er langt væk, men prøv at høre om der er lignende tilbud i nærheden af dig. Spørg evt ADHD foreningen og/eller psykinfo :)
Jeg fik rigtig meget ud af ADHD kurset, fordi det var gruppe-undervisning, og det at sidde i en gruppe hvor der sidder mindst en i lokalet der kan genkende den problematik man hiver frem, hjalp i hvert fald mig meget :)

Når du har skrevet 5 indlæg kan du skrive privatbesked. Du er velkommen til at skrive til mig i pb der. Er selv diagnosticeret med ADD/ADHD i en alder af 20 år, og er nu 24 år :)

Nørd 11-11-2016 12:15

Som du kan se i nedenstående links, så kan det godt lade sig gøre at få en løn indtægt ved siden af ressourceforløbet, men indtægten er bare modregnet i din udbetaling af ressourceforløbsydelsen.

Hvordan det at du pludseligt kan arbejde igen så kommer til at påvirke din ret til ressourceforløbet er så en helt anden sag som jeg ikke kan udtale mig om.

http://www.sociale-rettigheder.dk/forum/topic1034.html
Citat:

Indtægter m.v.
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.
https://www.detfagligehus.dk/faa-hja...orloebsydelse/
Citat:

Hvis du har indtægter

Som udgangspunkt skal indtægter fratrækkes krone for krone. Der er undtagelser, som følger reglerne om fradrag i din kontanthjælp hvis du har indtægter.

Hvis du har lønindtægter, nedsættes din ressourceforløbsydelse med 30 % af lønnen (inkl. pension) op til en løn på 13.648 kr. Hvis lønnen overstiger 13.648 kr., nedsættes din ydelse med 55 % af beløbet, som ligger over 13.648 kr.

Din ydelse er uafhængig af din evt. samlever/ægtefælles indtægter.
Edit: Nå kan se at MistyMiss kom mig i forkøbet

Chaos 11-11-2016 12:21

Tak til jer to MistyMiss og Nørd!

Jeg går til psykolog og er velmedicineret pt. ��
Og man siger at det tager ca. 2 år at forlige sig med ADHD diagnosen.

Jeg gider ikke trække det fra økonomisk så, men ift tid og arbejdsevne skal tiden "medregnes"

MistyMiss 11-11-2016 12:25

Citat:

Oprindeligt indsendt af Chaos (Send 348866)
Tak til jer to MistyMiss og Nørd!

Jeg går til psykolog og er velmedicineret pt. ��
Og man siger at det tager ca. 2 år at forlige sig med ADHD diagnosen.

Jeg gider ikke trække det fra økonomisk så, men ift tid og arbejdsevne skal tiden "medregnes"

Det glæder mig at høre, at du også går til psykolog :)
Efter min mening bør medicinen nemlig ikke stå alene, men være et supplement/en ekstra hjælp i hverdagen :)

Men prøv at høre om mulighed for noget adhd kursus eller lignende, hvor man er flere med diagnosen. Det gav i hvert fald mig rigtigt meget, at møde andre der var som mig :) Det var så lækkert at være i et forum, hvor min opførsel og mine oplevelser kunne betragtes som normale :)

Chaos 11-11-2016 12:42

"Find your kind of crazy" ;-)

MistyMiss 11-11-2016 12:42

Lige præcis :P

Webmaster 11-11-2016 16:48

Uanset hvad du gør...så er det virkelig vigtig at du har kommunen med sådan at de ved hvad du laver og hvor meget...

Det kan evt indregnes i ressourceforløbet som en del af det...

Men sørg for at have kommunen med ind over det så du ikke lige pludselig står med en masse problemer..


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:52.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension