fritagelse fra 225 reglen hvordan??
 

Hej alle sammen jeg er helt ny her inde så vis jeg er i det forkert rum undskylder jeg på forhånd :)

Jeg ville lige høre om hvordan jeg skal forholde mig til 225 reglen. Jeg er 31 år og har været på kontanthjælp siden slut 2013 efter jeg fik ødelagt min ryg i 2012. Jeg har været fritaget for 225 timers reglen siden den blev indført, lige ind til i mandags da jeg fik ny sagsbehandler og jobkonsulent som mener jeg skal på lægges den fordi de siger jeg kan arbejde mere en 5 timer om ugen så skal de på lægge mig den. jeg har i gentagen praktikker ikke formåde at oparbejde en samlet indsata på mere en 16 timer ugeligt på 50 % og ned hvor den sidst arbejdsprøvning som var et halv år vist det samme og den sluttet i okt 2016. Jeg fik en ny sagsbehandler i jan 2017 da jeg blev de formøse 30 år hun fri tog mig også på sted fra reglerne om 225 uden og se mig, ja jeg har faktis ikke mødt hende nogle sinde da jeg i ca 13 måneder ikke har hørt et ord fra kommunen

håber der er en der kan give mig et peg om hvad vej skal gå for at blive fritaget igen eller i det mindst få en fair vudering om hvor min arbejdseven lægger

Mvh Dan

Der omtales to sager i denne principafgørelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186736

Sag 1
"I en konkret sag havde kommunen vurderet, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, idet kommunen vurderede, at hun ville kunne arbejde 5-6 timer om ugen effektivt. Kommunen lagde vægt på, at borgeren kunne arbejde 15-20 timer ugentligt med 25 % effektivitet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at et skånebehov på nedsat arbejdseffektivitet med 75 % reduktion i arbejdstempoet ikke ville kunne imødekommes på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren var derfor omfattet af undtagelsen på grund af nedsat arbejdsevne."

Sag 2:
"I en anden konkret sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, da borgeren havde været i virksomhedspraktik med butiksrelaterede opgaver med skånebehov i form af hensyntagen til din ryg og belasting af hænderne. Hun havde arbejdet 3 timer dagligt, og arbejdsgiver vurderede, at hun havde været meget arbejdsom, havde vist gode evner i forhold til service og kundebetjening, og arbejdsgiveren havde været glad for at have hende i butikken.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke i forbindelse med tilbuddet havde været tale om skånehensyn eller øvrige hensyntagende forhold ud over en nedsat arbejdstid, der afveg væsentligt fra forholdene på en ordinær arbejdsplads, og at der i øvrigt i sagen var oplysninger om, at borgerens funktionsniveau efter virksomhedspraktikken var øget yderligere."

Så der kigges ikke udelukkende på timerne man kan klare. Der kigges også på effektiviteten og eventuelle skånebehov.

MEN at du med 16 timer om ugen er 50% effektiv, der kunne det jo være interessant at finde ud af, om din effektivitet ville være højere, ved færre timer

Hej Tak for svaret

Ja det ment jeg nok jeg have læst mig frem til men da jeg nævnt det begyndet sagsbehandler og snakke om ny regler for 2018 og så kom det med de 5 timer så jeg blev da lidt små nervøs.

Ja igen det kunne det helt bestemt. men ind til vider har deres ønske været og få mig hævet op i tid men det er så heller ikke nemt for de ny da den gamle jobkonsulent har valg og skrive 75 % i sine papir og så gå på barsel så man ikke kan få lov til og svar sig og min arbejdsgiver er enig med for ham har jeg stadig kontakt med og have en snak med ham om de papir nemlig da de kun blev send til mig ved et tilfæld da akestyrelsen send nogle sagsakter til gennem læsning i forbindelse med min flexjob ansøgning i slut 2016

Jeg skrev med en jurist på et tidspunkt, ang det med blandt andet effektivitet. Og hun skrev (så vidt jeg husker), at hvis man havde lav effektivitet med mange timer, gav det god mening at se om effektiviteten blev højere ved færre timer.

Man kan jo også sige, at selv hvis jobcentret fik dig op på 37 timer, og det så resulterede i en effektivitet på f.eks. 30%, så ville det jo ikke ændre på, at fleksjob ville være relevant, pga den lave effektivitet.
Så jeg kan ikke helt se argumentet i øgning i timetal, med effektivitet f.eks. 50%

Dan86, kommunens beslutning om, at du skal underlægges 225-timers-reglen må betragtes som en afgørelse, og hvis du ikke har fået den på skrift sammen med en klagevejledning, så skal du bede om, at få det.

Og så synes jeg, at du skal anke afgørelsen. Du har intet at miste ved at gøre det, og måske vinder du sagen.:cool:

Fra du fik afgørelsen (mandag d. 14/2-2018) har du 4 uger til, at anke, hvis disse 4 uger overskrides mister du denne ret.

Du kan godt klage med det samme, selvom du evt. ikke har fået den skriftligt.

Du behøver ikke skrive ret meget mere end, at du ønsker at anke afgørelsen vedr. 225-timers-reglen.

Lav klagen på skrift, aflever den på dit jobcenter, og så er det meget vigtigt, at du beder om kvittering for, at de har modtaget din klage.

Derefter har kommunen 4 uger til, at revurdere afgørelsen, og hvis de fastholder den skal de sende den videre til ankestyrelsen.

Når ankestyrelsen har modstaget den skriver de til dig, og så bør du bede om aktindsigt hos dem, så du kan se, om kommunen har sendt alt relevant med.

Hvis du ikke allerede har det, så bør du bede om aktindsigt i din sag hos kommunen, og det kan du sagtes gøre sideløbende med klagen.

Nej, det er faktisk ikke en afgørelse.
Den første afgørelse man får ift 225-timers reglen, er når de vil træffe afgørelse om at stoppe ens ydelse.
Dvs når tiden til at få timerne, er meget tæt på at udløbe.
Inden da kommer der selvfølgelig også en partshøring.

"Det bemærkes, at kommunens beslutning om fx visitation eller iværksættelse af en vurdering af arbejdsevnen ikke betragtes som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en beslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen, der senere kan føre til en afgørelse (procesbeslutning). Ved visitationen til uddannelsesparat/aktivitetsparat for integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere og jobparat/aktivitetsparat for integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere er der således ikke tale om, at jobcenteret træffer afgørelse, men at jobcenteret indplacerer borgeren i den relevante visitationsgruppe. Der skal således hverken partshøres eller gives klagevejledning.

Når ydelsescenteret træffer afgørelse om ydelsens størrelse under inddragelse af jobcenterets oplysninger om visitationsgruppe, skal ydelsescenteret på sædvanlig vis partshøre og give klagevejledning. Hvis borgeren klager over denne afgørelse, fx fordi borgeren selv mener, at hun/han burde få en højere ydelse, fordi pågældende er aktivitetsparat eller lign., skal spørgsmålet om indplacering som hhv. uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat inddrages i klagesagsbehandlingen i fornødent omfang. Ankeinstansen vil således også kunne efterprøve procesbeslutningen om fx visitation. "

Med andre ord, når der træffes afgørelse der vedrører ydelsens størrelse, f.eks. sanktion pga 225-timers reglen, er der en afgørelse der kan påklages.
Alt indtil da, er "visitationer".
http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-2012-2016/

Øv.:(

Det havde jo været noget nemmere, for borgeren, hvis det kunne betragtes som en afgørelse, som kunne ankes.:mad:

Ja, så man ikke behøver vente helt til partshøringen kommer, en lille måneds tid før sanktionen :/