K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Minimums Arbejdstidsgrænse for Fleksjob/Førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=74)
-   -   Ankestyrelse om timeantal (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3797)

zuza 24-01-2008 03:27

Ankestyrelse om timeantal
 
Her er en fleks-godkendelse på baggrund af diverse arbejdsprøvninger med forskellige timeantal. Den seneste med 10 timer pr. uge.

Citat:

Ankestyrelsen var enig med nævnet i afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, da ikke alle aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger havde været forsøgt, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var berettiget til et fleksjob pr. 1. juli 2001, j. aktivlovens § 71, stk. 1, og således også havde ret til ledighedsydelse efter samme lovs § 74 f, mens hun ventede på et fleksjob.

Begrundelsen var, at ansøger havde været forsøgt revalideret og arbejdsprøvet uden det var lykkedes for hende at kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ved sin afgørelse af 29. juni 2001, hvor hun fik afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, samtidig burde have visiteret hende til et fleksjob, jf. § 71, stk. 2, i aktivloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde deltaget i erhvervsafklaring i 3 måneder i foråret 1999, hvor hendes effektive arbejdstid blev vurderet til at være maksimalt 1 time daglig. I 2000 blev hun arbejdsprøvet i en daginstitution, hvilket imidlertid ikke lykkedes på grund af hendes store sygefravær, ligesom hun i februar 2001 blev henvist til Østersøklinikkerne, hvor hun blev afprøvet i montagearbejde 5 dage i vekslende arbejdsstillinger. Det blev her vurderet, at hun med forskellige skånehensyn og varierende arbejdsstillinger kunne arbejde på fuld tid ved let til middel kropsligt arbejde. Hun havde senest i august 2001, efter kommunens afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, været henvist til arbejdsprøvning 2 timer daglig i en SFO-ordning.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse vedrørende afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, men ændrede afgørelsen vedrørende afslag på ledighedsydelse.
http://cms.ast.dk/afgoerelser/princi...fleksjob&valg=


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:59.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension