K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Angiv din nabo... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393)

TimeGuest 25-02-2014 02:10

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 298947)
I seng med staten

:-)


Citat:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/...ng-med-staten/

"[B]Det vedkommer ikke staten, om vi er gift, bor under samme tag, eller helt alene.
Så jeg foreslår, at der udbetales en anstændig ydelse til alle, der måtte have et dokumenteret behov, uanset hvordan de vælger at leve deres liv.

Ydelsen beregnes efter ens principper som differencen imellem den beregnede "social-indkomst" [1] og den til enhver tid gældende "fattigdomsgrænse" ...

Problemet er selvf. at kontrolapparatet (inc. "dyneløftning" mv.) bliver overflødig og en del af besparelsen derfor kommer til at gå til beskæftigelsesterapi for de nu overflødige medarbejder i kontrolfunktionen ...

Omvendt kan man jo fremføre, at de pgl. medarbejdere allerede aktuelt under de gældende rammer er indrullet i en beskæftigelsesterapeutisk ramme, hvor de gå og laver overflødigt "idiot-arbejde" fordi nogle andre (politiske) "idioter" har besluttet, at det sådan absurditeten bør udfolde sig.


Citat:

Til din orientering er det k10, der gennem hårdt arbejde har fået fjernet opfordringen til at indsende foto-dokumentation, på UdbetalingDanmark og borger.dk hjemmeside. Så dels hjælper det at råbe op og dels kan vi være stolte over vores gennemslagskraft, når vi argumenterer korrekt.
Gem nu også nogle kræfter til at gribe om ondets rod = differentieret ydelse efter civilstand og mangel på forsørgelsesgaranti op til en bestemt grænse.

Der skal på sigt NYTÆNKES og ikke lappes ... vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt ... ligesom vi skal sikre den social-økonomiske stabilitet ... og det gør man IKKE på den måde som vi har set igennem den seneste og den forrige regeringsperiode.



Note:
------

1: Én eller anden sammenregning af arbejds-, kapitalindkomst og formueforhold med inspiration i den socialindkomst man havde i spil i perioden 1980 - 1989.

Man kan (politisk) vælge at vægte faktorerne ind i en moderne kontekst, således at mennesker med almindelige arbejds- og kapitalindkomst og formuer i vort nuværende samfund vil kunne hente hjælp, dersom de havnede i situationer, hvor de fik hjælp behov.

En 45-årig mand med alm. bil, friværdi i et lille hus og en rimelig slat på pensionsopsparingen bør ikke tvinges til at realisere, det der bør være på kistebunden som en økonomisk hjælp til alderdommen.


Redegørelse fra arbejdsgruppen om socialindkomst : BETÆNKNING NR 896 FEBRUAR 1980:

http://www.statensnet.dk/betaenkning...e_896-1980.pdf

gonda 25-02-2014 08:53

borgerløn
 
Jeg ser en, god løsningen som ligestiller os alle uden kontrol eller misundelse

Borgerløn !

Prøv at læse mere om det inden du forholder dig til
http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerl%C3%B8n
http://www.basisindkomst.dk/

TimeGuest 26-02-2014 00:45

Citat:

Oprindeligt indsendt af gonda (Send 299229)
Jeg ser en, god løsningen som ligestiller os alle uden kontrol eller misundelse

Borgerløn !

Prøv at læse mere om det inden du forholder dig til
http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerl%C3%B8n
http://www.basisindkomst.dk/

Der er mange gode vinkler i borgerlønsbegrebet, men jeg tænker ikke det rent politisk har mulighed for at få gang på jord.

Omvendt så ligner mit forslag på mange måder borgerlønstanken med den forskel, at borgeren i mit forslag tildeles et retsbestemt krav på en trangsbestemt ydelse, uanset årsagen til trangen.

Trangen kunne således være sygdom, handicap, selvvalgt eller strukturel ledighed eller andet der måtte udløse trangen, hvor trangen her defineres ud fra et "socialindkomstbegreb".

Jeg vil således ikke have ret til eller kunne modtage ydelsen med en månedlig indkomst på 2 millioner DKK og en formue på 67 millioner DKK.

Omvendt ville Maren i Kæret med en månedlig indkomst på 4600 DKK og en formue på 2678,15 DKK retsbestemt kunne modtage en ydelse som differencen imellem det (politisk/teknokratisk) fastsatte eksistensminimum og egenindkomsten.

Helt overordnet er grundforskellen imellem den såkaldte borgerløn og det vi kunne kalde en eksistensgarantiydelse, at borgerlønnen udbetales til alle, hvorimod eksistensgarantiydelsen kun udbetales til de, der har et dokumenteret behov for ydelsen.

I vores moderne IT-verden kan udbetalingen af en eksistensgarantiydelse nærmest gøres fuldautomatisk, således at når borgeren opfylder de givne behovskriterier, så går eksistensgarantiydelsen ind på indtægtskontoen og når borgeren ikke længere opfylder de given behovskriterier så udebliver eksistensgarantiydelsen.


Det egentlige kunststykke vil være at definere "sosialindkomstbegrebet" i en moderne kontekst med respekt for individets selvstændighed og det gennemsnit af værdiakkumulering, man ser hos en gennemsnitsborger i et moderne samfund.

Måden "kontanthjælpen" aktuelt er skruet sammen på, er i min optik helt ude af trit med et moderne samfund.

Som vi har set her på K10, så rammes mennesker helt urimeligt ift. deres arbejdsliv, civilstand osv på måder som ikke er et moderne samfund værdigt.

Den der socialdemokratiske parole med at: Arbejd macht frei ... tilhører snart en svunden tid.

Tænketanken Kraka konkluderer februar 2014, at over 1/3 af alle manuelt lavpraktiske jobs allerede i dag kan erstattes af teknologiløsninger ...

http://kraka.org/artikler/computere_..._jobfunktioner

Dvs. det er tvingende nødvendigt, at man (herunder socialdemokraterne) går igang med at omdefinere arbejdsbegrebet ... og dermed afledt også lønbegrebet.

Men så er vi tilbage, der hvor problemets onde befinder sig, nemlig at en stor del af produktionskagen allerede er fortildelt "Den éne procent", før uddelingen til de 99% går igang ... og så hyles der naturligt op om, at der ikke er "kage" til alle ... og nogen bestemt må undvære ... præcis som vi ser i den hjemlige og aktuelle politiske debat om omfordeling af indkomst/eksistensgrundlag.

Som bekendt: Når krybben er tom, bides hestene ... og derfor trædes de svage under fode ... og der er nyttige idioter nok inden- og udenfor politiske cirkler, der er parat til at føre kniven ...

pugna 07-03-2014 03:35

Citat:

Oprindeligt indsendt af havmanden60 (Send 254206)
ja -- jeg syntes at man bør lave et system -- førtidspensionister-- rød hat-- efterlønner--blå-- folkepensionister grøn-- enelige -- sort-- enlige mødre hvid- og så fremdeles så bliver det nemmere at holde øje med dem ??:)

haha, mere er der ik at skrive til det :)
men kunne sagtens være vores fremtid før vi ser os om.. idiotisk men realistisk for dem som, er idiotisk... umm

hansenheidi 10-03-2014 13:26

hørte i morges i news at det fremover bliver ulovligt at angive andre uden at opgive sit navn,


det er godt nok også på tide de ændre det ,det skaber for meget negativt bare at kunne angive andre personer uden at skulle stå ved det med sit navn, så dejlig nyhed .

phhmw 10-03-2014 15:12

En social anonym anmeldelse er ikke det samme..
 
.... som en anonym anmeldelse til SKAT.

Her i Danmark har en socialdemokratisk ledet regering fastholdt at der skal være forskel på borgerne.

Den vrede og forargelse over anonym anmeldelse til SKAT rammer jo borgere i en anden klasse af samfundet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/10/074648.htm

"De borgerlige partier er rystede over, at Skat i mindst tre år har handlet i strid med loven i forbindelse med anonyme anmeldelser."

Men jeg vil, når tiden tillader det, undersøge og spørge ind til Ombudsmandens holdning til anonym anmeldelse til SKAT vs social anmeldelse af mistanke om socialt bedrageri.

Stille spørgsmål, om det også er gældende i sociale sager, og om denne forskelsbehandling er lovlig.

Om fornødent kan sagen overgå til EU.

Vi får se, hvor langt kræfterne rækker.

Hilsen Peter :evil: der trods alt har tvunget fotodokumentation i sociale anonyme anmeldelser, fjernet.

phhmw 11-03-2014 08:57

Ombudsmand: Anonymt anmelderi bruges »mere end det kan bære«
 
http://www.b.dk/nationalt/ombudsmand...-det-kan-baere

"Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Jørgensen mener, at landets kommuner lægger for stor vægt på anonyme henvendelser om socialt bedrageri.

Der er en voksende problemstilling omkring, hvad man kan bruge anonyme anmeldelser til, og en række sager viser, at de får for stor vægt, siger Folketingets Ombudsmand
"

Vi følger udviklingen nøje.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 19-03-2014 16:28

Borgerne kan anmelde hinanden - hvorfor kan politikerne gå fri?
 
http://www.denoffentlige.dk/borgerne...ikerne-gaa-fri

"Mens politikere kan få udbetalt store summer i tabt arbejdsfortjeneste uden videre kontrol opfordrer selv samme kommuner deres borgere til at angive hinanden anonymt for socialt bedrageri. Det er den primære grund til, at tidligere borgmester retter kraftig kritik af en lang række kommuner."

Bedrageri er alvorligt, og rammer hele samfundet. Det jeg ikke forstår er, hvorfor den enlige mor, som sagtens kan være i mere god tro end politikere, der misbruger reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, både skal betale de uberettiget udbetalte penge tilbage og samtidigt idømmes fængselsstraf, mens der efter KL's opfattelse intet skal ske vedrørende eksempelvis Lars Poulsen og Arne Ehmsen i Hedensted Kommune, for de store beløb, der ulovligt er blevet udbetalt til dem,” siger Uffe Thorndahl med henvisning til en sag fra Næstved Kommune, hvor en borger blev forfulgt og idømt fængselsstraf efter erkendt misbrug af reglerne om sygedagpenge"


Her ser vi igen, den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening, jonglerer rundt i begrebet:

Moral er godt!

Dobbeltmoral er dobbelt så godt!


Hvad gør kommuner, der gør brug af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, i forhold til socialt bedrageri?

Fredericia har forsidehenvisning til denne

Frederikshavn har forsidehenvisning til denne

Hedensted har forsidehenvisning til denne

Herning - har forsidehenvisning til "Giv os et praj" der også dækker socialt bedrageri

Hjørring - ingenting

Holstebro, fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Ikast-Brande -fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Kolding Kommune - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Lemvig - direkte link på forside til anmelderformular

Morsø - ingenting

Silkeborg - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Skive - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Struer MARKANT forsidehenvisning til denne side

Thisted - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Varde Kommune har forsidehenvisning til denne

Vejen - ingenting

Vejle - ingenting

Vesthimmerlands - ingenting

Viborg - ingenting

Aalborg - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Aarhus - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Bornholms - forsidehenvisning direkte til denne formular

Gladsaxe - ingenting

Holbæk - kontrolgruppen med link direkte til formular

Hvidovre - ingenting

Kalundborg - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

København - ingenting

Køge - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Lolland - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Roskilde - fundet ved at søge på "socialt bedrageri"

Baggrunden for denne drejning i debatten og overskriften for denne tråd er beskrevet her:

http://www.denoffentlige.dk/ta-sagen...tisk-stormvejr

"Over 200.000 årligt i flere år sender nu byrådsmedlemmet Lars Abel i politisk stormvejr for sin brug af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Det er Venstre og Dansk Folkeparti i Gladsaxe, der har rejst sagen politisk. Også i Struer Kommune er sagen blevet politisk."

Det skal ses i lyset af, hvad almindelige borgere bliver udsat for, i enhver art at social sag, med kontrol og atter kontrol, med muligheder for straf hvis man ikke forstår lovgivningen etc.


Vrede og triste hilsner

Peter :evil:

phhmw 01-04-2014 16:23

Ref Orientering DR P1 april 2014
 
I forbindelse med "socialt bedrageri" samt det angiveri , som dette indebærer, oplyser Orientering følgende, deres nyhedsbrev:

"Kære Orienteringslytter.

STRID OM INDSATSEN MOD SOCIALT BEDRAGERI.

Udbetaling Danmark og de danske kommuner er dybt uenige om, hvem der er bedst til at sikre de offentlige kasser mod socialt snyd. Tidligere var det kommunernes opgave at sætte ind over for uberettigede sociale ydelser, men fra sidste år er det blevet kommunerne og det ATP-drevne selskab ’Udbetaling Danmark’, der skal udføre arbejdet i fællesskab. Noget tyder dog på, at samarbejdet ikke går helt gnidningsfrit. Kommunerne beskylder nemlig Udbetaling Danmark for at være alt for ineffektiv i deres arbejde
."

Hvilket vi naturligvis holder øje med, hvilken udvikling der kommer i nærmeste fremtid.

NEJ, til socialt bedrageri, men underlagt Folketingets love og intet andet,

Hilsen Peter ;)

phhmw 17-06-2014 08:08

Albertslund hemmeligholder regler for kommunens kontrolgruppe
 
http://www.information.dk/501004

Da Helge Bo Jensen efter mange års medlemskab af socialudvalget i Albertslund kommune for nogle uger siden fik afslag på at få aktindsigt i de regler, der gælder for kommunens kontrolgruppe, blev han temmelig overrasket.

Endnu mere overrasket blev han, da et forslag fra ham om en ændring af reglerne kun kunne komme på kommunalbestyrelsens dagsorden, hvis forslaget var et såkaldt lukket punkt, altså fortroligt.

»Efter 20 år i kommunalbestyrelsen kan man åbenbart stadig blive overrasket,« siger Helge Bo Jensen (EL). Ganske vist har han fået en kopi af de interne regler, men kun på lyserødt papir, det vil sige i fortrolig form.


Slagelse og Holbæk kommune.

http://www.information.dk/464920

"Effekten af at stille den slags spørgsmål er nemlig, at borgerne efterlades med det indtryk, at det må man ikke. Men det er helt forkert:

»Det er jo ikke forbudt for enlige mødre at have en kæreste, så efter min vurdering er den slags spørgsmål intimiderende,« siger Nina Von Hielmcrone, der har haft lejlighed til at se de i alt 46 spørgsmål, som de to kommuner har stillet.

»Det er lidt skræmmende, hvis man som enlig ikke kan gå gennem byen med sin kæreste i hånden. Det sætter helt urimelige begrænsninger for borgernes almindelige liv,« mener hun.
"

Kunne denne tråd få den samme opmærksomhed, som "Se & Hør" sagen var vi nået langt.

Vi må konstaterer, at der er forskel på folk i Danmark. Men det er jo det vi selv vælger, i stemmeboksen.



Hilsen Peter :evil:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension