|
Alvorlig bekymring over Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingstider
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...indsigtssager/
Journalister og andre, der beder om aktindsigt i Udlændinge- og Integrationsministeriet, må generelt vente for længe på svar. Det fremgår af en ny udtalelse fra ombudsmanden. Ombudsmanden kalder ministeriets sagsbehandlingstid i aktindsigtssager for alvorligt bekymrende og har orienteret Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Folketingets Retsudvalg om problemet. ”Ministeriet har iværksat en række tiltag for at forbedre sagsbehandlingstiderne. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de vil være tilstrækkelige”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og henviser til, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i sager, hvor ministeriet træffer afgørelse som førsteinstans, er mere end fordoblet fra 2017 til 1. halvår 2018. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager var i 1. halvår 2018 52 arbejdsdage. Ifølge offentlighedsloven skal anmodninger om aktindsigt som udgangspunkt besvares inden 7 arbejdsdage. Hilsen Peter :evil: |
Alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af anbragte børn
Ja, kære Folketingets Ombudsmand.
Om 1 år eller 2 kan du bruge nøjagtig den samme tekst her, som du så kan udsende påny. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...nbragte_boern/ Ingen problemer bliver løst, bare fordi du er utilfreds, intet sker og ulovlighederne fortsætter, i lige så lang tid der ikke findes nogen form for konsekvenser, af ulovligheder. Er du i tvivl, så læs lidt her på k10 Triste hilsner Peter :evil: Bilag Andre sager fra ombudsmanden om anbragte børns rettigheder: Anbragte børn mangler handleplaner Nye initiativer skal sikre handleplaner for anbragte børn Et barn kan ikke med magt flyttes til et nyt anbringelsessted Kommuner skal huske unges ret til at klage HVAD SKAL EN KOMMUNE GØRE FØR EN HJEMGIVELSE? Ved udgangen af 2017 var 13.960 børn og unge i Danmark anbragt uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik. En anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået; når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål; eller når den unge fylder 18 år. Et anbragt barn eller ung kan først hjemgives (flyttes hjem), når kommunen har truffet en afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng*de. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder fra afgørelsestidspunktet. Formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er bl.a. at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, at sikre mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen og at forberede eventuel støtte i den forbindelse. Forud for en hjemgivelse skal kommunen sørge for: At revidere barnets handleplan. Formålet er at forhindre, at børn og unge hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb. En revision af handleplanen betyder, at der bliver lagt en plan for barnet/den unge, f.eks. vedrørende skolegang og fritidsaktiviteter. Handleplanen skal så vidt muligt revideres i samarbejde med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren. At holde en børnesamtale. Formålet med samtalen er, at myndigheden får et førstehåndskendskab til barnet/den unge og dennes ønsker. Samtalen skal derfor sikre, at der bliver taget hensyn til barnets/den unges egen holdning. At meddele barnet eller den unge, der er over 12 år (ud over forældremyndighedsindehaveren) en afgørelse. Barnet eller den unge over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan indbringe kommunens afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode for Ankestyrelsen. At meddele afgørelsen til barnet eller den unge, der er over 12 år, skriftligt eller meget hurtigt efter bekræfte afgørelsen skriftligt. Efter ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at afgørelsen skal gives skriftligt til barnet over 12 år. Formålet er bl.a. at give barnet/den unge den bedste mulighed for at forstå afgørelsens konsekvenser og for at vurdere, om han eller hun bør udnytte sin klageret. At give en begrundelse. Kravet om en begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. Begrundelsen kan endvidere hjælpe til at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages. At orientere barnet om muligheden for at klage. En klage har opsættende virkning. Så barnet kan ikke hjemgives, mens klagen behandles. At orientere børn og unge-udvalget, hvis barnet er tvangsfjernet. Kommunens børn og unge-udvalg består af både en dommer og fagpersoner. Udvalget kan ikke gribe ind i enkeltsager om hjemgivelse, men udvalget (eller enkeltmedlemmer) kan reagere - f.eks. ved at underrette Ankestyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse lever op til loven. Links Download som PDF |
Kommunens Vejledningspligt.
Ombudsmanden
https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...iRZW0JReglmE8w Formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab. Myndighederne skal således i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til borgere, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Vejledningen bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på et givet område har, og hvordan borgeren lettest og mest effektivt kan opfylde de krav, der følger af lovgivningen. DUKH https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...orpligtigelsen Hvornår har kommunen pligt til at yde vejledning, og hvad sker der, hvis kommunen ikke yder vejledningen, eller hvis den er mangelfuld? Hilsen Peter (y) |
Dokumenter "overgrebende" og afvent "Nürnbergprocessen", så de ikke kan slippe afsted med et, "Jeg administredede jo blot, efter reglerne, og jo jo, det lugtede lidt underligt, fra de der skorstene" ..................
|
Ombudsmand nedtoner kritik af myndigheder
https://www.altinget.dk/embedsvaerk/...ouYzQpN8IfkvFo
Når han på forhånd går så markant ud og siger, at han vil være forsigtig og gå på kattepoter i sin retorik, er der en risiko for, at han får skabt et billede af, at han som ombudsmand er mere optaget af myndighederne end af borgerne. Michael Gøtze Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet Hilsen Peter :evil: |
Nu er det heller ikke alle der har lige stor respekt for ombudsmanden, heller ikke fremtrædende politikkere.
"Støjberg blæser på hård kritik fra Ombudsmanden: Vil trykke nye annoncer" https://www.berlingske.dk/politik/st...e-nye-annoncer |
Kritisk Facebook-opslag lå inden for rammerne af kommunalt ansats ytringsfrihed
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ytringsfrihed/
”Hørt Til Odense Kommunes medarbejderdag: ’Ledigheden i Odense er den andenstørste i landet. Det er en brændende platform der kan sidestilles med børnedødeligheden i Afrika’. WTF?????? (…)” :confused::eek::confused::eek: http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...sager/2019-18/ Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmanden indstilles som ny dommer i Højesteret
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...i_Hoejesteret/
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...t/brev_til_ft/ Tillykke til Ombudsmanden, men.............. https://www.altinget.dk/embedsvaerk/...ouYzQpN8IfkvFo LISTEFØDDER: Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ønsker at spare på de kritiske gloser over for myndighederne. Juraprofessor mener, at ombudsmanden skal passe på med at trække tænderne ud på sig selv. Hilsen Peter :confused: |
Studiegæld, gældseftergivelse SKAT går uden om loven.
phhmw
Onkel SKAT har et tilbud til dig og hvis ikke du modtager et godt tilbud, får du ingen gældseftergivelse, godt nok i strid med lovgivningen, men tidens trend er at vi gør hvad det passer os. Sådan er det bare.:mad: Ombudsmanden udtaler. Studiegæld, gældseftergivelse SKAT går uden om loven. DEL gerne i dit netværk. Lidt professionalisme fra SKAT, nu Gældsstyrelsen, må snarligt forventes, at blive konstant. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...h6dmh1TByJ1TCg http://www.ombudsmanden.dk/find/udta.../2018-10/pdf1/ http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...7Ev5pmsIFELaRo http://www.ombudsmanden.dk/ombudsman..._eftergivelse/ Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmanden bliver ny dommer i Højesteret
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...r_hoejesteret/
phhmw Tillykke med det fine nye job. https://www.altinget.dk/embedsvaerk/...ouYzQpN8IfkvFo "Når han på forhånd går så markant ud og siger, at han vil være forsigtig og gå på kattepoter i sin retorik, er der en risiko for, at han får skabt et billede af, at han som ombudsmand er mere optaget af myndighederne end af borgerne. Michael Gøtze Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet" Hilsen Peter :confused::confused::confused::confused::confused: :confused: |
Folketingets nye ombudsmand: Det ligger ikke i mit dna at være pleaser
https://www.altinget.dk/artikel/skar...ign=altingetdk
PORTRÆTINTERVIEW: Folketingets nye vagthund har kontante svar parat og har ingen trang til at indynde sig. Men Niels Fenger vil fortsætte kursen med en mere konstruktiv tone over for myndigheder, fortæller han i et interview med Altinget. phhmw Konstruktiv betyder: ""som tjener et brugbart og positivt formål; opbyggende"" https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konstruktiv “Du kan jo høre, at jeg er skarp nok.” Niels Fenger smiler, men budskabet er alvorligt ment og er med til at understrege hans pointe om, at han som ny ombudsmand ikke har nogen planer om at lade myndighederne få for let spil. Understregningen er relevant, fordi der de senere år har været debat, efter forgængeren Jørgen Steen Sørensen slog sig op på at ville føre en mere myndighedsvenlig kurs. Herunder at ombudsmanden skulle reservere vendinger som “beklagelig”, “kritisabel” og “uacceptabel” til mere grelle sager med myndighederne. Niels Fenger gør klart, at man ikke skal forvente et opgør med dette stilskifte, men han ærgrer sig over den måde, som det myndighedsvenlige er blevet opfattet på. “Jeg synes, det er så synd, at den debat er blevet misforstået. Og det synes jeg, at den er. Nu siger jeg bare, hvordan jeg vil gribe opgaven an. Jeg vil prøve myndighedernes handlinger til bunds og ikke give dem nogen margen, når det kommer til den juridiske bedømmelse af borgernes rettigheder,” siger Niels Fenger og opsummerer senere: “Så jeg vil være kritisk i bedømmelsen af myndighedernes adfærd, men jeg synes ikke, man skal være fordømmende eller karaktergivende i den måde, man afleverer budskabet på.” phhmw Vi må se hvad fremtiden bringer af udtalelser fra vores nye Ombudsmand. Tillykke med dit nye job. Hilsen Peter (y):confused: |
SURPRICE 2020 Aktindsigt
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...er_aktindsigt/
To ministerier modtager i dag kritik fra ombudsmanden for en fremgangsmåde, som ombudsmanden kalder ”skjult afgrænsning”. I begge tilfælde havde en journalist bedt om aktindsigt om et bestemt emne. Ministeriet havde derefter fortolket journalistens anmodning snævert – som om journalisten kun var interesseret i visse dele af emnet. Men ministeriet havde ikke oplyst journalisten om den snævre afgrænsning. ”Journalister skal kunne have tillid til myndighederne. Hvis myndighederne laver en meget snæver afgrænsning af en aktindsigtsanmodning uden at fortælle journalisten om det, bliver virkningen for journalisten i realiteten den samme, som hvis myndigheden skjulte oplysningerne. Det går selvfølgelig ikke,” siger ombudsmand Niels Fenger. Offentlighedsloven bygger på tillid og god dialog De to aktindsigtssager drejede sig henholdsvis om den såkaldte ”hadprædikant-liste” og om en presseomtale af overvejelser om en grænsemur. Sagerne blev behandlet af henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ktindsigt/uim/ Finansministeriet http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...nsministeriet/ SPØRGSMÅL.: Hvilken konsekvens bliver berørte personale mødt med? S.U. Hilsen Peter :evil: |
Feb.2020 Ombudsmanden skal være et værn for borgernes retssikkerhed
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ssikkerhed/pdf
Folketingets Ombudsmand bliver udpeget af Folketinget og skal på Folketingets vegne bidrage til, at forvaltningen overholder landets love. Men ombudsmanden er i realiteten folkets ombudsmand. Det skriver den nyvalgte ombudsmand Niels Fenger i en større artikel i Ugeskrift for Retsvæsen. Artiklen bygger på et foredrag på Forvaltningsretskonferencen 2020 i Aalborg, hvor ombudsmanden udlagde, hvordan han har tænkt sig at udfylde embedet. ”Ombudsmanden skal være folkets ombudsmand. En person, der er uafhængig af forvaltningen, og som enhver –både voksen og barn, borger og virksomhed – kan gå til, når hun eller han oplever at være blevet forkert behandlet af det offentlige. Skærer man helt ind til benet, er ombudsmandens fremmeste opgave således at udgøre et værn for borgernes retssikkerhed,” Kontrollant og samarbejdspartner Ombudsmanden understreger, at han vil styre efter at gøre mest mulig nytte for borgernes retssikkerhed. Derfor vil han ikke kun se på den enkelte fejl i systemet, men også være opmærksom på, om der er tale om systemfejl, der kan ramme mange borgere. Og derfor vil han også videreføre en samarbejdende linje over for myndighederne. ”Jeg opfatter ombudsmanden som en vagthund, der er sat i verden for at hjælpe borgerne og bl.a. arbejde for en bedre forvaltningskultur i relation til borgernes møde med forvaltningen. Men derfor kan man godt respektere myndighederne og samarbejde med dem. Jeg er af den overbevisning, at et konstruktivt samarbejde med myndighederne vil gavne borgerne mest,” siger Niels Fenger. Den nye ombudsmand udpeger borgernes retssikkerhed i en digital forvalt- ning som et af de områder, han vil have særligt fokus på. Artikel offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen d. 6. februar 2020 http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...erhed/artikel/ phhmw Jamen, så er alle de små problemer vi på k10 har tumlet med gennem 15 år jo løst, som dug for solen. Intet er ændret ved, at for at Ombudsmanden skal lytte til vores henvendelser, skal alle klagemuligheder være brugt, før en henvendelse til Ombudsmanden. Mon Ombudsmanden, alene mand, kan ændre bare et at de tunge ulovligheder vi tumler med? Mon Ombudsmanden kan ændre systemfejl, som påvirker borgerne negativt? Hilsen Peter :confused::eek: [/B] |
Tabt arbejdsfortjeneste, handicappede børn, ikke fået reguleret deres pensionsbidrag
Kommuner skal i mange tilfælde selv rette fejl over for forældre til børn med handicap
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...al_rette_fejl/ Et stort antal forældre, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, har i en årrække ikke fået reguleret deres pensionsbidrag. Fejlen blev opdaget i 2018 i forbindelse med en ombudsmandssag. Nu konkluderer ombudsmanden på baggrund af tre sager, at kommunerne i mange tilfælde selv bør finde sagerne frem og rette op over for forældrene. Myndigheder er som udgangspunkt forpligtet til selv at finde sager frem og rette op over for borgerne, hvis en hidtidig praksis viser sig at være forkert. Hvis det giver større administrative vanskeligheder, kan myndighederne dog i stedet informere offentligt om muligheden for genoptagelse. Det, mente to af tre undersøgte kommuner, var tilfældet. Efter en undersøgelse af de administrative vanskeligheder, som disse to kommuner ville have ved at identificere og genoptage sagerne, erklærede ombudsmanden sig enig i, at de to kommuner kunne nøjes med at informere offentligt. Dette gælder dog ikke i forhold til forældre, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, da fejlen blev kendt ved Ankestyrelsens praksisændring i 2018. I forhold til denne gruppe af forældre skal kommunerne selv finde sagerne frem og rette fejlen. Det skal de gøre ikke alene for fremtiden, men også med henblik på en eventuel omgørelse med tilbagevirkende kraft. Udmeldingen kommer på baggrund af ombudsmandens behandling af sager vedrørende kommunerne Hvidovre, Hedensted og Vejle. Kan være relevant for andre kommuner At forældre har fået for lidt i pensionsbidrag skyldes en generel fejl, som strækker sig over perioden fra 2010 til 2018. Fejlen kom frem i forbindelse med en konkret klagesag hos ombudsmanden. Sagen medførte, at Ankestyrelsen i 2018 udsendte en principafgørelse 4-18, der ændrede den administrative praksis. Praksisændringen indebar, at landets kommuner har pligt til at genoptage sager om tabt arbejdsfortjeneste, der er berørt af praksisændringen. For ombudsmanden var spørgsmålet derfor, om Hvidovre Kommune, Hedensted Kommune og Vejle Kommune selv burde have genoptaget de sager, der var berørt af den nye principafgørelse, eller om det var tilstrækkeligt – som kommunerne oprindeligt havde gjort – at informere om muligheden for at søge om genoptagelse på deres hjemmesider. Hvidovre Kommune havde i perioden 2011-2019 udbetalt tabt arbejdsfortjeneste til 450 personer. Kommunen mente imidlertid, at arbejdet med at identificere sagerne var for stort, og at det derfor var tilstrækkeligt, at kommunen informerede om muligheden for at søge om genoptagelse på kommunens hjemmeside. Ombudsmanden konkluderer, at Hvidovre Kommune selv skal genoptage de sager, hvor forældre fortsat modtog tabt arbejdsfortjeneste i 2018, da praksisændringen blev offentliggjort. I sager, hvor forældrene på dette tidspunkt ikke længere modtog tabt arbejdsfortjeneste, var det derimod på baggrund af de administrative vanskeligheder, som Hvidovre Kommune ville have ved selv at identificere og genbehandle sagerne, tilstrækkeligt, at kommunen offentligt informerede om muligheden for at søge om genoptagelse. Hedensted Kommune mente – ligesom Hvidovre Kommune – oprindeligt, at det var tilstrækkeligt at informere om muligheden for at søge om genoptagelse på kommunens hjemmeside. Kommunen besluttede imidlertid efter ombudsmandens høring at genoptage verserende sager tilbage fra praksisændringen. På den baggrund foretager ombudsmanden sig ikke mere med hensyn til spørgsmålet om genoptagelse. Ombudsmanden har dog påpeget, at informationen på hjemmesiden indeholdt en forkert gengivelse af reglerne om forældelse. Derfor har han henstillet til kommunen at korrigere informationen. Vejle Kommune besluttede efter ombudsmandens høring selv at genoptage alle sager – både sager, der var verserende og afsluttet på tidspunktet for praksisændringen. Derfor foretager ombudsmanden sig ikke mere i forhold til Vejle Kommune. Da sagerne kan være relevante for andre kommuner, har ombudsmanden orienteret Ankestyrelsen og Kommunernes Landsforening om udtalelserne. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...rette_fejl/pdf FAKTA Tabt arbejdsfortjeneste og pensionsbidrag En forælder til et barn med et handicap kan modtage dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er en nødvendig konsekvens af barnets handicap, at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er forælderen, der passer barnet. Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, der beregnes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt og bliver reguleret én gang om året. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af den tabte arbejdsfortjeneste (bruttoydelsen), dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Reglerne fremgår af lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019). Principafgørelse 4-18 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=198630 Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 fra den 21. februar 2018, at bidrag til pensionsordning i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på baggrund af den satsregulerede bruttoydelse. Det indebærer, at pensionsbidraget nu reguleres en gang årligt. Dette er en ændring i forhold til en tidligere udmeldt praksis i principafgørelse 69-10 fra den 31. marts 2010, der ifølge Ankestyrelsen har vist sig ikke at være tilstrækkelig klar. Principafgørelsen førte til en praksis, hvor bidraget blev beregnet på baggrund af den bruttoydelse, som oprindeligt blev tilkendt ved overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsens orientering af kommunerne I et brev af 29. maj 2018 til alle kommunerne oplyste Ankestyrelsen, at kommunerne havde pligt til at genoptage sager, der efter principafgørelse 69-10 var afgjort i strid med den nye praksis i principafgørelse 4-18. Kommunerne skulle genoptage sager, der ikke havde været påklaget. Ankestyrelsen oplyste også, at kommunerne skulle genoptage sagerne på eget initiativ, medmindre det var forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til sagerne. Hvis det var tilfældet, kunne kommunerne i stedet informere om muligheden for at søge om genoptagelse på deres hjemmesider. Pligt til at genoptage tilsvarende sager Hvis en myndigheds hidtidige retsopfattelse eller praksis må anses for at være forkert, kan myndigheden være forpligtet til selv at finde de relevante sager frem og træffe en ny afgørelse i sagerne. En myndighed har altid pligt til at genoptage verserende sager om løbende ydelser. Det gælder ikke alene for fremtiden, men også med henblik på en eventuel omgørelse med tilbagevirkende kraft. Hvis der vil være større administrative vanskeligheder ved at finde frem til de (øvrige) relevante sager og genoptage dem, bør myndigheden i stedet informere offentligheden om muligheden for at få en tidligere afgjort sag genoptaget. Det kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside. Det beror på en konkret vurdering, om vanskelighederne ved at finde sagerne frem og genoptage dem er så store, at myndigheden ikke har pligt til at gøre det af egen drift. Der bør ikke alene tages hensyn til antallet af sager, men også til de ressourcer, der vil være forbundet med at identificere og genbehandle de pågældende sager, og den relative byrde, som dette vil indebære for den enkelte myndighed. I vurderingen indgår også bl.a. fejlens karakter og betydning for de berørte borgere. Ombudsmandens udtalelse til Hvidovre Kommune http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...else_hvidovre/ Ombudsmandens udtalelse til Hedensted Kommune http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...lse_hedensted/ Ombudsmandens udtalelse til Vejle Kommune http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...talelse_vejle/ Nyhed af 28. august 2018 - Forældre til børn med handicap kan have ret til større pensionsbidrag http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ensionsbidrag/ Hilsen Peter (y) |
Ny beretning fra ombudsmanden 2019
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/fob_2019/
Folketingets Ombudsmand offentliggør i dag sin beretning for 2019. Ombudsmand Niels Fenger fremhæver i forordet til beretningen, at det for ham er en ledetråd at bruge institutionens ressourcer, hvor de kan gøre størst mulig gavn for borgernes retssikkerhed. Niels Fenger, der tiltrådte den 1. december 2019, peger bl.a. på værdien af at gå efter systemfejl for at hjælpe mange borgere på én gang. Han fremhæver samtidig, at han ikke kun vil have fokus på, om der er begået fejl i den enkelte sag, men også vil søge at vejlede fremadrettet over for myndighederne, så de ved, hvad de skal gøre bedre næste gang: Ved at hjælpe en myndighed til at undgå fremtidige fejl sikrer vi os også imod, at borgerne udsættes for uret i fremtidige sager. Beretning 2019 PDF http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...e/fob_2019/pdf http://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2019/ Hilsen Peter (y) |
Udflytningerne vs lange sagsbehandlingstider
phhmw
Som i SKAT, som i udflytning af statslige arbejdspladser viser liberalismen og blå bloks tiltag, at tiden er til eftertanke. Ombudsmanden: Ophobning af gamle sager giver uacceptabelt lange svartider i nævn http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...tider_i_naevn/ http://www.ombudsmanden.dk/myndighed...ehandlingstid/ Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er også generelt afgørende for borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har fokus på sagsbehandlingstider, og at det løbende overvejes, om sagsbehandlingstiderne er rimelige eller kan gøres kortere. Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. phhmw Vi får præcis det vi stemmer på. Hilsen Peter :evil: |
FAKTA: Her er Statsrevisorernes skala for kritik
https://www.nb-okonomi.dk/2020/04/17...-for-kritik-4/
Statsrevisorerne uddeler kritik af ministre og styrelser, hvis de ikke forvalter skatteborgernes penge godt. Af Ritzau Statsrevisorerne kritiserer fredag Skatteforvaltningens kontrol af, om virksomheder betaler den moms, de skal. Statsrevisorerne kritiserer også, at der er opkrævet for meget i AUB-bidrag til at finansiere praktikophold for unge på erhvervsuddannelser. Her kan du læse om Statsrevisorernes opgave og de forskellige grader af kritik: * Statsrevisorerne skal holde styr på, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt. * Statsrevisorerne kan udtale kritik af for eksempel ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen. Er kritikken af en minister særlig slem, siger man, at en minister har fået “en næse”. * Statsrevisorerne besluttede i 2007 at indføre en “karakterskala” for kritikken, som går fra det mest positive til det mest negative og ser sådan ud: – finder det meget/særdeles positivt. – finder det positivt. – finder det tilfredsstillende/er tilfredse med. – påpeger/understreger/henstiller/forventer. – beklager/finder det bekymrende/foruroligende. – finder det utilfredsstillende/er utilfredse med/og indskærper. – kritiserer/finder kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper. – påtaler/påtaler skarpt. – påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på. Kilde: Folketinget. phhmw Husk, at vi lever i et retssamfund,......... tror vi. Hilsen Peter (y) |
Transport- og Boligministeriet styrker aktindsigtsområdet
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...sigtsomraadet/
Transport- og Boligministeriet iværksætter en række nye initiativer for at styrke behandlingen af sager om aktindsigt. Det sker, efter at ombudsmanden har undersøgt ministeriets sagsbehandlingstider for 2018 og 2019. Ud over at centralisere behandlingen af aktindsigtssager i ministeriets lovkontor er det også besluttet bl.a. at tilføre ekstra ressourcer til området. Det er ministeriets forventning, at der med de nye tiltag vil ske yderligere forbedringer af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på hele aktindsigtsområdet, og at de nye tiltag vil sikre, at sager med meget lange sagsbehandlingstider fremadrettet kan undgås. Hilsen Peter (y) |
Kommune har vejledt borgere forkert om mulighed for at klage i sager om aktindsigt
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...jledt_forkert/
Hvis man som borger har fået helt eller delvis afslag på at få aktindsigt i ens egen sag – såkaldt partsaktindsigt – har man normalt mulighed for at klage. I en ny ombudsmandsundersøgelse er det kommet frem, at Albertslund Kommune generelt har vejledt borgere forkert om deres klagemuligheder, når de har fået afslag på partsaktindsigt. Kommunen har f.eks. i vidt omfang vejledt borgerne om, at de skal klage inden 4 uger, og at klagen skal sendes til kommunen. Men efter reglerne gælder der ingen klagefrist, og klagen skal gå direkte til klageinstansen. Albertslund Kommune har nu sørget for at ændre klagevejledningen fremadrettet. Kommunen vil desuden undersøge, om der er klager, der er blevet afvist på et forkert grundlag – og i så fald sørge for at sagerne bliver behandlet. Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, har valgt at offentliggøre sin udtalelse, da Albertslund Kommune muligvis ikke er den eneste myndighed, der har vejledt forkert om klagereglerne for sager om aktindsigt. ”Som ombudsmand tager jeg ikke kun stilling til, om der er begået fejl, men søger også fremadrettet at bidrage til, at myndighederne ved, hvad de skal gøre bedre næste gang. Jeg håber derfor, at denne sag kan give andre myndigheder lejlighed til at efterse deres klagevejledninger i sager om aktindsigt,” siger Niels Fenger. På grund af sagens relevans for andre myndigheder har ombudsmanden orienteret KL om sagen. Se ombudsmandens udtalelse i sagen her. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ert/udtalelse/ FAKTA Er man part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse, har man som udgangspunkt ret til at se dokumenterne i sagen. Dette kaldes partsaktindsigt (forvaltningslovens kapitel 4) Får man helt eller delvis afslag på partsaktindsigt, har man normalt ret til at klage. Klageinstansen er den samme myndighed, som også er klageinstans i den sag, man har bedt om aktindsigt i. Efter forvaltningsloven gælder der ingen frist for at klage over en afgørelse om partsaktindsigt. Endvidere skal en klage ikke sendes til førsteinstansen, så den kan genvurdere sagen (remonstration), men derimod sendes direkte til klageinstansen. De klageregler, der gælder for selve afgørelsen i sagen (f.eks. en klagefrist), kan ikke automatisk overføres til en sag om partsaktindsigt (medmindre det fremgår tydeligt af den pågældende lov eller forarbejderne til loven). Er en borger f.eks. utilfreds med en afgørelse om førtidspension, kan borgeren klage til Ankestyrelsen. Borgeren skal dog sende klagen til kommunen, som først skal genvurdere sagen, og det skal borgeren gøre inden for 4 uger. Men ønsker samme borger – i samme sag – at klage over ikke at have fået partsaktindsigt, gælder klagereglerne i forvaltningsloven. I så fald skal borgeren klage direkte til Ankestyrelsen, og her gælder der ingen klagefrist. Klager over afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven behandles efter offentlighedslovens regler. En person, der ikke er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse, og som får helt eller delvist afslag på aktindsigt i sagen, har normalt ret til at klage. Heller ikke efter offentlighedsloven gælder der en frist for at klage over en afgørelse om aktindsigt, men her skal en klage sendes til den myndighed (førsteinstansen), som har truffet den afgørelse om aktindsigt, man ønsker at klage over (remonstration). Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden stiller krav til frivillige aftaler i psykiatrien
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...i_psykiatrien/
Under tilsynsbesøg på en række psykiatriske afdelinger har ombudsmanden konstateret, at der i vidt omfang indgås aftaler med patienter om ordninger, der har lighedstræk med tvangsindgreb, der er beskrevet i psykiatriloven. Ombudsmanden konkluderer, at der efter omstændighederne lovligt kan indgås sådanne aftaler, men peger i to udtalelser på vigtigheden af, at hospitalerne sikrer sig, at der reelt er tale om frivillige aftaler – og ikke tvang. For at en aftale er gyldig, skal den være indgået frivilligt, på baggrund af fyldestgørende information og af en patient, som er i stand til at indgå en aftale. Ellers er der tale om ulovlig tvang – uanset personalets intentioner. ”Der kan være risiko for, at aftaler af den nævnte karakter i realiteten får karakter af tvang. Derfor er hovedbudskabet, at de psykiatriske afdelinger skal have fokus på at sikre, at aftalerne reelt er frivillige, at patienterne kan overskue de aftaler, de indgår, og at patienterne ved, at de til enhver tid kan springe fra en aftale uden at blive mødt af sanktioner,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Skærmning til stue Ombudsmanden er i dag kommet med en udtalelse om én af disse frivillige ordninger, ”skærmning til stue”. Ombudsmandens tilsynshold er stødt på ordningen på en række forskellige psykiatriske afdelinger. Ordningen indebærer, at patienten er isoleret på et afgrænset areal, f.eks. på sin stue. Døren er ulåst, men der kan eventuelt være en eller flere ansatte placeret som vagter uden for døren. Det fremgår af udtalelsen, at ledelsen på én afdeling gav udtryk for, at det muligvis ikke i alle tilfælde havde stået patienten klart, at aftalen var frivillig. På en anden psykiatrisk afdeling gav ledelsen udtryk for, at der var anvendt skærmning til stue i enkelte situationer, hvor patienten ikke havde givet samtykke. Andre steder oplyste ledelsen, at der altid var tale om frivillige aftaler. Ombudsmanden vil på kommende tilsyn på psykiatriske hospitaler have fokus på tilsvarende frivillige ordninger, herunder på om de bygger på reel frivillighed, og om de er dokumenteret tilstrækkeligt. Se ombudsmandens breve til Sundheds- og Ældreministeriet her og her. Hilsen Peter (y) |
Københavns Kommune genoptager sager om forsørgelsespligt
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ergelsespligt/
Københavns Kommune måtte for nylig anerkende, at den ikke kunne kræve en udbetalt kontanthjælp på cirka 320.000 kroner dækket af en kvinde, der havde garanteret sin svigermors forsørgelse i forbindelse med familiesammenføring. Det fastslog Højesteret i dommen. Ankestyrelsen har samtidig bedt alle landets kommuner overveje, om den hidtidige praksis i de enkelte kommuner har været i overensstemmelse med Højesterets dom. Ankestyrelsen skriver til kommunerne, at de som udgangspunkt har pligt til selv at genoptage og omgøre afgørelser, hvis deres praksis viser sig at have være forkert. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...havns_kommune/ http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...havns_kommune/ Dommen. https://domstol.dk/media/f4kfoe5m/25937-anonym.pdf THI KENDES FOR RET: Københavns Kommune skal anerkende, at der ikke på grundlag af garan‐ tierklæringer af 26. november 1999 og 14. marts 2003 kan ske inddrivelse hos A for hjælp til forsørgelse udbetalt til B i perioden fra den 1. september 2013 til 31. august 2016. I sagsomkostninger for byret og landsret skal Københavns Kommune betale 80.000 kr. til A og 8.000 kr. til statskassen. I sagsomkostninger for Højesteret skal Københavns Kommune betale 46.000 kr., som indbetales til Højesteret. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje‐ steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen ændrer bevisvurderingen i forhold til opholdskravet i uddannelses- og k
Ankestyrelsen ændrer bevisvurderingen i forhold til opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...g_opholdskrav/ En række borgere, der har fået afslag på kontanthjælp, fordi de efter Ankestyrelsens opfattelse ikke kunne dokumentere, at de har været i Danmark i en tilstrækkelig lang periode, får nu genoptaget deres sager. Det sker efter, at Ankestyrelsen på baggrund af en ombudsmandsudtalelse har besluttet at ændre praksis på området. For at få uddannelses- eller kontanthjælp skal man kunne dokumentere, at man lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 ud af 10 år (tidligere 7 ud af 8 år). Kan en person ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, vil personen modtage den lavere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (tidligere integrationsydelse). Ankestyrelsen vil fremover – og i overensstemmelse med udtalelsen fra ombudsmanden – lægge større vægt på en samlet vurdering i forhold til, om der er reel grund til at tro, at en borger har været udrejst af landet. Ankestyrelsen vil i den forbindelse ikke lægge samme afgørende vægt som tidligere på, om en borger kan fremvise konkret dokumentation for ophold i Danmark i de enkelte kalendermåneder i hele den relevante periode. ”Det er i mine øjne meget positivt, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis, så styrelsen anlægger en helhedsvurdering på baggrund af sagens samlede oplysninger. Borgere, der har en livsførelse og livssituation med en skrøbelig social tilknytning til samfundet, kan i sagens natur have meget svært ved at dokumentere ti år tilbage måned for måned, at de har været her i landet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...bsager/2020-7/ Hilsen Peter (y) |
Mangelfuld selvbetjeningsløsning i Familieretshuset
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ningsloesning/
Hvis man som forældre er uenige om eksempelvis forældremyndighed og vil starte en sag i Familieretshuset, er det obligatorisk at anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning giver imidlertid ikke mulighed for, at en partsrepræsentant kan starte en sag op, hvilket er i strid med forvaltningslovens regler. Derfor vil myndighederne nu hurtigst muligt løse problemet, så det også er muligt for en forælder at lade sig repræsentere f.eks. af en advokat ved brug af selvbetjeningsløsningen. Det sker, efter at ombudsmanden – på baggrund af en henvendelse fra en advokat – rejste spørgsmålet over for Social- og Indenrigsministeriet. Ombudsmanden har meddelt myndighederne, at han går ud fra, at Familieretshuset – indtil der foreligger en løsning – vil sikre, at borgere, som ønsker at lade en partsrepræsentant indlede en sag, får mulighed herfor på en anden måde end via Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning. Tænk forvaltningsret ind fra starten, når man udvikler digitale løsninger Partsrettigheder og offentlige IT-systemer https://www.ombudsmanden.dk/myndighe..._it-systemer_/ Officialprincippet Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet og indebærer, at en offentlig myndighed er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før myndigheden træffer afgørelse. Det påhviler altså den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder – at sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, før en sag afgøres. Myndigheden kan i den forbindelse også bede om, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til at oplyse sagen. phhmw Hvilket vil sige at alle væsentlige oplysninger skal kommunens ansatte (sagsbehandlere, socialrådgivere) indhente inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist iht RSL § 3 stk.2 som skal findes på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. .......... og mange andre vigtige oplysninger. Hilsen Peter (y) |
Flere borgere blev fejlagtigt afvist af nævn
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...vist_af_naevn/
18. november 2020 | Nyhed I tre sager har Miljø- og Fødevareklagenævnet afvist klager, fordi borgerne ifølge nævnet ikke kunne fremvise en afgørelse fra en førsteinstans. Det viser sig imidlertid, at der reelt var truffet afgørelser i sagerne. Nævnet burde derfor have behandlet klagerne. Ombudsmanden konstaterer i en undersøgelse, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i de pågældende sager på visse punkter har haft en forkert forståelse af, hvad der efter forvaltningsretten er en afgørelse. ”Flere borgere har ikke kunnet få behandlet deres klage. Derfor er disse sager gode eksempler på, at det er vigtigt, at myndighederne forstår afgørelsesbegrebet rigtigt,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forbindelse med ombudsmandens undersøgelser genoptaget to af klagesagerne, og ombudsmanden har nu henstillet, at nævnet også genoptager den tredje klagesag. Nævnet oplyser, at det fremadrettet vil gøre en særlig indsats for at være mere præcis, når det anvender afgørelsesbegrebet. Kommunens afvisning er også en afgørelse I en af de tre sager klagede nogle sommerhusejere på Djursland til kommunen over, at de skulle betale for en reparation af en beskadiget drænledning, og bad gentagne gange kommunen om at udstede et påbud efter vandløbsloven. Det afviste kommunen, og derfor henvendte sommerhusejerne sig til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sommerhusejerne blev også afvist her, fordi nævnet ikke mente, at kommunen havde truffet en afgørelse. Og dermed kunne nævnet ikke behandle sagen. Ombudsmanden har netop udtalt, at kommunens afvisning af at indlede en sag efter vandløbsloven er en afgørelse. Han kommer samtidig med en række bemærkninger til nævnets synspunkter om, hvornår der er tale om en afgørelse. Bl.a. fastslår han, at et svar på en borgerhenvendelse utvivlsomt kan være en afgørelse, ligesom der – hvilket nævnet også er enig i – kan være tale om en afgørelse, selv om der ikke er givet en klagevejledning. Det afgørende for, om der er tale om en afgørelse, er indholdet af en udtalelse, ikke hvordan den betegnes eller formidles til borgeren. Læs ombudsmandens undersøgelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets anvendelse af afgørelsesbegrebet. Læs ombudsmandens afsluttende brev til sommerhusejerne. Flere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn inden for natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet. Nævnet er øverste klagemyndighed for afgørelser truffet af eksempelvis Landbrugsstyrelsen og kommunerne. Afgørelsesbegrebet i de klagesager, som nævnet behandler, er det samme som forvaltningslovens afgørelsesbegreb. En afgørelse i forvaltningslovens forstand karakteriseres almindeligvis ved, at der er tale om en udtalelse fra en offentlig myndighed, som udstedes på et offentligretligt grundlag (i modsætning til privatretligt grundlag, f.eks. en aftale), som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret, og som retter sig mod eksterne modtagere (i modsætning til internt mod myndigheden selv). Læs mere om afgørelsesbegrebet i overblik #4 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside. Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmandens Børnekontor fokuserer i 2021 på børn og unge i sikrede døgninstitutione
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...tor_tema_2021/
Børn og unge i sikrede døgninstitutioner er underlagt et strengt regime. Derfor har ombudsmanden valgt at fokusere på disse børn og unge på sine tilsynsbesøg i 2021. Efter lovgivningen kan der anvendes vidtgående indgreb over for børn og unge på sikrede døgninstitutioner og særlig sikrede afdelinger end over for børn og unge anbragt på andre typer af døgninstitutioner og opholdssteder. Yderdøre og vinduer er normalt låst, og børnene og de unge kan f.eks. blive anbragt i isolation, blive kropsvisiteret før og efter besøg, og deres adgang til ekstern kommunikation er begrænset. ”Ved ophold på sikrede døgninstitutioner er der mulighed for indgribende foranstaltninger over for børnene og de unge. Derfor har vi valgt at se nærmere på disse institutioner i år”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, om baggrunden for valget af tema for børnekontorets tilsynsbesøg i 2021. Det overordnede formål med tilsynsbesøgene er at kontrollere, om børnene og de unge bliver behandlet i overensstemmelse med reglerne, og om deres retssikkerhed bliver respekteret Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden ser på tvang og ulovbestemte indgreb i psykiatrien i 2021
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...i_psykiatrien/
I år vil ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet have særligt fokus på tvang over for psykiatriske patienter. Ombudsmanden vil også se på såkaldte ulovbestemte foranstaltninger og indgreb. ”Psykiatriske patienter befinder sig ofte i en sårbar situation, og de kan blive udsat for meget indgribende foranstaltninger. Og det er derfor vigtigt, at der også er fokus på at overholde deres rettigheder,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Som baggrund for at vælge årets tema henviser ombudsmanden bl.a. til, at Danmark i 2020 blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi en patient var blevet bæltefikseret i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden har senest i 2020 afdækket en række indgreb over for psykiatriske patienter, der manglede hjemmel. F.eks. begrænsning af patienternes adgang til mobiltelefoner. Desuden har ombudsmanden understreget, at psykiatriske afdelingers frivillige aftaler med psykiatriske patienter skal være reelt frivillige. Det gælder for eksempel aftaler om, at patienterne skal opholde sig på egen stue eller et andet afgrænset sted. Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden om aktindsigt
Folketinget har vedtaget ved lov, at aktindsigt skal borgeren have modtaget den inden 10 kalenderdage.
Jul, ferie, dødsfald kan ikke bruges som undskyldning for ikke at overholde fristen på 10 kalenderdage, hvor borgeren skal have modtaget Journallisten og aktindsigten.. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...kke_udsaettes/ Journalister og andre har krav på hurtige svar på aktindsigtsanmodninger. Det følger af offentlighedsloven, og det gælder som udgangspunkt også, selv om en myndighed holder lukket i en periode. En aktindsigtsanmodning kunne derfor ikke udsættes i 3 uger med henvisning til sommerferielukning. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. ”Et hurtigt svar på en aktindsigtsanmodning er en grundlæggende forudsætning for, at medierne kan orientere befolkningen om aktuelle sager. Lovgiver har afspejlet dette ved at fastsætte håndfaste frister for behandlingen af aktindsigtssager. En myndighed kan derfor heller ikke lukke ned for behandlingen af aktindsigtsanmodninger i f.eks. sommerferieperioden,” siger ombudsmand Niels Fenger. Myndigheder skal sikre bemanding Offentlighedsloven åbner mulighed for, at svarfristen på 7 arbejdsdage for behandlingen af aktindsigtsanmodninger i nogle tilfælde vil kunne udsættes på grund af en myndigheds lukning i en sammenhængende periode, f.eks. omkring jul og nytår, hvis lukningen betyder, at anmodningen om aktindsigt ikke (med rimelighed) kan forventes færdigbehandlet inden for fristen. Ombudsmanden mener dog ikke, at denne undtagelsesmulighed betyder, at behandlingen af en aktindsigtsanmodning kunne udsættes henover sommeren på grund af ferielukning. Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden har fokus på Kommunernes Sygedagpengesystem
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agpengesystem/
2. marts 2021 | Nyhed Mod slutningen af 2020 kom det frem, at kommunernes nye IT-system på sygedagpengeområdet *– KSD – var ramt af en række fejl. Efter at have modtaget oplysninger fra tre kommuner, har ombudsmanden nu besluttet at følge udbedringen af systemet på et mere generelt niveau, men afslutter samtidig sagen over for de tre kommuner. Ombudsmanden vil derudover ved sin behandling af konkrete sygedagpengesager være særligt opmærksom på, om eventuelle fejl kan henføres til KSD. ”Hvis der er fejl i et IT-system som KSD, kan det medføre et stort antal fejl i de konkrete sager over for borgerne, fordi fejl hele tiden bliver gentaget i systemet. Derfor er det afgørende, at fejl i et IT-system som dette bliver fundet og løst så hurtigt som muligt,” siger ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden sendte i efteråret 2020 en række spørgsmål vedrørende KSD til tre udvalgte kommuner. Kommunernes svar viser bl.a., at der fortsat er konkrete udfordringer med systemet, men at der er iværksat tiltag for at afhjælpe problemerne. Det er desuden oplyst, at der ikke ses at være systematiske fejl vedrørende overholdelsen af lovgivningen. Samtidig har Beskæftigelsesministeriet taget flere initiativer i forhold til KSD. Ombudsmanden vurderer, at en fortsat undersøgelse fra hans side næppe kan fremskynde udbedringen af fejl og mangler – derfor fortsætter han ikke undersøgelsen over for de tre kommuner. Men han har bedt Beskæftigelsesministeriet om at blive orienteret om de initiativer, som ministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har iværksat, og om hvad sagen videre giver ministeriet (og STAR) anledning til at foretage sig. Læs ombudsmandens brev til Herning Kommune (Holstebro og Viborg Kommune har modtaget tilsvarende breve) her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...v_til_herning/ Læs ombudsmandens brev til Beskæftigelsesministeriet her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...l_ministeriet/ For yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91. Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12. FAKTA Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD): KSD er et IT-system, der automatiserer dele af kommunernes sagsbehandling og udbetaling på sygedagpengeområdet KSD er udviklet og leveret af KMD og indkøbt af KOMBIT på vegne af landets 98 kommuner KSD blev sat i drift i alle landets kommuner i juni 2020 KSD behandler et meget stort antal sager om sygedagpenge og sygedagpengerefusion – sager, som har væsentlig betydning for de involverede borgere og virksomheder Hilsen Peter (y):evil::confused: |
Ombudsmandens beretning for 2020 offentliggjort
|
Ny temarapport om institutioner for børn og unge med handicap
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...oerneomraadet/
I forbindelse med besøgene indhentede ombudsmanden et antal indberetninger om fysisk magtanvendelse. Ingen af stederne overholdt fuldt ud fristerne for at registrere og indberette anvendelsen af fysisk magt. Samtidig indeholdt flere indberetninger ikke en fyldestgørende beskrivelse af selve magtanvendelsen eller en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt. Hilsen Peter :evil: |
Kugledyne vs sovemedicin til børn vs vejledning vs hjælpemidel eller behandlingsreds
Borger burde være vejledt om muligt behandlingsredskab fra sundhedsvæsenet
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...dhedsvaesenet/ En kommune mente ikke, at et barn med ADHD kunne få bevilget en kugledyne som hjælpemiddel efter serviceloven. Ankestyrelsen var enig heri. Dynen havde til formål at forbedre barnets nattesøvn og dermed barnets funktionsniveau i det daglige og faldt bl.a. derved uden for, hvad der kan anses som et hjælpemiddel. En eventuel bevilling måtte således ske som et behandlingsredskab efter sundhedslovgivningen. Ombudsmanden udtalte kritik af, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde vejledt borgeren om, at borgeren kunne rette henvendelse til sundhedsvæsenet for eventuelt at få bevilget en kugledyne som et behandlingsredskab. ”Det er vigtigt, at borgerne ikke falder mellem to stole i sager som denne og dermed ender uden relevant hjælp. I de sager, hvor kommunen og Ankestyrelsen mener, en hjælp eventuelt kan gives i sundhedsvæsenet i stedet for af kommunen, bør borgeren derfor vejledes om muligheden for at henvende sig til sundhedsvæsenet,” siger ombudsmand Niels Fenger. Sagen gav også anledning til, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis om, at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må være afprøvet, før et barn kan få bevilget en kugle- eller kædedyne af kommunen. FAKTA Hjælpemiddel eller behandlingsredskab Det fremgår af § 112, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021), at en kommune skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller når hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Disse hjælpemidler, som kommunen tildeler og afholder udgiften til, afgrænses i praksis fra behandlingsredskaber, som sundhedsvæsenet (regionen) tildeler og afholder udgiften til. En genstand som f.eks. en kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammenhæng, genstanden indgår i. Som hovedregel må et givet redskab eller apparat anses for et behandlingsredskab, hvis det har til formål at forbedre eller dog forhindre forværring af borgerens funktionsevne/lidelse (eller afhjælpe generne/symptomerne), mens det må anses for et hjælpemiddel, hvis det har til formål at lette borgerens daglige tilværelse mv. ved afhjælpning i forhold til det funktionsevnetab, som ikke ved behandling kan forbedres. Myndighedernes vejledningspligt Den almindelige vejledningspligt følger af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Reglen suppleres af bl.a. en skærpet vejledningspligt i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021). Ifølge denne bestemmelse skal en kommune behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Myndighedernes praksis og vejledningspligt i sager om bevilling af kugledyne til børn med søvnproblemer https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2021-27/ Et barn med ADHD havde fået afslag af kommunen og Ankestyrelsen på at få bevilget en kugledyne, der skulle forbedre barnets nattesøvn. Kommunen og Ankestyrelsen havde med henvisning til Ankestyrelsens principmeddelelse 94-15 begrundet afslaget med, at ikke alle behandlingsmuligheder var udtømte. Barnet var således ikke blevet behandlet med lægemidlet melatonin, bl.a. fordi forældrene og en speciallæge havde vurderet det mindre indgribende for barnet at afprøve kugledyne. Ombudsmanden indhentede en udtalelse fra Ankestyrelsen, som oplyste, at Ankestyrelsen ikke havde været opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen i 2019 ændrede sin vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, så det nu fremgår, at lægemidler aldrig er førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Ændringen medførte efter Ankestyrelsens opfattelse, at forudsætningen for principmeddelelse 94-15 ikke længere var til stede. Ombudsmanden udtalte, at han var enig med Ankestyrelsen i dette, og noterede sig, at Ankestyrelsen ville ophæve principmeddelelsen. Idet afgørelserne i sagen var truffet efter Sundhedsstyrelsens ændring af vejledningen, fandt ombudsmanden, at afgørelserne var truffet på et forkert oplysningsgrundlag. Ombudsmanden havde dog ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens fornyede vurdering af, at en kugledyne i det konkrete tilfælde ikke kunne betragtes som et hjælpemiddel efter serviceloven. Ankestyrelsens generelle forståelse af det cirkulære, som har til formål at afgrænse behandlingsredskaber (som sundhedsvæsenet skal betale) over for hjælpemidler (som kommunerne skal betale), gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden noterede sig Ankestyrelsens bemærkninger om fremadrettet at ville have fokus på iagttagelse af cirkulæret samt om fornødent tage initiativ til afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål. Endelig udtalte ombudsmanden kritik af, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde vejledt borgeren om, at der var mulighed for at rette henvendelse til sundhedsvæsenet for eventuelt at få udleveret kugledynen som et behandlingsredskab. (Sagerne nr. 21/00620 og 21/02681) Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...3-9b86da268c95 k10 fakta om sovemedicin Melatonin afslag på kugledyne, Lægemiddelstyrelsen https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333 Da bivirkningsprofilen for lægemidler med melatonin ikke er velkendt for børn og unge, bør der vises tilbageholdenhed med ordination af melatonin med mindre, der er en relevant indi- kation. Ordination af melatonin til børn og unge mellem 0-17 år er en opgave forbeholdt speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, neurologi eller pædiatri. Den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandling), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen (1). Fra Facebook Charlotte Siljat Roed Hjorth 14. juni 2018 · Andre der har fået afslag på kugledyne som hjælpemiddel, fordi I ikke vil give jeres barn sovemedicin i afprøvning? Hilsen Peter :confused: |
Kritisk Facebook-opslag overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...cebook-opslag/
Ombudsmanden kan ikke kritisere, at en kommune fritog en kommunal medarbejder fra tjeneste og gav ham en advarsel for kritiske ytringer på Facebook om ledelsen på hans arbejdsplads. Kommunen havde sendt medarbejderen hjem, fordi han efter en ferie i udlandet havde symptomer, som kommunen frygtede kunne være symptomer på COVID-19. Medarbejderen skrev i et opslag på Facebook bl.a. følgende om ledelsen på arbejdspladsen: ”At gøre mig til et Corona-tilfælde hænger sammen med, at de har plattet min kommune for sygedagpengerefusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne”. Kommunens vurdering af, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed og derved, at udtalelsen indgik i grundlaget for tjenestefritagelsen og advarslen, giver ikke ombudsmanden anledning til kritik. ”Offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, men sagen viser, at ytringsfriheden har grænser. En beskyldning om, at arbejdsgiveren ønskede uberettiget at opnå sygedagpengerefusion, er efter min opfattelse meget grov og overskrider disse grænser, med mindre den kan dokumenteres eller dog sandsynliggøres”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ved sin bedømmelse af sagen har Ombudsmanden blandt andet lagt vægt på, at kommunen har oplyst, at den havde indberettet situationen og ved en fejl samtidig havde søgt om sygedagpengerefusion, men at fejlen senere blev rettet, og at medarbejderen havde fået dette at vide, inden han skrev sit opslag på Facebook. Ombudsmanden har ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens oplysninger og har heller ikke grundlag for at antage, at årsagen til, at kommunen indberettede situationen, var, at kommunen ønskede at opnå sygedagpengerefusion. Ombudsmanden mener heller ikke, at medarbejderen med rimelighed selv kunne have fået det indtryk. Ytringen måtte derfor anses for så grov, at den overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Læs ombudsmandens udtalelse. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12 FAKTA OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED De overordnede regler og principper for offentligt ansattes ytringsfrihed fremgår af Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016. I vejledningen opsummeres rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed således, (pkt. 3): ”Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne. Man må ikke bryde sin tavshedspligt. Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier. Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde”. I Overblik #17 i Ombudsmandens Myndighedsguide findes også en kort gennemgang af rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Hilsen Peter (y) |
Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erkl
Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erklæring
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...til_sagkyndig/ 10. december 2021 | Nyhed Det er ifølge Folketingets Ombudsmand meget beklageligt, at Familieretshuset først bad en far om samtykke til at få udarbejdet en sagkyndig erklæring, fem måneder efter at Familieretshuset blev bekendt med en dom, der fastslog, at en sådan erklæring skulle udarbejdes, før der kunne fastsættes samvær mellem faren og hans børn. Da bestillingen af en sagkyndig erklæring hos en ekstern psykolog først sker, når samtykke er modtaget, betød det, at ventetiden blev alt for lang. Dertil kom, at der også viste sig at være lang ventetid på selve udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring. ”Ved ikke at få indhentet det nødvendige samtykke hurtigere, udskød man i unødvendig grad afgørelsen af en sag, der handler om samvær mellem en forælder og hans børn. Og i denne type sager bør der i høj grad være fokus på ikke at forlænge sagsbehandlingstiden,” udtaler ombudsmand Niels Fenger. Faderen henvendte sig til Familieretshuset den 5. oktober 2020 på baggrund af dommen, men først ved et møde den 8. marts 2021 bad Familieretshuset ham om samtykke til at indhente erklæringen. Læs en anonymiseret udgave af ombudsmandens udtalelse her. Folketingets Ombudsmand fokuserer på den lange ventetid på psykologer i Familieretshuset I forbindelse med behandlingen af den konkrete sag kom det frem, at der generelt er en lang ventetid på udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer. Ombudsmanden tog derfor dette spørgsmål op med Familieretshuset. Ifølge Familieretshuset er der lang ventetid på Sjælland og i dele af Midtjylland. I København og omegn er ventetiden for iværksættelse af undersøgelser og erklæringer efter det oplyste omkring 8 måneder. Ventetiden skyldes ikke forhold hos Familieretshuset, men primært at der mangler eksterne psykologer til at påtage sig opgaven med at lave de børnesagkyndige undersøgelser og de sagkyndige erklæringer. Familieretshuset har på den baggrund blandt andet iværksat en hvervekampagne, både på nettet og ved direkte henvendelser til psykologer med den rette faglige baggrund. Ombudsmanden noterer sig disse initiativer, men han beskriver det samtidig som meget uheldigt, at der er så lang en ventetid på at få indhentet undersøgelser og erklæringer til brug for behandlingen af sager om bl.a. samvær mellem forældre og børn, da det kan indebære en risiko for, at relationen lider skade. Ombudsmanden vil i midten af 2022 bede Familieretshuset om en status for at følge op på, om ventetiden er blevet nedbragt. Læs ombudsmandens brev til Familieretshuset i den generelle sag her. Ombudsmanden har tidligere behandlet en anden generel sag om sagsbehandlingstiden i Familieretshuset i to typer af samværssager. Se nyhed af 4. maj 2021 om denne sag her. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Sagkyndige erklæringer Efter § 33, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Familieretshuset iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Undersøgelsen foretages af eksterne børnesagkyndige mv. Efter § 450 a i retsplejeloven kan familieretten i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffe bestemmelse om bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og sagkyndige erklæringer om forældre. Sagsbehandlingstid Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor på en konkret vurdering. Læs også ombudsmandens overblik #11 i Myndighedsguiden om sagsbehandlingstid. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._sagkyndig/pdf Hilsen Peter :evil: |
Retten til bisidder ved børnesagkyndige undersøgelser bliver nu understreget
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._til_bisidder/
24. januar 2022 | Nyhed Når man som forælder skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med en sag i Familieretshuset, har man som udgangspunkt ret til at have en bisidder med. Familieretshuset har nu efter henvendelser fra ombudsmanden taget initiativ til at sikre, at de psykologer, der foretager undersøgelserne, er opmærksomme på denne ret. Sagen udspringer af klager til ombudsmanden over manglende mulighed for at benytte en bisidder, idet Familieretshuset ikke forholdt sig til tilfælde, hvor en psykolog nægtede parterne at have en bisidder med ved en børnesagkyndig undersøgelse. Efter henvendelse fra ombudsmanden svarede Familieretshuset i december 2021, at det i et nyhedsbrev til de selvstændige psykologer vil henlede opmærksomheden på retten til bisidder, og at Familieretshuset vil følge op på emnet i foråret 2022 under erfaringsudvekslingsmøder med psykologerne. Familieretshuset oplyste endvidere, at standardkontrakten med psykologerne var blevet tilrettet således, at retten til bisidder nu fremgår af kontrakten med den enkelte psykolog, som også i kontrakten bliver forpligtet til at informere parterne om denne ret. Ombudsmanden har på den baggrund meddelt Familieretshuset, at han ikke foretager sig mere i sagen. Hilsen Peter (y) |
BPA ordning frataget borgeren, men....
.....trods Ankestyrelsen var enig med kommunens afgørelse, gik Ombudsmanden ind i sagen, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage.
Ankestyrelsen udsendte en Principafgørelse 21-21 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...2-8c30f96871e5 Ombudsmanden: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...d_bpa-ordning/ En kommune fratog en borger hans såkaldte BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), fordi borgeren havde lånt et beløb på 6000 kroner af en af sine hjælpere. Borgeren klagede til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse. Efter serviceloven er det et krav, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det mente kommunen og Ankestyrelsen ikke, at borgeren kunne efter at have lånt penge af hjælperen. Men borgeren har nu fået sin ordning tilbage, efter at ombudsmanden gik ind i sagen. På baggrund af borgerens sag har Ankestyrelsen endvidere ændret og præciseret sin praksis på området. ”Når man som borger skal fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning, kan der selvfølgelig stilles visse krav til borgerens adfærd, men en eventuel reaktion over for borgeren skal være proportional og bygge på en grundig undersøgelse af den enkelte sags særlige omstændigheder. Jeg er derfor glad for, at dette nu er præciseret, således at der er skabt større klarhed og gennemsigtighed for de berørte borgere,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Borgeren i den konkrete sag havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver. Det blev vurderet, at han kunne varetage funktionen som arbejdsleder. Han fik derfor i marts 2016 bevilget en BPA-ordning. I maj 2019 besluttede kommunen at fratage ham ordningen pga. et pengelån mellem borgeren og en af hans hjælpere. Ankestyrelsen var enig i kommunens afgørelse. En forening klagede til ombudsmanden på vegne af borgeren. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse, hvor borgeren fik sin BPA-ordning tilbage. Endvidere ændrede Ankestyrelsen på baggrund af den konkrete sag sin hidtidige praksis på området. Den nye praksis fremgår af en ny principmeddelelse (Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21). Hilsen Peter (y) Bilag. https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...bsager/2022-3/ Krav ved frakendelse af en BPA-ordning En borger, der havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver, blev frakendt sin bevilling til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter at have lånt 6.000 kr. af en af sine ansatte hjælpere. Efter serviceloven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Myndighederne mente, at lånet ikke var foreneligt med den position, som en arbejdsleder har, og at borgeren herefter ikke længere evnede at være arbejdsleder. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse genoptog Ankestyrelsen sagen og besluttede, at borgeren fortsat havde ret til BPA-ordningen. Ankestyrelsen genovervejede i forbindelse med sagen sin praksis og offentliggjorde den nye praksis i en principmeddelelse. Ankestyrelsen anførte her, at der kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Styrelsen beskrev karakteren af forskellige typer af adfærd og anførte, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering ved afgørelsen af, hvilken reaktion en given adfærd kan udløse, og at reaktionen vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder. Ombudsmanden bemærkede i tilknytning til principmeddelelsen, at han gik ud fra – og forstod Ankestyrelsens meddelelse således – at det ved vurderingen af, om en borgers adfærd er uforenelig med rollen som arbejdsleder i en BPA-ordning, vil kunne indgå, hvilken relation borgeren har til sin hjælper ud over BPA-ordningen. (Sag nr. 19/05415) |
Breve skal afsendes samme døgn, som de er dateret
.. og datoen på brevet til borgerne skal åses, så der ikke kan ændres på datoen.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...nter/#cp-title 14. februar 2022 | Nyhed Efter Folketingets Ombudsmands undersøgelse af en sag har Ankestyrelsen besluttet at iværksætte flere tiltag for at sikre, at datoangivelserne på breve fra kommunale myndigheder ikke ændres, når brevene bliver sendt videre. I forbindelse med sin behandling af en konkret sag fra Københavns Kommune konstaterede ombudsmanden, at et af dokumenterne fra kommunen havde ændret dato til den dag, hvor Ankestyrelsen sendte det videre til ombudsmanden, i stedet for at bevare sin oprindelige dato. Ankestyrelsen har oplyst, at kommunen ikke havde låst brevdatoen i dokumentet, og at det er styrelsens indtryk, at der er tale om en generel problemstilling, som ikke er begrænset til enkelte kommuner. Offentlige IT-systemer skal efter de gældende regler sikre et dokuments integritet og autenticitet, herunder at dateringen af dokumentet er korrekt. En korrekt datering er bl.a. afgørende for, at klagefrister og andre tidsfrister kan blive beregnet korrekt. Ankestyrelsen vil nu have en øget opmærksomhed på problemet og iværksætte en generel formidling til kommunerne om, at deres IT-systemer skal kunne sikre, at dokumentdatoer er låste, når et dokument er endeligt. Styrelsen vil samtidig overveje at rejse en tilsynssag over for konkrete kommuner. ”Man skal kunne stole på, at endelige dokumenter ikke ændres, og f.eks. datoangivelsen på et dokument kan have afgørende betydning for de afgørelser, der bliver truffet i borgernes sager. Jeg er tilfreds med, at Ankestyrelsen nu vil sikre, at der er opmærksomhed på problemet, og iværksætte tiltag for at modvirke systemfejl med ulåste datomarkeringer,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden har bedt Ankestyrelsen om at blive underrettet om styrelsens generelle formidling til kommunerne. Læs ombudsmandens brev til Ankestyrelsen her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ankestyrelsen/ 4. Ombudsmandens bemærkninger Det er et grundlæggende forvaltningsretligt krav, at offentlige IT-systemer sik- rer et dokuments integritet og autenticitet, herunder at dateringen af doku- mentet er korrekt. En korrekt datering er bl.a. afgørende for, at klagefrister og andre tidsfrister kan blive beregnet korrekt. Jeg henviser til FOB 2009 4-7. Københavns Kommune har oplyst, at fejlen i datokoden i kommunens IT-sy- stem er rettet med virkning fra den 7. januar 2021. Med hensyn til digitale dokumenter, der er udgået fra Københavns Kommune i tiden før den 7. januar 2021, går jeg ud fra, at kommunen i relevante tilfælde vil være opmærksom på problemstillingen, når disse dokumenter håndteres af kommunen. Jeg finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har det indtryk, at det jævnligt sker, at kommunerne ikke låser datokoder, og at problemstillingen ikke er be- grænset til enkelte kommuner. Jeg har imidlertid noteret mig, at Ankestyrel- sen vil have en øget opmærksomhed på problematikken og dels sørge for en generel formidling til kommunerne om, at sagsbehandlingssystemer skal sikre, at brevdatoer er låste, dels overveje at rejse problemstillingen som til- synssag over for konkrete kommuner. Endvidere vil styrelsen – hvor det er relevant – inddrage forholdet udtrykkeligt i sin begrundelse for konkrete afgørelser. Breve skal afsendes samme døgn, som de er dateret https://www.ombudsmanden.dk/findvide...e_kommer_frem/ Offentlige myndigheder sender hver dag mange breve til borgere. For borgernes retsstilling kan det være afgørende, at breve fra myndighederne bliver overgivet til postvæsenet, den dag de er dateret, og at postvæsenet sørger for, at de kommer (rettidigt) frem. Ved breve, der indeholder afgørelser, er det f.eks. af stor betydning, at det med sikkerhed vides, hvornår de er afsendt, og hvornår de må anses for at være kommet frem. Det har især betydning for beregning af klagefrister. Det har også betydning, når en kommune indkalder en kontanthjælpseller sygedagpengemodtager til et opfølgningsmøde. Hvis mødeindkaldelsen ikke kommer frem (inden mødet), og borgeren derfor ikke kommer til mødet, risikerer borgeren nemlig, at kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til kontanthjælp eller sygedagpenge. Ombudsmanden behandler mange sager om forsinket eller udeblevet post fra myndigheder. Men selv om temaet virker enkelt, kan det være særdeles vanskeligt at vurdere, hvem der har ret. Myndighed eller borger. Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmandens beretning for 2021 offentliggjort
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ning_for_2021/
Sociale forhold Klager over sociale forhold fylder meget hos ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale ydelser – både penge og serviceydelser. De fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a. arbejds- skader, pension, hjemmehjælp, kontanthjælp, ledsageordninger og hjælpemidler. For lang sagsbehandlingstid Lange sagsbehandlingstider er en anden problemstilling, som vi har arbejdet meget med i ombudsmandsinstitutionen i det forgange år. (som alle de andre mange år) Borgerne har jo ikke blot krav på en korrekt sagsbehandling. De har også krav på at få deres sager afgjort inden for en rimelig frist, så de ikke er fanget i limbo på ubestemt tid. Ombudsmandens arbejde på handicapområdet https://www.ombudsmanden.dk/ombudsma...dicapomraadet/ Hilsen Peter (y) |
Statsministeriet har fortsat udfordringer med sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...nger/#cp-title
Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i Statsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt. En redegørelse fra Statsministeriet om sagsbehandlingstiden i 2021 og starten af 2022 viser, at ministeriet fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i bl.a. offentlighedsloven. Over de seneste år har der således været et væsentligt fald i andelen af sager efter offentlighedsloven, der er færdigbehandlet inden for 7 arbejdsdage, mens andelen af sager, der er afsluttet efter mere end 40 arbejdsdage, er steget betydeligt. Statsministeriet har iværksat personalemæssige tiltag og arbejder på at bringe sagsbehandlingstiderne ned. Således er antallet af verserende sager nedbragt fra 70 sager i februar 2021 til 31 sager i april 2022, og ministeriet har afsluttet de ældste aktindsigtssager. Samtidig har ministeriet i 2021 afsluttet flere sager, end ministeriet har modtaget, og langt flere end de foregående år. Siden oktober 2021 har Statsministeriet kunnet følge med sagsindtaget. Mange aktindsigtsanmodninger efter SMS-sagen Ministeriet modtog i 4. kvartal 2021 et stort antal aktindsigtsanmodninger, hvilket udfordrede ministeriets tidligere målsætninger for området og trak sagsbehandlingstiderne i den forkerte retning. Det er ministeriets målsætning at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i den kommende tid, og ministeriet vil nøje følge udviklingen, så der om nødvendigt kan iværksættes nye tiltag på området. ”Jeg kan konstatere, at Statsministeriet har oprustet sine ressourcer på området og arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men ministeriet er stadig ikke i mål. Derfor vil jeg fortsat følge udviklingen i Statsministeriets behandling af aktindsigtsanmodninger,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden har bedt Statsministeriet om en ny status for behandlingen af aktindsigtssager efter 3. kvartal 2022. Læs ombudsmandens udtalelse af 23. maj 2022 til Statsministeriet her. Læs nyhed af 27. april 2021 her. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12 FAKTA OFFENTLIGHEDSLOVENS REGLER Af offentlighedsloven fremgår følgende om sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt: ”Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. (...)” Det følger af forarbejderne til loven, at de mest omfattende eller komplicerede sager skal tilstræbes at være færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage. MILJØOPLYSNINGSLOVENS REGLER I miljøoplysningsloven er der fastsat følgende frister for sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt: ”Sager om aktindsigt skal under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, som anføres af den, der har fremsat anmodningen, afgøres hurtigst muligt og senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagelsen. (…)” EU-Domstolens dom i sag C-186/04, Housieaux, fastslår, at der i forhold til 2-månedersfristen er tale om en ubetinget sagsbehandlingsfrist. Hilsen Peter :evil: |
Alt for lang sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ientjournaler/
Styrelsen for Patientklagers gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 var på 12,4 måneder i perioden fra starten af 2021 og frem til udgangen af 1. kvartal 2022. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er alt for lang tid. Reglerne om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, herunder gøre borgeren bedre i stand til at følge med i behandlingen, drage omsorg for eget helbred og eventuelt korrigere de registrerede oplysninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Styrelsen for Patientklager har forklaret, at sagsbehandlingstiden skyldes bl.a. en ophobning af sager i forbindelse med udflytning af styrelsens opgaver i 2018 samt udlån af medarbejdere til andre dele af koncernen i forbindelse med corona-pandemien. Dette kan dog ikke ændre ved ombudsmandens vurdering af, at sagsbehandlingstiderne på området er alt for lange. Ombudsmandens undersøgelse viser imidlertid også, at sagsbehandlingstiderne er begyndt at falde. Sagsbehandlingstiden i de verserende sager var pr. 1. april 2022 i gennemsnit 6,1 måneder. Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider. Læs ombudsmandens udtalelse her. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Kort om sagsforløbet hos ombudsmanden På baggrund af en konkret sag bad ombudsmanden Styrelsen for Patientklager om generelle oplysninger om styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8. Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider for 2022 i klagesagerne. Retsgrundlag I sundhedslovens § 38, stk. 1, er der fastsat følgende om sagsbehandlingstiden i førsteinstanssager om aktindsigt: ”Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.” Hverken sundhedsloven eller lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder frister for Styrelsen for Patientklagers behandling af en klage over en aktindsigtssag. Den korte sagsbehandlingstid, der er forudsat i førsteinstanssager, må dog efter ombudsmandens opfattelse indgå i vurderingen af, hvilken sagsbehandlingstid der er acceptabel i klagesager. Det må også indgå, at reglerne om aktindsigt i patientjournaler udgør en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ler/udtalelse/ Styrelsen for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 (styrelsens sagsnr. 60-1399-8) 1. Indledning Den 23. marts 2022 bad jeg Styrelsen for Patientklager om en udtalelse om styrelsens sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslo- vens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022). Min undersøgelse er foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Undersøgelsen har vist, at Styrelsen for Patientklager i perioden fra den 1. ja- nuar 2021 til den 31. marts 2022 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12,4 måneder for behandlingen af klagesager om aktindsigt efter sund- hedslovens kapitel 8. Det er efter min opfattelse en alt for lang sagsbehand- lingstid. Det er også min opfattelse, at sagsbehandlingstiden i en del af de verserende klagesager allerede nu er for lange. Endvidere finder jeg det kritisabelt, at sagsbehandlingstiden i en række sager har været på mellem 2 og 3 år, og at en enkelt sag har haft en sagsbehandlingstid på ca. 31⁄2 år. Jeg vil offentliggøre dette brev sammen med en nyhed om sagen på min hjemmeside. Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære!
Når nu ikke Ombudsmanden kan gribe ind med andet end lange skrivelser, som ikke hjælper patienterne.
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære! https://muskelsvindfonden.dk/artikle...gqxr-3CJXf1EeU Eva Christensen 16. okt 2021 Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind. Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet. Både kommune og sygehus gav afslag Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen. Når noget ikke er enten/eller, men både/og Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige. Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”. Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”. Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen. Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden. Læs f.eks. denne artikel. Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne. En mulig løsning ligger på ministeriets bord I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord. Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed. Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret. Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget. Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet. Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”. Det bør ikke være borgerens problem Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej. For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder. Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar. Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte. Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:01. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension