lyver så det driver!
 

Hej

Jeg har en i min familie der lyver rigtig rigtig meget! vi er kommet dertil hvor vi taler om at det er en sygdom!

Hvad skal vi gøre ? skal vi gøre noget? Hun har tydeligt brug for hjælp men vi kan vel ikke bare sige: du har brug for en psykolog !!

eksembler på hendes løgne:

" jeg er blevet udtaget til verdensholdet i gynmastik ,men desværre kan jeg ikke komme med på grund af en dårlig skulder"

hun har ALDRIG dyrket gymnasik

"Jeg har været til møde med borgmesteren men det er tys tys da mange af de ting vi drøfter først kommer på byrådsmøde i næste måned!"

"jeg skal snart ind og opereres ,de flyver specialister ind fra USA til det."
(dette er nu 2 år siden og hun er ikke opereret inu)

" jeg har været i Paris i 2010 i en uge"
Jeg ved at vi ville have opdaget at hun var væk i en uge og dertil kommer at hun aldrig har nævnt det før !!

"min læge siger at jeg er berettiget til handicap pakering ,men han vil lige se om det bliver værere så han kan søge andre ting hjem til mig samtidig"

" jeg er uddannet sygeplejerske"

Nej! hun påbegyndte uddannelsen men blev smidt ud efter 6 måneder da hun aldrig kom til undervisningen.

Det er lige det jeg kan komme på lige nu men det er hele tiden,hver gang vi er sammen .hvis en siger et har hun oplevet noget 20 x værere.

Alle der har omgang med hende enten forsøger at undgå hende eller sidder åbenlyst og vender det hvide ud af øjnene nå hun taler.

Vi syntes det er synd men er ærligt talt også godt trætte af at intet der kommer fra hendes side kan man stole på!

Skal vi gøre noget ? hvad syntes i ?:confused:

skal lige siges at hun er gift( i 5 år) og hendes mand tilsyneladende tror blindt på hende!

Medmindre hun lyver overfor myndigheder eller andre så vi er ovre i bedrageri og den slags, tror jeg bare man skal vende det døve øre til at lade hende snakke og bare sige nå og ih de rigtige steder.

Det er rigtigt svært at gøre noget ved, så et par psykologsamtaler ændrer næppe det.

Kender selv en af slagsen, og har praktiseret det i årevis.

Det er jo i grund og bund et stort behov for accept og sandsynligvis mindreværd der ligger og lurer, og så opstår behovet for at imponere andre, fordi man så føler sig med.

Nogen mennesker kan godt lide at leve et andet liv end det de har, for at gøre det tåleligt.

Men det kan blive et problem i arbejde og overfor det offentlige.

Ja accepter hende, som hun nu engang er - ret uskadeligt så længe på privat niveau. Når hendes mand kan leve med det, kan I andre nok også. Men nogen gange kan man da godt trække på smilebåndet, det må jeg da medgive.

Mon ikke vi alle har stødt på een af samme type?

Jeg syntes personligt at det er sørgeligt, men rimelig harmløst på dette niveau..

Men prøv evt at google "patologisk løgner"...



:kram:/Mileo

Spørgsmålet er så om vedkommende lyver så meget, at vedkommende selv tror på det hun fortæller, for så begynder det at lugte lidt af en sygdom af en art.

hmmm lyder bekendt
 

jeg tror at hun ville blive godt modtaget i folketinget:D

Jeg ville give hende noget modspil a´la : Hvornår skal vi se familiefotos fra Paris? Nu du er uddannet sygeplejerske kan du jo passende tage dig af gamle, syge moster Else.

O.s.v. i den genre

DET er prøvet !!
så bliver det feks til : billederne blev ødelagt da jeg kom til at hælde vand på dem!

Jeg vil helst ikke passe familien ,det kommer for tæt på.

ovs.

og jeg tror selv hun tror at det er rigtigt, det hun fortæller!!
Det er derfor vi overvejer om det er sygdom og om hun så skal hjælpes og i så fald hvordan!

Det lyder patologisk.

I det øjeblik det begynder at få konsekvenser for andre, på alle tænkelige måder, må man gribe ind og få en psykolog på banen.
Via den faste læge?