Hvorfor reagerer jeg sådan
 

Pt. hader jeg mig selv................hårde ord, men sådan føles det ihvertfald

Jeg burde jo være "lykkelig"
Arbejdsprøvningen er jo igang og min flekssag kan komme videre til april (håber jeg)

Men Men Men..............Kroppen vil ikke rigtig spille med.

Nogle ville nok sige - TA DIG SAMMEN - men hvad hjælper det når jeg psykisk er i et meget sort hul.

Jeg er i arbejdsprøvning på et sted, som er et hyggeligt sted og søde mennesker. Der er ikke noget, at komme efter der, men jeg ved ikke mine opgaver til næste dag.
Jo en ting er jeg pt. sikker på og det er frokosten.

Jeg har ikke et fast sted, hvor jeg kan være mig og mine opgaver ved jeg ikke før jeg kommer derop og jeg har altså behov for, at vide at i morgen har jeg det og det osv.....
Og det er en af de ting min vejleder og jeg har beskrevet med store bogstaver, at der skal foreligge for, at jeg trives.
Nu ved jeg så ikke lige hvormeget min virksomhedskonsulent har fattet, men frygter hun har set let på det.
Og jeg har bare troet, at de har vist det men måske ikke rigtig fattet, at jeg har det bedst sådan.
Jeg er nok også et sted, hvor der måske ikke er mulighed for at vide, hvad dagen i morgen bringer på samme måde, som dengang jeg var i virksomhedspraktik.

Mit problem idag ligger i, at jeg allerede nu har det skidt psykisk over, at jeg skal afsted i morgen og ved med 110% sikkerhed at jeg får et angstanfald her senere i aften for det er sket hvergang jeg skal derop næste dag.
Jeg burde jo sige til de inplicerede, at jeg gerne vil ha det sådan og sådan, men igen sætter det psykisk en stopper for det for jeg er uheldigvis kendt for ikke, at lave konflikter men bare at køre på, men det kan jo også være, at det er derfor kroppen reagerer sådan da der jo er en blanding af "ta dig nu sammen" og stop.

Findes der overhovedet nogle gode råd eller skal jeg bare tage mig sammen.:mad:

Kh. Frk. Horsens

Hej Frk. Horsens,

Nej du skal bestemt ikke bare "tage dig sammen", du er nødt til at få lavet om på de ting på dit arbejdsprøvnings sted så de passer mere til din behov end de gør i dag.

Det er 100 %, at det er derfor at din krop reagere som den gør og pt. gør du jo ikke noget for at hjælpe den, du modarbejder den og dig selv i stedet !! Hvis det ikke er muligt for at dig at få at vide hvad du skal lave på stedet i morgen og evt. ikke i forbindelse med et fleksjob der, så er det måske ikke der du skal være !!??

Jeg kender det 300 % fra mig selv, jeg skal nøje vide hvad ugen bringer og bliver der for meget eller lavet noget om, så skal jeg være forberedt ellers sætter angsten endnu hårdere ind en den er i forvejen.

Alm. mennesker og måske også din vejleder har svært ved at forstå det, men du at nødt til at pointere at det bare er et meget meget vigtigt skåne behov for dig for at fungere og det er det jo også.

EE

er enig med EE

du skal også huske at den arbejdsprøvning er en guide for hvordan du kan administrere et flexjob. Som sikkert er mere hårdt end det du er ude for nu.
samt i denne arbejdsprøvnig skal du netop arbejde med skånebehov, så du ved hvad det kræver af dig

De ting du beskriver, som værende nødvendige for at du trives, de må vel kunne kaldes "skånebehov", og dine skånebehov skal respekteres.
Bliver de ikke det, så skal du gøre opmærksom på det.

Hvis du har det bedre med, at maile til jobkonsulent eller sagsbehandler end at kontakte dem på dit praktiksted, så synes jeg du skal gøre det, og så bede dem om, at formidle det videre.

Jeg tænker også, at du skal kontakte din jobkonsulent og evt sagsbehandler og fortælle, hvordan du har det og hvad det gør ved dig. Dette kan du sagtens gøre pr mail - det er en lidt lettere måde at få det sagt på, hvis man ikke er så glad for konflikter.
Dine tanker ser ud til at være præget af en masse automatisk negativ tænkning, som ofte bliver ekstra massive, når man bliver presset og stresset.
Du skal bestemt ikke bare tage dig sammen. Hvis det var tilfældet ville det jo slet ikke være nødvendigt at overveje flexjob osv, så var du jo ude på ordinære vilkår.

Held og lykke med det!!

Hej Frk. Horsens! :confused:

Det er jo ikke så underligt, at største parten af os, der bliver jongleret rundt i den ene arbejdsprøvning efter den anden, aldrig nogensinde kommer ovenpå igen. Hvad er det dog de tænker på, i de respektive kommuner? Hvis ikke man er syg fra starten, kan man rolig regne med, at blive det inden man når til vejs ende! :o

Okay, godt ord igen! Har prøvet lidt af det samme, som du beskriver, at du gennemgår nu. Det der med aldrig, at vide hvad der skal ske den næste eller de følgende dage, er ikke godt. Når man har svære psykiske problemer med angst, hukommelse, indlæring mm, så vil man ha brug for et meget struktureret arbejds forløb, ellers kan det gå helt galt. :eek:

Kender selv alt for godt, når angsten tager overhånd. Man bruger al energi på, bare det at være tilstede på arbejdspladsen, og er en kravlende grøntsag inden man når hjem. :mad:

Det vil være en go´idé, at tage kontakt til SB og virksomhedskonsulenten igen, da der ellers er risiko for, at du kører fuldstændig ned. :kram:

Som du selv beskriver, er det ikke sikkert, det er det rigtige sted for dig, uanset hvor søde de så end måtte være.
Hvis ikke det er muligt at strukturere arbejdet, så det passer til dine skånebehov, vil det måske være bedre, hvis man kan tibyde dig at andet forløb.
Knuz og held og lykke på din vej. Pedro :eek:

Tak for alle de gode svar og kan nu fortælle, at jeg har taget kontakt til virksomhedskonsulenten for, at høre, hvor meget de vidste omkring mig og mine "stopklodser", hvor jeg er i arbejdsprøvning

Dem havde hun med vilje ikke fortalt dem for, at prøve mig af.:confused:
Køn fremgangsmåde, især når der står i min resourceprofil, hvor man skal passe på, men den har hun jo nok ikke læst så grundig igennem.

Men hun var da så rar, at ringe til chefen og fortælle ham, hvordan landet ligger og nu er det ikke sikkert, at han kan imødekomme mine behov, så nu synes da jeg er mere urolig end før.
Men chefen, virksomhedskon. og jeg skal så ha et møde på tirsdag.
Hun skrev ligeledes, at hun var i tvivl om praktikken var det rigtige for mig.

Men hvis jeg så skal i praktik andet steds, blir jeg så ikke bare forlænget og flekssagen blir "igen igen" udskudt :mad:

argh... tror hun da at du lyver om dit helbred eller hvad??

hold op en modbydelig måde at gøre det på... med dit helbred som indsats..

og som arbejdsgiver ville jeg da blive sur og skuffet over at blive lovet en medarbejder som kan en masse og som så ikke kan noget særligt når det kommer til stykket..

håber det går dig bedre fremover..

Ja jeg ved dårligt hvad jeg skal sige til det
bliver sendt ud i en praktik uden nogen form for skånebehov
samt en chef der dårligt ved du er syg
Ja så har man hørt det med
håber du tager en bisdder med på det møde

Desværre er der mange jobkonsulenter der ynder ikke at fortælle noget om skånehensyn der er endda dem der beder borger om at klappe i med skånehensyn ...

Syntes du til det næste møde skal skrive dine kendte skånehensyn ned og så simpelthen aflevere det skrevne til chefen , kan de så ikke imødekomme dine skånehensyn ja så kan du godt risikere at skulle ud et andet sted, hvis de så heller ikke kan bruge dig pga dine skånehensyn så er det vist på tide at overveje hvorvidt et fleksjob overhovedet er det rigtige, kan man end ikke skaffe en arbejdsprøvning hvor de skånehensyn kan tilgodeses hvad så med et fleksjob ...

Hvis du fortsætter hvor du er eller kommer et nyt sted så skrive jobdagbog og send den til din konsulent og sagsbehandler hver uge så er der ikke noget at være i tvivl om ...

En bisidder lyder også som en rigtig god ide, gerne en der kender dig ;)