Skal man være medlem af en a-kasse for at få jobafklaringsforløb? Eller kan jeg melde mig ud?

Det skal man ikke, men hvis du nu f.eks. evt blev fuldt arbejdsdygtig, ville a-kassen være den der giver ret til dagpenge.
Hvis du betaler til efterløn ville det heller ikke være smart at melde sig ud af a-kassen

Jeg har opbrugt mine dagpenge med undtagelse af tre måneder og jeg har aldrig betalt til efterløn. Tror du så det vil være sikkert at melde mig ud?

Hmm altså du kan jo evt høre a-kassen, om de kan argumentere for at du ikke skal melde dig ud :)

Man kan kontakte både a-kassen og kommunen og spørge om hvorvidt et medlemskab er nødvendigt for at have ret til et jobafklaringsforløb.

Så får man begge parters udlægning.

Hej k10ere. Jeg har haft et positivt møde med en sød og tilsyneladende (jeg kender hende jo ikke så godt endnu) kompetent ny sagsbehandler, der skal følge mig i jobafklaringsforløbet. Det var en rar oplevelse.

Jeg har haft et virkelig godt møde med rehabiliteringsteamet i forbindelse med overgangen til jobafklaringsforløb. Der er dog noget jeg hæfter mig ved, og det er, at de bruger formuleringer som "Hvis det kan lade sig gøre at hjælpe dig i ordinær beskæftigelse". Men de har indtil videre hverken nævnt førtidspension (heldigvis) eller fleksjob (det tænker jeg ellers er mit mål) så spørgsmålet er, hvornår jeg selv som borger skal nævne, at jeg tænker, at det er det bedste for mig? Jeg har været i det kommunale system i 8-9 måneder på sygedagpenge og nu påbegyndt jobafklaringsforløb.

Det skal de skrive.
Når dine behandlingsmuligheder er udtømte og du er stationær, vil man formentlig begynde at snakke arbejdsprøvning

Er der andre end mig, der har prøvet at være raskmeldt, mens I var syge? Jeg var i lang tid "almindelig" ledig, fordi jeg syntes at tanken om den her kommunale udredning var for skræmmende. Og min konklusion er efterhånden, at det halvandet år hvor jeg "bare" var arbejdsløs, var langt mindre belastende for mig end de sidste 9 måneder, hvor jeg har været sygemeldt. Jeg føler, at jeg konstant går til møder, modtager breve og skal have nye lægeerklæringer og jeg tænker "så slap dog af". Psykiatrien har givet mig et behandlingsforløb, der skal strække sig over et år eller lidt mere, så det er så absurd at der skal følges op hver fjerde uge og laves nye statusattester hver eller hver anden måned.
Hvorfor skal man "følges" så meget når man er syg, men kan nøjes med møder hver 3-4. Måned som rask ledig? Jeg kan ikke få det til at give mening, for det er jo netop som rask, at man vil have overskud til alle de møder og i øvrigt synes jeg, at det ville virke mere præventivt for folk der var raske og kunne spekulere i socialbedrageri, hvis de vidste, at næste opfølgning ville ligge om fire uger og ikke fire måneder.
Men det er der vel ikke planer om at ændre på?

Sorger på forskud
 

Muligvis tager jeg sorger på forskud, men når jeg tænker over fremtiden er jeg simpelthen så bekymret. Det er planen, at jeg skal tale om virksomhedspraktik med min sagsbehandler til oktober (ja der er længe til), men jeg er allerede bekymret fordi jeg ved, at jeg skal gå i behandling to gange om ugen hos psykiatrien frem til marts og at jeg oveni skal starte op med bostøtte (det kender jeg ikke tidspunktet for men det kan være om 3-6 mdr). Min situation kan selvfølgelig ændre sig i løbet af de næste tre måneder, men jeg er bekymret for om jeg kan overskue praktikken oveni behandlingen.
Jeg fik jo en psykose i foråret og gik helt ned med flaget og er stadig i medicinsk behandling, som jeg skal begynde at trappe ud her til september.
Det var lidt baggrundsinfo.¨
Mit spørgsmål er, at hvis jeg nu skal vælge mellem at prioritere behandling eller praktik, bør jeg så ikke vælge at gøre behandlingen færdig?
Og hvis jeg kun kan overskue én af tingene, hvordan argumenterer jeg så for at vente med praktik frem til marts? Der er jo over et halvt år til?