K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Bistandshjælp førtidspension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35848)

Bilen88 15-11-2017 17:17

Bistandshjælp førtidspension
 
Jeg forstår ikke hvordan man kan være på bistandshjælp i 8 år, når man venter på en førtidspension. Modtager bistandshjælp i 8 år og kan ikke arbejde på nogen måde har smerter i ben og er på morfin. Troede man som bistandsklient skal stå til rådighed for arbejdsmarked. Bistandsklienter skal jo arbejde 225 timer for at opretholde deres bistandshjælp. Hvordan kan alle de mennesker der er dybt syge og er på bistandshjælp være det, når de ikke kan arbejde ? Ja nogen sygemelder sig men det kan de ikke være i 8 år. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen at syge borgere er på bistandshjælp i 8 år og venter på at få en førtidspension. Kan nogen fortælle om det.

Fleks10 15-11-2017 18:06

Jeg har læst dine indlæg, og det er tydeligt at du har det svært, og er meget frustreret over "systemet", hvilket sikkert er helt forståeligt.

Men som en anden bruger har skrevet til dig, er du nødt til at prøve at holde dine følelser helt ude af dette, selvom det er svært.

Det handler ikke om hvordan "det" eller "det" kan lade sig gøre - men alene om at du får belyst din arbejdsevne, og det skal foregå via kommunen. Herudover skal du sikre dig at kommunen har alle opdaterede oplysninger, lægejournaler m.v., til belysning af din arbejdsevne.

Det er den vej du bliver nødt til at bevæge dig ud af.............

Nørd 15-11-2017 18:28

Meld dig ind i Facebook gruppen Jobcenterets ofre, der kan du møde personer som har været på kontanthjælp i 20-30 år.

Som Fleks10 skriver så kommer du længere ved at holde fokus på din egen sag i stedet for at fokusere på urimelighederne i "systemet".

Der er utallige urimeligheder som foregår og nogen kommuner er værre end andre, så i nogle kommuner er det mere op af bakke end andre, men der er ikke så meget du kan gøre ved det.

Stem på politikere som vil hjælpe, flyt til ny kommune, tilmeld dig grupper som Jobcentrets ofre og deltag i demonstrationer og aktioner, folk deltager med rollatorer og rullestole i demoerne så mange kan være med, skriv blokindlæg i netaviser, fortæl om urimelighederne alle de steder du kommer blandt raske mennesker de ved nemlig ikke hvad der foregår, jeg kan ikke lige komme på andre ting du selv gøre for at ændre systemet.

Ud over det så kan du tage hånd om egen sag og starte med opbygning af sagen og bagefter selv søge om pension, som vi har skrevet om i andre tråde i forsøget på at flytte dig selv fra kontanthjælp til førtidspension. Når så du er kommet i mål med din pension kan du bruge den energi du måtte have til at hjælpe andre i deres sager eller i at forsøge at ændre systemet.

Bilen88 15-11-2017 20:33

Bistandshjælp førtidspension
 
Tak Nørd og flex 10 ja man bliver lamslået over det der foregår med førtidspensionisterne. Ja jeg gør alt hvad jeg kan for at støtte op om det på medierne. Også fået 100 venner på facebook som jeg deler med. Ja det skal stoppes.

job 16-11-2017 03:00

Citat:

Oprindeligt indsendt af Fleks10 (Send 358979)
Jeg har læst dine indlæg, og det er tydeligt at du har det svært, og er meget frustreret over "systemet", hvilket sikkert er helt forståeligt.

Men som en anden bruger har skrevet til dig, er du nødt til at prøve at holde dine følelser helt ude af dette, selvom det er svært.

Det handler ikke om hvordan "det" eller "det" kan lade sig gøre - men alene om at du får belyst din arbejdsevne, og det skal foregå via kommunen. Herudover skal du sikre dig at kommunen har alle opdaterede oplysninger, lægejournaler m.v., til belysning af din arbejdsevne.

Det er den vej du bliver nødt til at bevæge dig ud af.............

100% enig og jeg gjorde det samme da jeg for 4,5 år siden for sidste gang kom ind i sygedagpengesystemet. Jeg havde valget mellem at bruge tid på urimeligheder, usandheder og deciderede løgne fra især en psykiater eller at bruge tiden på at få min førtidspension igennem. Jeg valgte det sidste og blev efter omkring 2 års 'kamp' bevilget førtidspension uden egentlig arbejdsprøvning og resourceforløb. Det var sikkert ikke sket så hurtigt hvis jeg havde brugt kræfterne på en kamp som for manges vedkommende ikke kan vindes og hvor der ofte kun er en taber ...

Min vej mod førtidspension betød også, at jeg skulle gennemgå kommunale forløb som dybest set var meningsløse men på en måde gode nok da de indgik som en del af den samlede dokumentation. Jeg faldt i øvrigt tidligt i forløbet over en publikation 'Veje til førtidspension' som gav mig mere forståelse for systemet og vejen til en førtidspension.

Bilen88 18-11-2017 08:21

Stadig tak for jeres fantastiske svar. Ja det handler jo også om EU hvordan EU bestemmer vores økonomi gennem budgetloven som fastlægger lofter for, hvor mange penge der er i kommune kasserne. Derfor er der også nedskæringer på velfærden i hele Danmark. Så vi skal ud af EU Folkebevægelsen mod EU koster 100 kr. Medlem årligt for de fattigste.

snoozz 18-11-2017 09:31

Tjah jeg har først fået min i år, selvom jeg har været syg siden 2007. Somme tider så jeg måtte gå med rollator.

I den periode boede jeg i 3 forskellige kommuner, som jeg alle forhørte mig om mulighederne hos.

Den første sagde glem det, du skal i aktivering for overhovedet at få din kontanthjælp! Du er jo under 40 år (og ikke død)!

Skal siges mig og min kæreste gennem 10 år lige havde slået op ret slemt, så var også psykisk nede. Men hvad sender de mig så til? Selvsamme aktiverings-kursus som min eks gik på !

Noget akavet stemning, som endte med at jeg kastede op på bordet. Så det "kursus" blev jeg sygemeldt fra, og blev aldrig "aktiveret" igen lige siden, tror jeg var til 2 møder på kommunen ialt alle de år, ellers klarede vi det med en telefonsamtale.

Så blev jeg hjemløs = ny kommune = der røg min rollator OG min ældre-mad. Kom dog på et forsorgshjem. Men det er nogle uheldige typer der, herunder var der en der 2 gange hold køkkenkniven mod min hals, så blev han smidt ud.

Men en måned senere kom han sgu tilbage!

Så bad jeg selv om at blive flyttet, denne gang til den anden ende af landet (3. kommune) så langt væk at jeg ikke kunne komme hjem til jul det år (2015).

Men så fik jeg endelig lejlighed (feb 2016) i kommune 2 (nogenlunde tæt på min hjemstavn hvor familie osv er) og til en pris jeg ku betale.

August 2016 får jeg så Kræft! Forventede og var indlagt helt til oktober 2016. Det er så her bla 225-timers reglen trådte i kraft, men den skænkede jeg da ikke en tanke, de kunne vel regne ud jeg skulle undtages når jeg lå på sygehuset med kræft?

Men næh de begynde da at trække 1000 kr pga den! Faktisk gik der 8 mdr med 1000 kr mindre inden jeg opdagede at "noget var galt".

Mest fordi kommunen i marts selv ringede til mig og mente at nu var det tid til førtidspension (pga min kræft). Så fik jeg lige 8x 1000 kr udbetalt yay, lige inden jeg skulle i fængsel! God timing der...

1 august i år blev jeg så endelig førtidspensionist (det ku vi ha fortalt dem for 5-7 år siden).

Men ingen arb-prøvninger, ja jeg skulle ikke engang mere til læge end jeg allerede havde været på sygehuset.

Så man KAN altså godt få førtidspension selvom man er under 40!

For første gang i mit liv løber jeg ikke tør for penge sidst på måneden så jeg må låne 300 af mine forældre til de sidste dag, og jeg frygter ikke længere en elregning!

At der skulle en kræftdiagnose til er så det triste ved det, men økonomisk er jeg endelig glad ;)

Bilen88 20-11-2017 22:26

Snoozz det er da et frygteligt forløb du har været ude i godt du fik hvad du har krav på, men at der skulle en kræft diagnose til inden du fik førtidspension er jo meget ondt af det offentlige system.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension