Frit valg af psykiater???
 

Hej igen.
Jeg har endnu ikke modtaget rehab teamets indstilling, men jeg ved, de indstiller til nej til pension.
I rapporten kan jeg se, at de betvivler psykiaterens diagnose og ser bort fra den status, de selv har bestilt, forholder sig mere til tidligere, ukorrekte af slagsen og mener, at jeg er "svær at placere". Dog mener de ikke at yderligere udredning er nødvendig, men dette vil være op til sundhedskoordinatoren.
Det lyder noget uldent. Det lyder mest som carte blanche til at gøre som de vil.

Hvis de skulle finde på, at jeg skal udredes hos en anden psykiater, - er der så frit psykiatervalg ligesom der er frit psykologvalg?

Jeg er ikke 100% sikker, men...
 

Kære Mukke.

https://www.retsinformation.dk/forms...?id=130455#K19

Kapitel 19

Frit sygehusvalg

§ 86. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer fra andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor. Adgangen til at vælge, hvor en diagnostisk undersøgelse, jf. § 79, stk. 1, 2. pkt., skal foretages, kan dog ikke begrænses, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og velfærdsministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og 3, når

1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,

2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven,

3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller

4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.

https://www.sundhed.dk/service/press...re-ventetider/

Der kan være tale om fx en praktiserende øjenlæge eller ørelæge, hvor almindelige borgere kan henvende sig uden henvisning fra egen læge, eller en praktiserende speciallæge, som fx en børnelæge, reumatolog, hudlæge, gynækolog, eller psykiater, hvor der normalt kræves henvisning fra egen læge. De praktiserende speciallæger, som almindelige borgere frit kan vælge imellem, fremgår af vejviseren på sundhed.dk , hvor man nu også kan få oplysning om ventetid og bruge denne til at vælge behandler.

- Borgerne får en god service, og kan vælge at rykke til en anden behandler, hvis ventetiden betyder mest for valget af behandler. Vi betaler for ydelserne, og bruger overenskomsterne til at sikre borgerne åbenhed og brugbar information siger Anders Kühnau næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN.

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOg...ciallaeger.htm

Valg af speciallæge
Ofte vil den henvisende læge foreslå en speciallægeklinik, men dette er kun vejledende. Det er en patientrettighed frit at kunne vælge den speciallæge, som man ønsker, og der er dermed mulighed for bl.a. at søge hen til klinikken med den korteste ventetid. Du kan også frit vælge blandt landets speciallæger.

Hilsen Peter ;)

Tak skal du have. Jeg håber at rettighederne også gælder, hvis kommunen synes, man skal udredes. Det skal jeg nok ikke, grundet min alder, - men jeg synes alligevel teamets måde IKKE at forholde sig på, er ulden.

Det kommer an på hvad psykiateren skal bruges til for er det en speciallægeudtalelse til rehabiliteringsteamet, så er der ikke frit valg hverken for dig eller jobcenteret - så må kun regionens klinisk funktion bruges.

Er det som del af et ressourceforløb som skal hjælpe dig og skabe udvikling er du selv med til at planlægge hos hvem og med hvilket formål.

Denne tråd omhandler emnet
 

Hey -

Du kan læse denne tråd, som omhandler emnet. Det er nogle guldkorn iblandt.

God læsning

http://www.k10.dk/showthread.php?t=2...ontenay&page=4

Derfor skrev jeg at jeg ikke var 100% sikker...
 

... men hvad præcis er gældende?

Gisne: hvilke dokumentation har du for din påstand? :confused:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/

Regional klinisk funktion.

"Rehabiliteringsteamet skal have adgang til rådgivning og vurdering fra regional klinisk funktion med fx socialmediciner, arbejdsmediciner, reumatolog, psykolog, psykiater m.v. Kommunerne finansierer udgifterne til rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion. Kommunen kan rekvirere speciallægeattester via klinisk funktion.

Den praktiserende læge forudsættes også fremover løbende orienteret om patientens sagsforløb i kommunen. Lægen skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at patienten kan fastholdes på arbejdsmarkedet."

Denne sætning: Kommunen kan rekvirere speciallægeattester via klinisk funktion. betyder, at det er SB der beslutter om der skal fremskaffes en statusattest eller speciallægeerklæring.

Spørgsmål:

Hvis en SB ønsker en psykiatrisk speciallæge udtalelse, kan kommunen så kræve, at det bliver den af kommunen foreslået psykiater?

Eller kan borgeren selv vælge en psykiater med speciale, som kommunen ønsker?

Hvad er juridisk korrekt?

Findes der Vejledninger eller Bekendtgørelser, som giver kommunen ret til at kræve, at borgeren kræves at konsulterer den nævnte, af kommunen.

Dokumentation ønskes!

Hilsen Peter :confused:

Kapitel 1 paragraf 1 stk. 3: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164129

"Kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, samt alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion..."

Godt Gisne.....
 

...så er vi kommet så langt.

Vi forestiller os nu, at SB via Klinisk Funktion i samarbejde med praktiserende læge skriver til borgeren:

"I den videre udredning skal XXXXX henvende sig til XXXX psykiater for en speciallægeerklæring, som er den endegyldige afslutnings erklæring en speciallæge kan skrive"

Spørgsmål:

Kan borgeren, med loven i hånden, give ønske om, at få den krævede speciallægeerklæring fra en anden navngiven speciallæge psykiater?

Eksempelvis bruger Arbejdsskadestyrelsen at udsende 3 navne på speciallæger de ønsker at modtage statusattest eller en speciallægeerklæring fra, men accepterer anden speciallæge foreslået af borgeren, hvis lægens speciale dækker Arbejdsskadestyrelsen krav.

Hvilken dokumentation findes der ellers?

Hilsen Peter :confused:

Ja, det er et godt spørgsmål specielt fordi klinisk funktion har sine egne psykiatere tilknyttet, så proceduren tror jeg nok snarere være:

Kommunen kontakter klinisk funktion med ønske om en speciallægeerklæring og klinisk funktion kontakter borgeren med indkaldelse til samtale hos klinisk funktions egen psykiater/læger

Det var ihvertfald fremgangsmåden i Region Midtjylland, da jobcenteret ville vide om min forværringen af min fysiske rygskade kunne tænkes at have en psykisk årsag.

Jobcenteret havde tænkt sig, at jeg skulle til psykiater af den grund.

Klinisk funktion bestemte dog at jeg først skulle tale med en socialmediciner og hun aflyste efter samtalen både psykolog og psykiatersamtalerne og så kunne jobcenteret ikke gøre mere.
Herefter skrev hun en lang speciallægeerklæring og redegjorde hvorfor jeg ikke skulle til psykolog eller psykiater - denne erklæring blev jobcenteret nød til at anerkende og lukkede herefter min sag.

Så for mig var klinisk funktion en kæmpe hjælpe.

Jeg mener at have fundet svaret:
 

https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=...et+af+kommunen


Lægekonsulenternes arbejde - Ankestyrelsen april 2012.

På side 37 i den downloadede undersøgelse fra Ankestyrelsen nævnes:

8.1.3 Tilbud til borgeren om valg mellem undersøgende læger
Der er ikke i de undersøgte sager eksempler på, at kommunerne har givet borgeren mulighed for at vælge mellem flere forskellige læger inden for samme speciale.

Regler og retningslinjer om kommunernes inddragelse af borgerne

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan kommunen anmode borgeren om at blive undersøgt af læge eller om at blive indlagt til observation og behandling, hvis borgerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget til at få den hjælp, som borgeren har søgt om.

Det fremgår af retssikkerhedsvejledningen punkt 70, at behandling kan være en betingelse for at få hjælp. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må selvfølgelig aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Efter reglerne om parthøring i forvaltningslovens § 19 må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af retssikkerhedsvejledningen punkt 496, at myndighedens pligt til at partshøre borgeren ikke gælder myndighedens interne materiale og egne vurderinger, for eksempel udtalelser fra myndighedens egen lægekonsulent.

Ud fra princippet om meroffentlighed kan kommunen dog give borgerne mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet kan gives på borgerens anmodning, eventuelt efter at sagen er afsluttet.

Det fremgår af førtidspensionsvejledningens punkt 205, at ”Når der skal indhentes lægeerklæringer, kan kommunen – når det er praktisk muligt – give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale.
Under sagens behandling kan kommunen løbende gøre borgeren bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne.”

Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets skrivelse fra 2011 blandt andet, at ”Hvis borgeren løbende under sagens forløb gøres bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne, vil borgeren ikke få indtryk af, at lægekonsulenten har afgjort sagen, eller at kommunen har tilsidesat lægernes vurderinger.”
Det fremgår desuden, at ”De myndigheder der behandler sagen, kan ud fra princippet om meroffentlighed give borgeren mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet gives på borgerens anmodning, og efter at sagen er afsluttet. Det forventes at fremme borgerens forståelse af arbejdsdelingen mellem lægekonsulent og sagsbehandler, hvis borgeren får mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse.”

Hilsen Peter, som ikke er i tvil mere, borgeren kan foreslå en anden speciallæge end kommunen/SB forslår. ;)