Møde efter barsel og tanker.
 

Har lige brug for at komme ud med lidt tanker måske få lidt råd. Hvis ikke i ved det så har jeg Add og angst. Har været i systemet i 10 år snart og er på ressurseforløb som slutter til august. (Min sagsbehandler snakke om fleksjob eller nyt ressurseforløb, da jeg spurgte hende i telefonen hvad planen var til august)
Min barsel slutter her i maj og skal til møde med min nye sagsbehandler - Til samtalen skal vi tale om fremtidig deltagelse i de tilbud/indsatser, der fremgår af min
rehabiliteringsplan. Det stod der i brevet, blev tidligere indkaldt til et valgfri møde hvor der også var en jobkonsulent med, men jeg skrev til min sagsbehandler at jeg ikke var klar til at sidde og snakke praktik og at jeg godt lige ville have et møde med hende først så hun lige kunne lære mig at kende og det har jeg så fået, men jeg har et lille problem da jeg ikke har mulighed for at få min datter passet lige den dag er jeg nød til at tag hende med da jeg ikke ville melde fra for 3. gang. Selvom jeg stadig har barsel er lidt nervøs for hvad hun siger til at jeg har hende med og kl. 10 er der hun plejer at sove.

Min rehabiliteringsplan var: 1. I medicinsk behandling for ADD og angst (har ikke hjulpet)
2. Undervisningen i ADHD (Har jeg været)
3. I Angstgruppe (har hjulpet lidt)
4. I praktik ( har jeg ikke været i endnu, bliver nok aldrig klar da det aldrig er gået dårlig, så virkelig bange)



Nu kommer lidt tanker om hvad jeg måske ville sige til mødet* Altså jeg har muligvis en depression siger min læge tænker selv det måske pga. så meget nyt der er sket, jeg har en tid ved lægen igen og så har jeg fået et skema med hjem. Ved ikke om det er noget jeg skal fortælle min sagsbehandler?* Og måske også fortælle hende hvordan jeg har det efter min tidligere sagsbehandler lavet en underretning før fødselen så fik jeg lavet en paragraf 50 undersøgelse på det ufødte barn, synes ikke hun havde grund til at lave den underretning det kan man jo se nu da min datter er den gladeste og kærligste ligge pige og folk siger altid at hun er så mild og glad, men den undersøgelse har sat sine spor i min selvtillid og min tro på at jeg er en god mor, jeg stresser virkelig for at gøre det perfekt med alt, både mig selv, min datter, vores hjem ja alt. Jeg gik egentlig til læge fordi jeg fik mange følelses udbrud og bliver hurtig sur og ked af det og græder 1-2 gange i ugen. Ikke noget jeg viser over for min datter! Ved ikke om jeg skal fortælle min sagsbehandler alt det.

Noget andet.
Jeg ved jo at hun ville snakke om arbejdsprøvning, men nu er jeg jo blevet mor. Jeg har ventet med at skrive min datter op til vuggestue da jeg bare slet ikke er klar, jeg har rigtig svært ved at komme ud af døren før efter kl. 12 og så ved ikke hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af døren og møde i en vuggestue hver dag med hende og så på et arbejde. Jeg har brug for mere tid til at "øve mig" i at komme ud tidligt, så jeg er begyndt at gå i legestue med hende 2 timer en gang i uge og det er virkelig svært. Altså ved ikke om jeg skal snakke med min sagsbehandler om det og om det måske er en god idé at få noget støtte i det. Altså da jeg gik i skole fik mine forældre bevilget noget taxa fordi jeg ikke kunne finde ud af at komme i skole så jeg har altid haft svært ved det.
Nu ville i sikkert sige at jeg skal have en pasningsordning for at stå til rådighed ikk??? Det jeg så også, min svigermor ville gerne passe hende 1-2 gange i ugen. Så det er da betryggende, men hun skal jo starte i hver fald når hun bliver 2 år.*

Noget andet jeg også lige tænkte på. Der var en sagsbehandler der en gang sagde til mig at man kunne få nogen måneders fred på et ressurseforløb hvis man havde brug for det. Er det rigtig ?

Undskyld det blev vist lidt langt.

Man er jo generelt IKKE til rådighed hvis man ikke har pasning til sit barn.
Og det holder jo ikke i længden, i forhold til at få afklaret ressourcer mm.

Jeg synes du skal fortælle sagsbehandleren om legestuen for at vise at du både ved at du har svært ved at komme afsted og at du øver dig i det.

Ps når engang du skal aflevere din datter i daginstitution så prøv at tænke på hvor meget godt det gør hende. Børn elsker ikke nødvendigvis at blive afleveret, men de elsker at lege med de andre børn resten af dagen og det giver hende noget socialt som hverken vi som forældre eller bedsteforældre kan give hende - så længe hun oplever at du er glad for daginstitutionen vil hun elske at dele sine oplevelser fra dagen med de andre børn med dig

Hvis du ikke har en fast pasningsmulighed hver dag, vil de i princippet kunne stoppe evt kontanthjælp eller ressourcefoløb fordi du ikke står til rådighed, så det er du nødt til at finde.

Du er nødt til at finde en barnepige den dag, så du bliver taget seriøs, du må ud og stemme dørklokker og finde en, eller gå ind på en af alle onlineportalerne for barnepiger.

Hvis kommunen føler at du bruger en del af din erhvervsevne på barnet istedet, vil de kunne give afslag på alt og sige at du først kan udredes når dit barn er ældre eller flyttet hjemmefra.

Altså det er jo ikke min skyld de laver et møde mens jeg har barsel. Ville aldrig lade en frammede tilfældig nabo eller noget passe mit barn. Hun er jo ikke en hund eller kat der lige skal passes et par timer det må de da også kunne forstå. Hun ville før det som svigt hvis jeg efterlod hende hos en hun ikke kendte.

Jeg tænker ikke at det er din skyld eller at du skal efterlade dit barn hos hvem som helst, jeg beskriver blot de problemer du skal være obs på at du kan rende ind i, og hvordan de vil se på det fra kommunens side, så du er forberedt.

Det er ment som hjælp, og det er noget du kommer til at forholde dig til, og tænke over hvad du skal svare når kommunen bringer det på bane.

Og der vil jeg klart foreslå et andet svar end det du gav mig..

De vil have svært ved at forstå at du ikke har pasning når barselsorloven stopper, fordi du ikke har søgt i tide, og de vil have svært ved at forstå hvorfor du ikke i løbet af et helt år, ikke har gjort noget for at have en plan B, i situationer hvor din faste passer ikke kan. Det vil være en god ting at få introduceret en ekstra barnepige, og det vil være et fint svar til kommunen f.eks, at du søger efter en pt, og regner med snart at have det på plads.
Virkeligheden er at du skal stå til rådighed fra den dag din barsel slutter, og det gør du vel egentligt ikke. Det er er stort problem, du er nødt til at løse, ellers vil din udredning stoppe, og du vil blive langtidsparkeret de næste mange år måske. Og du vil kun få en ydelse hvis du er garanteret pasning.

Ganske enig !

Og iøvrigt må du ikke klamre dig til dit barn som en redningsplanke der kan holde dig væk fra arbejdsmarkedet, for ud fra dine udtalelser føler jeg at det er det du gør !

Var måske lidt hurtig til at skrive lidt surt, blev bare lidt ked af det da jeg læste - du må ud og stemme dørklokker og finde en, eller gå ind på en af alle onlineportalerne for barnepiger.
Men kan godt se det bar ment som en hjælp.

Hvis de siger hvorfor jeg ikke har en fast pasningsordning og at jeg har haft et helt år til det så ville jeg nok sige at det fordi jeg har svært ved at komme afsted, så hjælper det ikke at have en plads vist jeg måske kun kan komme afsted 1-2 gange så tror jeg at det er bedre at hendes farmor kommer 1-2 gange. Og vi kommer jo ud men først om eftermiddagen. Mit arbejdstempo er meget langsomt og kommer til at lave alle mulige andre ting end at gøre mig klar til at komme ud af døren.

Så skal der et punkt ind i dit ressourceforløb som handler om at skabe nogle rutiner omkring det.
En person der kommer i hjemmet og hjælper dig til rette.

Tag da endelig dit barn med til mødet med din sagsbehandler, hvis du er ok med det.
Helt naturligt