K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Ferie ved tvungen lukning (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36325)

energizer 04-05-2018 14:05

Ferie ved tvungen lukning
 
Hvordan forholdet det sig mht ferie hvis man som fleksjobber er ansat på f.eks en uddannelses institution hvor der i min afdeling er tvunget lukket 6 uger.

De øvrige ansatte har en 40 timers uge istedet for 37 for at kompensere for de yderligere 3 uger udover hovedferien , hvor jeg jo altså kommer til at mangle indkomst for de 3 uger medmindre jeg skal anvende alle mine 5 uger + den 6'te uge på en gang og så betale for alle andre lukke dage. F.eks mellem jul og nytår, indeklemte dage osv.

Har man nogen muligheder for at få dækket disse dage?

Bodrum 04-05-2018 14:23

Det hedder vel ledighedsydelse så :)

MistyMiss 04-05-2018 14:48

Er faktisk ikke sikker på, at der er ret til ledighedsydelse

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154058

"Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansøger havde ret til 5 ugers ferie med løn i 2006, idet ansøger blev ansat i fleksjob den 13. september 2005. Antallet af feriedage med løn sammenlagt med antallet af feriedage med ledighedsydelse oversteg således 25 dage, jf. § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøger fandtes således ikke berettiget til udbetaling af ledighedsydelse i uge 42 i 2006, idet den optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage."

Bodrum 04-05-2018 15:22

Tak, så blev jeg selv klogere MistyMiss :)

Reno 04-05-2018 17:32

Kollektiv Ferie
 
Den første dag i din ferie, hvor du ikke har flere feriepenge eller ferie på ledighedsydelse tilbage, skal du melde dig ledig på Jobcentret. Også selvom du i princippet stadigvæk er ansat. Det er nødvendigt for at du kan få ledighedsydelse under kollektiv ferie.

Det er den forklaring jeg har fået på mit jobcenter, så jeg tror, uden at kunne henvise til en lov, at det forholder sig sådan.

KageØre 05-05-2018 13:18

Hvorfor får man ikke bare sit løntilskud fra kommunen, med en løn på 0 kr ?
Det ville jeg da spørge kommunen om !

MistyMiss 05-05-2018 17:54

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 362909)
Hvorfor får man ikke bare sit løntilskud fra kommunen, med en løn på 0 kr ?
Det ville jeg da spørge kommunen om !

Fordi flekslønstilskuddet er et supplement til lønnen fra arbejdsgiver.
Hvis der ikke er noget løn fra en arbejdsgiver, så er der jo ikke noget at supplere.

" Fleksløntilskud i en måned med ferie uden løn eller feriegodtgørelse

Når en person ansat i fleksjob holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse, nedsættes fleksløntilskuddet med det antal feriedage, som personen holder."
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=197131

KageØre 05-05-2018 18:05

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 362913)
Fordi flekslønstilskuddet er et supplement til lønnen fra arbejdsgiver.
Hvis der ikke er noget løn fra en arbejdsgiver, så er der jo ikke noget at supplere.

" Fleksløntilskud i en måned med ferie uden løn eller feriegodtgørelse

Når en person ansat i fleksjob holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse, nedsættes fleksløntilskuddet med det antal feriedage, som personen holder."
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=197131

Lønnen er jo bare 0 kr de uger... man har jo fortsat ansættelsesforhold og er IKKE ledig !
Og du holder jo ikke ferie, men er udsat for en arbejdshindring.

Har du overhovedet spurgt kommunen konkret om dit problem og fået skriftligt afslag på det jeg foreslår ?

MistyMiss 05-05-2018 19:28

Hmm ja så skulle det være ledighedsydelse efter denne:
"§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. "

(Hvilket så sådan set også bekræfter, at man ikke kan få flekslønstilskud når man ikke arbejder. Men derimod ledighedsydelse)


Meeen nu fandt jeg lige denne:
"Der kunne ikke udbetales ledighedsydelse i forbindelse med afholdelse af en tvungen feriedag.

Begrundelsen var, at ansøger havde udnyttet sin ret til feriedage med ledighedsydelse i forbindelse med anden tvungen ferie.

Begrundelsen var endvidere, at en tvungen feriedag ikke kunne sidestilles med en midlertidig afbrydelse i arbejdet."
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153891

Så den kan desværre heller ikke bruges.

Tilgengæld
"Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen supplerende oplysninger fra flere fagforbund om ansættelsesforholdene for medarbejdere, der var ansat i ustøttet arbejde på såvel kommunale som statslige skoler. Det fremgik heraf, at der i overenskomsterne var taget højde for, at skolerne er lukkede for elever i mere end 5 uger om året."

Så det kan være at der er noget hjælp at hente der :)

Reno 05-05-2018 19:45

:kram:MistyMiss:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:28.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension