"Moderne" psykiater i Odense.
 

Hej

Indtil oktober 2015 var jeg på Abilify, hvilket jeg har været i mange år(var forsøgskanin før det udkom rigtigt).

Lidt før oktober 2015 begyndte jeg at sove rigtigt dårligt og havde et længere stykke tid været sur og meget irritabel(Gik specielt hårdt ud over min mor). Ud af til holdt facaden stadig godt(hverken venner, kolleger og elever led nogen last).

Der var også mindre vigtige bivirkninger(Satte deriblandt forbruget ret så meget op. Også betydeligt mere end jeg havde råd til).

Men jeg endte med at få presset ham til at skifte til et af de nye præparater, "Latuda". Psykiateren er meget imod, alene p.g.a. "det er nyt", og "jeg har ikke prøvet det før".

Jeg får efter lidt tid nogle ufrivillige bevægelser(senere har jeg fået at vide af neurologerne på OUH at det er dystoni eller dyskinesi), og vi vælger at gå tilbage til Abilify. Jeg bliver selvfølgelig søvnforstyret og små aggressiv hurtigt igen, og de ufrivillige bevægelser bliver noget værre måneder efter slut på Latuda. Vi prøver Latuda igen og det bliver ikke værre, men jeg har en følelse af at de ufrivillige bevægelser er mindre kort tid efter at effekten burde være sat ind, så tænker at prøve at sætte dosis op(set i bakspejlet skulle jeg have spurgt først). De ufrivillige bevægelser bliver mindre, men da jeg kommer ned til psykiateren stopper han behandlingen, "da det kunne blive værre igen". Han starter mig op på Seroquel, hvilket jeg bliver meget træt af(sov mellem 10 og 14 timer om dagen). Jeg kan ikke følge med undervisningen, og blev satte antallet af timer ned(deltid). Jeg bliver sat seroquel prolong da han mener jeg burde blive mindre træt så. Det gjorde jeg sov lidt mindre måske, men kan ikke stå op før mellem ½ til 2 timer efter jeg er vågnet fordi jeg er udmattet. Så vil han skifte til Leponex(som eneste mulighed), hvor jeg siger stop(Han har foreslået det i meget lang tid, men jeg har sagt nej hver gang da jeg kender flere andre der har prøvet og de var konstant trætte og nærmest ikke til at genkende når de var vågne).
Jeg endte med, efter forslag fra ham, at stoppe ved ham.

Men håbede jeg kunne være heldig at der var psykiater i Odense der ikke går ud fra som standart at nyt er dårligt når det er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Er der nogen der kan hjælpe mig med det?

Det skal i øvrigt siges at ud over bevægelsesproblemerne(som måske/måske ikke har noget med det at gøre) havde jeg ingen bivirkninger på Latuda + hverken produktive eller negative symptomer. Hukommelsen blev også noget bedre(Men var ikke på det længe nok til at udlede noget vedvarene på den front).

Selvom det blev en længere svada håber jeg nogen gider læse. Havde vist også brug for at komme ud med det.

Mvh
Jakob

Jeg går ud fra at din diagnose er en form for skizofreni?
At man(psykiatere) foreslår leponex tyder på, at disse betragter din lidelse som meget alvorlig, da leponex er en af de sidste præparater man anbefaler.

Jeg kan godt forstå, at du har hidtil har vægret dig.
Du virker som en der har stor indsigt i din egen lidelse, og derfor kan jeg ikke få det til at passe med leponex.

Leponex bliver kun giver til meget syge, hvor alt andet er forsøgt, og derfor er der noget her i dit indlæg der halter.
Muligvis tager jeg fejl og du må meget gerne skrive tilbage.:)

Hans eneste grund var at der på Leponex, var lille risiko for dyskinesi.

Ja jeg har en skizofrenidiagnose.

Hvornår har man sidst forsøgt at trappe dig ud af medicinen ?

Det er ikke sket nogenside er jeg ret sikker på.(Har fået medicin siden jeg var omkring 15 og er 32 nu).

Det er meget gammeldags at formode at skizofreni er noget man skal have medicin for hele livet.
Kun et fåtal af patienter har skizofreni for evigt.
Når du finder en moderne psykiater kan du tale med vedkommende om at forsøge med mindre, måske ingen medicin.

Ok, Hvis jeg finder en moderne psykiater...

Hvis den du finder ikke er god nok, så tøver ikke med at finde en anden.

Der er slet ingen der har et godt forslag?

Hvis hun ikke lige var gået på pension, havde jeg anbefalet Bodil Andersen (fisketorvet). Hun har anbefalet mig hendes kollega Magnus Petersen (samme sted, samme etage) hvis jeg fik behov for psykiater fremover. Men da jeg ikke har haft brug for det endnu, har jeg ikke personlig erfaring med ham.

Derfor jeg har holdt mig lidt tilbage med at svare.
Men hvis der slet ikke er andre alternativer, kunne du jo give det et forsøg :)
Bodil Andersen har i hvert fald ikke presset på med medicin, og har været god til at følge med i hvad der sker. Når hun anbefaler en, tænker jeg at hun ikke ville gøre det hvis hun ikke mente at han var god :)

http://www.magnuspetersen.dk/index.html

(kan se at han har en hel side på sin hjemmeside, der vejleder i ens klage-rettigheder, hvis der skulle opstå noget. Det er vel et godt tegn? Tænker at det skriver man vel kun, hvis man er sikker på at der ikke bliver behov for det. Og hans erfaringer ser da også lovende ud :) )