K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Hjælpemidler til handicappede (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=40)
-   -   hjælpemiddel til psykisk syg?? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29852)

Mundil 15-04-2014 17:20

hjælpemiddel til psykisk syg??
 
Hejsa :)
Jeg lider af Bipolar sindslidelse, OCD og angst og kan have mange nætter i træk hvor jeg bare ikke kan finde ro og derfor ikke får min natte søvn nogen gange i flere uger, hvilket jo selvfølgelig har store konsekvenser for min dagligdag!
Jeg har netop fundet ud af at der findes en kugledyne som skulle kunne skabe ro og stimulerer sanserne..
Så vidt jeg kan forstå kan folk med et handicap få støtte til hjælpemidler som fx. kørestole osv., men kan en psykisk syg som mig få støtte til fx. denne dyne?

Er der evt. nogen der har erfaringer med dynen?

MVH :)

TimeGuest 15-04-2014 17:53

En kugledyne er i princippet en lettere udgave af: Temple Grandin's squeeze machine http://en.wikipedia.org/wiki/Hug_machine

Hvis du er hurtig med at sætte optageren til kan du i nat d. 16.-4. 2014 kl. 02:20 på DRK optage eller se en film-fortolkning af Temple Grandin's liv, herunder kort stifte bekendtskab med hendes squeeze mache og afsættet for den.

Gå evt. på Youtube / Google, hvis du vil se mere af og om denne specielle professor.


Og ja, jeg tænker da, at en kugledyne kunne være en mulighed for dig - for nogle virker den for andre er den et irritationsmoment ...

MEN du kan forsøge at låne en kugledyne igennem din kommunes hjælpemiddeludlåning, for at finde ud af om en kugledyne har en effekt for dig.


Og som du måske også så i DR3's: Syg i hovedet [1] (3:8) den. 14.-4. 2014, så findes princippet også som vest.

Se evt. Hjælpemiddelbasen: http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=40528


Jeg ønsker dig held & lykke med projektet :-)


Note:
------
1: http://www.dr.dk/tv/se/syg-i-hovedet/syg-i-hovedet-1-8/

Pip 15-04-2014 18:09

Kugledyner bliver meget brugt i forbindelse med adhd.. nogle kommuner har en hjælpemiddelcentral, hvor man kan låne først, og se om det hjælper.. man kan også få en kugle/kædevest..

phhmw 15-04-2014 19:10

Kugledyne har mange glæde af..
 
Kære Mundil.

Først går du ind på din kommunes hjemmeside og finder sagsbehandlingsfrister for hjælpemidler, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, som kommunens serviceniveau. Ikke alle kommuner ønsker at overholde lovgivningen.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Så sender du en skriftlig ansøgning til kommunen om en kugledyne som hjælpemiddel:

Behandlingsredskab eller hjælpemiddel.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-hjaelpemiddel

vedlagt ansøgningen gør du kommunen opmærksom på Ankestyrelsens Principafgørelse C-7-01 (det kunne jo være kommunen har glemt denne afgørelse (;))

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154229

"En kugledyne kan være såvel et behandlingsredskab som et hjælpemiddel. Afgørelsen heraf beror på en konkret individuel vurdering af lidelsens karakter og omfang, samt hvilke behov brugen af kugledynen skal afhjælpe.

Ankestyrelsen fandt i det konkrete tilfælde, at ansøgeren var berettiget til en kugledyne som hjælpemiddel.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at ansøgeren havde et permanent behov for kugledynen til varigt brug i hjemmet. Desuden at tilstanden ikke kunne afhjælpes ved den øvrige behandling.

Sagen drejede sig om en ansøgning om bevilling af et hjælpemiddel i form af en kugledyne. Af ansøgningen fremgik bl.a., at ansøger havde varige følger af den nedsatte funktionsevne i form af angst om natten og selvbeskadigende adfærd. Denne tilstand ville, pga det varigt nedsatte intellektuelle funktionsniveau, ikke kunne behandles gennem samtaler, fysioterapi eller medicin. Derimod ville kugledynen kunne bedre nattesøvnen og berolige ved angstanfald, så den selvdestruktive adfærd blev afhjulpet. Anvendelsen ville således kunne fremme ansøgers mulighed for at klare sig i eget hjem, og dermed lette den daglige tilværelse, idet nattesøvnen ville blive mere stabil
."

Hilsen Peter ;)

Nøgne tær 15-04-2014 20:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af Mundil (Send 304481)
Hejsa :)
Jeg lider af Bipolar sindslidelse, OCD og angst og kan have mange nætter i træk hvor jeg bare ikke kan finde ro og derfor ikke får min natte søvn nogen gange i flere uger, hvilket jo selvfølgelig har store konsekvenser for min dagligdag!
Jeg har netop fundet ud af at der findes en kugledyne som skulle kunne skabe ro og stimulerer sanserne..
Så vidt jeg kan forstå kan folk med et handicap få støtte til hjælpemidler som fx. kørestole osv., men kan en psykisk syg som mig få støtte til fx. denne dyne?

Er der evt. nogen der har erfaringer med dynen?

MVH :)

Jeg har en kugledyne som hjælpemiddel, bevilliget 6 dage efter jeg søgte
(men jeg medsendte også selv en ganske ny statusattest, jeg havde fra psykiateren, den var skrevet i anden anledning)

Jeg har også kuglevest, men den er jeg ikke så glad for, som for dynen.

Du kan få dynen gratis på prøve via firmaet, helt udenom kommunen, så kan du prøve hvordan den virker og på den måde også være mere specifik i det materiale du skal udfylde til kommunen... for de vil bede dig beskrive hvordan du har det og hvornår og hvor meget du bruger dynen, og hvad den gør ved dig.
Det er min erfaring at laver man denne beskrivelse meget nøjagtig, ryger den lige igennem.

En bekendt af mig lavede også en meget nøjagtig beskrivelse, og hendes ansøgning røg også igennem med rekordfart.. og hun er også meget glad for dynen.

phhmw 15-04-2014 22:51

Har lige tracet lidt i
 
Temple Grandin på You Tube.

Yderst interessant.

Hilsen Peter :confused:

Abraxus 15-04-2014 23:05

Som tidligere nævnt kan du låne en af kommunen og se om det hjælper.

Ellers evt. prøv medicin/natur medicin. Her nævnt i rækkefølger man skal prøve.

Baldrian - Naturmedicin, meget få bivirkninger

Phenergan/Prometazin - Håndkøbsmedicin. Virker udemærket mod søvnproblemer og har få bivirkninger, hvis man overhovedet får nogen af det.

og til sidst decideret sovemedicin. virker rigtigt godt. Men er fare for afhængighed. Ofte relativt få bivirkninger, men kan gøre dig sløv dagen efter. (som sagtens kan fixes)

frubipolar 15-04-2014 23:38

Hej Mundil

Jeg kan varmt anbefale en kugledyne.

Du skal vide, at kuglerne i dynen findes i flere størrelser, fra lille til stor og der er variation på hvordan "kugle kanalerne" er syet, i dynen. :eek:
Så det kan være at du skal prøve et par stykker, inden du finder "din" dyne.... (;)

Min søn har en kugledyne, han har haft den i nogle år og den bliver brugt i perioder.
Han har adhd og problemer med indsovningen, men kun i perioder. Som han forsøger at forklare effekten, er det at blive holdt rolig, holdt nede og holdt fast med tryghed!! Tænker lidt, at der som et spædbarn der bliver puttet med en stor tung dyne, trygt og fast...
Det nok lidt svært at forklare, når han kun er 11 år. :p

Men tag fat i din sagsbehandler så må han/hun guide dig videre til hjælpemidel afdelingen. Held og lykke!! :)

Vovse 15-04-2014 23:44

Citat:

Oprindeligt indsendt af frubipolar (Send 304497)
Som han forsøger at forklare effekten, er det at blive holdt rolig, holdt nede og holdt fast med tryghed!! Tænker lidt, at der som et spædbarn der bliver puttet med en stor tung dyne, trygt og fast...

Det lyder jo præcis som dengang jeg, som ca. 14-årig, var på ferie hos min moster og sov med en gammel tung fjer-dyne.:D

Ninja 16-04-2014 00:06

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 304498)
Det lyder jo præcis som dengang jeg, som ca. 14-årig, var på ferie hos min moster og sov med en gammel tung fjer-dyne.:D

Tænk, den dyne havde vi også i sommerhuset - man faldt i søvn i én stilling, og vågnede op i den samme:D

Noget HELT andet er, at jeg lejede en kugledyne til min søn for at se om det hjalp på hans indsovning. Tror jeg lejede den for ca 3 mdr.....den hjalp så ikke, men det var genialt at vi kunne prøve den.

De kan købes og lejes her...

http://www.protac.dk/priser-bestilling.aspx?ID=74


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:18.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension