K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Lønforhøjelse kommunal ansat (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36541)

Tildetut 30-07-2018 17:50

Lønforhøjelse kommunal ansat
 
Er lidt frustreret - Har lige haft lønforhandling på min arbejdsplads, og her fik jeg at vide, at man ikke ville give mig lønforhøjelse, da lønforhøjelsen næsten helt ville blive modregnet af kommunen. Er der andre der har været ude for det samme?

Er der evt nogen offentligt ansatte, der har fået “lønforhøjelse” på en anden måde, her tænker jeg, om I har fået noget andet end penge, som kunne udgøre det for lønforhøjelse. Synes det er meget demotiverende, at det åbentbart er slut med lønforhøjelse resten af mit arbejdsliv (som der er maaange år tilbage af).

MistyMiss 30-07-2018 17:54

De må ikke bare nægte dig lønforhøjelse på det grundlag.
Du skal have løn efter overenskomsten, hvis der er sådan en på din arbejdsplads.
Hvad der så end måtte blive modregnet, kan ikke have nogen betydning for, hvad din løn skal være.
Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at snakke med din fagforening om det.

Er du ansat på ny eller gammel ordning?

KageØre 30-07-2018 18:18

Du skal have din faglige organisation på banen, for det er et alvorligt misbrug af begrundelse.

Tildetut 30-07-2018 18:58

Jeg er ansat på ny ordning og vi har overenskomst

MistyMiss 30-07-2018 20:07

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Om løn og arbejdsvilkår i fleksjob på ny ordning:
§70e
"Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse. "

Så det er lovbestemt at du skal være ansat efter overenskomsten hvis der er en.

Jøsses 31-07-2018 10:42

Ja fagforening på banen og så skal du være opmærksom på, om lønforhøjelsen kan komme til at berøre lønloftet...

Der hvor det skiller om der modregnes 30 % eller 55 %....

Og lønforhøjelse kan jo da have lidt indflydelse på hvor meget i pension der så tikker ind på kontoen....samt feriepenge :-)

MistyMiss 31-07-2018 11:35

Citat:

Oprindeligt indsendt af Jøsses (Send 364682)
Ja fagforening på banen og så skal du være opmærksom på, om lønforhøjelsen kan komme til at berøre lønloftet...

Der hvor det skiller om der modregnes 30 % eller 55 %....

Og lønforhøjelse kan jo da have lidt indflydelse på hvor meget i pension der så tikker ind på kontoen....samt feriepenge :-)

Uanset om man rammer lønloftet eller ej, skal man stadigvæk følge overenskomsten.
Ja, så kommer arbejdsgiver bare til at betale lidt mere, og kommunen til at betale lidt mindre.
Men det er ikke ensbetydende med, at de må afvige fra overenskomsten

Jøsses 01-08-2018 18:39

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 364685)
Uanset om man rammer lønloftet eller ej, skal man stadigvæk følge overenskomsten.
Ja, så kommer arbejdsgiver bare til at betale lidt mere, og kommunen til at betale lidt mindre.
Men det er ikke ensbetydende med, at de må afvige fra overenskomsten

Ved ikke hvormeget der snak om i løn eller forhøjelse...derfor jeg skrev det.
Og nej de må ikke afvige....derfor tag fat i fagforening.

kallstroem 05-08-2018 14:48

Ja, der har jo lige været overenskomstforhandlinger på en stor del af det offentlige område...

Din løn bør følge en overenskomst og indekseres årligt..

Jeg er pædagogmedhjælper med kompetencer inden for natur og friluftsliv. Jeg får både kvalifikations tillæg for min uddannelse og så får jeg løntrin efter hvor lang tid jeg har arbejdet med området.. Så lønstigninger på den måde er helt fastsat på overenskomsten og jeg har ikke rigtig meget selv at forhandle ud fra..


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:25.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension