K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Accept fra vores omgivelser (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=24)
-   -   Mobbet som fleksjobber (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7854)

Annette Christensen 16-03-2009 12:41

Mobbet som fleksjobber
 
Jeg bliver mobbet i mit fleksjob og ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal gribe det an.
Er der nogle, der kan bidrage med erfaringer og gode råd?
Venlig hilsen
Annette Christensen

Stella 16-03-2009 12:46

Så er det en tur til din jobkonsulent med det samme på JSV kontor der hvor de arbejder med fleksjobbere... og have dem med ud på arbejdspladsen og kommer det til en sag i arbejdsskadestyrelsen så gør det...det er helt uholdbart at fortsætte og tag din læge med på råd...vent til der kommer andre herind og svarer...

Er du i fagforening så snak med dem også.

Tab ikke modet...:kram:

Ups lige lidt mere...er det din chef der mobber dig eller en medarbejder ?

Har du talt med din chef ?

Annette Christensen 16-03-2009 12:55

Mobning af kolleger
 
Nej, det er ikke min chef, der mobber - tværtimod. Hun er en rigtig god chef, men det drejer sig om mange af mine kolleger. Det handler formodentlig om en kombination af uvidenhed, frustration og misundelse. Jeg har talt med min chef om det, men hun vil ikke tro det.

Stella 16-03-2009 13:03

Jeg har talt med min chef om det, men hun vil ikke tro det.
citat

jamen så er det en dårlig chef du har på det område... du bliver mobbet så skal hun gøre noget ellers må du tale med din konsulent i JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR ...kommer de ud og tjekker dit job og din trivsel en gang om året ?

Det lyder lidt som om din chef er konflikts sky her...hun er jo chef og skal forlange at hendes ansatte stopper mobning.

:kram:

Annette Christensen 16-03-2009 13:10

mobbet af kolleger
 
Når jeg har fortalt hende, hvad der er blevet sagt, har hun enten sagt at de ikke var klar over at det var sårende eller også ment at det er min sårbarhed, der gør at jeg føler mig mobbet. Hun har bare ikke set som jeg, hvordan de er sukkersøde når de taler med chefen eller andre og nederdrægtige, når de taler med mig.
Jeg er bare bange for at det ender med at det bliver mig, der bliver gjort til problemet i stedet for dem, der mobber. (Jeg er sikker i min sag om det her og problemet har stået på ca. 3/4 år. Jeg bliver mødt med ironi og sarkasme og overfuset med mellemrum)

Stella 16-03-2009 13:17

Så optag dem når de gør det så har du et bevis !!!!! ved godt det er grænseoverskridende men hvis hun ikke tager dig alvorligt så må du have bevis.

Men jeg ville drøfte det med en på kontoret for job på særlige vilkår hvor du må have en kontaktperson.

Husk du må endelig ikke sige op før du har talt med en fra JSV...de kan også tale med din chef ...det er en svær situation...men du skal ikke finde dig i det.

Jeg er selv blevet mobbet af chefen og fik ikke støtte fra kolleger og måtte sige op...fik karantæne i fagforeningen ...det var før jeg blev flekser.

Håber det løser sig for dig og vær opmærksom på at din chef SKAL lytte til dig.

Håber at høre fra dig igen...?

paw thomsen 16-03-2009 16:41

Mobning af fleksjobbere er desværre et udbredt problem. to af mine venner i flexjob er blevet mobbet og også mig selv. Det var bemærkninger som du er doven og langsom eller vi må håbe chefen ikke ansætter flere nitter osv. Jeg tror desværre det er svært at gøre noget ved, for stemningen bliver ikke bedre af man klager tvært imod. Man kan prøve med dialog og prøve at få dem til at forstå ens sitiuation ved for eksempel at sige det er mig der skal være misundelig på jer. I har et godt helbred og selvværd og overskud så i skal ikke være misundelige på mig. hvis det ikke virker så stop derude i samråd med din sagsbehandler og find et bedre sted. det er mit råd Knus fra paw:kram:

bla-bla 16-03-2009 19:40

Voksenmobning Nej Tak!
 
Kære Annette!!

Du brug for støtte og hjælp, og det kan kun går for stærk, jeg kan stærkt anbefale dig, at ta` kontakt til foreningen Voksenmobning Nej Tak!! Jeg selv har fået meget støtte og hjælp derfra.
Se deres hjemmeside http://www.voksenmobningnejtak.dk/

Jeg er desværre selv et mobbe offer af en destruktiv ledelse på mine tidligere arbejdspladsen, bla. beskyldt for korruption, oplevede at ledelsen brød aftaler med nig og følte sig udsat for overdreven kontrol. Det var som komme til et helvede for mig, og ikke mindste mine nærmest. Mobning er den mest ødelæggende og ultimativt mest meningsløse oplevelse, man kan forestille sig, som trækker et spor af ødelæggelse efter sig, og ofrene har svært ved at få oprejsning. Mobning er stadig tabubelagt og for mange forbundet med skyld og skam.
Held og lykke
Bla-bla

Ligeledes et godt link og bog, læs den
http://www.destruktiv-ledelse.dk/index.htm

Annette Christensen 17-03-2009 09:39

Tak for gode råd.
 
Tusinde tak for alle gode kommentarer og råd.
Jeg kan ærgre mig over at jeg ikke meldte ind noget før.
I forhold til det forhold, at jeg blev mobbet, gik der en rum tid, før det gik op for mig, at det var det, der var ved at udvikle sig. Jeg krympede mig bare og tæbkte at de havde ret, når de kritiserede mig.
I forhold til at skifte job, er det jo ikke de bedste tider at forsøge sig med dette. Dertil skal siges, at med mine funktionsbegrænsninger, er jobbet ret godt. (Er skadet pga. stress).
En anden grund er økonomien. Den er jo skrantende som følge af lang tid på sygedagpenge og på kontanthjælp.
Så jeg føler at jeg skal passe på at beholde jobbet indtil økonomien er blevet bedre.

Hejdien 17-03-2009 12:20

Anette nej det er ikke nemt at skifte job også derfor det er vigtigt at du får gjort noget ved det på arbejdet nu ... i sær hvis du er syg pga stress der er ikke noget der stresser som mobning...

Jeg kan se at Stella anbefaler dig at kontakte JSV men jeg vil lige tillægge at du også burde kontakte din fagforening med det samme, nu ved jeg ikke hvilke fagforening du er i , men mange fagforeninger ser med stor alvor på mobning og som bla-bla skrive , kontakt voksenmobning og se om de har nogen råd....

Mit råd til dig for at du har dit på det tørre er helt klart at du sørger for at få formidlet det her videre til din kommune både din sagsbehandler og jsv , og på skrift sådan at hvis det går galt så er der ikke nogen uklarheder om hvad der foregår , desværre er fleksloven udlagt sådan at man ikke kan sige op fra et job "bare" fordi man syntes at det ikke går godt ....

Derfor skal du formidle det videre til kommunen og søge at få dem til at gøre noget, sikker dig ved også at drag fagforeningen ind i det, sådan at hvis det hele bliver for meget for dig , så står du ikke til at miste din ledighedydelse fordi du forlader et job , og kommunen kan ikke sige at de ikke vidste det ....

Jeg har selv været på et job hvor det bestemt ikke var sådan at der blev set på flekser med milde øjne og der blev lavet forskel så det battede jeg ved med mig selv at jeg ikke duer til at holde min mund og tage i mod og at jeg til sidst eksplodere , så derfor bad jeg både kommune og fagforening om at gribe ind (de gjorde intet) , det gjorde så at den dag hvor jeg eksploderede og fortalte min chef hvor min respekt for hende kunne ligge henne , ja da kunne kommunen ikke gøre andet end at lade mig komme ud af det arbejdsforhold i en gevaldig fart og på mine vilkår (nægtede at sige op selv og nægtede at modtage en fyreseddel hvorpå der stod samarbejdsvanskeligheder )

Du må og skal ikke finde dig i det , det er ikke sikkert at dine omgivelser på jobbet ser det som mobning , men føler du det sådan så skal der gøres noget med det samme...

Håber du klare dig igennem , mobning kan være det der gør at du oveni din stress får en depression hvis ikke du får gjort noget ved det ... jeg har selv stress og ved derfor hvad det kan gøre ved en at man ikke føler sig retfærdig behandlet på jobbet , og mange gange er mobning jo noget udifinerbart som man som offer kan mærke men som er meget svært at formidle videre , derfor skal din fagforening og kommune høre på dig,... det er vigtigt ...

Info:
Mobning består af krænkende handlinger -mobbehandlinger.
Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle i bestemte situationer.
Mobning kan fx omfatte disse handlinger:

* Tilbageholdelse af nødvendig information
* Sårende bemærkninger
* Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
* Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
* Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv
* Skældud og latterliggørelse
* Fysiske overgreb eller trusler herom
* Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
* Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
* Krænkende telefonsamtaler
* Krænkende skriftlige meddelelser
* Ubehagelige drillerier
* Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn
* Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder.

Kilde http://www.voksenmobningnejtak.dk/30-voksenmobning.htm


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension