Jeg skal sygemeldes!
 

I dag har min læge anbefalet mig, at jeg bliver sygemeldt og han har så henvist mig til psykoterapeutisk center Stolpegården. Men hvem kontakter jeg helt konkret nu?jeg får arbejdsløshedsdagpenge, hvordan søger jeg sygedagpenge? Og skulle jeg have haft en lægeerklæring med mig hjem fra lægen i dag? Der er tre uger til mit næste møde med jobcentret. De ved stadig ingenting om min situation.

Har en ven der er på dagpenge, og han kunne vidst bare melde sig syg inde på jobnet :)
Og så skal kommunen nok selv sørge for at hente den relevante dokumentation :)

Ja du skal slet ikke tænke så meget på div papirer, kommunen skal nok få fat i dem de mener at have brug for.

Konkret med hvordan du kommer fra "alm dagpenge" til "sygedagpenge". Der ville jeg nok bare ringe til jobcenteret, det har de helt styr på hvordan man gør, de har prøvet det ca 1000 gange før ;)

Jeg har læst mig frem til, at jeg bare skal sygemelde mig på jobnet og at min a-kasse så automatisk giver kommunen besked, når jeg har været væk i 14 dage?

Det er helt rigtigt :)

Husk at du som sygemeldt ikke skal søge jobs.
Ellers tolkes det nemlig som om du har raskmeldt dig selv

Bare for at få ro i dit eget sind, så regn ikke med at kommunen "opfatter det automatisk". Ring til dem og sig du er sygemeldt, er det registreret som det skal hos dem.

Det burde ikke være nødvendigt nej, men jeg ved af erfaring at man alligevel skal ringe og krydstjekke i hoved og røv.

Senest gav kommunen mig husleje. Fint. Men de havde bare ikke sendt pengene til udlejeren, hvilket jeg først fandt ud af da de skulle lige til at sætte en advokat til at få mig smidt ud pga manglende husleje ;)

Men generelt: stol ikke på at nogen har givet dig penge eller betaler noget, altid krydstjekke med modtageren at de også faktisk har modtaget dem.

Åh hjælp. Jeg skal til mit første møde med jobcentret i morgen. Og selv om jeg har dokumentationen på plads (lægeerklæring og en henvisning fra psykiatrien) er jeg lige ved at dø af skræk. Jeg er bange for, at jeg aldrig klarer det. Hvad gør i andre, når i skal til møde?

Jeg plejer at have den tilgang, at medmindre de viser andet, vil de mig det godt :)
Hvis din sagsbehandler lover dig noget (godt eller skidt), så bed evt om at få det på skrift. Du kan sige at det er for at du er sikker på at du kan huske det senere :)

Enig med MistyMiss - indtil du har oplevet noget negativt synes jeg ikke du skal forvente det. Udgangspunktet er at det bliver en god samtale. Hav en bisidder med eller optag samtalen.

Tak for jeres svar :) Jeg prøver virkelig at tænke positivt omkring det, desværre er jeg meget ængstelig og påvirkelig og jeg synes, jeg hører tusind rædselshistorier får hver positiv historie, der findes om folks oplevelser med kommunen.

Rædselshistorierne bliver også nævnt tusinde gange så ofte som de positive.

Enig med Hut.
Man kan se det sådan her:
Hvor ofte skriver du på et firmas trustpilot pga en god oplevelse?
Og hvor ofte gør du det ved en dårlig oplevelse?

Personligt gør jeg det langt oftere ved dårlige oplevelser :)

Hurra for jer. Jeg har det allerede bedre med det :)

Det lyder godt Ekko. Ved godt det er nemmere sagt end gjort, men slap af i det indtil andet er bevist.
Jeg tænker også - første møde ... hvor meget kan der gå galt :-)
Og skulle det så imod forventning være et dårligt møde, så har du jo K10 der kan hjælpe dig! ;-)

Jeg føler mig bare lidt som om, jeg er i en anden verden end jobcentret. De skriver om, hvordan vi kan arbejde på at gøre mit fravær så kort som muligt og at jeg skal overveje, hvordan jeg hurtigst kommer i job. Og jeg føler mig så fjern fra det. Er først lige blevet sygemeldt og med psykisk sygdom, mit behandlingstilbud kan først starte om en måned, så jeg synes, at min situation er helt uforenelig med jobcentrets ønsker lige nu.

Det du nævner, lyder meget som sådan et standard-brev. Så tag det ikke personligt :)

De år jeg var på kontanthjælp, skulle alle mine møder også handle om, at jeg skulle i uddannelse. Ifølge brevet. Men både jeg og min sagsbehandler vidste godt, at det slet ikke var realistisk :)

Har du ikke en evt bisidder du kan tage med....det kan også berolige en...

Fremfor alt...du skal ikke tage noget som helst de siger personligt...stol på dig selv...

Nå de ser en sag...ja så tænker de udelukkende at alt skal prøves og folk skal så højt op i arbejdstid som muligt...

Husk på at de ikke lever dit liv og de aner ikke og kan næppe sætte sig ind i hvordan du præcis har det..

Du er og bliver den der ved bedst hvad der er rigtigt for dig...

Det er også årsagen til at man altid skal sørge for at have dokumentation på alt...en dokumentation som fremover vil hjælpe kommunen med at forstå hvordan du har det...og hvad der kræves...så de kan træffe en korrekt afgørelse..

Bliver der sagt noget som du ikke forstår eller lige tror på...så bed altid om det skriftligt...og forlang evt henvisninger til loven...

Har du ikke haft søgt aktindsigt...så bør du gøre dette snarest...gør det gerne skriftligt...og bed om en kvittering på at du har afleveret det..

Nu har jeg været til møde. Jeg ved ikke helt om det gik godt eller skidt. På den ene side var aktivering i form af virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning overhovedet ikke på tale. Der var heller ikke tale om, at jobcentret skulle finde et støttetilbud til mig. I det hele taget virkede det som om, at de anerkender min lægeattest og psykiatriens anbefalinger til mig.
Men jeg er alligevel enormt ked af det og oprevet. Jeg fik nemlig også at vide, at en personlighedsforstyrrelse ikke som sådan anses for en sygdom, men som noget jeg må lære at leve med. Og der blev slet ikke nævnt noget som helst om fleksjob eller pension. Jeg er tilbage ved at føle mig lige så hjælpeløs som efter, jeg blev udredt for skizofreni og fik diagnosen afkræftet, så blev jeg bare udskrevet med beskeden om, at hvad end jeg havde at slås med måtte jeg selv finde ud af det.
Det er jo ikke fordi jeg prøver at fralægge mig ansvaret for mig eget liv og behandling, men jeg føler ikke at jeg passer til verden.

Du skal huske at din sagsbehandler pt intet aner om din arbejdsevne.
Forestil dig hvis din sagsbehandler begyndte at snakke om fleksjob, og det så viste sig at du bagefter kan klare 30 timer om ugen?
Så ville sagsbehandler jo have lovet dig noget, der ikke passer.

Så din sagsbehandler skal først selv finde ud af at fleksjob kan være relevant, før de begynder at snakke om det.

Hvad sagde sagsbehandler var planen fremover?

Lige nu er det planen, at de indhenter en statusattest fra psykiatrien og så skal jeg komme til samtale med jobcentret om en måned igen. Indtil videre får jeg ro, men skal selvfølgelig deltage i den behandling psykiatrien anbefaler.
Tusind tak for hjælpen :) til alle der har svaret i tråden :)

Så giver det endnu bedre mening, at sagsbehandler siger sådan, tænker jeg :)
For sagsbehandler har jo så ikke dokumentation på dine problematikker endnu, og har derfor behandlet dig ud fra det :)

Jeg tænker også at umiddelbart lytter de jo efter hvad psykiatrien har sagt. Det er rigtigt hårdt at være afhængig af andres bedømmelser, når man selv ved, at man har det rigtig skidt. Min erfaring er dog, at det betaler sig at samarbejde. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal finde sig i hvad som helst! Men faktum er jo, at kommunen i sidste ende kan træffe en beslutning vedrørende ens fremtid. Så derfor gælder det om at få sig meget indflydelse så muligt. Og det sker ikke ved at være negativ over for alt. Det fuldstændig geniale ved dette forum her er, at man kan forberede sig til møder, skriftlige ting osv, fordi her sidder en masse mennesker med erfaringer indenfor disse ting. Det er unægtelig en jungle at finde rundt i love og paragraffer, og så er det så fedt, at nogle herinde lige kan finde rundt i det. Held og lykke med din sag.

Det er helt normalt, at hverken fleks eller pension nævnes før man er nået dertil hvor indstillingen laves.:kram:

For resten, jeg fik at vide på jobcentret i går, at det er depression og angst, der gør, at jeg er berettiget til sygedagpenge. Men, at en personlighedsforstyrrelse ikke som sådan er sygdom, men noget man må lære at leve med. Kan det virkelig passe, at man ikke kan få skånehensyn/arbejde på nedsat tid på baggrund af det? Eller er der noget jeg ikke ved?

Min viden om sygedagpenge er desværre lidt begrænset.
Men mit bud er, at for at være berettiget til sygedagpenge, skal man være blevet syg. Dvs sygdom der er opstået, og derved har gjort, at man måtte sygemelde sig.
Og personlighedsforstyrrelser er vidst ofte noget man får tidligere, dvs som ikke er opstået senere.

Man kan sige at hvis en mangler halvdelen af sit ben, og er i arbejde, kan vedkommende ikke få sygedagpenge, pga det manglende ben.
Men hvis nu der går noget galt med den halvdel ben man stadigvæk har, der gør at man ikke kan fortsætte i arbejde, så kan vedkommende blive sygemeldt og få sygedagpenge. (Eller hvis der for den sags skyld var opstået noget andet der ikke havde med benet at gøre, der gjorde at vedkommende var nødt til at blive sygemeldt.)

Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan være i målgruppe for fleksjob. For hvis nu din personlighedsforstyrrelse er medvirkende til, at din depression og angst bliver kronisk, så ville du være i målgruppe for fleksjob, hvis det gør at din arbejdsevne bliver varigt nedsat.

Jeg tror at man skal se det som to forskellige ting.
1: sygedagpenge, der bliver man berettiget, når der opstår noget, der gør at man bliver sygemeldt.
2: fleksjob, det kræver at ens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat

Jeg har fået fleksjob og indstilles nu forhåbentligt til førtidspension på baggrund af min personlighedsforstyrrelse, så det kan i al fald godt lade sig gøre.

At din personlighedsforstyrrelse gør dig mere disponeret for depression og angsttilstande, bør ikke kunne udelukke at du fortsat kan få sygedagpenge på grund af disse.
Det har jeg i al fald fået, skønt jeg retteligen burde have haft ledighedsydelse i perioden (Jeg måtte forlade mit fleksjob pga. en forværring i min tilstand, som bunder i en personlighedsforstyrrelse, men udmønter sig i angst. Spørg mig IKKE hvorfor kommunen mente at en sygemeldt fleksjobber skulle have sygedagpenge...!)

Edit: Dermed kan jeg se jeg følger samme logik som MistyMiss :)

Som jeg har hørt reglerne om sygedagpenge så kan man få sygedagpenge når man er syg men forventes at kunne blive rask inden for rimelig tid.
Eksempelvis et brækket ben, her kan lægerne forudse at patienten er rask om x antal uger.
I ovenstående tilfælde kan man få sygedagpenge.

Hvis patienten har en sygdom hvor lægerne ikke kan forudsige hvornår patienten bliver rask eller hvis lægerne netop kan forudsige at patienten aldrig bliver rask, det de kalder stationær, så kan kommunen standsede sygedagpengene.

Den del kan jeg måske svare på :)

"Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du opfylde et af følgende beskæftigelseskrav:

- Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
- Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
- Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
- Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
- Du er ansat i fleksjob."

https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...r-loenmodtager

Tak til alle, der har svaret. Mit overskud er lidt svingende så jeg får ikke tjekket k10 så meget.
Jeg har dog et par spørgsmål. Der 2 måneders ventetid på mit behandlingsforløb. Hvad kan jeg gøre i mellem tiden? I forhold til jobcentret?
En anden ting, jeg tænker på, er hvad jeg egentlig skal gøre, hvis jeg er syg en dag, hvor jeg er indkaldt til møde. Altså her tænker jeg ikke det jeg er sygemeldt for, men hvis jeg pludselig fik influenza, migræne eller andet der opstår pludselig og går over igen? Når jeg spørger er det fordi jeg i perioder får migræne.

Hvad du skal i mellemtiden ift jobcentret, er op til jobcentret at vurdere :)

Hvis du bliver syg, så kontakter du dem og melder dig syg. Alle kan jo blive syge :)

Åh hjælp mig. Jeg er i store problemer, føles det som. Sagen er, at jeg skal på juleferie i den anden ende af landet tre dage i næste uge. De eneste tre dage, hvor jeg ikke er disponibel for kommunen. Desværre har jeg fået en indkaldelse til opfølgning i jobcentret i netop en af de dage og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke flytte eller ændre min ferie, jeg skal være sammen med min søn, der ikke har set mig i tre uger, så det er umuligt for mig at aflyse. Jeg ved ikke om, jeg burde være ærlig og ringe til jobcentret og sige det og håbe at de kan flytte mødet, evt modregne tre dage sygedagpenge. Eller om jeg er nødt til at melde mig syg fra mødet. Jeg har aldrig pjækket eller løjet mig syg før, men på grund af min ængstelige personlighedsforstyrrelse tør jeg bare ikke at ringe ind til og bede om udsættelse. Hjælp.

Jeg synes du skal ringe og fortælle det som det er, og høre om det er muligt at klare mødet telefonisk, eller flytte det til en anden dag.
Du behøver ikke foreslå modregning i sygedagpenge.
Kan jo sagtens være at sagsbehandler har fuld forståelse for det :)

Tak for det. Jeg føler mig også bedst tilpas med at være ærlig, så jeg prøver at finde modet til at ringe derned. Jeg er bare så bange for, at de ikke er til at tale med. After all det ER jo København kommune jeg bor i. Hvad tror du vil være det værste der kan ske?

Tja, det værste der kan ske, er at de så siger, at de vil sanktionere for den dag, tænker jeg.
Jeg er ikke lige så meget inde i sygedagpengeloven, men det er det der ville ske på kontanthjælp :)
Dvs så ville du skulle kontakte kommunen igen samme dag som mødet, da man på kh bliver sanktioneret fra den dag man (uden rimelig grund) ikke møder op, og frem til man kontakter dem igen.

Men lad os da håbe at de har forståelse for, at du skal have samvær med dit barn :)

Jeg fandt modet til at ringe til jobcentret og forklare min situation. Desværre kom jeg ikke igennem til min rådgiver, men talte med to forskellige kolleger, mandag og igen i går. De var hver især meget forstående og har lagt en besked til min rådgiver. Jeg har endnu ikke hørt fra hende selv, så i dag sendte jeg en mail, både for en sikkerheds skyld, men også for at kunne dokumentere at jeg har taget skriftlig kontakt. Skal jeg blive ved med at ringe og skrive til hun kontakter mig eller bare vente? Jeg tænker, at jeg har gjort mit nu.

Jeg synes du skal vente.

Hvis hun ikke svarer, så kontakt jobcentret og spørg hvad deres svarfrist er, og hvis den bliver overskredet kan du klage til jobcenterchefen over det manglende svar.

Det er jo bare fordi, at mødet allerede skulle ligge i morgen kl. 10.30 og ved stadig ikke, om det skal foregå telefonisk eller om jeg modtager en ny tid til personlig fremmøde?

Jeg får lige lyst til at skrive en positiv update. Mit opfølgningsmøde med jobcentret foregik pr telefon og jeg er så heldig ikke at blive modregnet i sygedagpenge for den dag jeg var væk. Derudover har de vurderet, at jeg stadig er uarbejdsdygtig og berettiget til sygedagpenge og at vi ikke skal tale om mestringsforløb gennem dem før min næste opfølgning om en måned. Lige nu skal jeg bare deltage i behandling gennem psykiatrien og følge mine konsultationer hos lægen. Rådgiveren jeg talte med var rigtig sød og forstående, så det var virkelig rart.

Hvor er det godt med den positive opdatering! :)

18 uger gået
 

Kære K10 brugere nu har jeg brug for råd og vejledning igen. Sagen er den, at jeg skal til møde med jobcentret enten i slutningen af januar eller starten af februar (det afhænger lidt af en omfattende tandbehandling). Til den tid vil jeg have modtaget sygedagpenge i 18 uger (ud af 22) og jeg er meget bekymret for, hvad jeg skal gøre nu.
Det er desværre ikke realistisk, at jeg er helt eller delvist arbejdsdygtig d. 4. marts, hvor mine sygedagpenge er opbrugt. Og jeg tvivler også på, at min a-kasse med min sygehistorie vil udbetale arbejdsløshedsdagpenge til mig igen, da jeg ikke kan stille mig til rådighed for job 30-37 timer ugentligt.
Som jeg ser det har jeg følgende muligheder:

1. Jeg ansøger om at få mine sygedagpenge forlænget, det vil blive svært har jobcentret advaret mig om. Jeg er i en situation hvor hverken egen læge eller psykiatrien kan sige noget om, hvornår og om jeg overhovedet bliver rask igen.
2. Jeg søger om at komme i jobafklaringsforløb. Det giver god mening for mig. Jeg har aldrig haft job, været psykisk syg i 18 år og min arbejdsevne er aldrig blevet vurderet. Derudover har jeg psykiske, sociale og sundhedsmæssige omstændigheder, der gør, at jeg har brug for mere støtte i forbindelse med at blive arbejdsdygtig. Altså jeg har mere omfattende problemer end arbejdsløshed. Så jeg tænker egentlig selv, at jeg skulle være berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dog er jeg nervøs af to grunde. Den ene er, at jeg har hørt, at det er meget svært at få bevilget. Den anden er om det at få sådant et bevilget er ensbetydende med arbejdsprøvninger allerede fra marts-april, for det føler jeg mig slet ikke klar til. Psykiatrien har også lige anbefalet mig et behandlingstilbud to gange om ugen gennem et år, så hvordan jeg skal kunne arbejde ved siden af lige med det første ved jeg ikke helt.
3. Den sidste mulighed er kontanthjælp. Den løsning skræmmer mig rigtigt meget, på grund af ja alle rædselshistorierne, men også udsigten til at blive parkeret der i årevis og kastet rundt i alt muligt aktivering uden hensyn til mine diagnoser.

Jobcentret har endnu ikke talt om aktivering, de har ikke truet mig med raskmelding mod min vilje eller kontanthjælp endnu, men det lå i luften til det første møde, at de har en forhåbning om, at jeg raskmelder mig efter 22 uger og stiller mig til rådighed for job 25-30 timer om ugen minimum.
Jeg har ikke turde nævne mine ønsker om jobafklaring, da jeg ikke allerede i november ville sende et signal om, at det er min forventning at være langtidssygemeldt.
Nu er jeg ved at løbe tør for sygedagpenge og kunne godt tænke mig nogle råd til, hvordan jeg får bragt det med mine fremtidsudsigter op. Det er så småt begyndt at være en stressfaktor, at jeg ikke ved, hvad jeg skal leve af fra d. 30. marts og hvordan.