K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   intereserer (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35758)

goga 20-10-2017 00:15

intereserer
 
Jeg er i gang med afklaring af arbejdsevne,har startet med virksomhed praktik fra 9 otobar til 7 januar .Mandag-onsdag og fredag i 3 time,9 time om ugen.Har høret man skal snakke med rehabiliterings team vid ikke hvem er de og hvornår pleje man at snakke med dem snakke om hvad så hvis nogen kan forklare mig mere.TAK

Nørd 20-10-2017 08:46

Umiddelbart har jeg ikke hørt om at man skal for rehabiliteringsteamet for at komme i arbejdsprøvning.

Normalt kommer man for teamet hvis man skal indstilles til jobafklaringsforløb, til ressourceforløb, til fleksjob, eller til pension, vist også revalidering.

Derfor vil jeg mene at du ikke skal til rehabiliteringsteamet før du har overstået din arbejdsprøvning.

Normalt foregår det på den måde at kommunen efter arbejdsprøvningen vurderer om de mener at de har nok informationer til at sende dig videre til rehabiliteringsteamet, det kan også være at de vurderer at der skal endnu en arbejdsprøvning til eller de skal lige have 30 nye lægeerklæringer eller noget, det kan vi jo ikke vide.

Men når kommunen mener at nu er der nok informationer i din sag til at sende dig for rehabiliteringsteamet, så skal du udfylde et skema sammen med sagsbehandleren og kommunen bestiller en lægeerklæring hvor du skal op til lægen og få lavet erklæringen, når alt dette er gjort finder kommunen en dato hvor du skal komme til møde.

Rehabiliteringsteamet består af en sundhedsfaglig medarbejder fra regionen, din sagsbehandler og flere andre medarbejdere fra kommunen og her er der forskel fra kommune til kommune om de alle er fra jobcenteret.

goga 20-10-2017 10:35

ok og når det sker hvad skal man med rehabiliterings team

Nørd 20-10-2017 11:23

Det står i loven at man skal til møde med rehabiliteringsteamet inden man tildeles en af de nævnte ydelser.

Ud fra din sag skal rehabiliteringsteamet vurdere hvad du skal indstilles til.

I min optik er rehabiliteringsteamet en cirkusforestilling, for uanset hvad rehabiliteringsteamet kommer frem til så gør mange kommuner alligevel hvad det passer dem, for i sidste ende er det kommunen og ikke rehabiliteringsteamet som bestemmer hvad det hele ender med.

Lad os sige at din sagsbehandler mener at du skal have fleksjob, og rehabiliteringsteamet også mener det samme, så kan der i nogle kommune være et team som tager beslutning om det modsatte og afslaget bliver så det endelige resultat.

Har også læst her på siden at formanden for rehabiliteringsteamet også kan være eneste medlem af pensionsteamet, og i disse situationer er rehabiliteringsteamet efter min mening bare et skuespil.
For hvis rehabiliteringsteamet kommer frem til et afslag, er det svært at forestille sig at et pensionsteam bestående af en eller flere af medlemmerne fra rehabiliteringsteamet vil gå imod egen indstilling.

Men som nævnt øverst, det står i loven at sagen skal forbi et rehabiliteringsteam og derfor bliver det sådan, ellers er afgørelsen ugyldig.

goga 20-10-2017 11:43

Mener du at den sags behandler som nu har sent mig til virksomhedpraktik til afklarings af arbejdsevne besttemer hvad det bliv i min sag

Nørd 20-10-2017 12:07

Næ, nej, langt fra, men sagsbehandleren kan godt sende din sag til rehabiliteringsteamet med en anbefaling om at det skal gå i den ene eller den anden retning.

Herefter laver rehabiliteringsteamet så deres anbefaling.

Hvis rehabiliteringsteamet anbefaler pension går sagen videre til pensionsteamet som så tager den endelige beslutning, sagsbehandleren er overhovedet ikke inde over beslutningen når først han/hun har sendt den videre.

Hvis det er fleks der anbefales er det vist lidt forskelligt.
Jeg har læst en debattør, tror at det var en fra Københavns kommune, som skrev at rehabiliteringsteamet havde anbefalet fleks, og så kom den videre til fleksteamet, som skulle tage den endelige beslutning.
Min sagsbehandler sagde at hvis rehabiliteringsteamet anbefaler fleksjob i min kommune så er det hende selv der tager den endelige beslutning om fleks, hun sagde at man plejer at følge rehabiliteringsteamets vurdering, altså i min kommune.

goga 20-10-2017 15:21

ok mange tak for din svar jeg skal vente og se hvad der sker efter når jeg bliver færdig med med min afklærings af arbejds evne


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:54.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension