EE, jeg kender ALT for godt det med at blive chokeret over at læse mine egne tanker om mit forløb. Det er svært nok at læse alle fagfolkenens, men når det pludselige er mit inderste der krænges ud på den måde, rammer det på en helt anden måde...:(

Godt du går igang med dagbogen nu! Og helt ro på... Én time ad gangen, ikke?;):kram:

Hej Frk. Norden,

Ja mit liv foregår i er kvarter - ½ time adgangen de dage hvor jeg har min datter sovende og det har været de seneste 2, men jeg har da fået skrevet dagbog for noget af dagen i går. Tillige har jeg lavet et større skriv om mit liv siden 2006, som jeg, når det er færdigt vil sende til min sagsbehandler. Jeg tror at hun vil få et noget større indblik i mig og mit liv hermed.

Det at skrive dagbog er jo en træningssag, med tiden skriver man vel kortere beskrivelser, da det vel ikke kræver så meget forklaring mere omkring hvordan man har det og klarer dagen ? Jeg havde tænkt mig at lave en smerteskala som jeg så kan bruge i db.én.

Fik du udleveret et stemningsskema fra Reva i din sag ? Har du en kontakt person, der følger og "læser" dig for at være opmærksom på hvordan du har det, hvis du selv har svært ved at sige fra ?

Nej, ved du hvad EE!! Det er faktisk én af de ting, der har undret mig på mit reva sted! De to ledere der er tilknyttet IT kommer ind i døren til rummet og kigger engang imellem. Ikke på faste tidspunkter og det VIRKER som om de kigger meget "løst" rundt i lokalet... Og det virker endnu mere som om de "kun" er der for at hjælpe os, når vi hænger fast i en opgave og derfor skal have hjælp. Men det KAN jo være de ser mere end jeg lige umiddelbart regner med.:confused:

Deres kontorer ligger ud til et lille rum vi skal igennem, for at gå på toilettet, hente vand, til frokost eller når vi kommer/går for dagen. Men de sidder jo ikke og kigger HELE tiden på hvem der går/kommer og hvad tider de gør det på. Jeg skriver derfor MEGET nøje hvad tid jeg kommer/holder pauser/går - for jeg vil ikke stå i en situation, hvor de pludselig siger "jamen du var der jo hele 3 timer igår" - hvis jeg ved at jeg havde en times pause ud af de 3 timer. Det er jo ikke altid jeg rejser mig og går fra pladsen. Jeg kan sagtens bruge min pause på at gå på K10, facebook eller noget tredje. Og det SER de jo ikke.

Jeg prøver VIRKELIG at skrive kort - men det er stadig noget der kræver energi for mit vedkommende. Jeg håber også jeg blir bedre til at vurdere hvad der er relevant og ikke relevant at få skrevet ned.:(

REVA ved at jeg skriver dagbog, for det sagde jeg til start samtalen, men nej - de har ikke udleveret noget som helst. Jeg skriver selve dagbogen som en kladde på min mail - for det er en hotmail, så den har jeg adgang til overalt. Når jeg er på Reva'en skriver jeg stikord på en lille blok jeg har liggende. Når jeg så kommer hjem skriver jeg det ind i min "kladde". Stemningsskemaet er for mit vedkommende, et AnnaGW var så sød at sende til mig. Der er skrevet søvn, hvile i løbet af dagen, stress, angst, træthed og så hvor på skalaen jeg ligger ang depression/mani. Og så har hun lavet en oversigt over niveauerne/graderne af de forskellige områder. Jeg har brugt det sammen med psykiateren i snart 4 måneder. Han er meget begejstret for det.;)

Min kontaktperson på Reva er ham den ene leder af IT værkstedet - og så selvfølgelig jobkonsulenten. Hende har jeg ikke set siden mandag, da hun var inde med den besked om mine sygedagpenge. Ham gutten er fin nok. Jeg har valgt ikke at stole 100% på ham ENDNU - men det er jo sådan jeg er som person! Mistroisk til jeg føler mig lidt mere sikker... Men jeg har snakket med ham om bla det med sd forlængelsen.

Hvad han noterer om mig ved jeg ikke - men han siger at alt han noterer, blir gennemgået med mig, inden han sender det videre. Udover det ved jeg ikke helt hvordan det så kommer til at fungere fremover. Vi har INTET talt om min første uge - eller hvordan jeg syntes det føles eller andet.

He Frk. Norden,

Det lyder lidt som en "lazzifær" oplevelse du har af REVA, godt at du selv er opmærksom på hvorledes du griber din hverdag an, fører noter, dagbog mm.

Da jeg talte med min sagsbehandler endte det ud i at jeg nok skal have en person, der lidt overvåger mig, det vil jeg gerne, så jeg ved at jeg bliver "fulgt op". Jeg har jo erfaring fra min sidste arbejdsprøvning og det gik jo ikke godt selvom timerne lidt viser noget andet. Min sagsbehandler kunne også forstå på mig at det ikke var lutter lagkage at jeg den sidste uge endte på 10-12 timer.

Er du afsted hverdag ? Det tænker jeg at jeg i al fald ikke skal i starten.

Da jeg var på reva, lagde jeg heller ikke meget mærke til dem der skulle holde øje med mig..

Men da de så tog den første samtale med mig, viste det sig at de virkeligt havde lagt mærke til hvordan jeg var påvirket af arbejdet alligevel... de ramte virkeligt plet.

Og han kunne sagtens finde på at komme hen lige pludseligt og prikke mig på skulderen og sende mig i hvilerum eller hjem... fordi han alligevel havde set hvordan jeg tog mig til nakken, uden egentligt selv at lægge så meget mærke til det..

De ser mere end man tror...

Der lå en ugeseddel på mit bord, hvor jeg hver dag skulle notere ned hvordan jeg havde det - og hvordan jeg havde haft det derhjemme...

Tak Pip, for dit indlæg til min sag, det er rart at vide hvordan det kan foregår sådan et sted. Jeg er sikker på at min sagsbehandler ved at vi skal træde varsomt i min afklaring og så må man jo formode at netop på et REVA center, der har de helt styr på hvordan kropssproget eller reaktionerne er for sådan nogle som os.

Det bliver spændende at se hvad det er for noget. Nu skal jeg bare have sendt min "afhandling" omkring mit liv fra 2006 til min sagsbehandler i denne weekend, således at hun får et større indblik i mig som person inden opstart. Også fordi at hun jo kun læser at jeg i gns. kunne klare 8 timer på en alm. arbejdsplads, så med lidt hjælp kunne jeg måske komme op på 15 timer. Den går så bare ikke og det kom hun også frem til. Som hun sagde måske kunne det blive en hurtig afklaring, på en mdr. blot for at få afklaret iht. pensions nævnet hvorledes det står til med min arbejdsevne, om der overhovedet er nogen i forhold til min trivsel.

Min sags behandler spurgte også til om der nogensinde havde været tage om en støtteperson til mig. Jeg troede så at hun talte om en mentor, men hun mente til hjemmet og de daglige opgaver. Det har der ikke, men gud være lovet for at jeg de seneste par år nok godt kunne have brugt det. Dog har jeg altid haft det sådan at jeg ikke vil have noget hjælp, det vil man helst selv klare også selvom man ikke altid kan. Heldigvis har jeg mine gode dage, hvor jeg så må få støvsuget hvis det er det og sådan må det jo så være. De gode dage var der bare ikke for et par år siden og næppe under afprøvning.

Denne gang skal det blive anderledes, det bliver små bitte skridt og så må vi se hvordan og hvorledes. Kom endelig med tips og erfaringer omkring REVA og afprøvning samt livet samtidig derhjemme, det er altid godt med nogle erfaringer.

Dejligt at læse PIPs indlæg. Det er selvfølgelig også sådan jeg HÅBER det er, men jeg vil bare sikre mig bedst muligt, og det blir så med min egen nøje beskrevet "tidsplan". Det er jo det der er meningen med REVA frem for en alm. virksomhedspraktik.

Jeg er der 12 timer/ugen. Jeg har fri onsdag og skal så være der 3 timer de andre dage. Min sb startede med at sige at man som minimum skulle være 15 timer/ugen på et reva center, men min psykiater sagde MAX 12 timer til opstart. Og som du ved, er det allerede for meget for mig.

Det lyder som om din sb'er kan gå hen og blive guld værd for dig! SKØNT... Og velfortjent EE!

Jeg vil klart heller ikke have nogen forventning om at de bare ved hvordan jeg skal drejes og hvordan afklaringen skal køre for mig. Jeg vil også kører mine egne systemer, dagbog og lign. Alene det er jeg går i arbejdsprøvning er en grænseoverskridelse for mig.

Min psykiater sagde, at så skal man være "rigtig" syg og slet ikke kunne komme ud af døren mm. Det forstår jeg da godt, men det er svært at få folk til at forstå at det bliver hårdt for mig. Ydermere skal jeg have mine unger i ca. 2 uger inkl. deres dejlige hund, så det kommer til at holde hårdt. Det starter om en uges tid, så jeg vil også skrive til min sagsbehandler at det nok er mest hensigts mæssigt at starte en afprøvning op efterflg.

Ja, jeg er glad for min ny sagsbehandler, modtog lige en kopi af indstilling til Espelunden som hun havde afsendt. Det var sødt af hende at give mig en kopi. Dog kan jeg jo ikke vide om jeg bliver ved med at have hende i denne sidste (forhåbentlig) del af min afklaring. Vi må se, man ved aldrig, der sker så mange omstruktureringer i vores jobcenter løbende.

Tjaa så har vi d. 12/9 og endelig hører jeg efter rykker fra min nye sagsbehandler.

Hun kan godt åbne de filer jeg har sendt hende, hvor jeg bla. har skrevet om mit liv siden 2006, hvor jeg "røg ned med nakken" og et par dages dagbog. Jeg er stoppet med den dagbog, det orker jeg ikke pt.

Det går godt med at have børnene og hunden syntes jeg, bedre end jeg havde regnet med. Ligeledes har jeg fundet nogle "hunde - venner", når der luftes om morgenen, et sted hvor hundene kan rende frit og det er altså rart. Man er mere ovenpå bagefter når man har talt med "normale" mennesker, det giver mig kræfter til resten af dagen når jeg har børnene.

Nå men min sagsbehandler skriver at hun lige vil rykke Espelunden, som jeg også har spurgt til, hun har ikke hørt noget endnu !!

Altså hun sendte anmodningen/ordren til Espelunden for 14 dage siden, er det normalt at der går noget tid inden de vender tilbage til kommunen eller blot giver dem et tilsagn om "ordren"?

Jeg overvejer lidt at ringe til Espelunden selv, men på den anden side skal jeg nok lade min sbér kører det. Hun virker bare som om hun allerede er godt booket, men det er vi jo vant til. :o

Jeg er godt nok spændt på hvor og hvornår afprøvningen går igang. Jeg har sagt at jeg går død hvis det er for langt væk. Jeg starter nok også først min dagbog rigtigt når vi er på vej mod afprøvning. Igen skal man være på forkant med tingene, hvor typisk er det, jeg er sgu snart træt af at rykke de sagsbehandlere, ligesom alle jer;)

Hej EE. Det lyder godt at du hygger dig med ture og hunden. Nogen gange er det bare rart at være ude i den "normale" verden. Jeg håber du snart hører noget fra din sagsbehandler, utroligt at man skal rykke og rykke for et simpelt svar. Nå men ville egentlig bare give dig sådan eet her:kram:Med ønsket om en god dag.
Hilsen linuzmor