K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   "Drøftelse af min sag". (https://www.k10.dk/showthread.php?t=11061)

Enteneller 17-12-2010 17:27

Læeskøn
 
Øhhhh, nå det var så idag at jeg fik kopi af lægeskønnet og jeg har valgt at kopiere det over i min tråd, da jeg egentlig godt kan bruge jeres vurdering heraf, jeg er ikke blevet meget klogere på det som sådan.:eek:

Lægeskønnet lyder som flg. (jeg formoder første del er min sagsbehandlers "spørgsmål til lægekonsulenten"):

"Sygdomsproblemet er mistanke om psykisk lidelse.

Der anmodes om vurdering af den varige helbredsbetingede funktionsevnenedsættelse.

Der henvises til tidligere lægeskøn, sidst 4. maj x 2.

Der foreligger yderligere status fra behandlende psykiater af november 2010.

Der beskrives igen et ringe funktionsniveau, idet hun lige formår at få en hverdag til at hænge sammen, men ikke magter at have sine børn hos sig.
Der har været forsøgt yderligere psykologisk og medikamentiel behandling uden virkning. Der beskrives, at der foreligger en generaliseret angst med somatisering i form af muskel smerter.

Bemærkninger:
Der foreligger i hvert fald 4 psykiateres vurdering og 1 psykologisk vurdering. Tre psykiatere mener, at der foreligger en angsttilstand, som dog efter en opfattelse burde kunne behandles. En mener, at det drejer sig om depressive enkeltepisode. Det har været forsøgt flere behandlinger uden virkning. Der er ikke fremkommet væsentligt nyt ved sidste psykiatriske status.
Psykologen mener ikke, at borgeren vil kunne bestride noget arbejde og ikke klare en arbejdsprøvning. Der er forskellige oplysninger om alkohol, men én angiver 6 ugentlige genstande, som giver lindring af fysiske smerter og psykisk ro. Der ryges 10 - 15 cigaretter daglig.

Skøn:
Der foreligger ikke en overbevisende og veldiagnostiseret lidelse, men en personlighedsforstyrrelse med generaliseret angst og somatisering.
Der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder. Tilstanden har stået på i 8 år og der er ingen baggrund for at antage, at den bedres. Sagen må overvejende vurderes på socialfagligt grundlag."

Tjaaaa, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg egenligt kan bruge læge skønnet til udover at komme i tvivl om min "sag". !! Min sagsbehandler har dog efter flg. sat udfærdigelsen af ressourceprofilen igang og sagt at sagen derefter går til pensionsnævnet, men hun er vel forhåbentlig/modentlig også klogere end jeg på sådanne sager !!

For det første vil jeg kommentere at jeg er ikke-ryger og stoppede hermed for ca. 14 år siden. Mht. alkohol, nævnte den første psykiater dette som standard, det gjorde hun (samme psykiater) også under min sdp. sag, så det er måske hendes "standard". Om man kan bruge det til noget det der står i lægeskønnet med at det kan lindre fysiske og psykiske smerter ved jeg ikke ?

For det andet ville jeg dog også gerne have svar på hvad lægekonsulenten mener med det aller sidste han skriver " Sagen må overvejende vurderes på et socialfagligt grundlag." Hvad tror I der menes hermed ? Jeg har ingen anelse.

Når sagen kommer til pensionsnævnet får de vel også kopi af lægeskøn og alle akter med ? Jeg ved at ressourceprofilen vægter meget og skal nok være nøjeregnende med denne når jeg får den til partshøring, men jeg kunne da frygte at pensionsnævnet ville kunne finde, at der var/er "mere at hente" i lægeskønnet", det lyder jo ikke som om han mener, at jeg har en super klar diagnose !!. Dog skriver han at alle behandlings muligheder er udtømte og det er jo "lovende".

Kom gerne med jeres vurdering af skønnet. Hvem har mest magt lægekonsulenten eller sagsbehandleren ? Jeg tænker om jeg burde mødes med min sagsbehandler som jeg endnu ikke har mødt, men måske kan dette vente til ressource profilen er klar ??

Puha, det er svært at blive klogere, men jeg har jo heller ikke prøvet en ftp. sag før. :rolleyes:

Og hvad betyder så "Sagen må overvejende vurderes på socialfagligt grundlag".

????

EE

MTVRV1 17-12-2010 17:48

mit bud

Sagen må overvejende vurderes på socialfagligt grundlag
at din sag skal vuderes udfra en helheds vudering, fordi Der foreligger ikke en overbevisende og veldiagnostiseret lidelse.
alså skal der vuderes udfra hvor mange år og dine arbejdsprøvning og så videre.

det skal ikke ses som noget negativ fordi der jo også står
ingen baggrund for at antage, at den bedres
Der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder

mit startede også for 8 år siden, lidt pudsigt

Gizmo 17-12-2010 17:56

Mit lægeskøn var sat ind i rp, så det kom automatisk med til pensionsteamet. Og jeg tror, at det har haft en del at sige. I hvert fald på den måde, at der er enighed mellem alle parter. At ftp var den eneste og rigtige løsning.

Mht. hvad han mener, så er jeg på bar bund.

Jeg sætter lige mit lægeskøn ind. Der er åbenbart stor forskel på, hvordan sådan et bliver skrevet. Han har faktisk bare sammenfattet alle mine papirer.


Baggrundsoplysninger:
Det drejer sig om en 38-årig kvinde, som har været på offentlig forsørgelse siden 2000.
G er forsøgt aktiveret igennem mange år uden at det har ført til selvforsørgelse.

Foreliggende sagsakter:
Statusattest fra Psykiatrisk center september 2010.
Psykologvurdering ved A.S. september 2010.
Psykologvurdering ved H. W. august 2009.
E47 progressionsrapport oktober 2010.
Beskrivelse af kontorafprøvning august 2010.
Arbejdsevnevurderingsjournal.

Sygehistorie:
G`s opvækst har været præget af psykisk uforudsigelige forældre med meget rigide rammer for følelser og udfoldelse. G havde i sin ungdom et betydeligt forbrug af alkohol, et forhold som dog ikke længere er gældende. G klarede sig godt i skolen, men har efterfølgende forsøgt sig indenfor uddannelsesområder men det stoppede af psykiske årsager. G har haft forskellige ufaglærte stillinger, men har haft svært ved at fastholde disse og det er endt op i gentagne sygemeldinger.

Psykolog AS har i 2008 foretaget en psykologisk undersøgelse af G. Personlighedstesten viste svær personlighedsforstyrrelse i dimensionerne skizoid, ængstelig-undvigende, depressiv samt masochistiske. G scorede moderat forhøjet i dimensionerne dependent og passiv aggressiv. Der er forsøgt psykologsamtaler via psykolog HW, som samlet kunne konkludere, at G ikke vil profitere af et længerevarende psykologisk behandlingsforløb på grund af massiv selvbeskyttelse via forsvarsmekanismer, der hindrer terapeutisk bearbejdning. HW skønner, at det ikke vil være muligt for G at være i stand til at indgå på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

G har været i kontakt med Psykiatrisk Center, som behandler hende med antidepressiv medicin. Psykiater vurderer, at den medikamentelle og terapeutiske indsats ikke kan bibringe en varig og massiv bedring, der vil gøre G i stand til at fungere på arbejdsmarkedet.

Der er foretaget arbejdsprøvning i CAK. Ved slutningen af afklaringsforløbet har G ingen effektiv arbejdstid, da hun udelukkende magter at møde op og skrive i sin dagbog.

Samlet vurderes G`s arbejdsevne nedsat i en sådan grad at der ikke er mulighed for at hun på arbejdsmarkedet kan opnå selvforsørgelse, hverken via støtte eller ustøttet beskæftigelse.

Diagnoser:
Svær personlighedsforstyrrelse med blandede træk

Vurdering:
Der er tale om en personlighedsforstyrrelse af vedvarende art, psykolog skønner at personlighedsforstyrrelsen er af en sådan karakter, at der frarådes yderligere belastning i forhold til en arbejdsmarkedstilknytning, da der er risiko for psykisk sammenbrud ved fortsat belastning.

G besidder ikke indre struktur til at bearbejde og håndtere udefrakommende krav. Der foreligger ingen behandlingsmuligheder gennem psykologsamtaler.

Enteneller 17-12-2010 19:26

Tak for jeres indlæg. Jeg tror også at det er rigtigt som du skriver MTV, at man må gå efter en helhedsvurdering og det er måske det sagsbehandleren nu har gjort.

Det kan meget vel være at jeg har været syg i 8 år, men det var først i 2006 at jeg sygemeldte mig, som så "kun" er 4 år siden !! Samme lægekonsulent har netop selv citeret dette årstal i sit første lægeskøn i juni 2009, men det er jo også noget siden.

Nu må jeg se hvordan det går og om jeg får svar på de spørgsmål jeg har stillet til den videre process ved min sagsbehandler.

Tak fordi jeg måtte "se" dit lægeskøn Gizmo, jeg satte også mit ind for reference, det er jo rart for mange at vide hvad sådan noget egentlig går ud på. Nogen gange tror man at lægekonsulenten skal komme med den endelig vurdering, men det skal han jo egentlig ikke han skal "bare" analysere sagen som sådan.

EE

ladybird 17-12-2010 21:27

hej,
Lige et PS:

Lægekonsulenten skal kun oversætte og sammenfatte alle relevante lægepapirer i din sag.
Synes der er gode argumenter til din fordel. Kronisk (8 år), langvarig, ingen behandlingsmulighed. Dvs ingen mulighed for forbedring af funktionsevnen som er ubetydelig ift arbejde.

Den social faglige vurdering er den sagsbehandleren gør på baggrund af arbejdsevne metoden og altså konklussionen på din arbejdsevne ift ressourcer, barrierer, udviklingsmuligheder samt en redehørelse af de afklarende og kompenserende foranstaltniøger der er gjort/forsøgt.

Både den lægefaglige og socialfaglige vurdering giver så helhedsvurdering som jo hermed skulle slutte med at du indstilles og godkendes til FP.

Så du må jo nærlæse RP om alle foranstaltninger, kurser, tilbud mm er medtaget og godt beskrevet og i overenstemmelse med fakta og dine oplysninger og oplevelser.er repræsenteret. Så at helhedsvurdering er fagligt velbegrundet.

Håber det bedste for dig.

Ninja 17-12-2010 21:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af MTVRV1 (Send 140183)
mit bud

Sagen må overvejende vurderes på socialfagligt grundlag
at din sag skal vuderes udfra en helheds vudering, fordi Der foreligger ikke en overbevisende og veldiagnostiseret lidelse.
alså skal der vuderes udfra hvor mange år og dine arbejdsprøvning og så videre.

det skal ikke ses som noget negativ fordi der jo også står
ingen baggrund for at antage, at den bedres
Der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder

mit startede også for 8 år siden, lidt pudsigt

Enig. Socialfaglig netop fordi der ikke er en egentlig lægefaglig (årsag).
Der er alt for mange forskellige meninger og ingen direkte diagnoser. Men socialfagligt er også udmærket, for så kan man hænge hatten på at det bla er nyttesløst.....

Vovse 17-12-2010 22:13

Citat:

Oprindeligt indsendt af ladybird (Send 140202)

Den social faglige vurdering er den sagsbehandleren gør på baggrund af arbejdsevne metoden og altså konklussionen på din arbejdsevne ift ressourcer, barrierer, udviklingsmuligheder samt en redehørelse af de afklarende og kompenserende foranstaltniøger der er gjort/forsøgt.

Netop.

Og derfor kan det være relevant, at du sørger for at få med i rp'en, at psykologen ikke mener du kan klare en arb.prøvning.

gunvor 18-12-2010 11:12

Hej Enteneller.

Havde skrevet længere indlæg, men endnu engang her på det sidste gik galt og jeg blev logget af. Derfor kun lige dette.

Du skriver, at ikke har mødt din SB. Måske ville jeg tage et møde inden SB skal skrive din RP, således (pga. af den hvoedsageligt skal bedømmes socialfagligt) du evt. kan udrydde evt. uklarheder el. manglende strigens i forhold til SB, hvis hun er tvivl om noget socialfagligt.

Jeg selv ville have det skidt med bare at være et sagsnr. Og SB's ord har jo mere vægt end dine tilføjede bemærninger eft. RP er lavet.

Krydser fingre herfra.

Enteneller 18-12-2010 20:02

Uha, det ved jeg ikke, jeg er jo en "af dem du ikke kan se det på". Tror jeg i al fald. Jeg tror at jeg lader rouletten kører indtil jeg har ressourceprofilen til partshøring, hvor lang tid går der mon før at jeg har denne ?

EE

gunvor 19-12-2010 11:52

Hej Enteneller.

Jeg hører selv til samme kategori. Dels fordi jeg har fået ind med modermælken: bær din smerte med et smil. Og andre "gode" ordsprog. Som tidl. skrevet dem der kender mig godt, kan se det på min øjnefarve.

Men det var kun et forsllg i forhold til den socialfaglige vinkel. Held og lykke med rouletten.

Svært at sige m. din "store" og langvarige sag omkr. tidsrum - på den ene side vil du vel gerne have det hurtigt, på den anden side er det måske en fordel det bliver "tygget" ordentlig igennem inden det skal i RP. Håber du får den inden jul, eller måske bedre eft. nytår, igen afhængig af om du kan slippe tankerne på det i juledagene el. det ligger der hele tiden og hurtigt hjælp er dobbelt hjælp.

Ps: har du lagt mærke til at der i mange lægeudtalelser står: objektivt set, og derpå en subjektiv opremsning af, hvad lægerne mener, de umiddelbart kan se på dit ydre, f.eks. om du har smerter, kan beæge dig, tale ect. Det er mig stadig en gåde, hvorfor sådan et levn fra fortiden omkr. såkaldte objektive betratninger skal blandes sammen med den form for diagnostik f.eks. røntgen ect. stadig skal være i lægejorunaler. På den måde belønner læger i deres "objektive" syn mennesker, som formår at se mest lidende ud uanset smerteniveau. Den mest vanvittige jeg har set i egne papirer, er en bemærkning om min pæne skrift!:rolleyes:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:32.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension