K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   nervøs (https://www.k10.dk/showthread.php?t=24541)

Sutsko 09-10-2012 15:22

nervøs
 
For 1½ uge siden blev jeg ringet op at jeg var godkendt til FP af pensionsteamet. Og at det var en formssag at det nu skulle i pensionsnævnet. Min jobkonsulent var meget glad og lettet på mine vegne og vi talte længe sammen i telefonen

Jeg har intet hørt siden, fraset et brev om en 3 måneders opfølgningssamtale vedr. sygedagpenge. Dette brev tænkte jeg bare var noget der blev genereret pr automatik, for min sagsbehandler havde jo netop indstillet mig til FP og deltaget i det møde med teamet.

Jeg er ved at skide grønne grise over jeg ikke har fået noget på skrift, og har ikke 'turdet' gribe knoglen og ringe til SB og høre om procedure / tidshorisont.
Nu håber jeg er der nogen her med erfaring i dette der kan berolige mig og sige noget om normal tidshorisont.
Ellers skal jeg jo tage mig i nakken og gøre det, selvom jeg som sagt ikke rigtigt tør.

Jeg har nogen feriepenge der står og venter på mig - og dem kan jeg gå glip af hvis det her varer for længe.

Note: min jobkonsulent er ikke længere 'min' og det var hun allerede ikke ved pågældende møde. Hun var 'bare' og heldigvis inviteret med til det møde. Så jeg kan næppe tillade mig at ringe til hende nu. Min syge-dagpenge SB kender jeg ikke rigtigt.

Webmaster 09-10-2012 15:30

Når pensions teamet har godkendt den og den er sendt videre...så betyder det at der ikke mangler mere i sagen og den skulle være oplagt...

Nu er der meget stor forskel på hvor tit de pensions nævn holder møder....men måske du kunne ringe der op for at høre hvornår de holder mødet hvor din sag kommer op...

Nu ved jeg ikke om man kan ringe til pensions teamet i din kommune...men jeg kender flere steder hvor det er muligt....så prøv det...for de ved hvornår der bliver holdt møde i pensions nævnet...

Stuen 09-10-2012 15:31

Jeg har desværre ingen erfaring med det, men vil bare ønske dig rigtig meget held og lykke! Håber den går glat igennem og at du snart får besked.

Bimsewilk 09-10-2012 15:43

Jeg fik et brev 8-10 dage efter, at jeg havde talt med min reservesagsbehandler, at min sag var videregivet til afgørelse på pensionsrådet. I dette brev, stod datoen hvornår min sag ville blive behandlet. Så der burde komme et brev fra pensionrådet, hvor de meddeler dig, at de har modtaget din sag. Min sag var på bevillingsnævns møde den 27 juli i år, og den 28 august fik jeg af vide pr. telefon at jeg var bevilliget førtidspension og det endelige brev, hvor der stod fra pensionsrådet hvilken dato min førtidspension ville træde i kraft, kom den 6 september. med virkning gældende fra 1. oktober i år.. Jeg krydser finger for dig, at det også går hurtigt for dig.

tumnus 09-10-2012 17:33

Kan du ikke skrive en mail hvor du spørger ind til det.

Jeg skrev at jeg havde brug for at få det af vide, da jeg ikke kunne klare at være uafklaret længere.

Jeg blev så ringet op dagen efter at den var gået igennem.

Håber du får samme besked, det kunne godt lyde sådan

Sutsko 09-10-2012 19:58

Tak :)

Ja jeg tror jeg sender en email til SB med en forespørgsel.
Og så skal jeg have talt på fingre eller snarere dato mht de feriepenge der venter.

Ricky M. 10-10-2012 07:29

Feriepengene kan du trække ud nu, eller i hvertfald 3 uger af dem. Det kan man fra 01/10 hvis man IKKE kunne afholde hovedferien på grund af sygdom.

Selvom man er indstillet til pension eller lignende, så kører den oprindelige sag stadig, og der skal man deltage i f.eks. møder og lignende...

Sutsko 10-10-2012 20:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af Ricky M. (Send 244524)
Feriepengene kan du trække ud nu, eller i hvertfald 3 uger af dem. Det kan man fra 01/10 hvis man IKKE kunne afholde hovedferien på grund af sygdom.

Tusind tak for hjælp til overblik :) DET vidste jeg jo godt - pyhh hvor glemsomt; men det er jo det jeg bl.a er :-/

Men hensyn til forespørgsel omkring tidshorisont på at høre noget fra nævnet, har jeg nu fået tanket is i maven, og venter med at forhøre mig til jeg alligevel skal ringe / opfølgnings-samtalen i midten af næste uge.

gunvor 11-10-2012 07:47

Hej Sutsko:)

Du bør obs. på flg.:

Når pensionsteamet har sendt deres indstilling til FP til Pensionsteamet, skal sidstnævnte sende dig et brev, hvoraf det fremgår hvornår sagen er overgået til dem, ligesom de skal oplyse dig om muligheden for aktindsigt. Denne dato er central, idet Pensionsnævnet derpå har 3 mdr. til at vurdere og komme med en afgørelse i din sag.

Citat:

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Min fremhævning.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142132

Hvis din indstilling til FP ikke overgår i dette kalenderår bliver din sag ikke bedømt under de nuværende regler.

Mange hilsner

Gunvor

Ricky M. 11-10-2012 07:58

Hvis alt er klart, kan man uden problemer bede om en § 17 også, så gælder det fra den dato den er sendt per MAIL til jobcenteret...

Hos os (i firmaet) er vi allerede nu ved at geare op til sidste uge op mod jul, hvor det vil vælte ind med pensionsansøgninger til kommunerne i dagene op til nytår. Alene for at blive vurderet på nuværende lov...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:27.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension