K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   At søge førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=19)
-   -   Input til at søge førtidspension § 17 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=31290)

BEH 07-12-2014 20:52

Input til at søge førtidspension § 17
 
Hej med jer

Jeg har netop haft opfølgningsmøde med min sagsbehandler nu hvor jeg er halvvejs i ressourceforløb på 2 år. Helbredet forværret efter det første år med ro og i indstillingen er det sidste år - her fra januar tiltænkt med forskellige aktiviteter såsom kurser og praktik, hvilket helbredet ikke kan holde til. Har læge- og speciallægeerklæringer der dokumentere det fra aug. 2013. Kommunen - min sagsbehandler aner ikke hvad hun skal gøre. Hun er enig med mig omkring helbredet og alligevel sker der absolut intet!!!

Vi aftalte på mødet at der skal indhentes ny lægeerklæring og hvis kommunen ikke indstiller mig til en førtidspension, så søger jeg førtidspension på foreliggende grundlag så snart den nye lægeerklæring er færdig.

Mit spørgsmål til jer er - hvilken lægeerklæring er bedst for mig? tænker umiddelbart at den alm. og ikke den til Rehabiliteringsteamet.

Hvis der er andet jeg skal være opmærksom på når jeg søger pension, må I meget gerne komme med input til mig.

På forhånd tak :-)

Webmaster 08-12-2014 01:05

Når man søger førtidspension §17 stk 2 på det foreliggende grundlag....så skal man gøre dette skriftligt og huske at få en kvittering når man aflevere ansøgningen...

Man bør inden man søger vide hvad der ligger i ens sag...evt ved aktindsigt...

Er der ting som mangler i sagen og man evt selv har disse papirer ja så kan man selv aflevere dem på kommunen og bede om at de skal lægges ind i ens sag....igen imod en kvittering..

Ang lægeerklæring...der ved jeg ikke helt om en LÆ165 vil kunne bruges i sådan et tilfælde...

For i den er det jo lægen der opfordre kommunen til at gribe ind.....og ikke til når man selv søger...

Men uanset hvordan man gør det....ja så skal man helst kunne dokumentere at ens helbred er forværret væsentligt i det ressourceforløb...og at det ikke vil hjælpe en tættere på arbejdsmarked og en arbejdsevne..

Hvis der bliver indhentet en lægeerklæring her inden du søger (som du skriver) ja så burde den jo være nok....hvis den så dokumentere at du har fået det meget værre i det år du har været i ressourceforløb...

Man skal bare lige huske at det at man har fået det værre i et forløb....ja det er ikke det samme som at man så opfylder de krav der er til at få en pension...

Så man bør have dokumentation eller det bør ligge i sagen....på at man er stationær og ingen behandlingsmuligheder og ingen arbejdsevne osv....altså de alm krav der er for at man er berettiget til en pension..

Mangler der det mindste ja så vil de give et afslag...så det er vigtigt at man gennemgår ens sag grundigt...

Det man skal vise dem....ja det er at det ikke hjælper med det ressourceforløb...at man ikke kommer nærmere arbejdsmarked og det ikke udvikler ens arbejdsevne...

Det er vigtigt at man har opbakning fra sin læge...så god kontakt til denne er vigtig...

Mange mennesker har det med at ikke gå til lægen...og er man en af dem....ja så kan man måske ikke regne med at lægen er så meget inde i ens helbred som man kunne ønske..

Lidt rodet skrevet...har det ikke så godt....men jeg håber du forstår...

BEH 08-12-2014 09:07

Tak for input Webmaster

I mine læge- og speciallægerklæringer fra aug. 2013 står der ingen arbejdsevne, nul funktionsniveau, helbredet stationær og ingen behandlingsmuligheder. At jeg ikke kan tåle kursus eller arbejdsprøvninger. Har haft tæt kontakt med min læge igennem forløbet. Tænker derfor at min læge fortsat vil bakke mig op.

Ved at det nærmest er umulig at komme igennem med en førtidspension, men tænker at jeg intet har at miste ved at prøve at søge.

Jeg er 52 år og har tidligere haft fleksjob i 13 år. Min sagsbehandler aner ikke hvad hun skal stille op, så forhåbentligt vil ny lægeerklæring hjælpe til med at få en afslutning på ressourceforløbet.

gisne 08-12-2014 10:16

Prøv at se LÆ165, som jeg har indsat i linket: http://ekstern.infonet.regionsyddanm...n-terminal.pdf

Det er et lidt anderledes lægeerklæring fordi det er et lægen kan sende til jobcenteret uden at de har bedt om en lægeerklæring og som mere end hvad du kan/ ikke kan/ fejler, handler om at din læge beder dem behandle en bestemt problemstilling.

Det kan fx. Være at ressourceforløbet ikke har skabt udvikling eller på anden måde har hjulpet dig og din læge derfor beder jobcenteret hjælpe dig videre ifht en førtidspension.


Det betyder jo ikke at du er sikret en pension, men at jobcenteret skal undersøge om du opfylder kravene til at få den

Webmaster 08-12-2014 14:43

Jeg vil bare lige minde om at det altså ikke er umulig at få en førtidspension i dag...

Det kan lade sig gøre og det skal det selvfølgelig også kunne...

Det er bare blevet lidt sværere og kræver måske lidt mere....men det kan lade sig gøre....og hvis man ikke kan arbejde....og der ikke er nogen udviklingsmuligheder ja så skal man sg have en førtidspension....og det uanset hvordan kommunen har det med de nye regler...

Så man skal ikke give op....

BEH 09-12-2014 18:38

Tak for jeres gode input.

Jobcentret er i gang med at indhente ny lægeerklæring og denne er min læge i gang med. Herefter vil jeg på næste opfølgningsmøde høre om hvad kommunen tænker der skal ske og hvis ikke de nævner førtidspension, så søger jeg denne.

Kræver tålmodighed og godt helbred at være syg.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:43.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension