"Førtidspensionister lukkes ude fra sociale fællesskaber" RUC-speciale
 

Information bringer i dag artikel om nyt RUC-speciale, læs på flg. link og ikke mindst Anne Kathrine Fjord-Marschall, der er kandidat i forvaltning fra Roskilde Universitet forslag til kommende reform.

"..i langt højere grad skal handle om, at kommuner og arbejdsgivere skal tage ansvar for at integrere borgere med reduceret arbejdsevne. .. arbejds- begrebet skal udvides, så flere aktiviteter betragtes som anerkendelsesværdige bidrag til fællesskabet, f.eks. frivilligt arbejde og pasning af børn og ældre."

Jeg var helt uvidende om flg. som artikel slutter med: "Et aktuelt afslag fra Pensionsstyrelsen til oprettelse førtidspensionisthuse med indbygget formidling af job uden løntilskud kunne dog tyde på, at der er lang vej endnu, før førtidspensionister får bedre vilkår."

http://www.information.dk/250319

Passer ikke
 

Jeg synes ikke, at det passer.

Ihvertfald ikke på mig, men jeg er egentlig også hamrende ligeglad hvad angår behagesyge mm.

Men jeg kunne egentlig godt efterlyse andres opfattelse af, om denne afhandling er rigtig.

For jeg kan slet ikke genkende det, men jeg vil løbe andre førtidspensionister på døren vedrørende det.

Så kom frit frem :)

Er førtidspension stigmatiserende ?
Oplever du mindre accept ?

Ja, det passer. Det passer også når man er syg. Jeg har oplivet det i min opgang. Bemærkninger til god dag om, at de skal skynde sig på ARBEJDET.
Nu jeg er typen som er ret så ligeglad med hvad andre mener om mig.

Men de mere følsome kan godt få til sidst et mindreværdskompleks, helt sikkert.

Førtidspension skubber ikke bare folk helt ud af arbejdsmarkedet, men også fra sociale fællesskaber

det er jo fordi folk er så syge at man ikke kan noget, ellers havde man ikke fået pension
hvis man kunne det hele så har man fået pension på et forkert grundlag

hvem har overskud til en masse sociale ting efter en kamp i flere år med en kommune og sygdom
er ved at være godt og grundig træt af undersøgelser om arbejdsevne og andet hos FP
man har jo fået pension fordi ens ervhervsevne er ubetydelig ellers skulle man jo i flexjob
i hvertfald efter 2003

samt alle de undersøgelse og andet er udført af raske mennekser som ikke ved noget som helst om at være så syg at man
ikke kan arbejde

Det som har kørt mig psykisk helt ned, var afløste tider til operation. Det er en stor belastning at vente....... på en operation. Som syg få man en helt special forhold til sine omgivelser, oftes negative i disse tider.

Blev helt glad over at læse artiklen og kommentarerne nedenunder. Det er rart at der omsider er nogen, der har forstået hvad det handler om og hvad det indebærer at være førtidspensionist. Jeg kan sagtens nikke genkendende til problematikken om at være udenfor samfundet.
Jeg har dælme haft mange dårlige oplevelser i direkte forbindelse med, at jeg er blevet førtidspensionist. Har brugt ufatteligt meget energi på, at forklarer min situation overfor andre mennesker, da de jo ikke kunne se at der var noget galt med mig, plus at jeg var under 30 da jeg efter 6 års kamp fik førtidspensionen tilkendt. Har nærmest følt, at jeg skulle beklage, at der var et fjols som lige skiftede over i modsatte vejbane og kørte ind i mig, noget jeg ikke havde en jordisk chance for at undgå eller undvige! Resultatet blev et smadret ben, rygproblemer og PTSD, hvilket igen førte til depression pga. årelang sengeliggende sygdomsperiode, hvor jeg måtte opgive min uddannelse, kæresten skred og familien så jeg næsten ikke noget til (vi har ingen kontakt i dag). Åh ja og så 6 års kamp med kommunen. På dette tidspunkt havde jeg mistet HELE mit netværk og skulle starte fra minus 100. Det har fandeme ikke været let og jeg arbejder da stadig på projektet.
Jeg har flere gange oplevet at blive stemplet som taber og socialbedrager, når jeg forsøgte at møde nogle nye mennesker, når jeg fortalte at jeg var førtidspensionist. Jeg har også oplevet at bo i en opgang, hvor visse af de andre beboere (de sagde det lige ud til mig), ikke ville snakke med "sådan nogle som mig". Før jeg blev førtidspensionist var der ingen problemer, ja jeg blev endda inviteret med til deres private sammenkomster og fester.

Må indrømme at jeg synes det var en af de bedste ting da pensionen endelig gik igennem... At slippe for at blive jagtet af den skide kommune... og kan udmærket finde mening med tilværelsen selv og i mit eget tempo...

Så nej tak til kommunal omsorg af den type...

Også nej tak her. Fri mig fra alle opkald fra min kommune, som jeg ikke selv har bedt om med tilbud om dit og dat, "bare" fordi jeg er førtidspensionist.

Og jeg kan personligt heller ikke genkende ret meget af den afhandling, førtidspensionister er da ikke en særlig gruppe, der skal have hjælp uopfordret, fordi det formodes at den gruppe intet kan selv.

De fleste af os, ved da godt at der findes ordninger som skånejob for førtidspensionister, og kan da udmærket selv finde ud af, at ringe til en kommune.

For mig blev en dør lukket (arbejdsmarkedet), men nye åbnede sig, jeg fik mulighed for start af nogle af de projekter jeg havde planlagt som folkepensionist.

Jeg gider heller ikke, over for andre, at forsvare at jeg ikke er på arbejdsmarkedet mere udover et lillebitte skånejob, og jeg har ikke oplevet andet end medfølelse og empati fra andre mennesker, når og hvis samtaleemnet har været sygdom. Dèr hvor jeg har mødt de største fordomme er hos kommunen selv, det var DEM der hev og sled mig igennem et totalt uværdigt system og det er hos kommunen jeg har mødt holdningen at arbejde adler (for stort set enhver pris)

En afhandling er et specifikt emne, og en afhandling taler ikke for samtlige førtidspensionister. Vi er lige så forskellige som andre grupper i dette samfund, og det syntes jeg ikke den afhandling afspejler. Den fokuserer mest på det negative som nogle oplever og andre ikke gør. Det kunne åben en ny dør, for èn som vil skrive en anden afhandling, f.eks om dèn glæde det kan være at blive afklaret og få fred, så man kan komme videre med sit liv.