Ny i dette forum
 

Jeg er blevet anbefalet dette forum gennem et andet forum jeg besøger dagligt.
Jeg er en 45 årig kvinde, der siden 2002 hvor jeg fik min første operation for prolapser i ryggen, har været lidt i klemme i kommunens system.
Har fået endnu en operation i ryggen i 2005, og lægerne på Hamlet udtaler derefter at havde de vidst hvordan jeg danner ar, havde de ikke åbnet mig endnu engang, så da jeg bliver sendt til Hamlet 3. gang bliver jeg afvist efter undersøgelse, og de giver mig ret i at jeg skal lære at holde smerterne ud, gå og "nusse" det jeg nu kan derhjemme..

MEN jeg har altid bare ladet kommunen bestemme. I 2005 skriver jeg en mail til min sagsbehandler at jeg ønsker en udredning mht min fremtid, får dog aldrig et svar, bare en ny sagsbehandler. 2006 er det så langt at kommunen ber om en lægevurdering mht mit helbred.. for derefter at vi så skal søge FP..
Men lægen skriver jeg ønsker en fedmeoperation/GBY, og det gør at kommunens lægekonsulent siger til min sagsbehandler, at så vil han afvise en ansøgning blankt, da den operation først skal vise om det har en effekt på min vægt/ 126.6 kg på det tidspunkt. Jeg får en GBY 2007.

2009 henvender jeg mig igen til kommunen, min søn bliver 18, og jeg ved jeg i fremtiden så får den laveste kontanthjælp, hvilket jeg ikke kan holde mig økonomisk oppe med.. Siger at nu har jeg tabt 50 kg.. Dertil svarer lægekonsulenten, at nu skal kroppen så have ro en periode da det ikke er unormalt at man får stærkere smerter efter et stort vægttab.. og det kan nemt tage et par år før man ved om min holdning er forbedret så smerterne ikke er så stærke, men arvæv, nedslidte discus plader og denegeret ryg, bliver jo ikke helbredt pga vægttab.. men jeg sidder så igen og venter..

Bliver arbejdsvurderet på en af deres projekter, en genbrugsbutik hvor jeg kan sidde på en stol hele dagen hvis jeg har behov for det eller gøre hvad jeg kan overskue, der er ikke tilknyttet en læge eller fysiohalløj på stedet.. De vurderer at jeg kan "arbejde" 4 timer, og jeg bliver derefter sendt hen til en dagligvare butik hvor jeg starter op med 3 timer dagligt. Der har jeg den funktion at stå i kiosken, i starten er det deres blomsterafd jeg er i, men jeg kan ikke klare at skulle tage en kasse blomster fra pallerne, så der går det ikke godt. I kiosken går det rimeligt, jeg får hjælp til at tage de tunge kasser, spiritus osv. Eller tager en flaske i hver hånd og sætter dem på plads.

Stortrives faktisk med at være i kiosken, både pga søde kollegaer, og pga jeg elsker at have med mennesker at gøre, kundekontakten og servicen til kunderne er lige noget for mig...Hvilket der bliver lagt meget tryk på når der skal skrives en vurdering af arbejdskonsulenten.. Jeg elsker virkelig det "job", endda så meget at jeg gerne tager en ekstra morfin før jeg skal på job, en alm smertestillende pille i min pause/ 1½ time efter mødt ind, og når jeg får fri 3 timer efter mødt ind, må jeg oftest tage en pille og sidde et kvarters tid før jeg kan holde ud at skulle cykle hjem/ ender med at jeg tager min scooter da cyklingen er for hård, trods jeg kun har 800-1000 meter til jobbet.

Efter endt arbejdsdag, som er sat ned til 3x 4 dage, onsdage fri, er resten af min dag ret trist, ligger på sofaen med en stor pude mellem mine knæ for at holde smerterne nede, tager max dosis morfin og max dosis ekstra smertestillende medicin. Familielivet er sat i bero. Det eneste jeg kan overskue er at tage på job de 4 dage om ugen, resten af tiden går med at gøre mig parat til at kunne komme på job igen næste dag. I over 5 mdr er jeg i den arbejdsprøvning..

MEN jeg er bare så dum, kan ikke lide at skuffe nogen, og brokker mig helst ikke.. får jeg en anmodning om at gøre noget, så gør jeg det selvom om jeg godt ved at når jeg kommer hjem, betaler jeg regningen med endnu mere ondt. Har ikke lært at sige fra, at tage mig selv så seriøst, at jeg ikke vil udsætte mig selv for stærkere smerter eller tager hensyn til at min familie også har brug for mig.. Livet er kun arbejdet, smerter og sofaen..

Endelig er de 5 mdr overstået, og jeg skal så søge pension... men sådan går det ikke. Jeg får stærke smerter i tarmene, og min sagsbehandler vil lige vide hvad det er før hun vil indstille mig til en FP.. det tager sygehuset 7 mdr at finde ud af at de ikke ved hvad det er, så jeg bliver henvist til Hvidovre der ikke er i tvivl om, uden undersøgelse, at jeg har noget galt inde i tarmene..og de giver mig en OP dato.

Denne OP viser at jeg havde 2 indvendige brok, som de får rettet, meget stor tarmslyng der gør at lægen må have fat i hele tarmen og rette/sno den ud, sammenvoksninger af tarmene som bliver skilt ad. De finder et par huler inde i maven, hvor tarmene kan gå ind og lægge sig, og derved få nyt brok, så det bliver også syet sammen..
Derefter sker der ikke så meget i min FP sag..

Min læge får et par breve af kommunen, de vil vide om jeg misbruger min medicin, da de synes jeg får en høj dosis.. hvilket min læge svarer at det gør jeg ikke.. hvilket jeg hellere ikke gør.
Nu er sagen så langt, at min sagsbehandler indstiller mig til FP, og hun anbefaler jeg tager med til mødet.. Og jeg bliver afvist. står på vippen til en førtidspension og et flexjob.. selvom jeg kun kunne arbejde 12 timer ugenligt incl pauser, og det med et liv hvor jeg ikke andet kunne klare i hverdagen, ikke engang gå en lille tur med hunden, handle ind, og slet ikke gøre rent hjemme eller holde hjemmet rydeligt..

De begrunder at min sidste arbejdsprøvning er forældet.. 15 mdr..
Men min sagsbehandler ville jo netop IKKE indstille mig da hun ville have resultatet af maven med.. og det tog lang tid.
Nu har jeg fået en bisidder, og i går ringede min sagsbehandler om et nyt møde i morgen, torsdag. Heldivis kan min bisidder tage med mig, så hende skal jeg møde 1½ time før vi skal til møde hos kommunen..

Det er en kamp for at få kommunen til at forstå at min ryg er ødelagt der har varet i mange år.. over 10 år har jeg ikke skulle gå på arbejdsformidlingen, de ville ikke have mig pga jeg ikke kunne tage fuldtidsjob efter notat fra min læge til dem.. Føler mig fanget af lægekonsulenten, at han hele tiden siger der skal gå tid før det vil vise sig om jeg taber mig, når jeg har tabt mig, at det tager tid for kroppen at vænne sig til vægttabet.. og når jeg så endelig kan sige.. nu har jeg tabt mig 50 kg, smerterne er ikke blevet mindre.. så er det pludselig ikke vægttabet der er i fokus længere men det at de mener jeg har nogle resurser der skal benyttes..

Så jeg skal nok ud i endnu et forløb, og frygten for at vide at jeg igen skal have en lang periode i mit liv hvor jeg kun kan klare "jobbet", hvor kæresten igen skal lave alting herhjemme, både mad, rengøring osv, plus han skal passe hans job og hobby.. så er tanken om et forløb noget jeg virkelig frygter. Men ved også jeg aldrig kommer til at blive helbredt i ryggen, ødelagt er og bliver ødelagt, uanset om man er tyk eller tynd.. det mente lægekonsulenten så ikke.

Synes det er et svært system jeg er oppe imod, og håber der snart kommer en afklaring på en førtidspension.. er jeg ikke syg nok.. jammen hvor syg skal man så være? Jeg har bevist jeg kan arbejde 11 timer om ugen.. og det er så også det eneste jeg kan.. arbejde. Hverken socialt eller fysisk kan jeg klare mere, aflyser venners besøg eller takker nej til at besøge dem, kan ikke klare at skulle sidde op i en sofa i flere timer pga smerter. Kæresten er gal på kommunen, og jeg ved at vores forhold ikke vil kunne klare endnu en periode hvor vi ikke er kærester.. kun samlevende, dvs hvor han er den part der skal få tingene til at køre herhjemme, han skal tage alene ud og besøge venner og familie, og den eneste glæde han har af mig, er at se mig ligge på sofaen, se mig humpe rundt pga smerter når jeg skal gå mm jeg spiser en ekstra morfin pille.. hvilket jeg jo helst ikke vil spise ekstra af for at fungere, så bliver jeg jo bare træt og sover i stedet.

Efter afvisning af FP sidste uge, blev jeg helt ked af det, kunne ikke tænke over det uden at få tårer trillende ned af mine kinder, og endelig har jeg fået en bisidder ved et lille spark af en veninde..

Som I måske kan se, skriver jeg lidt rodet. Skriver som jeg tænker det lige i det øjeblik, gentager mig selv mange gange osv..
Ville også bare sige hej, og fortælle lidt om hvem jeg er.

Håber at få glæde af dette forum. Hvis I har spørgsmål er i velkommen til at skrive det til mig.
MVH Bornholmeren[/U]

Ny i dette forum
 

Det lyder ærligt talt som en temmelig barsk omgang....

Du skal selvfølgeligt anke den afvisning.

Og dernæst drejer mødet på torsdag sig jo nok om at få den manglende arbejdsprøvning på plads.

Prøv at se om du ikke kan få et forløb på REVA istedet for i en almindelig virksomhed.. og 3 mdr. burde være nok.

Held og lykke med det hele...

:kram:

Velkommen til. :)

Bare lige lidt praktisk: Du må meget gerne lave lidt afstand imellem afsnittene i din tekst, og du skal nok lave farven om til sort (selvom jeg ved, du elsker lyserød :) ), da der er flere herinde, der ikke kan læse det ellers.

Knus J. (skriver ikke mit fulde navn, men håber du kan gætte det)

Tak
 

Tak Pip. Jeg har sagt til sagsbehandleren at jeg ville anke.. hun synes jeg skulle bruge weekenden på det, men dertil svarede jeg at jeg ville anke..
Havde virkelig troet sagen var simpel.. men det var den ikke åbenbart.
og J.. jo NU ved jeg hvem du er. Og tak for din hilsen. Har skiftet teksten.
Knus bornholmeren.:kram:

Velkommen til :)
Jeg håber du vil få rigtig meget glæde af at være her

Er du sød lige at putte lidt mere 'luft' ind i din tekst. Vi er nogle, der ikke lige kan overskue at læse så komprimeret en tekst
:)

(dobbeltpost)

Velkommen til ;)
Herinde er der tonsvis af folk med styr på både paragraffer og gode råd til hvad man skal gøre. Der er også uddeling at støtte og knus når ting ikke helt går i den retning man have håbet !
Jeg kan se der er nogen igang med at vejlede og med den barske omgang du er igang med så får du lige et :kram: fra mig med PØJ PØJ

hvad med din læge, kan I ikke få lavet en møde dato hvor han kan stille op for dig. lyder som om han mener dig det godt.
Velkommen her

Velkommen til K10.
 

Hejsa og velkommen til K10.

Jeg håber du kan få nogle råd og vejledning her på siden, som du kan bruge til noget.
Det er aldrig sjovt at sidde fast i et system.

Og det er altid nemt at være bagklog og slå sig selv oveni hovedet over de fejl man har lavet.

Knus MissMurphey

(jeg har også lidt svært ved at koncentrere mig om at læse din tekst fordi der ikke er så mange mellemrum ;-) )

Jeg har lagt dine 2 tråde om samme emne sammen til en tråd...

Undgå venligst at lave flere tråde om samme emne i forummet..

Har du svært ved at finde dine tråde så kan du finde dem her http://www.k10.dk/search.php?do=finduser&u=7750

Jeg er slet ikke sikker på, at hverken sagsbehandler eller lægekonsulent har gjort noget forkert i din sag, der må ikke tilkendes førtidspension før alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Men du gjorde i nælderne da du, i din arb.prøvning, øgede din medicin i stedet for, at sige fra og gå hjem.:(
På den måde kom din arb.prøvning til at give et misvisende billede af hvad du reelt kan.:eek:

Blev du visiteret til fleks, da de ikke ville tilkende dig førtidspension?

Når man er i arb.prøvning er det vigtigt, at møde op hver eneste dag, så vidt man overhovedet er i stand til det.
Men derudover bør man sige fra og gå hjem når man ikke kan klare mere.

Det er en rigtig god idé, at skrive dagbog når man er i arb.prøvning og heri benytte en smerteskala til at beskrive hvordan man har det.
Her kan su se et eks. på hvordan det kan gøres:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Som vovse siger;

Du må under ingen omstændigheder øge din medicin under afprøvningen!

Det giver et misvisende billeder, og bliver derfor svært at argumentere sig uden om.
At du altså IKKE kan klare de 11timer!

Jeg synes dog at du skal anke, det er der intet tabt ved, tværtimod!

Men jeg synes også at du skal tage en ny afklaring af din arbejdsevne, hvor du IKKE øger din medicin, samt tænker over, hvilke niveau dine timer er realistiske ift fremtiden!

Dvs at du jo også skal have et hjemmeliv til at fungere. Der skal være balance i tingene og fordelingen.

Vedr afklaring, vil jeg anbefale et REVA-center, hvor du kan få en bred og endelig afklaring af din arbejdsevne.
(ved ikke om dette findes på bornholm).

Alternativt; skal der foreligge en klar job-plan, samt helhedsvudering, hvor formål, skånehensyn og timer beskrives.

Vedr. din klage; Der bør du argumentere for dit merforbrug af medicin, og din manglende kræfter hjemme.
Herefter at din tilstand er uden yderliger behandlingsmuligheder.
Gerne citater fra læge/speciallæge.

VH POpiae

Ny i klassen - Svært at finde ud af det endnu
 

Kære forum.
Mit navn er Marin og jeg er 38 år, kommer fra Nordjylland.
Jeg blev godkendt fleksjobber i år og jeg fik mit første fleksjob i år i maj og sluttede i år. Mine skånehensyn er følgende:
- Jeg skal have mininum 5 minutters.
- Jeg fungerer bedste, hvis jeg får faste opgaver og lærer tingene stille og roligt

Min rejse hertil har været lang og besværlig og søger derfor svar, hvilket har altid sat en tvivl i mig og om jeg er god nok eller ej.
Grunden til at jeg er her, er fordi jeg er lidt usikker på min fremtid som fleksjobber, men også om der er job til en som mig. Og møde andre fleksjobber som er lidt "som mig".

Jeg er uddannet kontorassistent, men har ikke været i stand til at få job, delvis på grund af alder eller erhverserfaring indenfor uddannelse.

Jeg er skoletræt og vil bare arbejde og få det så godt, som jeg kan.

Tak for at jeg kunne være her og ser frem til at blive klogere om fleksjob og min rolle som fleksjobber.

Hilsen Nordjyden84