K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Skift af fagforening? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=21662)

Nucca 16-02-2012 20:04

Skift af fagforening?
 
Jeg er medlem af HK og har mildest talt været skuffet over deres service og rådgivning i mine sygesager.
Jeg har senest i dag fået at vide, at de ikke yder juridisk bistand i forbindelse med sygesager, det gør de kun i sager, der vedr. arbejdsforhold. Så jeg må nøjes med konsulenterne på socialområdet ved HK, som jo ikke har så meget viden i forhold til lovgivning.
Et eksempel er, at jeg var til møde på kommunen i denne uge, hvor de fortæller, at de vil give mig afslag på fleksjob og stoppe mine sygedagpenge igen. (Har fået afslag på fleksjob for halvandet år siden, men har fået konstateret fibromyalgi siden). I sidste omgang var HK rystede over afslaget og havde en hel masse at sige, da jeg sad alene med en fra fagforeningen, de mente bl.a. ikke at afslaget var gyldigt... (BAN fandt intet galt, hvilket undrer både mig og HK) Men tilbage til mødet... Jeg får denne melding og taber fuldstændig underkæben, da min sag burde være lige til højrebenet, og gutten fra HK siger intet. Vi fortsætter snakken og stadig intet og til sidst må jeg henvende mig til ham og spørge direkte hvad han synes om det, der bliver sagt. Han giver egentlig intet udspil, som kan bruges til noget, og der drukner den så.

Jeg bliver nu anbefalet (af en fra en gruppe på FB) at skifte fagforening. Jeg har flere gange selv haft tanken, men ville vente til jeg er færdig med min sag, men nu kan jeg godt se, at det måske vil give mig en hel masse at skifte nu, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan overskue det... altså jeg er uddannet lægesekretær og forventer også på sigt at kunne få fleksjob indenfor dette område, og det tilhører jo HK så at melde sig ind i f.eks. 3F er jo helt ved siden af...

Hvad har jeres oplevelser været af jeres fagforening i jeres sygesag? - ville I overveje at skifte midt i det hele og sætte en ny fagforening ind i sagen?

§ABC 16-02-2012 20:17

Jeg kan hilse at sige at min sag, fyret fra fleksjob pga besparelser.
Den sag er blevet kørt via HK og den er fagligt blevet kørt A'H-til, de havde ganske enkelt ingen begreb om hvad de havde med at gøre !

Det eneste jeg kunne bruge HK til i den sag var at holde trådene og lægge brevpapir til.
ALT !
juridisk der indgik i sagen var noget JEG SELV fandt frem til !
Men HK var vældig stolte over det gode resultat som DE havde nået i min sag !

Som fleksjobber kan man jo blive i sit pensionsselskab, og som medlem af pensam, kan jeg dermed få den hjælp som HK ikke formår at give, hvis jeg skulle få behov for hjælp i en social sag, som eks. sdp.

Ricky M. 16-02-2012 20:29

Det svinger utroligt meget fra fagforening til fagforening, ja endda fra lokalafdeling til lokalafdeling, med om de kan hjælpe på andet end bare faglige tvister. Jeg får endda henvendelser fra fagforeninger, som gerne vil henvise deres medlem da de ikke selv kan hjælpe.

Men omvendt, er man en anelse heldig så sidder der rundt omkring derude nogle kompetente folk, det er jo så bare om man render ind i dem... :-(

Min oplevelse er at der ikke er den store forskel på fagforeningerne (mere på de enkelte lokalafdelinger) så at pege på en som er decideret bedre end HK er svært...

Bamseline 16-02-2012 20:42

Hej :kram:

Jeg har været medlem af HK i 18 år men har absolut intet positivt at sige om dette foretagende. :mad:

For at spare penge skiftede jeg til Det Faglige Hus og blev siden udsat for en trafikulykke.

I forbindelse med min sygedagpengesag har Det Faglige Hus ydet en fremragende indsats som jeg ikke kunne have været foruden.

Er nu førtidspensionist men fortsat medlem for 100 kr. om måneden inklusiv heltidsulykkesforsikring samt mange gode rabatordninger og billige ferieboliger med mere.

Siv 16-02-2012 20:51

...men er det ikke svært at komme til at skifte når man har "noget" kørende?
Min søn arbejder som phoner ved en fagforening og de tager absolut IKKE medlemmer ind som har ex en arbejdsskadesag ol kørende..
Er det mon generelt sådan ?

Siv 16-02-2012 20:56

Citat:

Oprindeligt indsendt af Ricky M. (Send 209512)
Det svinger utroligt meget fra fagforening til fagforening, ja endda fra lokalafdeling til lokalafdeling, med om de kan hjælpe på andet end bare faglige tvister. Jeg får endda henvendelser fra fagforeninger, som gerne vil henvise deres medlem da de ikke selv kan hjælpe.

Men omvendt, er man en anelse heldig så sidder der rundt omkring derude nogle kompetente folk, det er jo så bare om man render ind i dem... :-(

Min oplevelse er at der ikke er den store forskel på fagforeningerne (mere på de enkelte lokalafdelinger) så at pege på en som er decideret bedre end HK er svært...

Min erfaring er at det endda svinger indenfor den enkelte afdeling.
Selv er jeg i FOA og har gennem hele min sygemeldig og turen gennem det kommunalesygedagpenge cirkus frem til bevillingen af fleks, haft UVURDERLIG støtte, hjælp og gavn af min rådgiver ...for en bekendt der er i samme lokalafdelig, var det intet at hente. Total inkompetent rådgiver, det var hvad hun fik tildelt. Heldigvis fik vi den drejet så hun kom under min rådgivers vinger også:-)

Bamseline 16-02-2012 21:04

Det Faglige Hus har altid været ekstremt serviceminded overfor mig, også nu hvor jeg er pensionist; så trådstarter kunne evt. tage kontakt og høre hvad de siger til at overtage en sag fra HK.

En mulig problemstilling indenfor kontorområdet kunne være om dine arbejdskolleger accepterer at du skifter fra HK til en anden fagforening.

Jeg blev selv frosset ud af HK pamperne på min kommunale arbejdsplads men fandt heldigvis nyt arbejde og en sød arbejdsgiver som ikke blandede sig i mine personlige faglige forhold.

Der er frit valg af fagforening i Danmark men virkeligheden er ofte en ganske anden. Også inden for eksempelvis transportområdet er det således at du bliver sortlistet hvis du ikke er medlem af 3F.

Dette er ikke noget jeg tror eller har læst, min ex har selv oplevet det indenfor busbranchen hvor han fik at vide fra dag 1 af tillidsrepræsentanten at her var alle medlem af 3F ellers var det farvel og tak.

heidi kastrup 16-02-2012 21:07

Jeg har haft utrolig stor glæde/hjælp fra min fagforening i min sag - jeg er i BUPL nordjylland.
Hele vejen igennem har jeg haft en meget kompetent medarbejder til at hjælpe mig - deltaget i samtlige møder de sidste 2 år som bisidder, hjulpet med diverse klager, rettelser af ressourceprofil - endda også bare til at lytte til mine frustrationer....

Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende.....jeg var sgu stået af for længst....

jasch 16-02-2012 21:18

Jeg er osse medlem af HK og har været det i 23 år, der er absolut ingen hjælp eller service idag.

Overvejer selv at flytte til det faglige hus.

§ABC 16-02-2012 21:32

Man kan melde sig ind, og vente med at melde sig ud af den gamle til man synes sagen kører godt det nye sted.
Heldigvis må man være medlem alle de steder man vil.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:57.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension