|
Klinisk Funktion
https://www.frederiksberghospital.dk...dLmfGgzPAX3ytY
En sagsbehandler i et kommunalt jobcenter kan henvise en borger til udredende undersøgelse i Klinisk Funktion. phhmw Uddannelseniveauet på Jobcentrene Læs side# 2 https://issuu.com/socialrdg/docs/201...ialraadgiveren En ud af fem medarbejdere i jobcentrene har ikke en relevant uddannelse. Det fremgår af en unik undersøgelse blandt ansatte i jobcentrene. Her kan de ledige eksempelvis blive mødt af sagsbehandlere med baggrund som vinduespudser eller pornofotograf. Professor vurderer, at tusindvis af jobkonsulenter bør opkvalificeres. Ligger her: http://www.k10.dk/showpost.php?p=358374&postcount=484 phhmw slut Borgeren bør inden henvisningen informeres om kommunens formål med undersøgelsen. Den udsendte Informationsskrivelse om Klinisk Funktion bedes uddelt til borgeren. Henviste sager visiteres af en seniorlæge i Klinisk Funktion, for at sikre, at Klinisk Funktion er enig i undersøgelsens relevans, dens omfang og at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Henviser skal sikre sig, at kontakt via mail eller telefon er muligt. Tilbagemelding sker hurtigst muligt i form af LÆ 275 samt kopi af journal. Hvis borger har behov for yderligere undersøgelser sendes kopi af primærjournalen til jobcenteret som orientering. phhmw Læs denne tråd som beskriver Sundhedskoordinatorens samarbejde med din praktiserende læge, som er indgangen til sundhedsvæsnet http://www.k10.dk/showthread.php?t=33211 Hilsen Peter :confused::confused::confused::confused::confused: |
LÆ 265 hvor gammel? Rehabiliteringsteamet
ET INDIVIDUELT SKØN ER IKKE EN FAST PERIODE
Ulf Baldrian Kudsk Harbo kommer her med en god forklaring på hvornår og hvordan en lægeerklæring til kommunen kan være forældet. Opslaget er fra dec 16, men forsat meget aktuelt. Kan LÆ 265 blive forældet? Mange kommuner opfinder regler, som forhaler en afklaring og skaber flaskehalse. En af dem er at den lovpligtige LÆ 265, der skal laves inden sagen kan komme på et rehabiliteringsmøde, bliver forældet efter en vist antal måneder. I KBH fx efter 4 måneder, i Århus efter 6 og i nogle kommuner allerede efter 3 måneder. Men disse regler er ulovlige, da loven tilsiger at det altid beror på et konkret og individuelt skøn om der er behov for at oplyse sagen med en ny LÆ 265. Grunden til at det er ulovligt er at kommunerne ikke må sætte et skøn under en regel. Skøn under regel er en ulovbestemt retsgrundsætning og er retligt bindende. Ankestyrelsens hotline har faktisk svaret på spørgsmålet, så hvis man oplever en sagsbehandler og en kommune, som fastholder at sådan er det nu en gang i kommunen, så send dem Ankestyrelsens svar og klag til Statsforvaltningen hvis de ikke holder op med systematisk at bryde loven. "Hvor gammel må LÆ 265 være? 09.07.2015 Aktivloven » Revalidering » Forberedende del og LÆ 265 - ret til revalidering, herunder ændring og ophør Rehabiliteringsteam » Rehabiliteringsplan » Den forberedende del og LÆ 265 Sagsbehandling og forvaltningsloven Øvrige lovområder Rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag. På den baggrund må sagsbehandleren konkret tage stilling til, om en tidligere udgave af LÆ 265 er tilstrækkelig. Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål Når der i en sag foreligger lægeattest LÆ 265 fra egen læge fra tidligere - skal der så indhentes en ny attest, når sagen igen forelægges rehabiliteringsteamet? Hvor "gammel" må LÆ 265 være, før der skal indhentes en ny LÆ 265? Det fremgår ingen steder i lovgivningen, hvor "gammel" en attest må være. Må/kan kommunen i det konkrete tilfælde foretage en vurdering af, at der ikke vurderes behov for en ny LÆ 265 på grundlag af en telefonisk kontakt til egen læge med forespørgsel, om der er sket ændringer i de helbredsmæssige forhold? Eller vil der uanset alder på tidligere attest skulle indhentes en ny LÆ 265? Vil eksempelvis en attest der er udstedt for 1 år siden være "for gammel"? Kan der siges noget vejledende i forhold til, hvor lang tid efter udstedelsen en sådan attest må betragtes som værende for gammel? Juridisk hotline svarede Vi kan oplyse, at Ankestyrelsen ikke har praksis, der afklarer den nævnte problemstilling. Vi kan derfor alene henvise til reglerne på området. Generelt kan vi oplyse, at rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag, der er omfattet af anvendelsesområdet for bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelsen skal anvendes i forhold til sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet og sager om revalidering. Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Det følger af bekendtgørelsens § 2, at den forberedende del af planen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam. Det betyder, at kommunen, når kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet, skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhente LÆ 265. Vi skal dog bemærke, at kommunen ikke skal udarbejde en ny plan og indhente en ny LÆ 265 i den situation, hvor kommunen blot genforelægger sagen for teamet, fordi kommunen ikke følger teamets indstilling, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Hvis kommunen ikke har udarbejdet planens forberedende del, herunder indhentet LÆ 265, vil det som udgangspunkt medføre, at kommunens afgørelse er ugyldig, medmindre afgørelsen ud fra en konkret væsentlighedsvurdering kan opretholdes som gyldig. Vi kan henvise til Ankestyrelsens principafgørelse 21-14. Principafgørelse 21-14 https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=162454 Da Ankestyrelsen som nævnt ikke har praksis, der afklarer problemstillingen, kan vi desværre ikke give et mere fyldestgørende svar." phhmw Andre gange bruger kommunerne for gamle LÆ 265 hvor patienten er påbegyndt anden behandling, som ikke nævnes i den oprindelige LÆ 265, som praktiserende læge udfærdigede for 1 år siden. EKSEMPEL: Jeg har lige fået afslag på førtidspension.😥 De har taget beslutningen ud fra LÆ 265, som er dateret d.3.10.18. Derudover har de ikke taget med i deres vurdering, at jeg er startet forløb hos psykiater, eller at jeg i sidste praktik kun kom op på een time om ugen. Nu vil de give mig ny jobkonsulent, og så skal jeg i min 4. Praktik. Som om jeg vil få det bedre af det.... 🤔😡 Mit spørgsmål lyder: Er dét god sagsbehandling? Skal lægeerklæringer ikke være opdaterede? Hvad kan jeg gøre nu? Håber virkelig, at nogen kan hjælpe mig, for jeg kan snart ikke mere. Ankestyrelsens HOTLINE https://ast.dk/@@search#?cludoquery=...&cludorefaci=1 Hilsen Peter (y) |
Ifølge Official-princippet, skal kommunen indhente alle relevante lægelige oplysninger omkring borgeren (hvis der er sket en ændring siden senest indhentede). En sagsbehandler fortalte mig for en del år tilbage, at de ikke må være mere end 1. år gamle, eller vil risikoen af "afslag" være nærmest uundgåelig!
Alt er jo økonomi, og jeg har her fundet priser på de mest brugte: - Psykiatrisk vurdering: 5.500 kr. - Psykiatrisk speciallægeerklæring: 10.500 kr. - Psykiatrisk speciallægeerklæring + opfølgning hos læge: 12.000 kr. - LÆ 265: 1.725 kr. ( 2.242 kr. m. tolk) - Psykolog: ml 1538 kr og 4585 kr |
Nyttig Viden vedr. Klinisk Funktion
En del af Jer eller Jeres bedre halvdele 😉 vil sikkert på et tidspunkt, som led i sagsbehandlingen blive bedt om, at underskrive en samtykke erklæring til brug for indhegning af oplysninger fra Klinisk Funktion, om hvad Du eksakt fejler og om der skulle være bare en Micro minimal chance for, at Deres læge kan finde en langt bedre funktion og arbejdsevne, end Du reelt har også, selv om Du har stakkevis af dokumentation fra både egen læge og diverse Speciallæger, Smertecentere, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, psykriatiker, kommunale genoptræning centre Mf.
Dette gør sagsbehandleren når han/hun ikke længere kan finde andre måder, at trække Din sag i langdrag på. HUSK at Du ingen! pligt har til, at at underskrive samtykke erklæringen og Du Skal ! være meget opmærksom på, at Klinisk Funktion kun kan finde sted ud fra 3 veldefineret grunde. Husk også, at Du ingen pligt har til, at lade Dig undersøge. Tryk også på det lille ikon vedr. Lægeerklæringen no 271. I denne samtykke erklæring fremgår det også med alt tydelighed, hvilke krav som Din sagsbehandler Skal! opfylde før en lægelig besvarelse kan finde sted. Prøver Din sagsbehandler, at bilde Dig noget andet ind ellet påstår Din sagsbehandler, at sådan er det slet ikke SÅ vis vedkommende denne præcision fra dette Hospital. Klinisk Funktion https://www.frederiksberghospital.dk...2oO_pTQMMEJzsQ En sagsbehandler i et kommunalt jobcenter kan henvise en borger til udredende undersøgelse i Klinisk Funktion. En borger må kun henvises til Klinisk Funktion, hvis borgerens sag er under forberedelse til at blive forelagt rehabiliteringsteamet, eller hvis sagen allerede har været forelagt rehabiliteringsteamet. Er man som sagsbehandler i tvivl om sagen kan henvises til Klinisk Funktion, kan man tage kontakt til Socialmedicinsk Enhed eller spørge sundhedskoordinatoren fra Socialmedicinsk Enhed. Der er tre henvisningsmuligheder: Almindelig speciallægeundersøgelse Lille tværfaglig udredning: samler borgers funktionsniveau i et smallere tværfagligt perspektiv Stor tværfaglig udredning: indbefatter de nødvendige undersøgelser i et bredere tværfagligt perspektiv Henvisningen skal præcisere formål, ønsker og forventninger til undersøgelsen. Praktiske ønsker til mødetid, tolkebehov (sprog og dialekt) skal ligeledes fremgå. Klinisk Funktion har behov for adgang til alle relevante sagsakter og et underskrevet samtykke. Henvisningen udarbejdes og sendes til Socialmedicinsk Enhed via Mediconnect, eller undtagelsesvis ved at udfylde og sende blanketten LÆ 271. Hilsen Peter og tak til Madsen Kim (y) |
Sundhedskoordinator skal ikke nødvendigvis være læge
SUNDHEDSKOORDINATOR ER " PAPIRLÆGE"
Det er styrelsens opfattelse, at en sundhedsperson - eksempelvis en speciallæge på en afdeling <****> - der fungerer som regionens sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteams, ikke gennem varetagelse af denne funktion foretager sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens § 5, men at den pågældende derimod fungerer som en såkaldt ”papir-læge”, hvilket er en administrativ funktion. https://stpk.dk/da/afgoerelser/afgoe...nnX5K2f_azOmg# Styrelsen finder herefter, at afdeling <****>, Sygehus <****>, handlede i strid med sundhedsloven ved elektronisk at indhente helbredsoplysninger om <****> den 13. oktober 2014. Hilsen Peter :confused:(y) |
Ressourceforløb DUKH
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...Oy_XtHV-SGEVMc
Hvis du har komplekse problemer ud over ledighed, som gør, at du er i risiko for at komme på førtidspension, skal kommunen tilbyde dig et ressourceforløb. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes (beskæftigelsesindsatslovens § 68 a, stk. 2 som gældende fra 1.6.2018). Et ressourceforløb er et længerevarende forløb, der kan bestå af flere forskellige indsatser med det formål at udvikle din arbejdsevne, så du kan komme i arbejde (herunder fleksjob) eller uddannelse. Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension. Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang. Kommunen skal dog vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tilkendes et ressourceforløb. Hilsen Peter (y) |
Ny rehabiliteringsplan
http://www.k10.dk/showpost.php?p=369622&postcount=1
Tak, til Fatternada https://star.dk/da/indsatser-og-ordn...literingsteam/ STAR stiller som del af rehabiliteringsplanen tre redskaber til rådighed som kommunerne kan benytte i sagsbehandlingen: En forberedende del som sagsbehandleren kan udfylde sammen med borgeren forud for sagens behandling i teamet. Den forberedende del skal give et overblik over de vigtigste informationer i en sag. Derudover indeholder den et målgrupperettet CV samt spørgsmål om borgerens syn på egne evner, helbred, netværk og mål. Der indgår desuden et bemærkningsfelt. Et skema til rehabiliteringsteamets indstilling. Indstillingen består af to dele: Begrundelse og indstillet indsats, herunder formålet med det forløb, der indstilles til, samt hvilket indhold, forløbet skal have og hvorfor. En indsatsdel. Indsatsdelen giver mulighed for planlægning og opfølgning på indsatsen. Forberedende del (pdf) (nyt vindue) https://star.dk/media/11025/den-forb...30-09-2019.pdf Indsatsdel (pdf) (nyt vindue) https://star.dk/media/9160/indsatsdel_final.pdf Indstilling (pdf) (nyt vindue) https://star.dk/media/11026/indstilling-15-10-2019.pdf Manual (pdf) nyt vindue) Download Her kan du se en film, der beskriver indhold og intentioner i de skabeloner for rehabiliteringsplanen, som STAR stiller til rådighed for kommunerne: Blanketter LÆ 265 etc. https://star.dk/da/om-styrelsen/blanketter/ Skrivelse om ressourceforløb. https://www.ft.dk/samling/20161/almd...37/1787447.pdf https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyt...or-visitation/ Rehabiliteringsteamet indstiller til Pensionsnævnet Pensionsnævnet som afgører: https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Hilsen Peter |
Koordinerende sagsbehandler
https://star.dk/media/5712/cowi-2018...-og-mentor.pdf
Ifølge reformen skal borgere, der visiteres til ressourceforløb, have en gennem- gående og koordinerende sagsbehandler. Såfremt borgerne har brug for hjælp til at følge den aftalte indsats i ressourceforløbet, kan de tildeles en mentor. "Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål."1 https://www.cabiweb.dk/temaer/nedsat...sagsbehandler/ I forhold til borgeren skal den koordinerende sagsbehandler: Sætte de indsatser i værk, som rehabiliteringstemaet har peget på Det er afgørende at der sættes tydelige og konkrete delmål, som borgeren kan se for sig. Ofte vil det også kræve meget tydelighed om, hvad der skal ske hvornår. Her kan det være en stor fordel at arbejde visuelt. Udarbejde indsatsdelen sammen med borgeren Det vil ofte kræve god tid til samtaler at få skabt den fælles dagsorden for det kommende forløb. Undersøg, hvad der særligt giver mening for borgeren at arbejde med og start her. Del ansvaret og aftal, hvad I hver især skal arbejde på i den kommende periode. Løbende følge op og koordinere sammen med borgeren Der skal være fokus på den progression, der er i forløbet. Det gælder ikke mindst, når der er tale om små skridt fremad. Synlig progression kan bidrage til borgerens tro på, at der kan ske positive forandringer gennem ressourceforløbet. Justere indsatsdelen, når der opstår behov for det Justeringer skal ske på baggrund af solid og konkret viden om, hvad der er gået godt i indsatsen, hvor udfordringerne har været, hvordan der kan justeres for at imødekomme udfordringerne, og hvilke virksomme elementer, der skal være mere af. Der kan også være behov for at konkretisere sammen med borgeren, hvordan de forskellige indsatser bedst kan spille sammen. Bistå borgeren med at realisere uddannelses- og beskæftigelsesmålene Måske er der behov for andre rammer for samtaler og opfølgning for at skabe tryghed og gode relationer. Det kan være samtaler i hjemmet eller på praktikstedet. Vis borgeren, at du tror på progression. Vi ved, det har afgørende indflydelse på progressionen. I forhold til samarbejdspartnere skal den koordinerende sagsbehandler: Have et helhedsblik på indsatsen Tænk hele tiden i, hvordan indsatserne kan understøtte hinanden i parallelle indsatser. Ved at arbejde parallelt frem for serielt får I bedre fremdrift. Ved at se fremad i indsatsen og have særlig opmærksomhed på overgange mellem indsatser, undgår i ”huller” i indsatsen. Få synliggjort, hvad øvrige samarbejdspartnere skal bidrage med ift. borgerens uddannelses- og beskæftigelsesplaner. Koordinere på tværs af forvaltninger og andre myndigheder Gør din rolle som koordinerende sagsbehandler tydelig over for samarbejdspartnerne. Du skal sikre jobfokus, og at der er opsat mål og delmål for alle involverede indsatser. Den koordinerende sagsbehandler skal også sikre, at der er lavet aftaler om, hvordan forløbet skal dokumenteres. Samarbejdet med de øvrige involverede professionelle i ressourceforløbet skal baseres på gode kommunikative evner, evne til at være eksplicit om mål og delmål, respekt og en åben og nysgerrig tiltag til andre fagpersoner. Bedrive god mødeledelse Ofte vil I sidde for bordenden ved koordineringsmøder, opfølgninger på virksomhedspraktik, rundbordssamtaler eller lignende. Tag mødelederrollen på jer, så I sikrer, at I får samlet den afgørende viden ind, får konkluderet og planlagt næste skridt, så der er skabt klarhed for både borger og samarbejdspartnere. Inddrage borgerens netværk Borgerens netværk vil i mange tilfælde kunne understøtte forløbet, hvis de kender de mål og delmål, der er sat. Men i andre tilfælde kan der også være en opgave i at klarlægge, om der er dele af netværket, som modarbejder indsatsen, og om der dermed er udfordringer, der skal tages hånd om. I alle tilfælde er det vigtigt at få afklaret, hvilket netværk der er omkring borgeren, og hvordan det kan komme i spil. Hilsen Peter (y) |
Principafgørelse 58-18 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...sU88GSiHYw_kXc
Ankestyrelsens principafgørelse 58-18 om ressourceforløb - førtidspension - arbejdsevne - dokumentationskrav - udviklingsperspektiv Ankestyrelsens (fortolkning) Webseminar Principafgørelse 58-18 https://www.youtube.com/watch?v=urz1...vEpmuQOeL8wbaY Skrivelse om ressourceforløb https://www.ft.dk/samling/20161/almd...37/1787447.pdf Udviklingsperspektiv.:mad: https://www.k10.dk/showthread.php?t=37934 Hilsen Peter (y) |
Rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator
https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder...hN7VihDbNVhhZY
07. november 2019 Få bruger ret til rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator Et forsøg med at styrke rådgivning fra en sundhedskoordinator for borgere, der er bekymret over deltagelse i et konkret tilbud i deres ressourceforløb, bliver sjældent brugt. Men tilbuddet kan være godt i de vanskelige sager, og ministeren beder nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at komme med en faglig vurdering af, om ordningen skal gøres permanent. Brugen af en styrket rådgivning fra en regional sundhedskoordinator for borgere, der er bekymret over deltagelse i et konkret tilbud i deres ressourceforløb, har været yderst begrænset. Evalueringen af forsøgsordningen viser, at muligheden kun har været brugt 78 gange ud af ca. 30.000 ressourceforløb. Evalueringen viser også, at kommunerne benytter sig af andre løsninger, hvis en borger er utryg ved udsigten til beskæftigelsesrettede tilbud. Det kan fx være løbende sparring med en sundhedskoordinator eller inddragelse af den praktiserende læge. Et ressourceforløb må ikke forværre borgerens helbred, og derfor skal de konkrete tilbud i et ressourceforløb altid være tilpasset borgerens helbredssituation. Nogle borgere kan alligevel blive bekymret for, at fx en virksomhedspraktik kan forværre deres helbred. Derfor besluttede forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob i foråret 2017, at der skulle gennemføres et 2-årigt forsøg med en styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator. Dialogen med sundhedskoordinatoren og en eventuel justering af indsatsen skulle give borgeren en tryghed for, at helbredet ikke ville blive forværret af det konkrete tilbud, men tiltaget er anvendt i begrænset omfang. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Jeg synes som udgangspunkt, at det er positivt, at så få benytter sig af muligheden. Jeg ser det som udtryk for, at sagsbehandlerne har stor forståelse for borgerens bekymringer og er gode til at tilrettelægge et forløb, som borgeren er tryg ved. - Det kan også have spillet ind, at der også fra politisk side er taget en række initiativer, imens forsøget har været i gang. Her tænker jeg blandt andet på lovændringen fra sidste år, hvor det blev præciseret, at et ressourceforløb kun skal sættes i gang, hvis der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt udvikle arbejdsevnen. - Derudover kan selve rettigheden virke disciplinerende på kommunerne, når de ved, at der en sikkerhedsventil, hvis de glemmer at tage borgerens bekymringer med i planlægningen af indsatsen. - Så selvom der tale om en begrænset anvendelse af ordningen i forsøgsperioden, kan ordningen være nyttig i de vanskelige og heldigvis få sager, hvor en borger føler sig presset til at skulle deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation. - Derfor har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at dykke ned i resultaterne og lave en faglig vurdering af en mulig permanent ordning, som jeg derefter vil drøfte med forligspartierne. https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyh...dskoordinator/ https://star.dk/media/11137/evalueri...oordinator.pdf https://www.philtrum.dk/2019/10/06/s...nisk-funktion/ Bør læses Hilsen Peter (y) |
Ny "Den digitale forberedende rehabiliteringsplan"
Den digitale rehabiliteringsplan
Vejledning til sagsbehandlere, der udarbejder den forberedende del. Bondefangeri? Borgeren skal SAMMEN med sagsbehandler gå ind på Jobnet og udarbejde den ny digitale forberedende del og CV. Derefter lukkes alle muligheder for rettelser. I hh til denne plan gives borgeren ikke mulighed for, at i fred og ro, sammen med rådgiver, læse igennem og rette hverken det ny digitale forberedende del til rehab eller CV. Hvad med partshøring? Hvis sagsbehandler efterfølgende "retter" eller skriver ting borgeren ikke er indforstået med. https://star.dk/media/12324/vejledni...BH41gtR2johAaU Den digitale rehabiliteringsplan Vejledning til sagsbehandlere, der udarbejder den forberedende del Introduktion Med en udvidelse på Jobnet er rehabiliteringsplanen blevet mere digitaliseret og her kan borgerne bedre inddrages i arbejdet med rehabiliteringsplanen. Denne vejledning henvender sig til sagsbehandlere, der bruger udvidelsen på Jobnet som en del af den nye rehabiliteringsplan. Vejledningen beskriver de skridt, som sagsbehandleren gennemgår i arbejdet med at udfylde planen. I beskrivelsen af de registreringer, sagsbehandleren skal foretage i fagsystemet, er der taget udgangspunkt i Fasit. Udover en beskrivelse af, hvordan man bruger planen, indeholder vejledningen faglige tips og eksempler. Udover nærværende vejledning findes der også en vejledning til borgerne om, hvordan de bruger de nye muligheder på Jobnet. Vejledning til den forberedende del Når en borgers sag skal for rehabiliteringsteamet, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes. Udfyldelsen af den forberedende del indebærer et vigtigt socialfagligt arbejde. Som sagsbehandler skal man både sikre en god og overskuelig oplysning af sagen og arbejde med at give borgeren forståelse for og ejerskab af sin sag. Med denne guide får du som sagsbehandler vejledning til, hvordan den digitale plan rent praktisk udfyldes, samt tips til arbejdet omkring planen. Som noget nyt har borger adgang til spørgeskemaet Min situation og et målgrupperettet CV via Jobnet. Disse dele indgår i den forberedende del. Borgeren kan derfor selv påbegynde udfyldelsen af disse dele af rehabiliteringsplanen på Jobnet. phhmw Jeg går ud fra, borgernes Vejledning er følgende???? https://star.dk/it/borger-it/min-pla...-til-min-plan/ Vejledninger til Min Plan Styrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale til Min plan. Nedenfor findes en oversigt med links til materialet. phhmw Men om det er den rigtige Vejledning for borgerne, er jeg i tvivl om, men....... ... godt man ikke er ordblind i sin sociale sag. :mad: Hilsen Peter :evil::mad::confused: |
Afslag ressourceforløb = afgørelse som der kan klages over
OBS! OBS! OBS!
""Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag." Fra Facebook: Frank Skibby Jensen Jeg har via opslag fra Ulf Harboe opdaget at borgerne godt kan klage over afgørelser vedr. ressourceforløb, hvilket jeg ellers har læst/set at man som borger ikke kunne med henvisning til at landets kommuner mente at der var tale om en processuel afgørelse/skridt og ikke en forvaltningsmæssig afgørelse, men det kan man/k: Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering - afgørelse - god forvaltningsskik - begrundelse: "Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag." 64-11: En kommunes afslag på at afklare arbejdsevnen må anses for en afgørelse, der tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag. Principafgørelse 83-15 "Gældende". https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175957 Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering - afgørelse - god forvaltningsskik - begrundelse Principafgørelse 64-11 "Gældende": https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153402 Ankestyrelsens principafgørelse 64-11 om kompetence - arbejdsevne - processuel beslutning - fleksjob Ulf Baldrian Kudsk Harbo 5. februar kl. 13.26 · Jeg har lige opdaget en enorm skandale i Københavns kommune. Man har i Københavns kommune systematisk afholdt mennesker, som har søgt om et ressourceforløb fra at få en klage behandlet i Ankestyrelsen ved at påstå at man ikke har krav på en afgørelse om ressourceforløb med begrundelse og klagevejledning. Beviset er at Københavns kommune i 2013, 2014 og 2015 ikke har fået omgjort en eneste sag om afslag på ressourceforløb af Ankestyrelsen. Problemet er udbredt i mange kommuner og derfor lavede Ankestyrelsen i 2015 en principafgørelse 83-15 som klart og tydeligt gjorde klart at man har krav på både en afgørelse og for at få afgørelsen prøvet i Ankestyrelsen. "I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb. Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag." https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175957 Jeg har sammen med Advokat Morten Tarp stævnet Københavns kommune i en sag om afslag på ressourceforløb, hvor kommunen ikke træf en afgørelse med klagevejledning og dermed ikke gav borgeren mulighed for at få prøvet afslaget i Ankestyrelsen. Jeg kunne rigtig godt bruge dokumentation fra andre som har oplevet at få afslag på ressourceforløb og afslag på at få en afgørelse med klagevejledning i Københavns kommune. Hvis der er ansvarlige politikere eller ledere i Københavns kommune burde de sørge for at området blev kulegravet og at alle sager med syge på kontanthjælp blev gennemgået for om der er søgt mundtligt eller skriftligt om ressourceforløb uden at der er lavet en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning. Hilsen Peter :confused::evil: |
Ankestyrelsens principafgørelse 26-14 om rehabiliteringsteamets indstilling - klage
https://www.retsinformation.dk/Forms...w3T6YtheD6ujfM
Resumé: Principafgørelsen fastslår Borgeren kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i alle sager, inden kommunen træffer beslutning om og tilkender ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. En borger kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling i en sag. Dette fremgår af lovbemærkningerne. Det er begrundet i, at forelæggelsen af sager for rehabiliteringsteamet er en del af kommunens sagsbehandling. Kompetencen til at træffe afgørelse i sagen ligger stadig hos kommunen. Borgeren kan derimod klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelse. Kommunen skal træffe en afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling Kommunen skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, når rehabiliteringsteamet har givet indstilling om, bl.a. hvorvidt der skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension. Kommunen skal først træffe en afgørelse, når sagen er færdigbehandlet i teamet, og teamet har afgivet indstilling i overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne principafgørelse skal ses i sammenhæng med Ankestyrelsens principafgørelse 6-14, https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183686 som fastslår, at kommunen kun har pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Kommunen kan dog altid vælge at forelægge en sag for teamet. Når sagen har været forelagt for teamet, og teamet har afgivet indstilling i sagen i overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, er kommunen forpligtet til at træffe en afgørelse. Den konkrete sag blev hjemvist til kommunen med henblik på, at kommunen træffer en afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen er enig i rehabiliteringsteamets indstilling, betyder det, at kommunen skal træffe afgørelse om, at borgeren har ret til en anden tværfaglig indsats i stedet for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Hilsen Peter (y) |
Bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension
https://www.retsinformation.dk/Forms...aEUsxI-4-n6I9I Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Ydelser fra klinisk funktion Kapitel 3 Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver Kapitel 4 Vurdering i klinisk funktion af borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse Kapitel 5 Speciallægeattest fra klinisk funktion Kapitel 6 Samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen Kapitel 7 Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension Kapitel 8 Ikrafttræden Bilag 1 Rammer for betaling for sundhedskoordinatorfunktionen og lægeattest fra klinisk funktion Hilsen Peter (y) |
PSYKOLOGER, DIAGNOSTIK OG LOVGIVNING Må ikke? – Må godt!
https://www.dp.dk/diagnosticering-ma...UexgrLq152NdYs
Sundhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre om, at psykologer ikke må diagnosticere. DIAGNOSTICERING Af Henning Due Det er efterhånden fire år siden, Sundhedsministeriet udsendte bekendtgørelsen, der én gang for alle huggede det ud i sten, at autoriserede specialpsykologer rent juridisk kan varetage udredning og diagnostik af klienter og patienter. Med dertil hørende juridisk ansvar for patientens ve og vel. Hilsen Peter (y) |
Ulf Baldrian Kudsk Harbo, politiker
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075
Det burde forbydes ved lov at pensionsnævnet går imod rehabiliteringsteamets indstilling om førtidspension da det er sygdomsforværrende tortur for borgeren og et helt vanvittigt spild af ressourcer. Da man i 2013 opfandt klinisk funktion og rehabiliteringsteams fordi alle skulle med og ikke skulle efterlades på perronen fik regionerne en helt ny opgave og gik i gang med at lave helt nye afdelinger på deres hospitaler med en god blanding af socialmedicinere, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og reumatologer. Formålet er at hjælpe kommunerne med at rådgive om helbredsmæssige ting som behandlingsmuligheder, om tilstanden er stationær/varig og hvilken indflydelse helbredstilstanden har på funktionsniveauet og arbejdsevnen. Dette foregår til rehabliteringsmøder hvor regionen skal stille med en såkaldt sundhedskoordinator (læge) og som skal afholdes i alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og jobafklaringssager, som er sager hvor man stopper sygedagpengene og sender folk ned på kontanthjælpsniveau. Derudover kan kommunerne købe en såkaldt LÆ 275 "Lægeattest fra klinisk funktion" hvor alt socialt, psykisk og fysisk bliver samlet og der bliver talt grundigt med borgeren og der laves en konklusion om arbejdsevne og funktionsniveauet De forskellige regioner har løst denne opgave på vidt forskellige måder. I region Midtjylland har man lavet en virksomhedsgrundlag på 43 sider med bl.a. værdigrundlag og etiske retningslinjer, hvilket ser rigtig fornuftigt ud med fine ord og hvor der bl.a. står følgende; "I det faglige samvær med borgeren arbejder vi ud fra et etisk grundlag om: •respekt •dialog •åbenhed •indsigt •fortrolighed •kvalitet og •saglighed" https://www.socialmedicin.rm.dk/…/ks...edsgrundlag_2… I region Syddanmark ved jeg ikke om de har sådan noget, men jeg har den sidste måned forsøgt at komme i dialog med sundhedskoordinator der skal deltage til rehabiliteringsmøde uden held og oplever at der ikke er det store fokus på at indgå i dialog med borgeren. Man skulle ellers tro at alt det her drejede sig om borgeren der jo skal udredes, afklares og hjælpes i arbejde, have udviklet sine ressourcer eller have en førtidspension. Men det er som om borgeren er blevet glemt i hele dette cirkus hvor en masse mennesker hver dag arbejder hårdt med at kronisk syge mennesker skal vurderes og dømmes. Jeg vil hermed give et indblik i hvor svært det kan være at komme i dialog med en offentlig myndighed (klinisk funktion) i en sag om førtidspension hvor rehabiliteringsteamet indstillede til førtidspension, men hvor pensionsnævnet afviste dette fordi de mener tilstanden ikke er stationær og der er behandlingsmuligheder der ikke er afprøvet. 25. marts 2020 Kære XXX Jeg vil gerne i kontakt med sundhedskoordinatorer YYY hvis kontaktoplysninger jeg ikke kan finde på jeres hjemmeside eller vha. google. Er det noget du kan hjælpe mig med? Det er angående et rehabiliteringsmøde i Vejle kommune med en borger hvor jeg er partsrepræsentant og hvor hun var sundhedskoordinator. Venlig Hilsen Ulf Harbo Sendt: 26. marts 2020 11:49 Kære Ulf Harbo Tak for din henvendelse vedrørende sundhedskoordinator YYY. Det er ikke muligt at læse, hvad din henvendelse skyldes, men jeg kan oplyse dig om, at som ansættelsesmyndighed for sundhedskoordinatorerne, kan der ikke ske en udlevering af kontaktoplysninger på vore sundhedskoordinatorer. Til din orientering er det kommunen, der er den kompetente myndighed i sager, der behandles på rehabiliteringsteamet og på den baggrund skal al henvendelse vedr. sager fremsendes til kommunen – herunder også evt. klage over afgørelsen. Som medlem af rehabiliteringsteamet indgår sundhedskoordinator ikke i et patient/lægeforhold, og derfor er der ikke hjemmel i sundhedslovgivningen til at klage over den sundhedsfaglige rådgivning. Såfremt din henvendelse drejer sig om en klage over sundhedskoordinators adfærd på mødet, vil jeg bede dig fremsende en klage med beskrivelse af dine klagepunkter til Klinikchef Torsten Wentzer Licht (er cc på denne mail) Håber ovenstående giver svar på dine spørgsmål. Venlig hilsen Elsebeth Østergaard Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion Friklinikken Sendt: 26. marts 2020 12:06 Kære XXX Mange tak for svar. Sagen drejer sig som før skrevet om et rehabiliteringsmøde hvor YYY deltog. Jeg ønsker at gå i dialog med Lisa om følgende; Rehabiliteringsteamet indstillede til førtidspension og noterede i indstillingen at; ” Du indstilles fordi din arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv på grund af årelange psykiske problemer som reducerer dit funktionsniveau. Du er diagnosticeret med generaliseret angst, panikangst og periodisk depression. Derudover er du beskrives desuden med dependente og evasive personlighedstræk. Dine tilstande er kroniske. Der er lagt vægt på at der er forsøgt meget i behandlingsmæssig regi og pædagogisk, alt dog mangelfuldt grundet udfordringer med at møde op. Denne undgåelsesadfærd er nu kronificeret og der har ikke været en bedring i den tid din læge har kendt dig (+10 år). Det sidst tilkomne angstsymptom er inkontinens, som er svært invaliderende. Psykiatrien beskriver dig med en massiv undgåelsesadfærd, selv i forbindelse med livsvigtige undersøgelser. Vi kan ikke pege på indsatser, der kan hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at din arbejdsevne er varigt nedsat til et niveau, hvor du ikke kan blive selvforsørgende, ej heller i fleksjob” Men pensionsnævnet afviste indstillingen om førtidspension bl.a. med at ; ” Pensionsudvalget har lagt vægt på, at du hverken er helbredsmæssigt…” Og ” Pensionsudvalget vurderer ikke, at din helbredsmæssige tilstand er stationær.” Jeg ønsker at YYY indgår i dialog med egen lægen i forhold til om helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv så det enten bliver gjort helt klart at helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv eller at der peges på meget konkrete og realistiske behandlingsmuligheder som kan forbedre funktionsniveauet så meget at der kan udvikles en arbejdsevne. Derudover mener jeg faktisk at Mettes sygdomshistorie viser at yderligere forsøg på afklaring og udvikling af arbejdsevnen og funktionsniveauet i jobcenterregi er lægeligt kontraindiceret da kontakten med jobcentret og de over 10 år på kontanthjælp og nu underlagt kontanthjælpsloftet er blevet en del af Mettes sygdomsbillede og vil derfor gerne have en stillingtagen fra YYY og egen læge til om yderligere forsøg på afklaring og udvikling af arbejdsevnen og funktionsniveauet i jobcenterregi giver øget risiko for sygdomsforværring. Jærvnfør; ”Bilag 10: Procedure for vurdering i Klinisk Funktion Kriterier for vurdering: •Egen læge (efter dialog med sundhedskoordinator) ikke finder indikation for henvisning til yderligere undersøgelse/udredning eller behandling. •Modstridende oplysninger om behandlingsmuligheder •Modstridende lægelige oplysninger om helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen (eks. funktionsevnen beskrives nedsat til ubetydelighed evt. med øget selvmordsrisiko eller sygdomsforværring ved forsøg på at udvikle den, mens andre lægelige oplysninger ikke understøtter dette).” ” Hvad kan anbefales SK kan både i forbindelse med forberedelseskonsultationer, under mødet og i løbende sager anbefale •At kommunen indhenter yderligere helbredsmæssige oplysninger - journaloplysninger/statusattester •At borger kontakter e.l. for henvisning til yderligere undersøgelse/udredning eller behandling i normalsystemet ELLER – såfremt ovenstående kriterier er opfyldte •At anbefale en vurdering i Klinisk Funktion” Venlig Hilsen Ulf Harbo 26. marts 2020 Kære Ulf Harbo Tak for en mere konkret forespørgsel, hvor det bliver klart, at det er selve sagen og sagsbehandlingen, din henvendelse handler om. Derfor henvises til tidligere mail, hvor du gøres bekendt med, at sagsbehandlingen og dens afgørelse er den kompetente myndighed – kommunen – ansvarlige for. Det er ikke sundhedskoordinators rolle i efterforløbet at gå i dialog med den praktiserende læge, på baggrund af at kommunen afviser sagen til pension og uanset begrundelse – en afgørelse er en del af sagsbehandlingen, og dermed må kommunen tage det næste skridt, herunder hvorvidt der findes grundlag for en løbende sag til Klinisk Funktion. Venlig hilsen XXX Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion Friklinikken 11. maj 2020 Kære XXX Der er fastsat dato for næste rehabiliteringsmøde vist her den 27 maj og jeg har forsøgt at få sagsbehandler til at bede sundhedskoordinator om at gå i dialog med egen læge i forhold til om helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv så det enten bliver gjort helt klart at helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv eller at der peges på meget konkrete og realistiske behandlingsmuligheder som kan forbedre funktionsniveauet så meget at der kan udvikles en arbejdsevne. Jeg har efter nogle samtaler med sagsbehandler og dennes leder fået vedhæftede svar som klart slår fast at det er op til sundhedskoordinator at gå i dialog med egen læge og dermed ikke noget kommunen skal bede om. Jeg vil derfor gerne bede om at i finder ud af hvilken sundhedskoordinator der skal med til rehabmødet og at denne tager stilling til min anmodning om at gå i dialog med egen læge inden rehabmøde for at få styr på de ting der er uklare efter pensionsnævnets afvisning af rehabiliteringsteamets indstilling om førtidspension hvoraf det fremgik at helbredstilstanden ikke lader sig forbedre da tilstanden er kronisk. Venlig Hilsen Ulf Harbo 19. maj 2020 Kære Ulf Harbo Tak for din henvendelse, som Klinisk Funktion har modtaget den 11. maj 2020, vedrørende borgersag i Vejle Kommune. Status på sagen er, at den senest har været på rehabiliteringsteammøde den 5. marts 2020, hvor der blev indstillet til førtidspension. Pensionsnævnet har behandlet sagen den 19. marts 2020 og vurderet, at sagen ikke kan overgå til behandling efter Pensionslovens bestemmelser. Pensionsnævnet besluttede ikke at følge rehabiliteringsteamets indstilling. Dermed skal sagen på et rehabiliteringsteammøde igen, hvor indstillingen skal drøftes tværfagligt. I forbindelse med ethvert rehabiliteringsteammøde er det alene en lægefaglig vurdering om der er behov for kontakt til borgers egen læge med henblik på drøftelse af de helbredsmæssige oplysninger eller drøftelse af evt. henvisning til yderligere undersøgelser eller behandlinger. Dermed kan hverken kommune eller anden part på intet tidspunkt anmode om, at sundhedskoordinator går i dialog med egen læge. Venlig hilsen Elsebeth Østergaard Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion Friklinikken 19. maj 2020 Kære Elsebeth Jeg har nu flere gange forsøgt at indgå i dialog med jer, men jeg synes virkelig det er svært at få gang i en dialog og Klinisk funktion region Syd virker mildest talt meget ufleksibelt med de svar jeg har fået indtil nu. Ja det er op til sundhedskoordinator om vedkommende vil indgå i dialog med egen læge, men selvfølgelig kan jeg da bede om at sundhedskoordinator gør det. Jeg vil gerne at sundhedskoordinator i god tid inden næste rehabiliteringsmøde i næste uge tager stilling til om han/hun vil indgå i dialog med egen læge og jeg vil selvfølgelig også gerne i dialog med sundhedskoordinator om dette eller at sundhedskoordinator som minimum læser det jeg har skrevet. Det drejer sig om at samarbejde om at hjælpe Mette Jørgensen bedst muligt og i den forbindelse er det sundhedskoordinators ansvar at sørge for at der er klarhed over de lægelige oplysninger inden næste rehabiliteringsmøde. Det har jeg forsøgt at hjælpe med fordi jeg kan se at der er forskellige fortolkninger af de helbredsmæssige oplysninger fra rehabiliteringsteamets side og pensionsnævnet Hvis sundhedskoordinator ikke mener der er behov for afklaring af helbredsmæssige oplysninger så fair nok, men det skal da selvfølgelig tages stilling til og i bør som offentlig myndighed være imødekommende og indgå i dialog med undertegnede om dette jævnfør bl.a. god forvaltningsskik og retssikkerhedslovens paragraf 4 om inddragelse af borger i egen sag og selvfølgelig også officialprincippet beskrevet i retssikkerhedslovens paragraf 10 der fordrer at i gør hvad i kan for at oplyse sagen bedst muligt hvis der er uklarhed over de lægelige oplysninger bl.a. i forhold til om der er behandlingsmuligheder og om tilstanden er stationær i forhold til udvikling arbejdsevnen som pt er ikke eksisterende. Venlig Hilsen Ulf Harbo 25 maj 2020 Kære Ulf Harbo Tak for din henvendelse af 19. maj 2020. I forsøget på at forklare dig, hvorfor regionen ikke sagsbehandler, er det beklageligt, du oplever, at Region Syddanmark er ufleksible i forhold til dialog med partsrepræsentant og det at belyse en sag, men det er ikke regionens og sundhedskoordinators opgave. Som du tidligere er orienteret om, er det kommunen, der i disse sager er den kompetente myndighed og dermed sagsbehandler og har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt til rehabiliteringsteammødet. Det er hverken sundhedskoordinators eller en partsrepræsentants rolle. Derfor er det heller ikke korrekt, når du skriver, at regionen tilsidesætter god forvaltningsskik og retsikkerhedsloven. Såfremt du vil i dialog vedr. sagen, så må du henvende dig til den kompetente myndighed – uanset hvad din henvendelse omhandler. Såfremt der i forbindelse med de tværfaglige drøftelser på rehabiliteringsteammødet opstår tvivl om de helbredsmæssige oplysninger, har sundhedskoordinator alene ud fra en lægefaglig vurdering – aldrig på anden parts anmodning – mulighed for at tage en drøftelse med egen læge. Venlig hilsen Elsebeth Østergaard Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion Friklinikken 25 maj 2020 Kære Elsebeth Velbekomme. Jeg er ikke tilfreds med dette svar. Jeg vil som part i sagen gerne i dialog med sundhedskoordinator angående kontakt til egen læge og det er indtil nu blevet afvist flere gange uden nogle ordentlige begrundelser. 1) Jeg har allerede gjort opmærksom på at Vejle kommune mener det er jeres opgave og beslutning (jævnfør tidligere vedhæftede svar fra Vejle kommune) om sundhedskoordinator skal gå i dialog med egen læge angående sundhedsfaglige vurderinger som behandlingsmuligheder og stationærtilstand. 2) Du skriver at sundhedskoordinator til rehabiliteringsmødet kan tage kontakt til egen læge. Hvad nu hvis egen læge ikke tager telefonen, holder fri eller det på anden måde ikke er muligt at komme i kontakt med vedkommende ville det så ikke være smart at tage kontakt til egen læge inden rehabmøde? I den forbindelse så vil jeg gøre opmærksom på at i i jeres egen ” Bilag 3: Procedure for sundhedskoordinators forberedelse til Rehabiliteringsmødet” skriver at ” Grundlag for forberedelse: •Rehabiliteringsplanens forberedende del incl. LÆ 265 •Relevante helbredsmæssige oplysninger •Evt. kontakt med borgers praktiserende læge (obs. samtykke)” Så det er med andre ord jeres egen beskrevne procedure at sundhedskoordinator kan tage kontakt til egen læge inden rehabiliteringsmødet. 3) Er klinisk funktion underlagt reglerne for offentlig forvaltning, forvaltningsloven og principperne om god forvaltningsskik? 4) Er klinisk funktion underlagt retssikkerhedsloven i sociale sager der skal behandles af rehabiliteringsteamet? 5) Region Midtjylland har lavet et rigtig flot og fint virksomhedsgrundlag på 43 sider hvor der bl.a. lægges vægt på dialog, gennemsigtighed og respekt ” Vi må derfor arbejde med at informere borgeren om, hvordan den enkeltes valg og beslutninger ligger i et krydsfelt mellem ønsker og det mulige inden for den politisk vedtagne lovgivning og rekvirentens vurdering og praksis.I det faglige samvær med borgeren arbejder vi ud fra et etisk grundlag om: •respekt•dialog•åbenhed og indsigt•fortrolighed •kvalitet•saglighed”” https://www.socialmedicin.rm.dk/…/ks...edsgrundlag_2… Har i noget der på nogen måder ligner et virksomhedsgrundlag, værdigrundlag eller etiske retningslinjer, som Klinisk funktion i region Midtjylland har? 6) Af jeres flowdiagram ” Bilag 1: Fælles arbejdsgangsbeskrivelse - vejledende flowdiagram for sagsgangsbeskrivelse” fremgår der ikke hvad flowet er i sager hvor rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, men pensionsnævet afviser indstillingen og sagen derfor skal behandles i rehabiliteringsteamet igen. Er dette ikke en fejl? Venlig Hilsen Ulf Harbo phhmw Mine kommentarer til Ulf forsøg på dialog: Mine kommentarer til dine oplysninger Ulf “"men hvor pensionsnævnet afviste dette fordi de mener tilstanden ikke er stationær og der er behandlingsmuligheder der ikke er afprøvet.”” Nu er det kun lægerne der kan bedømme en patiente for “Stationær” https://www.k10.dk/showpost.php?p=318292&postcount=8 “"Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt: 1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik, 2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og 3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes. Alle tre forhold skal være gældende. Kan formanden for Pensionsnævnet sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv i Pensionsnævnet? JA. https://www.k10.dk/showpost.php?p=333664&postcount=24 https://www.k10.dk/showpost.php?p=334025&postcount=26 https://www.k10.dk/showpost.php?p=334682&postcount=33 Skal “Sundhedskoordinatoren” være læge? Nej. https://www.k10.dk/showpost.php?p=316282&postcount=17 Hvad er grunden til at Vejle kommune nu begynder at kalde "Rehabiliteringsteamet" for "Indsatsteamet”? https://www.k10.dk/showpost.php?p=316277&postcount=16 Den kommunale lægekonsulent må ikke sidde i Rehabiliteringsteamet. Må den kommunale lægekonsulent godt sidde i Rehabiliteringsteamet, hvis denne også bestrider jobbet som “Sundhedskoordinator”? Svar fra DUKH. https://www.k10.dk/showpost.php?p=362423&postcount=67 Med venlig hilsen Bilag Pensionsnævnet https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Rehabiliteringsteamets sammensætning. https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 Hilsen fra vanvids Danmark :evil::confused::evil: |
Kommuner sammensætter deres rehabiliteringsteam sådan at der ikke findes eksperter indenfor det fagområde som borgerens sygdom hører ind under. Hvis en borger er varigt ude af stand til at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet pga. psykisk sygdom, så vælger kommunen naturligvis at rehabiliteringsteamet selvfølgelig ikke skal indehold en psykiater. På den måde er det lettere at give afslag på borgerens ansøgning om førtidspension. Tro mig, der er en politisk holdning bag det her.
Når ledere i kommunen nogle få gange har set at en psykiater har givet en borger førtidspension som følge af borgerens sygdom, så vælger lederne at afskedige den psykiater og vælger en mere blød udgave som er en læge med speciale i arbejdsmedicin. Sådan en har ikke forstand på psykisk sygdom, og derfor bliver det lettere at give borgere afslag på deres ansøgning om førtidspension. Det som en borger eller dennes bisidder kan gøre er at bede om at blive afhørt af en speciallæge fra klinisk funktion i regionen for at fastslå på hvilken måde borgerens arbejdsprøvning mislykkedes. Men det kan kommunens ansatte ikke lide, for da stiger sandsynligheden for førtidspension. Derfor vil kommunen ikke have at en speciallæge fra klinisk funktion afhører en borger om hvorfor arbejdsprøvningen mislykkedes. Der er en politisk magt bag det. |
Et øjebliksbillede juli 2020
https://www.facebook.com/mogens.reru..._comment_reply
Mogens Rerup Tilkendelse af Ressourceforløb Kære Haderslev Kommune Må det være mig tilladt at henvise til Ankestyrelsens principafgørelse nr 58-18 - er vedhæftet. Der står bl.a. følgende: ”Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.” I 2017 begyndte man politisk at rette op på den nuværende statsministers yderst uheldige lovændringer på pensions- og sygedp.området i 2013. En del ansatte på Jobcentret blev ikke orienteret om lovændringerne/ ville ikke følge lovændringerne, hvilket var uheldigt for de borgere, som det gik ud over. Så sent som 22. nov. 2018 har man tilkendt en fysisk-psykisk handicappet borger – med en IQ på 56 – et 3’årigt ressourceforløb. Det er trods alt den mest total absurde beslutning vedr. ressourceforløb truffet endnu i Haderslev – total gak. Enhver med et min. af indsigt ved, at borger på 22 år med en IQ på 56 skal have en førtidspension, så derfor bør ”voksen -og Sundhedsservice’s repræsentant REHAB-teamet have en bedre indsigt i det juridiske omkring førtidspension, eller også bør repræsentanten have kompetence til at skære igennem i teamet i forhold til de andre mødedeltagere uden tilsvarende ballast af viden. Må i øvrigt under mig såre over, at en lægeuddannet person fra regionen har kunne sige ja til sådan noget vrøvl. Hvordan er beslutningskompetencen i et rehabteam? Efter at den såkaldte Indsatsplan blev godkendt den 15. august 2019, er antallet af ulogisk og absurde tilkendelse af ressourceforløb steget markant. Lynne Rie Hansson Vordingborg Jobcenter ville også have mig i ressourceforløb, men pga lungeemfysem og kol, vil min arbejdsevne kun forringes, det måtte de bøje sig for. Istedet er jeg nu på 2.år under erhvervsevneudredning, MED kontanthjælpsloft, dog fritaget for 225timers reglen... Der er også noget af et hul i lovgivningen vedr syge og det forbandede kontanthjælpsloft ... Carina Leuenhagen Jensen Ja og jeg bliver faktisk rødglødende, når de (teamet) igen og igen siger at det er for at hjælpe borgeren.. vel er det ej.. og det har det aldrig været.. "Jamen vi synes det er såååå synd..... bla bla bla" Vel synes i (teamet) ikke det... og hvad skal Ressourceforløb lige kunne gøre, som de foregående 10, 15, 30 eller flere år ikke kunne? Peter Hansen Mogens Rerup Dine faktuelle dokumentationer, viser med kold fakta præcis, hvilke mål Mette Frederiksen har haft med sine reformer. Hendes følge retter ind, interesserer sig ikke for intelligent social sagsbehandling, men holder fokus på at det er bleve…Se mere Kenneth Pedersen Mette Frederiksen er arkitekten bag de ulovlige og umenneskelige krænkelser af syge og handicappede Gad vide om karma rammer hende Men hun har nok indsamlet så mange midler, at hun ingen nød lider Den egentlige karma ville indræffe hvis hun blev alvorligt syg Uden midler Det er den følelse de fleste mishandlede ønsker hun skal være i Længe Torturofferets følelse af afmagt og fornedring Hvor tvang til at præstere ikke KAN honoreres Hvilket umenneske er du Mette Frederiksen? 😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱 Jeg beder for dig 🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻 Kenneth Pedersen Og for os alle Især hvis du er en del af det globale slet skjulte netværk…Se mere Anita Petersen Min tillid til en enkelt læge i rehab. kan ligge på et meget lille sted. Jeg fik en lille dosis morfin dagligt, men det var sørme ikke nok, jeg skulle have meget stærkere, oveni det sovemedicin, muskelafslappende og evt. antidepressiver 😳, det var så absurd at jeg kom til at smile og udbryde : Der er lidt til det hele hva` . Gu` ville jeg da ej have alt det skrammel. Han opgav da også efter 45 min. hmm... meningsudveksling. Og hvorfor er det lige samme læge bliver ved med henvise til Give smertekinik, nu Grinsted, når vi har en ganske super god arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg og i øvrigt også smerteklinik. Den sidste var jeg på og fik med det samme bekræftiget at det var fint hvis jeg kunne klare mig med det medicin jeg fik. Så var den lukket ! Peter Hansen Kære alle, Mogens Rerup En "Sundhedskoordinator" SKAL ikke nødvendigvis være læge, men tilsvarende uddannelse. Men i nævnte kommune, sidder formanden fra Pensionsnævnet også i Rehabiliteringsteamet og indstiller til sig selv?.... som loven også giver tilladelse til. En kommunal administrativ lægekonsulent må ikke sidde i Rehabiliteringsteamet i samme sekund, som borgeren underskriver "Den forberedende rehabiliteringsplan" men hvis den samme lægekonsulent også bestrider jobbet, som "Sundhedskoordinator" fra Regionen, kan man omgås denne lille forhindring. Hvordan er forholdene i nævnte kommune? Med venlig hilsen Bilag https://www.k10.dk/showthread.php?t=36257 Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 Med venlig hilsen Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Med venlig hilsen Kommunernes "Pensionsnævn" der træffer den endegyldige afgørelse om førtidspension. - K10 - Flexjob & Førtidspension K10.DK Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=30036 Med venlig hilsen Peter Hansen Principafgørelse 58-18 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20181004925 Med venlig hilsen Hilsen Peter :evil: |
Indstillet til årevis ressourceforløb
Her skal du kende til Principafgørelse 58-18 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20181004925 ""Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob."" ""Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne."" Hilsen Peter (y) |
"Sundhedskoordinator" er købt og betalt af kommunen
Mikael Hertig (c) april 2017:kram:
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231 Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00 Fregatten 4, 1 tv DK 6400 Sønderborg Denmark https://www.aquut.com/2020/10/03/afs...-5Idpa64hBL3ew Resumé I denne artikel foreslår jeg, at "Klinisk Funktion" og deres "Sundhedskoordinatorer" (formelt placeret under regionerne) enten nedlægges eller erstattes af en neutral oversættelsesfunktion. Ordningen virker som en videreførelse af de kommunale lægekonsulenter, som blev stoppet, fordi de i strid med de lægeetiske regler blander sig i patientbehandlingen. Papirlægen er en læge, der frigøres fra lægeløftet og de lægeetiske regler, fordi vedkommende arbejder administrativt - principielt på samme måde som en jurist i forvaltningen arbejder under den politiske ledelses instruktioner. Papirlæger bør ikke få nogen som helt indflydelse på den enkelte borgers medicinske behandling. Det bliver let til magtfordrejning, når kommunen har en massiv interesse i. at forlænge kontanthjælp eller ressourceforløb. Papirlæger bør efter min mening slet ikke behandle enkeltsager uden en anden interesse end patientens ve og vel. Det lægger ordningen, som den er i dag op til. To modeller: Afskaffelse eller en simpel oversættelse? Er der overhovedet et behov for den form for lægekonsulenter, der er tale om her? Er og bliver det ikke en falsk påstand, at den praktiserende læge ikke selv er i stand til at samle journalmaterialet, lave sin egen bedømmelse og skrive det ind i en lægeattest, fx. LÆ265? Er indholdet ikke forståeligt? Set fra den vinkel vil udgiften til hele baduljen simpelthen kunne spares væk. Grunden til, at det politiske system ikke har villet acceptere den løsning er enkel: En ting er, at jobcentrene ikke har tillid til borgerne. De har hellet ikke tillid til de praktiserende lægers attester. Kommunerne tvivler på, at attesternes indhold er retvisende. De mener, at de praktiserende læger i alt for høj grad er på deres patienters side og det så meget, at det er værd at overveje, om ikke man kan indbygge en slags systemisk ekspertise, der laver andre vurderinger af menneskets helbred end den praktiserende læges. De føler, at den praktiserende læge er i lommen på hans eller hende patienter. At lægen for at tilfredsstille patientens pres i en eller anden retning ikke anlægger faglige og medicinske vurderinger, men præsterer udtalelser, der er biased til patientens fordel overfor kommunen. Stabelvis af undersøgelser viser, at beskæftigelseslovgivningens forudsætning om de aktivitetsparates og ressourceforløbsmodtagernes erhvervs- og funktionsevne simpelthen er forkert. Der er i almindelighed ingen erhvervsevne at udvikle. Men under neoliberalt pres er den faktaresistente højrefløj, til og med Socialdemokratiet, bidt af den tanke, at de smerteplagede, gigtsyge, hjerteinfarktramte, nedslidte, angstudtværede, ødelagte bare skal tage sig sammen i løntrykkeriets hellige navn. Det er ren ideologi. Det er noget, de fleste på Christiansborg burde vide. Det kan bare ikke lade sig gøre. Det bedste ville derfor være, om man simpelthen sparede Klinisk Funktion og Sundhedskoordinatorerne væk. Der er sagligt set ikke brug for dem. På den anden side: Man kunne jo alternativt til en afskaffelse foreslå, at der blev ansat nogle sygeplejersker og lægesekretærer i kommunerne til at varetage en ikke.-behandlende sprogfunktion. Så kan de oversætte medicinsk til dansk. Det ville aflaste de praktiserende læger fra nærgående og misforståede spørgsmål fra sagsbehandlere i kommunerne. Hilsen Peter, som hilser nye tanker velkommen (y) |
Sociale Rettigheder v/Jurist & Lektor, cand.jur Louise Schelde Frederiksen
REHABILITERINGSTEAMET - MØDE VED DET GRØNNE EKSAMENSBORD!
Det er sådan mange har det. Og beskriver det, når de skal til møde med rehabiliteringsteamet for at modtage dommen over deres fremtid. En følelse af, ikke bare at skulle forsvare pensum, men retten til en værdig fremtid. For det er det tværfaglige og tværsektorielle rehabiliteringsteam med deltagere fra både social, sundheds og beskæftigelsesområdet samt en læge fra regionen, som den enkelte sygdomsramte skal møde. Derudover den ansvarlige sagsbehandler og en ungevejleder såfremt borger er under 30 år. Rehabiliteringsteamet har ikke afgørelseskompetence, men kan indstille til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og til jobafklaringsforløb i sygedagpengesager. Efterfølgende er det kommunen, der træffe afgørelse på baggrund af indstillingen. Intentionen med etablering af rehabiliteringsteams, som en del af reformen om fleksjob og førtidspension, var et tværfagligt samarbejde, så sygdomsramte kunne få en tilstrækkelig helhedsorienteret behandling. Problemet er dog ofte, at der ikke er etableret et tværfagligt samarbejde og at møder med rehabiliteringsteamet derfor bliver en diskussion mellem fagpersoner om, hvem der har gjort hvad - eller hvem der ikke har gjort noget. Alt imens borger - hovedpersonen - lytter med på sidelinjen. Det er ganske problematisk, når der i praksisfeltet ikke forud for møderne er etableret et solidt tværfagligt samarbejde, som kan sikre de helhedsorienterede indsatser forud for møderne. Den mangel betyder ofte, at møderne bliver brugt til sagsbehandling frem for stillingtagen til et rimeligt fremtidig forsørgelsesgrundlag. Det er ikke på mødet med rehabiliteringsteamet en sag skal belyses. Det skal selvsagt ske forud for mødet, hvis borgeren skal have en rimelig chance for at forsvare sig ved det grønne bord. Fordelagtigt er det således, når de forskellige afdelinger og klinisk funktion/sundhedskoordinator i fællesskab har belyst sagen tilstrækkeligt. Og det gælder i alle sager. Uanset forsørgelsesgrundlag. Sker det, kan vi omvendt og med rette drøfte hvad vil egentlig skal med de lovpligtige rehabiliteringsteam. En sag skal under alle omstændigheder tilstrækkelig belyses. Det er ikke hensigten at borgeren mister den del - det er faktisk en garantiforskrift, som skal overholdes. Og tager vi ansvar her, kunne der med fordel lægges op til, at den enkelte afdeling sammen med fx sundhedskoordinator af egen drift kunne træffe afgørelse om det fremtidige forsørgelsesgrundlag. På den måde kunne den enkelte borger også undgå både måneders og års ventetider på møde med rehabiliteringsteamet og samtidig undgå det grønne eksamensbord. Som organiseringen og lovgivningen er i dag må jeg anbefale, at du får din sag solidt belyst inden møde med rehabiliteringsteamet. Risikoen er ellers sagsbehandlingsforsøg på mødet og efterfølgebde langvarige ressourceforløb eller udsættelse af sagen, som fejlagtigt også anvendes flere steder. Det er ikke rimeligt, at svært syge selv skal være skridtet foran konstant. Men det er den barske virkelighed på grund af velfærdsmodellens systemkompleks. Kærlig hilsen Louise Schelde Frederiksen socialrådgiver og jurist Tak, tilLouise :kram: Hilsen Peter :evil: |
Udviklingsperspektiv vs indstilling til ressourceforløb
https://www.ft.dk/samling/20161/almd...37/1787447.pdf
Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til ordinære arbejdstimer, herunder fleksjob. Ressourceforløbet er for udsatte borgere. Ressourceforløb må ikke trækkes unødigt i langdrag. Borgeren skal inddrages systematisk i forberedelsen af egen sag. Formålet er altid udvikling af arbejdsevnen – ikke dokumentation. Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv Besøg på virksomheder og ”snusepraktikker” kan være et centralt element i et ressourceforløb. Krav om udviklingsperspektiv inden for rimelig periode. Dokumentation i sager om førtidspension Helbredsoplysninger kan i sig selv dokumentere, at der er ret til førtidspension. Helbredsoplysninger kan sammen med øvrige oplysninger om borgerens kompetencer og ressourcer do- kumentere, at der er ret til førtidspension. Resultaterne af indsatser for at udvikle arbejdsevnen gennem ressourceforløb, virksomhedspraktik mv. kan dokumentere, at der er ret til førtidspension. Generelt om ressourceforløb Grundig forberedelse med fokus på borgerens job- og uddannelsesressourcer. Fokus på muligheder og ikke begrænsninger for at udvikle borgerens arbejdsevne. Borgeren skal inddrages og have ejerskab og indflydelse på sit forløb. Der skal være et beskæftigelsesmål for borgeren, der skal sikre fokus i indsatsen. Beskæftigelse og forbedring af helbred supplerer hinanden. Opfølgning er vigtig for et succesfuldt ressourceforløb. Målgruppen for ressourceforløb Hvem er i målgruppen? Mulighederne i den ordinære indsats skal være udtømt inden ressourceforløb Sammenhængen mellem ressourceforløb og fleksjob Det udelukker ikke ressourceforløb, at fleksjob ikke er forsøgt, eller at borgeren ønsker fleksjob frem for ressourceforløb. Sammenhængen mellem ressourceforløb og førtidspension Kan borgeren søge om et ressourceforløb? Klage over ressourceforløb Flytning til en anden kommune Den koordinerende sagsbehandler Alle borgere i ressourceforløb skal have tilknyttet en koordinerende sagsbehandler Efter rehabiliteringsmødet Udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel Tilbud på tværs af sektorer Hilsen Peter :confused::evil: |
Boostet.
Hilsen Peter |
Du skal ikke tro, men du skal vide. LÆS og FØLG
Marianne Stein, Socialrådgivers råd.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=39243 https://mailchi.mp/2f712a870dd8/jobc...g?e=941580e1b0 https://mariannestein.dk Hilsen Peter (y) |
Et brev fra virkeligheden... Klinisk Funktion
Brev til Klinisk Funktion
Kære Klinisk funktion Jeg har mange gange de sidste 10 år klaget over, at Klinisk Funktion ikke inddrager psykiatere i arbejdet som sundhedskoordinatorer i de konkrete sager i kommunerne, hvilket tydeligvis kan mærkes på møderne i REHAB – hvor f.eks. for længst pensionerede ort.pæd. kir. overlæger skal sidde og vejlede i sager, hvor baggrunder er af ren psykiatrisk karakter. Hvem er jeg! Jeg blev uddannet soc.rådg. medio 1970’erne og har været chef i mange år bl.a. arbejdsmarkedschef. De sidste 10 år været partsrepræsentant med mellem godt 80 løbende sager og nu p.t. godt 30 løbende sager, og har siddet i fagudvalget som kom.best.medl. indtil 31. dec. 2021. I Haderslev Kommune bevilger man siden medio 2019 ca. 60 % af det antal førtidspensioner, som man burde bevilge iflg. statistikken på landsplan – og uddannelsesniveauet er meget lavt i kommunen. De sager jeg har pt. er næste alle meget tunge sager med psykiatrisk bagrund, hvor borgerne har været i systemet mellem 5 år og altid – op til 33 år. En konkret sag Knap 43’årig XXXXXXXXXX – gift med en landmand - med 2 børn. Hun er desværre alvorligt psykisk syg. Det har hun været, siden hun fik børn – men det er blevet værre og værre - men hun er aldrig blevet udredt og har ingen konkret diagnose m.v. Hun fik den 3. april 2018 tilkendt et 4’årigt ressourceforløb, og har siden konsulteret lokalpsykiatrien, men har stadig ikke en diagnose – får ingen medicin. Nu har lokalpsykiatrien afsluttet hende, for hun har det så dårligt, at de ikke kan hjælpe hende siger de og dermed ej heller udrede hende. For mig er det pinligt amatøragtigt, at man går i gang med at behandle en borger, før man ved, hvad hun fejler, og det ved man stadig ikke. Nu skal sagen så i REHAB igen, hvor resultatet er givet på forhånd – et nyt ressourceforløb: Jeg er ikke i tvivl om, at pgl. skal have tilkendt en førtidspension, fordi hun har det ganske forfærdeligt, men at søge om en førtidspension på det foreliggende grundlag, vil være ren tidsspilde, når hun ikke er udredt. Jeg har derfor anmodet om, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring, men det skal Klinisk Funktion give lov til siger forvaltningen – se vedhæftede. Jeg skal derfor anmode om, at Klinisk Funktion giver herværende Jobcenter tilladelse til at indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring vedr. XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX, født XXXXXX-, for nu er der spildt tid nok i den sag. Jeg skal også benytte lejligheden til at klage over Klinisk Funktion i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren udtalte følgende på REHAB-mødet den 3. april 2018 - sundhedskoordinator var Lis Sahl Andersen: ”Hvad fejler du egentlig, for du ser ikke syg ud”: En så amatøragtig og pinlig bemærkning, at pgl. aldrig igen burde have lov til at varetage funktionen som sundhedskoordinator. Hilsen Peter :evil: |
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.
Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet Hilsen Peter |
Hvornår er der et udviklingsperspektiv og hvornår er der ikke set i forhold til arbej
https://sociale-rettigheder.dk/hvorn...ZlkQOR2ejelIHg
Principafgørelse 58-18 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/10049 Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 58-18 konkret forholdt sig til, hvornår der kan være tale om et udviklingsperspektiv, der har betydning for arbejdsevnen, og dermed samtidig giver ret til et ressourceforløb. Og hvornår et udviklingsperspektiv udelukkende har betydning for en livskvalitet og dermed giver ret til en førtidspension frem for et ressourceforløb. Hvad er afgørende i Ankestyrelsens principafgørelse: “Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx: der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand, der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne, det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb, der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet. Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx: der er relevante behandlingsmuligheder, borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau, manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation, det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler. Intet udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ret til førtidspension.” Det skal bemærkes, at Ankestyrelsens liste ikke er udtømmende. Andre omstændigheder skal således også fortolkes ind i lovgivningens kontekst. Listen har dog afgørende betydning for forvaltningen i praksis. Nedenfor er nævnt nogle af Ankestyrelsens eksempler på, hvordan grænserne for et udviklingsperspektiv skal fortolkes. “I sag nr. 1 (18-49284) havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad). Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt. I sag nr. 2 (18-46639) var borgeren mentalt retarderet i middelsvær grad med tics og ritualiserede handlinger, samt nedsat kapacitet ved stress og uro. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Helbredstilstanden var stationær og uden behandlingsmuligheder. Yderligere pædagogisk støtte kunne føre til bedring af livskvaliteten, og deltagelse i det påbegyndte STU forløb ville muligvis føre til udvikling af kompetencer og færdigheder i basale dagligdags ting og dermed forhøje hendes livskvalitet. Der var dog ikke en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kunne forbedres. I sag nr. 3 (18-50165) led borgeren bl.a. af kronisk alkoholisme, tilbagevendende depressioner, følger efter apopleksi (blodprop i hjernen) i form af nedsat kraft i venstre arm og ben samt dårlig kortidshukommelse og KOL. Følgerne efter blodprop og især hans KOL påvirkede arbejdsevnen meget. Lungefunktionen var væsentligt nedsat, og han led af hyppige lungeinfektioner. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. De lægelige oplysninger beskrev samlet en meget dårlig helbredstilstand. Borgeren havde forsøgt alkoholbehandling flere gange uden succes. Rygestop ville ikke kunne forbedre borgerens nuværende ringe lungefunktion. Hans arbejdsevne ville ikke kunne udvikles ved at træne stabilt fremmøde, idet borgeren havde dette, når han ikke var syg pga. hyppige lungeinfektioner. I sag nr. 4 (18-53915) led borgeren af generaliseret angst, panikangst, periodisk depression samt ængstelig og tvangspræget personlighedsstruktur. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen. Hendes helbredstilstand og funktionsniveau var ikke bedret siden 2012 på trods af utallige psykiatriske behandlinger. Det blev vurderet, at deltagelse i arbejdsafklarende forløb ville være kontraindiceret og kunne forværre hendes tilstand. Ikke utvivlsomt at borger ikke opfylder betingelser for førtidspension/ sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet I sag nr. 5 (18-47715) kom borgeren som flygtning til Danmark i 1989. Han led af PTSD, lettere angst og depressionslidelse, samt smerter i nakke og ryg. Han havde senest været på arbejdsmarkedet i 1998. Han blev vurderet til mest at være motiveret for et behandlingsforløb i forhold til tilkendelse af førtidspension. Borgeren oplyste selv, at han psykisk ikke var i stand til at deltage i behandlingsforløb. Borgeren havde været i mange beskæftigelsesrettede tilbud. Han kunne ikke klare sig på dansk. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder oplysninger om borgerens helbred, de beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren havde deltaget i, samt hans lange fravær fra arbejdsmarkedet, at det ikke var utvivlsomt, at han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og at kommunen derfor skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om eventuel ret til førtidspension blev truffet.” Og et eksempel, hvor der kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til et arbejdsmarked. “Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ikke ret til førtidspension I sag nr. 6 (18-48447) led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.” Ankestyrelsens principafgørelser er retskilder, der kan anvendes til den gode juridiske drøftelse og har samtidig stor betydning for den løbende sagsprogression. Det er ikke kun interessant for fagpersoner, men også for personer, der fx modtager sygedagpenge, ressourceforløb eller er visiteret til et fleksjob. Denne afgørelse har særlig stor betydning for, hvordan vi udover et udviklingsperspektiv af arbejdsevnen også skal forstå det fleksible målgruppesystem og visitere til rette målgruppe og forsørgelsesgrundlag hurtigst muligt. — Kærlig hilsen Louise Schelde Frederiksen Socialrådgiver, jurist – Lektor, cand.jur https://sociale-rettigheder.dk www.socialjuridiskinstitut.dk www.learnnow.dk TAK til Louise:kram: Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:34. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension