Prøver lige Eva Kjer Hansen igen
 

Idet jeg henviser til tidligere henvendelser omkring bevidst overtrædelse af regler og beføjelser i Odense Kommune, har jeg netop opdaget nedenstående dokument fra 2004.

Jeg kan af dette dokument udlede, at du som socialminister har været bekendt med problemstillingerne i 2004. De samme problemer er aktuelle nu 3 år senere.

Vil du som socialminister foretage dig noget konkret nu, eller??????

Kan det være rigtigt, at kommunerne kan sidde jeres vejledninger overhørigt?

Svar imødeses snarest

Med venlig hilsen

Lena Michelsen

------------

SOCIALMINISTERIET



Bent Johannesen
Hans Knudsens Plads 1, 4 Dør 741
2100 København Ø



Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dato: 1 1 AUG 2004


Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
J.nr. 042-1621



Kære Bent Johannesen

Jeg har modtaget Deres brev til den tidligere socialminister vedrørende kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension.

I brevet refererer De en udtalelse fra den tidligere socialminister. Jeg er na*turligvis helt enig i, at der skal skrides ind overfor kommuner, som generelt administrerer i strid med reglerne.

Hverken jeg som socialminister eller Socialministeriet har imidlertid mulig*hed for at gribe ind i enkeltsager. I stedet bør man som borger anke afgørel*sen til det sociale nævn.

De har vedlagt en række eksempler på sager, hvori De mener, at lægekonsu*lenten har haft en forkert rolle. Jeg er enig med Dem i, at en række af de citerede udtalelser fra lægekonsulenter er upassende og ligger ud over, hvad der bør være lægekonsulentens rolle.

Det afgørende er imidlertid, om den konkrete udtalelse har betydning for den afgørelse, der træffes af kommunen. Det forhold, at der er overensstemmelse mellem lægekonsulentens udtalelse og kommunens efterfølgende afgørelse, betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag. Det afgørende er jo, at kommunen træffer en afgørelse, der er i overensstemmel*se med det dokumentationsgrundlag, der er indhentet.

Når der findes sådanne eksempler på, at lægekonsulenter udtaler sig ud over det de er ansat til, er det altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at sagen og den efterfølgende afgørelse er forkert. Lægekonsulenten er ansat af kommu*nen, og det er derfor kommunen som arbejdsgiver, der bør gribe ind, hvis en medarbejder ikke udfører arbejdet i overensstemmelse med jobfunktionen. På denne måde er der ingen forskel mellem f.eks. sagsbehandlere og læge*konsulenter.

Det hører også med til billedet, at en lang række af de vedlagte udtalelser er af ældre dato, hvor hovedparten ligger før Socialministeriets seneste udsen*delse af vejledende retningslinier for lægekonsulenternes rolle i sager om førtidspension den 21. marts 2003.

Socialministeriet har allerede gjort kraftigt opmærksom på, hvilken rolle lægekonsulenterne bør have, og kommunerne kan derfor ikke være i tvivl herom. Sagerne er dermed næppe repræsentative for den måde, lægekonsu*lenterne generelt udtaler sig på i dag.

Da jeg ikke har mulighed for at vurdere, om kommunerne i de enkelte sager rent faktisk har truffet afgørelser på et forkert grundlag, mener jeg heller ikke, at der er grundlag for en konkret henvendelse til kommunerne.

I stedet vil jeg opfordre til, at man som borger anker afgørelsen til det sociale nævn, hvis man mener, at speciallægen eller lægekonsulenten har haft en forkert rolle - fx hvis kommunen ikke ser bort fra den pågældendes vurde*ring af berettigelsen til førtidspension og måske endda direkte anfører dette som en del af begrundelsen ved sagens afgørelse.

Det sociale nævn er ikke bundet af undersøgende lægers eller andres vurde*ring af erhvervsevnenedsættelsen, idet nævnet foretager en selvstændig vur*dering af sagen.

Endelig skal det bemærkes, at jeg naturligvis følger udviklingen på området nøje.

Med venlig hilsen

Eva Kjer Hansen