K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Den nyttige viden vi alle har (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=39)
-   -   skulle vi ikke overveje at lave en brochure om alt den nyttige viden vi har? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=22850)

Evaave 11-05-2012 21:44

skulle vi ikke overveje at lave en brochure om alt den nyttige viden vi har?
 
Hej alle I søde K10'er

Jeg går lidt rundt med en tanke.

Jeg har gennem mine 10 år på kontanthjælp lært mangt og meget og lære til stadighed en masse nyttigt.

Mange af jer der skriver herinde har lært på den hårde måde og derfor kan I idag hjælpe og vejlede andre i deres situationer. Det er jo en kæmpe stor glæde og ikke mindst en enorm videns base.

Jeg ville have ønsket, at jeg kendte til K10 længe før end mit kendskab tilbage i 2009. Havde jeg haft kendskab til denne side noget før, så havde jeg måske været afklaret idag.

Så min tanke er, at hvis nogen evt. kunne have lyst og synes det er en god ide, så være med til at lave en brochure, der er let forståelig og spækket med nyttig viden til kommende fleksjobbere og førtidspensioner. En brochure, som hvis vi er heldige kan ligges hos div. sagsbehandlere/kommuner og hvis ikke der, så hos læger, psykologer, psykiatere o.lign. relevante steder.

Når vi lever i et samfund, hvor det gøres så svært at få den hjælp vi har ret til, så må vi tage skeen i egen hånd og hjælpe hinanden ned af de snørklede stier vi sendes ud på.

Når mennesker rammes af sygdom og andet og kommer på sygedagpenge og kontanthjælp, så aner de færreste af os, hvilke rettigheder vi egentlig har og nogle kommuner sylter vores sager i årevis og det er ikke retfærdigt.

Jeg er sikker på, at hvis jeg havde fået en sådan brochure i hånden for 10 år siden, så havde mit liv været anderledes i dag.

Hvad tænker du om den idé?

venligst fra Eva

stribe 11-05-2012 21:57

alletiders ide..måske jeg kan være behjælpelig m.at finde et par sponsorer til materiale osv..........bare en tanke..ville også ønske jeg havde kendt det før..alle vil gerne hjælpe og ingen dømmer..det er super:kram:

Maja44 11-05-2012 22:08

hey - du har fat i noget rigtigt - men men men - tingene ændrer sig og lovene bliver lavet om og der kommer nye principafgørelser hele tiden, så den brochure vil meget hurtigt blive forældet.

Netop derfor er vores forum her så værdifuldt :)

Men jeg synes det ville være fantastisk hvis vi kunne få udbredt kendskabet til k10.dk ???

Aner bare ikke hvordan det skal gøres?

Måske hvis nogen lavede en side herinde som var lige til at printe ud, så kunne vi allesammen dele ud og hænge op rundt omkring? og her er det vigtigt at understrege det er gratis, man er anonym og man kan nøjes med at læse om alle andre hvis man hellere vil det.... ;)

Jeg oplever tit, at når jeg anbefaler siden til nogen, så glemmer de det igen - men hvis jeg nu havde et eller andet og stikke i hånden på dem så ville de måske huske det. Oplever også tit at der går både halve og hele år og så spørger de selv - du sagde engang noget med en side - hvad var det nu den hed....

Idé ???

stribe 11-05-2012 22:20

jeg har en ide,måske god - måske ikke..fair nok..jeg ved ikke hvor mange revaer og smerteklinikker der er i dk..det var måske en ide,at reklamere lidt der...biblioteker og egne læger tror jeg blir uoverskueligt..men det var bare en tanke

Vovse 11-05-2012 22:53

Måske er der noget her i kan bruge: http://www.k10.dk/group.php?groupid=72

Evaave 11-05-2012 23:43

Alle ideer er meget mere end velkomne.

Det er rigtigt, at der kommer en ny reform og det har jeg også haft i tankerne, men der må stadigvæk være nogle generelle vilkår og rettigheder som består. Måske er det en god ide at vente til reformen er vedtaget?

Som jeg kan forstå det, så bliver det således, at mennesker over 40 år kan søge pension på samme vilkår som nu, men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Synes det ville være rigtig godt med en eller form for oplysnings brochure, hvor man bl.a kan slå op i en kort ordliste med de mest relevante og vigtige oplysninger, så som hvad en speciallægeerklæring er, hvad en statusrapport er, progressionsrapport, §17 vs. §18, fleksjob vs. pension, at når man søger en pension så er det ikke nok bare at sige det til en SB, men at man skal søge det via et brev osv osv osv....alle de der ting, som man ikke ved en disse om.

En af de største problematikker i at skulle lave den slags er selvfølgelig penge til at printe de brochure, men måske måske måske, man kunne presse politikkerne/kommunerne til at finansiere noget af det med henvisning til rettigheder...måske man også kunne søge noget fond hos menneskerettigheds kommisionen, ved ikke om det er lidt naivt at tro, men det er måske værd at undersøge.

Hvis en brochure er for omfattende og besværlig i forhold til at love og regler ændre sig fra tid til anden, så må målet jo være at udbrede denne side. Så her ville det være fedt at snakke med webmaster om at designe plakater, flyers og visitkort, som man kunne ligge rundt omkring i landet, som I også er inde på. Der er jo ikke grænser for, hvor man kunne ligge og hænge den slags op henne. Det er jo bare om at spørge, der hvor kommer hen. Jeg er f.eks. sikker på at jeg gerne må ligge nogle visitkort hos min læge f.eks. Og ja biblioteker er jo helt klart oplagt og det samme hos psykiatrifonden, psykiatriske afdelinger, hospitaler, smerteklinikker, advokater, advokathjælpen osv osv....skriv endelig andre steder op.

Jeg synes bare det er rigtig vigtigt at vi spreder budskabet om, at der er hjælp at hente og steder at få hjælp, når vi ikke ved hvad vi skal gøre og vi ikke ved hvilke rettigheder vi har, for det er i hvert fald ikke noget div. SB'er fortæller om frivilligt og spørger man endeligt om hvilke rettigheder man har eller antyder hvilke rettigheder man har, så får man ofte løftede pegefingre om at det skal man ikke sætte næsen op efter eller tro man kan få den hjælp man rent faktisk har krav på, det er helt klart min egen dyrkøbte erfaring og hører det også fra andre.

:kram:

LUM 12-05-2012 01:50

Citat:

Oprindeligt indsendt af Evaave (Send 222903)
Synes det ville være rigtig godt med en eller form for oplysnings brochure, hvor man bl.a kan slå op i en kort ordliste med de mest relevante og vigtige oplysninger, så som hvad en speciallægeerklæring er, hvad en statusrapport er, progressionsrapport, §17 vs. §18, fleksjob vs. pension, at når man søger en pension så er det ikke nok bare at sige det til en SB, men at man skal søge det via et brev osv osv osv....alle de der ting, som man ikke ved en disse om.

Ikke for at mase dig (eller andre) under en stor fed træsko med en hundebæ under, og undskylder på forhånd hvis nogen får den følelse, det er ikke min mening, men:

Det kan IKKE laves så kort som til en brochure det er fysisk umulijus og da overhovedet slet ikke hvis den skal dække lige fra sygemelding over revalidering og fleks til FP, det er en ret tyk bog selv bare for den aller mest grundlæggende viden.
Faktisk eksistere det allerede, men det er altså små BØGER og det er specifikt kun til sygedagpenge kun fleks osv osv til rimelig overkommelig penge endda i forskellige 2 versioner (udbydere) og de opdateres hvert år.

Jeg kan kun huske hvad den ene af dem hedder xxx (fx sygedagpenge) loven i praksis.

Nogle ganske geniale bøger for nybegyndere (jeg har selv haft glæde af dem) og i den ene af dem (en gaaaaamel årgang *ss* og nej husker ikke om det er den ene eller den anden) nævnes k10 faktisk under listen med links til nyttige sider.

Jeg ramlede tilfældigt ind i den ene på bibliotekets bogsalg (hvor de sælger de gamle udgåede bøger) i sin tid, og søgte lidt rundt hvor jeg så fandt xxx-loven i praksis, hvilket er den jeg havde mest glæde af (mere uddybende på forstlig DANSK og mere overskuelig, end den anden, sys jeg)
Så jeg gik på bib for at låne den, men ak og ve den havde de sandelig ikke, ej heller den anden, og de ville IKKE hente den hjem for den var intet sted i databasen, så de ville selv skulle købe den, nej det er emnerne ikke fine nok til, for de havde andre i serien bare ikke lige for syge *læs en masse bandeord indeholdende bla diskrimanition*
Så gik jeg i boghandlen i en større by, men igen forgæves, dog kunne (og ville) de bestille den hjem, men det kunne jeg jo lige så godt have siddet hjemme og have gjort på nettet, og så oven i få den leveret til døren.

Jeg ved vi på k10 før har haft gang i debatten om synliggørelse (måske en eller anden super husker/søger kan finde den??) og det blev vist nok til en falyers enighed, altså hvor vi bare printede et stykke papir eller 100 ud og smed dem hvor vi mente det var relevant (man spørger naturligvis om lov ;) )

Men vi må ikke glemme bagsiden af medaljen nok sider vi her og råber hurra for en side som k10, men det er altså LANGT fra alle der er enig i det synspunkt, mange går og tror k10 er her for at vi skal lære hinanden at SNYDE os i gennem til en uberettiget FP (og andre ydelser) og en del vil forsøge at tjekke det efter på inden den ene eller anden, mere eller mindre ubehagelige/uheldige måde, så man skal tænke sig om, med hvor k10 gøres synlig *ss*

Men ellers er billedet i toppen af skærmen, bare med www.k10.dk på, som udgangspunkt nok, for er man i målgruppen og får/ser sådan et kort vil det vække en hvis interesse og samtidig holde en del af de mere uheldige "bolde" væk, for de er jo ikke i målgruppen.... Det er i hvert fald hvad jeg tænker.
Og vil man virkelig gøre noget ud af det (og har råd) kan man jo bestille og købe dem som visitkort ved stort set et hvert trykkeri ;)

Vovse 12-05-2012 13:46

Så vidt jeg husker er der brugere, som har sat et opslag om K10 på en opslagstavle på kommunen.
Kort efter var det fjernet.

Jeg tror det er utopi, at forvente, at kommunerne vil hjælpe med, at sprede kendskabet til K10.

Det kan jo ses i flere af de sager på K10, som ikke er kørt efter bogen, at det har været til kommunens fordel, at borgeren ikke har haft kendskab til sine muligheder og rettigheder.

Evaave 12-05-2012 15:35

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 222945)
Så vidt jeg husker er der brugere, som har sat et opslag om K10 på en opslagstavle på kommunen.
Kort efter var det fjernet.

Jeg tror det er utopi, at forvente, at kommunerne vil hjælpe med, at sprede kendskabet til K10.

Det kan jo ses i flere af de sager på K10, som ikke er kørt efter bogen, at det har været til kommunens fordel, at borgeren ikke har haft kendskab til sine muligheder og rettigheder.

Jeg regner egentlig heller ikke med at kommunen ligefrem vil reklamere for den slags. Jeg synes dog denne her debat er spændende. Så spændende at det er medierelevant.

Jeg er træt af at blive truet med dit og dat efter, at jeg er blevet bekendtgjort med de rettigheder, jeg rent faktisk har.

Vi skal IKKE være bange for kommunen.

Jeg troede naivt i fordums tid at kommunen var min offentlige "advokat" og hjælper, men jeg er blevet meget meget klogere siden.

Jeg kan sagtens følge din tanke også LUM med at det nødigt skulle blive sådan at K10 skulle gøres til skamme og en side, hvor SNYDERE henvender sig. Når det så er sagt, så skal man være en fantastisk skuespiller idag og løgner, hvis man skal kunne opnå en FP på ren snyd, det er jo nærmest umuligt i forvejen at få en berettiget FP med dokumenteret lægepapir mm.

Jeg synes det er på tide, at vi ikke viser vores frygt overfor kommunerne og åbner op for debatten og at der etableres synlige steder, hvor man kan få den rette hjælp til at få den rette hjælp;)

Det kan ikke passe at mennesker så som mig selv skal gå uafklaret rundt i 10 år og ikke være klar over, hvor man skal/kan opsøge hjælp til at få den rette behandling.

Som du selv siger LUM, selv på bibliotekerne kan det være svært at få de bøger man kan bruge. Jeg har én gang forsøgt mig på biblioteket for at finde en let læselig bog om mine rettigheder og det lykkedes mig ikke.

Jeg synes meget af det, der står skrevet i lovbøger er ren volapyk i mine øre og man skal nærmest juristuddannes før man forstår det fagsprog.

Der kan jo ikke være noget galt i at man synliggøre den ret vi alle hver og en har?

Som sagt så ville jeg i den grad have ønsket, at jeg havde vidst noget mere om mine rettigheder for mange år siden.

Jeg er som menneske ved at gå fuldstændigt op i sømmene fordi jeg er blevet tæsket rundt i alt for mange år eller henlagt om man vil.

Jeg synes stadigvæk at det ville være en god ide enten at synliggøre K10 eller lave en lille brochure med de aller vigtigste oplysninger. Det skal ikke være nogen svær eller tung eller mega lang skrivelse, men blot nogle korte oplysninger om hvad man kan gøre, hvis man er eller bliver ramt i en sådan grad at man enten ikke kan have et almindeligt fuldtids eller deltidjob eller arbejde i det hele taget.

I en sådan brochure kan man jo f.eks. skrive at det er vigtigt at man relativt hurtigt beder om en lægelig vurdering af ens tilstand og at man gemmer samtlige papir fra div. instanser. Det er blot små ting, som jeg ikke selv har tænkt på før for et par år siden, men som er aller hullens vigtigt i det lange løb.

:kram:

Webmaster 12-05-2012 16:17

Nu burde en side som K10 jo i bund og grund være en side som kommunerne selv havde oprettet...så folk kan få den hjælp de er berettiget til...men det er jo nok utopi at tro at det ville kunne lade sig gøre...

Det at enkelte udenfor K10 siger at folk herinde bare snyder og lære at snyde systemet....tja det er jo folk som ikke ved bedre og det er mennesker som ikke har sat sig ind i hvad der er på denne side...

Folk der står midt i at skulle søge en pension eller fleksjob ved jo godt at man ikke bare kan gå op og sige....tak jeg vil gerne have og vupti,,,så får man sådan et...der er så mange ting der skal med i sådan en sag at det mere eller mindre er umuligt at snyde systemet...

Hvis man ved hvad man skal igennem...hvem skulle så ville prøve at snyde...det er jo helt hen i vejret...

Så jeg mener virkelige ikke at man skal være bange for dem...

Hvis der er nogle der ønsker at lave noget tekst...evt med gode råd og ting man "har behov" for at vide når ens sag ikke helt går som den skal....så skal jeg gerne lave en side med det her på K10...

Der mangler faktisk en "fast" side med ting som....Aflevere ting selv og husk at få en kvittering, du har ret til aktindsigt og skal have den inden for 10 dage osv osv osv

Det er jo rigtigt nok at regler og love ændre sig hele tiden....men man kunne sagtens lave noget som er mere overordnet og så evt med henvisninger til hvor man kan læse/finde mere om emnet...

Så hvis der er nogle som vil lave sådan en tekst med gode råd og den slags....så skal jeg gerne lave det som en fast side her på K10...

Folk kan så evt printer den ud hvis det er det de ønsker...

Selvfølgelig kan man ikke få alt med som Lum skriver...men de mere overordnet gode råd kan man godt få ind i en tekst der ikke er flere km lang...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:23.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension