K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Hjælpemidler til handicappede (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=40)
-   -   Invalidebil/trivselsbil (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4678)

Abraxus 24-09-2012 19:20

Nogen der kender svaret på dette?

phhmw 21-02-2013 18:36

Ny bilguide fra RYK
 
http://www.ryk.dk/bilguide_forside

Hvor man også kan købe "On the Road Again - efter en rygmarvsskade"

"En flot portrætbog med fokus på BILEN. Bilister med bevægelseshandicap vil blive inspireret, og professionelle kan hente menneskelig indsigt og nyttig viden i RYKs bog: ON THE ROAD AGAIN – - efter en rygmarvsskade. Gennem 16 portrætter berettes om en variation af praktiske løsninger og bilens personlige betydning, når man til daglig er begrænset af kørestolens hastighed og distance. Portrætterne varierer mellem lange interviews og korte, personlige statements. Bogen er illustreret af fotograf Mads Eneqvist, der har fundet spændende locations til de mange og flotte helsidefotos."

Hilsen Peter ;)

KBR 28-02-2013 20:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af Abraxus (Send 242177)
Jeg er ikke med på hvad forskellen mellem en bevilget erhvervsbil og trivselsbil?

En erhvervsbil kan man fåbevilliget, hvis man er i arbejde eller under uddannelse f.eks. for at du ikke er udtrættet, når du når frem til arbejde/uddannelses sted. Det kan man måske blive med offentlig transport. Trivselsbil søges, hvis man er ude af arbejdsmarkedet, og er vanskeligere, at få tildelt.

phhmw 04-03-2013 12:39

Anvendelse af overskud ved salg af handicapbil
 
http://www.dukh.dk/netradgivning/tra...af-handicapbil

"Nej, I må ikke selv bestemme, hvordan pengene I får for den gamle bil skal bruges. I kan ikke bare disponere over disse penge til at købe en dyrere bil for.
Hvis I selv har lagt penge oveni bevillingen på den gamle bil og købt en dyrere bil, har I imidlertid krav på at få en forholdsmæssig del af provenuet som I kan bruge som I vil, herunder til at købe en dyrere bil for."

Hilsen Peter ;)

LM Fyn 04-05-2013 15:08

Citat:

Oprindeligt indsendt af Stoktoft (Send 26851)
Hej Allesammen :)

Da jeg formoder, at andre måske kunne være interesseret i emnet invalidebil/trivselsbil, starter jeg denne tråd.

I forbindelse med min egen søgen efter oplysninger, om hvordan det foregår når man søger invalidebil, har jeg kun kunnet finde love og paragraffer, men desværre ingenting der kunne beskrive hele processen, og hvad man skal igennem.

Jeg har dags dato været ved min egen læge, for at være sikker på, at hun støtter mig i ansøgningen om invalidebil, jeg har da fundet ud af, at egen læge bliver spurgt, f.eks. om en generel helbredsattest. Forskellige personer har anbefalet mig at søge om dytten, der i blandt ergoterapeut, fys osv.

I morgen mellem kl. 8 og 9 starter jeg med ansøgningen, da ergoterapeuten der har med bilansøgning at gøre har telefontid.

I denne tråd vil jeg løbende fortælle hvad der sker, og hvad jeg bliver trukket igennem;). Dette gør jeg for at andre forhåbentlig kan få gavn af det, og fordi jeg vil blive glad for input fra andre der måske har erfaringer med området.

Jeg ansøger om en bil på det trivselsmæssige grundlag, d.v.s. at jeg ikke skal bruge den til arbejde eller uddannelse, men udelukkende til trivselsmæssige forhold, så som fritid, behandlinger, familiebesøg, læge, frisør, kørsel med børn og så videre.

Jeg håber I kan få gavn af dette, og jeg vil gøre mit bedste for at beskrive det hele så alle kan forstå det, ellers må i jo spørge.:confused:

Det kan jo gå hen og blive et negativt resultat, men jeg håber i kan bruge mine beskrivelser alligevel.

:kram: til jer alle

Stoktoft



Hej

Jeg skal til denne samtale her i starten af juni, så jeg følger din tråd, for jeg skal bruge den til det samme som dig :)

phhmw 05-05-2013 22:14

Bilvejldning Tjekliste for konsulent
 
http://hmi.dk/default.aspx?id=800&dummy=1#ta_wkufm

OBS!
Dette er en ældre afsluttet tråd, som jeg bruger til at samle alle relevante faktuelle love og regler i.


Checkliste:

Funktionsevnen
Diagnose?

Beskrivelse af funktionsnedsættelsen:
Hvor langt kan brugeren gå?
Hvordan er gangen?
Bruges der stok, rollator eller andet ved gang?
Bruges der kørestol?
Hvilken slags kørestol?
- Manuel transportkørestol
- Manuel kørestol
- Elektrisk kørestol
Kan brugeren forflytte sig fra kørestol og over på et bilsæde?
Hvordan er prognosen for de næste 6 år?
Behov for bil
Hvad skal bilen bruges til?
Erhverv?
Uddannelse?
Trivsel?
Hvem skal bruge bilen og hvor ofte?

Hvor er boligen placeret i forhold til transportbehov?
Job eller uddannelse:
Afstand?
Antal timer om ugen?
Nærmeste offentlige transport:
Afstand fra bopæl?
Kan offentlig transport anvendes til at komme på arbejde eller på uddannelse?
Hvor lang tid ville det tage?
Fritidsaktiviteter:
Nævn hvilke fritidsaktiviteter, hvor ofte brugeren deltager i dem, og hvor langt væk de er.
Kan offentlig transport anvendes til fritidsaktiviteterne?
Hvor lang tid ville det tage?
Indkøb:
Beskriv indkøbsmønster – hvor foretages daglige indkøb, og hvor langt væk foregår de?
Kan offentlig transport anvendes til indkøb?
Hvor lang tid ville det tage?
Lægebesøg:
Hvor langt er der til lægen?
Hvor ofte foretages lægebesøg?
Kan offentlig transport anvendes til lægebesøg?
Hvor lang tid ville det tage?
Besøg hos familie og venner:
Hvor ofte besøges familie og venner?
Kan offentlig transport bruges til besøgene?
Hvor lang tid ville det tage?
Skal der hjælpemidler med i bilen?
Hvilke?
Aktiviteter i forbindelse med at anvende bil – undersøgelse af krav til bilen
Er der påtegninger i brugerens kørekort?
Hvilke?
Hvordan kommer brugeren ind og ud af bilen? I forbindelse med afprøvning, tjek følgende punkter og beskriv krav:
Sædehøjde og sædets placering i bilen – sidder sædet godt til brugeren?
Pladsforhold under rattet – er der plads nok til benene?
Indstigningskant – kan brugeren komme hen over den?
Dørens størrelse, åbning, plads og greb – kan brugeren lukke døren?
Sikkerhedssele – kan brugeren betjene den?
Udsyn og indretning:
Udsyn fra førerplads – er det godt for brugeren?
Placering af rattet – kan brugeren betjene det?
Kontakterne på instrumentbrættet – kan brugeren nå dem og betjene dem?
Kan brugeren åbne og lukke vinduerne?
Kan brugeren indstille spejlene?
Bilsædet:
Sidder brugeren godt og stabilt i sædet?
Kan sædet indstilles, så kørestillingen kan varieres, og magter brugeren det?
Er der behov for et drejesæde?
Bagagerum:
Skal brugeren medbringe hjælpemidler eller andet i bagagerum?
Kan brugeren gå fra bagagerum til førersæde?
Kan brugeren læsse tingene ind over bagagerumskanten?
Er læssehøjden passende?
Er der plads nok i bagagerummet til hjælpemidlerne?
Andre relevante oplysninger
Diagnose?
Hørelse?
Syn?
Kognitiv funktion?
Hvilke ressourcer har brugeren i forhold til at anskaffe og køre bil?

Analyse og vurdering
Fundene i undersøgelsen listes op – derved fremkommer krav til bil og til indretningen.
De fundne krav vurderes, og bilmarkedet undersøges med henblik på at finde den billigst egnede bil. De nødvendige indretninger beskrives.

Forslag til løsning
Der kan være flere løsninger at vælge imellem – løsningerne prioriteres. Den endelige løsning findes ved afprøvning i praksis.
Til top
Spørgeskema til ansøger

Download Spørgeskema til ansøger i Word-format her (åbner nyt vindue)

Formålet med dette skema er at sikre, at ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af sagen bliver så korrekt som muligt.

Hilsen Peter ;)

phhmw 26-05-2013 09:07

Velkommen til bil.socialstyrelsen.dk
 
http://bil.socialstyrelsen.dk/

Netværket bil.socialstyrelsen.dk er et fagligt forum for terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §114 dvs. støtte til køb af bil til personer med nedsat funktionsevne.

Formålet med netværket er at stille en platform til rådighed, så deltagerne får let adgang til:
videns- og erfaringsudveksling
samlet information på området
juridisk bistand.

Venligst ingen videre debat på denne gamle tråd!

Den bliver brugt til at indsamle faktuel viden om §114.

Hilsen Peter ;)

phhmw 09-06-2013 20:28

Tro og love-erklæring bla §100 lægeerklæring betaling
 
https://www.retsinformation.dk/Forms...d=139224&exp=1

"Stk. 3. Ved genbevilling efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor afgørelse træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger i forbindelse med ansøgning og genbevilling af bil. Proceduren kan anvendes, hvis ansøgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsen sidst traf afgørelse om støtte til køb af bil, og ansøgeren underskriver en tro og love-erklæring herom."

Baggrund
http://scleroseforeningen.dk/netraad...se-af-kørekort

Jeg lider af dissemineret sclerose. Jeg fik det konstateret som 16 årig men lever godt og er i fuldtidsarbejde. Nu har jeg lige skulle forny mit kørekort. Det har jeg tidligere fået gjort - uden omkostninger - men da jeg kom til lægen denne gang kostede det 500 kr. Jeg er netop kommet fra sygehuset, hvor sygeplejersken synes det lød mærkeligt, når man nu har en kronisk sygdom. Er det nye regler, der er vedtaget?"

http://scleroseforeningen.dk/merudgifter-pga-handicap

Bedste hilsner
Peter ;)

Venligst ingen debat i denne gamle tråd. Vidensbank.

phhmw 03-07-2013 15:28

Vægttab ved ansøgning til invalidebil...
 
Varigt nedsat funktionsevne - og betydningen af overvægt

For at få støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling.

En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen, hvis det har betydning for funktionsevnen.

Ved vurderingen af, om overvægt i sager efter serviceloven er en varig lidelse uden mulighed for behandling, kan der som udgangspunkt lægges vægt på mulighederne for behandling af overvægt under forudsætninger, som er nærmere beskrevet i Principafgørelsen.

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...ni/083-13.aspx

"Det skal være dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på funktionsevnen"

Hilsen Peter :confused:

Venligst ingen debat, da tråden er gammel og bruges som vidensbank. ;)

popiae 03-07-2013 22:22

Ligesom der også skal forelægge en relevant behandlingsmulighed/plan for evt vægttab.

VH Popiae


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:56.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension