K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (http://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (http://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Angiv din nabo... (http://www.k10.dk/showthread.php?t=25393)

phhmw 08-07-2013 10:53

Reelt enlig, sidste nyt fra socialministeriet
 
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67647

"To nye pjecer skal tydeliggøre for borgerne, hvad det vil sige at være enlig eller samlevende som modtager af ydelser til enlige"

http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%2...?NewsItem=1001

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?
Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension

http://www.sm.dk/data/Dokumentertiln...nsionister.pdf

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?
Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud
eller økonomisk fripladstilskud


http://www.sm.dk/data/Dokumentertiln...C3%B8rgere.pdf

Hilsen Peter ;)

Hexi 08-07-2013 13:47

Ja det er jo et godt initiativ.... så burde reglerne være soleklare...hvis ellers dem på kommunerne kunne læse indenad...

Der er ikke meget at være i tvivl om, som det er skrevet i de pjecer...


Troede vi så :eek:

Men så kommer den berømte Stasi general Ole Pass lige på banen og mudrer de nyskrevne vejledninger så ingen kan regne med en dyt alligevel...

Citat:

- Derfor er det positivt, at vi nu får nogle flere kriterier for, hvornår man er enlig. Vi vil gerne skåne borgerne for at leve i frygt og samtidig sikre, at de der virkelig snyder, bliver opdaget, siger Ole Pass, der er socialchef i Rødovre Kommune.

Men pjecerne vil dog langt fra kunne udrydde enhver tvivl.

- For hvor ofte må man som fraskilte holde ferie sammen, og hvor ofte må man spise og sove sammen. Selv om reglerne er klare, så kan det stadig være svært at skelne, siger Ole Pass.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/201...0708103748.htm

Ja guderne må sig forbarme... nye klare vejledninger som allerede er skudt ned af Stasi generalen Ole Pass... og alle kigger stadig mod himlen efter et svar... :confused:

Nå men i det mindste ser det ud til at det med at man ikke måtte holde i hånd når man hentede morgenbrød er faldet ud... og måske blevet mere klart...så længe man betaler hvert sit rundstykke...
Den med at man ikke måtte deltage i familiefester sammen er også afklaret...

I hvert fald indtil Ole Pass også skyder det ned :eek:





....

Ninja 08-07-2013 14:27

Fxxx Ole Pass!! Han er så irriterende at det skriger mod himlen, uanset hvad han siger efterhånden, så fornemmer man tydeligt, at det er hans egne hjemmestrikkede filosofier der skinner igennem....

Jeg tror - og håber, at de pjecer gør en forskel. Med pjecen i hånden, kan man ikke andet end sige, at man har efterlevet reglerne - upåagtet af, hvad Ole Pass ellers mener at kunne finde af huller. Han elsker at gøre borgerne utrygge og skræmte, selvom han altid siger, at det handler om at borgerne IKKE skal føle sig skræmte og utrygge. Men hver gang han siger det, så kommer han efterfølgende til skrækscenariet - prøv at lægge mærke til det!!!

Jeg synes de pjecer er udmærkede. De lægger jo vægt på, at man ikke må sammenblande økonomien og drage fordele, som ellers er tiltænkt et ægteskabslignende forhold. Det synes jeg er at være klar i spyttet. Samtidig har de gjort op med myten om, at man ikke må holde ferie sammen, feste sammen eller holde i hånd. Nu skriver de meget tydeligt, at man GERNE må have en kæreste man går i biografen med, spiser sammen med engang i mellem, og selvfølgelig overnatter hos engang i mellem.
Lige som faren til ens unger, altså også gerne må hente og bringe sine børn OG at faren også gerne må overføre penge til morens konto, men tilrådes at skrive, at de er til børnene i form af bidrag. Det er også en ny klar udmelding.

- jeg har selv for et par år siden da faren ville indsætte 4000 kr på min konto (til nye cykler til ungerne), stået stejlt på, at han IKKE (læs: aldrig!) måtte sætte penge ind på min konto, da de kunne fortolke det som en sammenblanding af økonomi. Han tog efterfølgende selv ungerne med ud og fik købt deres cykler.
NU kan man da med pjecen i hånden, roligt modtage et bidrag, når bare faren skriver, pengene er et bidrag. Det kan være en stor hjælp, hvis faderen nu skal ud og rejse og derfor ikke har tid til at gå med ungerne. Mine børns Far rejser fx 1-2 måneder af gangen i perioder.
Og vil man være HELT sikker, så kan man jo oprette konti til sine børn, pengene så kan gå ind på.

Så personligt synes jeg de pjecer er gode, sammenlagt med ens egen ærlighed og villighed, til at man gerne vil leve indenfor reglerne.
Jeg er så heldig, at jeg godt VED hvornår jeg er i et ægteskabslignende forhold, og hvornår jeg ikke er, og med pjecen i hånden, ved jeg nu, hvor kommunens grænse for det IKKE ægteskabelige forhold er i tråd med reglerne. Min angst har altid gået på, at ''nogen'' kunne misforstå det løse forhold, det føler jeg ikke de kan nu. Og det er da en hjælp.

phhmw 08-07-2013 21:25

Jesper Tynell hurtig og professionel, igen igen.
 
Orientering som endnu engang analyserer og gennemgår problemstillingen om socialt bedrageri, hvor kontrolmedarbejdernes ulovligheder gennemgås.

Ny vejledning både styrker og svækker enige overfor kommunerne

( dette link kan jeg ikke få til at virke??)


http://www.dr.dk/Templates/CommonMed...ACHEHINT=Guest

"I flere af udsendelserne fik enlige kvinder med børn endevendt deres liv for rullende kameraer. Men selvom kvinderne overfor hele Danmarks befolkning blev mistænk for socialt bedrageri, så dokumenterede udsendelsen ikke, at de to mødre havde gjort noget som helst ulovligt.

Som vi efterfølgende dokumenterede her i Orientering, ja, så var det eneste udsendelserne faktisk dokumenterede i de to sager derimod, at kontrolmedarbejderne fra henholdvis Næstved og Slagelse kommuner igen og igen agerede i strid med loven. Altså den helt modsatte konklusion af, hvad tv-udsendelserne gav indtryk af."

Lyt til udsendelsen:

Medvirkende:

Nina von Hielmcrone, lektor i socialret, Aalborg Universitet
Af:

Jesper Tynell

Bilag

Kommuner stempler ulovligt enlige som sociale bedragere på DR1

http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._1_1_1_2_1.htm

Ankestyrelsen underkender enlig-sagerne

http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._1_2_1_1_1.htm

Ombudsmanden kritiserer kommuner i sager om socialt bedrageri

http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._1_1_1_1_1.htm

Kommunale socialchefer: Afskaf gensidig forsøgerpligt

http://www.dr.dk/P1/orientering/inds...1957_1_1_1.htm


Hilsen Peter ;)

BOM 09-07-2013 16:25

"Ministerium udelader centrale oplysninger i ny vejledning"

http://www.information.dk/466085

"I går udsendte Socialministeriet to pjecer, der over for borgerne skal tydeliggøre, hvordan kommunerne skelner imellem at være enlig eller samlevende som modtager af sociale ydelser. Men pjecerne undlader at underette borgerne om helt elementære rettigheder og stiller sig derved på kommunernes side, lyder kritikken"

Typisk...

Husk det her:

1. Du har ikke pligt til at møde op.

2. Du har ret til ikke at udtale dig.


Det er vel det vigtigste man bør huske på når Pass m.fl. allerede er i gang med at så tvivl om fortolkningen af de regler.

Mella 09-07-2013 19:02

har ikke læst det hele, men okay.
Måske så min ven tør at parkere her om ikke så længe.
Efter de her sager i Holbæk Kommune er glæden ved at være venner forsvundet.

Så fint at han kommer.
Måske deres flotte facade af et hus på Kanalstræde undgår et lille hul af min sandal :evil:

phhmw 10-07-2013 16:51

Foto-dokumentation anonym anmeldelse
 
Jeg har, som bekendt, søgt aktindsigt i præcis, hvem der har foranlediget, embedsmænd eller politikere, der har besluttet at i selve den anonyme anmeldelse blanket, findes der en opfordring til at medsende foto-dokumentation.

Borger.dk har ikke kunne svare.

Borger.dk har sendt mit spørgsmål videre til "Udbetaling Danmark"

Inden dette svar fremkommer, kan jeg oplyse at det er ulovligt med denne opfordring. Min kontakt oplyser at "Udbetaling Danmark" omgående vil fjerne denne ulovlige opfordring til at borgere skal tage foto af andre borgere, hvis de har mistanke om bedrageri.

FORTSÆTTELSE FØLGER!;)

Så herefter må ingen påstå at K10 ikke har gennemslagskraft og stiller de korrekte spørgsmål.

Bedste hilsner
Peter :cool:

Mella 10-07-2013 17:07

SÅ :cool: :cool: :cool: - Peter

phhmw 10-07-2013 17:43

Jesper Tynell Orientering igen igen igen
 
Orientering den 9.juli 2013, anden afdeling efter kl 1700, hvor Jesper Tynell beskriver problemstillingen, med at borgere opfordres til at tage foto af hinanden.

http://www.dr.dk/p1/orientering

http://www.dr.dk/radio/player/live/dr-p1

Håber links virker.

Så endnu engang, stor tak til Danmarks bedste journalist.

Nu bliver det spændende, hvad "Udbetaling Danmark" svare mig, på min aktindsigt, om nøjagtig samme emne.

ATPs direktør, der driver "Udbetaling Danmark", vil snarest gøre deres hjemmeside med den ulovlige opfordring, lovlig.

Bedste sommerhilsen til alle.
Peter ;)

Nøgne tær 10-07-2013 20:14

Myndigheder opfordrer til ulovligt at fotografere naboen
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/07/10/181432.htm
Offentlig hjemmeside opfordrer folk til at sende billeder ind af naboen, hvis de mener, det kan dokumentere, at naboen snyder det offentlige. Men det er ulovligt.

Ninja 10-07-2013 21:10

Sig appelsiiiiiiiiin:mad:

phhmw 11-07-2013 12:39

Appelsiiiiiiin
 
:D

Berlinske, Politiko skriver:

http://www.b.dk/politiko/el-komplet-...l-ulovligheder

"Borger.dk har i ni måneder opfordret til, at man kan angive socialt snyd og vedhæfte fotodokumentation for mistanken. Det er ifølge Enhedslisten udtryk for, at jagten på sociale bedragere har taget overhånd."

Liberal Alliance mener:

http://www.b.dk/politiko/la-afviser-stikkerkultur

"Liberal Alliance finder det både uacceptabelt og forkasteligt, at den offentlige netportal borger.dk gennem ni måneder har opfordret danskerne til at anmelde socialt bedrageri ved at indsende billeddokumentation."

Newsbreak skriver:

http://newsbreak.dk/myndighed-opford...tm_medium=link

"Klik her og meld din nabo for snyd, hvis du mener, at den enlige mor inde ved siden af i realiteten ikke er enlig og derfor uberettiget modtager børnetilskud. Den opfordring har en række kommuner længe haft liggende på deres hjemmesider, skriver dr.dk."


Men ingen må glemme, hvem der bragte disse ulovligheder til torvs!

Jesper Tynell, DR, P1, Orientering. Danmarks grundigste journalist med moral og etik i højsæde.

Hilsen Peter ;)

Nøgne tær 11-07-2013 18:49

Det har jeg nok lykkeligt glemt imorgen, selvom jeg ikke må.

phhmw 12-07-2013 12:23

Udbetaling Danmark går for langt
 
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67692

På borger.dk har Udbetaling Danmark gennem ni måneder opfordret borgerne til at indsende fotografier af naboen eller andre, hvis man mener, at fotografierne kan dokumentere, at de snyder det offentlige. Men myndigheden nævner intet om, hvor grænserne for privatlivets fred går, når det gælder om at dokumentere naboens forhold - og det skal nu rettes.

Hilsen Peter ;)

Abraxus 12-07-2013 12:46

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 277920)
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67692

På borger.dk har Udbetaling Danmark gennem ni måneder opfordret borgerne til at indsende fotografier af naboen eller andre, hvis man mener, at fotografierne kan dokumentere, at de snyder det offentlige. Men myndigheden nævner intet om, hvor grænserne for privatlivets fred går, når det gælder om at dokumentere naboens forhold - og det skal nu rettes.

Hilsen Peter ;)

Det eneste det gør, er at man ikke må tage billeder på privat grund. Derfor kan man sagtens tage billeder de fleste andre steder.

phhmw 12-07-2013 14:23

Ja, tilsyneladende...
 
.. men nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud.

Jeg er bevidst om at der er en embedsmand, Hans Jelstrup, underdirektør i ATP, der administrerer Udbetaling Danmark, der udtaler sig som om at teksten bare lige skal justeres.

Men,.... jeg har søgt aktindsigt, ved Borger.dk , om præcis hvem der har sat denne ulovlige tekst ind, i den anonyme anmeldelsesblanket.

Politikere eller embedsmænd?

Borger.dk har videresendt spørgsmålet til "Udbetaling Danmark" som endnu ikke har svaret. Når vi kender det svar kan der ageres til politikerne.

Fordi det kan ikke alene være en direktør ved ATP der bestemmer, hvordan borgerne skal agerer når de skal sende en anonym anmeldelse.

Nu får vi ser hvad svaret indebærer.

Hilsen Peter ;)

Ninja 12-07-2013 14:31

Jeg kan ikke forstille mig, at det er lovligt at folk tager skjulte billedoptagelser af medborgere, uanset om det er af reelt enlige med vedhæng, eller om det er af øst arbejdere hængende på husmuren med hvidtekosten i hånden...

FibroMcs 12-07-2013 15:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 277933)
Jeg kan ikke forstille mig, at det er lovligt at folk tager skjulte billedoptagelser af medborgere, uanset om det er af reelt enlige med vedhæng, eller om det er af øst arbejdere hængende på husmuren med hvidtekosten i hånden...

Der var en sag med en kvinde som havde en stalker som Netop tog billeder af hende, men fordi det ikke var det rigtig sted han tog dem dvs på privat grund osv, så ville politiet intet foretage sig..

Tvivler på de har lavet om på loven endnu, da kommunens egne folk jo bruger det samme og politiet.....

Vovse 12-07-2013 18:17

Så vidt jeg kan se, er dette det eneste, som findes om det i straffeloven:
" § 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

§ 264 b. (Ophævet)

§ 264 c. De i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person."


https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142912

Ninja 12-07-2013 18:33

Tak Vovse!!

Det får mig til at tænke på, at borger.dk mf BURDE skrive loven med fed kursiv, så alle der ligger og tager skjulte billedeoptagelser af andre, VED at de meget vel selv er på vej ud i ulovligheder.

Det er da dårlig stil at plante en anmelderknap og opfrodre andre til at tage billeder, uden at oplyse om loven......hva' fanden er det for noget jungle orden.

phhmw 12-07-2013 19:47

Venner, jeg er også personligt dybt rystet...
 
... over den udvikling der er sket de sidste få år.

I min egen Dragør kommune findes en særdeles aktiv kontrolmedarbejder, Peter Møller, der ofte er i både pressen og TV med sine meninger.

Om han er valgt ved jeg endnu ikke, men han er foregangsmand for den nye forening af embedsmænd (kontrolmedarbejdere) SAK, Sammenslutningen af Kontrolmedarbejdere og har en ønskeliste hvor han bla ønsker:

http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/318/16

Uhindret adgang til borgerens hjem, uden dommerkendelse. 24/7

Systematisk overvågning af borgeren hjem.

Have ret til at henvende sig til borgeren nabo, for at forhører denne om naboens forhold, uden viden for den borger der er under anklage.
( I mit tilfælde er det et kommunalbestyrelsesmedlem)



Embedsmænd har ytringsfrihed. Således skal det være. Men der findes enkelte begrænsninger. Justitsministeriet har udgivet denne Vejledning:

http://jm.schultzboghandel.dk/upload...ingsfrihed.pdf

"Dels er centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen undergivet visse begrænsninger med hensyn til ytringer om forhold der vedrører deres eget arbejdsområde"

Alligevel får denne embedsmand uhindret lov til at arbejde politisk i Dragør kommunes navn, både i offentligheden og i breve til Folketinget.

Uden at borgeren har mulighed for at stille spørgsmål, til denne kontrolmedarbejder, i offentligheden.

Det er dybt bekymrende.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 12-07-2013 20:18

Om de kommunale kamptroppers etik
 
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=65556

"Jeg spekulerer jævnligt over, om der mon er plads til etiske diskussioner rundt om i de danske kommuner. Findes der en virksomhedskultur, hvor medarbejderne af og til stopper op og gør sig tanker om for eksempel grænserne for det offentliges ret til at rykke helt ind i borgernes private rum? Om etikken har plads, når kommunerne rykker ud for at opfylde økonomiske mål eller jagter borgere, der måske – måske ikke – snyder?"

Andre er også begyndt at stille spørgsmål til udviklingen. Interessant klumme.

Hilsen Peter ;)

Vovse 12-07-2013 22:52

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 277956)
Tak Vovse!!

Det får mig til at tænke på, at borger.dk mf BURDE skrive loven med fed kursiv, så alle der ligger og tager skjulte billedeoptagelser af andre, VED at de meget vel selv er på vej ud i ulovligheder.

Jamen problemet er jo, at "fotografen" kun er på vej ud i ulovligheder hvis "motivet" befinder sig på et "ikke frit tilgængeligt sted".

D.v.s., at så snart "motivet" træder ud på offentlig vej, så må der fotograferes.


Jeg ledte efter det i straffeloven for nogle år siden, fordi en yngre kvinde i vores boligafdeling gik rundt og tog billeder af børnene, for jeg troede faktisk ikke, at der var lovligt, men det er det åbenbart.

Ninja 12-07-2013 23:25

Jeps, men jeg tænker på den sag, hvor parret var blevet fotograferet i eget hjem - muligvis fra vindue til vindue, hvor man kunne se at de var i omfavnelse i det der lignede sovegemakkerne.
Der er jo åbenbart nogen, der går meget tæt på for at skaffe dokumentationen, og i etageejendomme, må jeg jo indrømme at man også selv kan få indblik i andres liv og færden bag ruderne, ved blot at kigge ud gennem persiennen:eek::D

Og ofte er det jo lige præcis naboer mf som anmelder, og som måske har særlig godt indblik i den anmeldtes færden. Derfor synes jeg loven skal stå et sted, så der ikke hersker tvivl om, hvor tæt man må gå med sit kamera.
Jeg ved fx ikke om ens altan er offentligt rum, eller om det er privat tilhørende matriklen?

Tænker også på kendte som fx anmelder fotografer/journalister, når de har taget billeder der afsløre private (og engang i mellem intime) situationer, og som får medhold og engang i mellem erstatning, fordi grænsen er overskredet.

Har vi almindelig dødelige ikke samme muligheder??
Hvis en enlig snasker med en anden, eller laver lidt mere end dét, så er det da også en krænkelse at blive fotograferet, men hvem skal vi anmelde, hvis en eller anden amatør paparazzo gemmer sig bag en anonym anmeldelse med krænkende fotodokumentation??

Jeg synes det er et problem:evil:

Vovse 13-07-2013 10:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 277973)
Jeps, men jeg tænker på den sag, hvor parret var blevet fotograferet i eget hjem - muligvis fra vindue til vindue, hvor man kunne se at de var i omfavnelse i det der lignede sovegemakkerne.
Der er jo åbenbart nogen, der går meget tæt på for at skaffe dokumentationen, og i etageejendomme, må jeg jo indrømme at man også selv kan få indblik i andres liv og færden bag ruderne, ved blot at kigge ud gennem persiennen:eek::D

Og ofte er det jo lige præcis naboer mf som anmelder, og som måske har særlig godt indblik i den anmeldtes færden. Derfor synes jeg loven skal stå et sted, så der ikke hersker tvivl om, hvor tæt man må gå med sit kamera.
Jeg ved fx ikke om ens altan er offentligt rum, eller om det er privat tilhørende matriklen?

Eftersom det kun er dem, som du inviterer, som har adgang til din altan, så er den ikke "offentligt rum".:cool:

Hvis man bor i noget gammelt byggeri, så behøver man ikke engang altid, at kigge ud, eller ind, af vinduer, for at få indblik i naboers og overboers liv.;)
Nogle steder er der så lydt, at man tydeligt kan høre hvad der foregår ved siden eller ovenpå.;)

Ninja 13-07-2013 13:34

Ja, så kan kommunen få både billede og lyd optagelser!!:D:eek::mad:

FibroMcs 13-07-2013 18:16

Ja jeg husker nemlig godt for nogle år siden var der diskutionen om netop det med billeder..

For dengang var der heller ikke nogle regler for hvis folk feks stod ude på vejen og filmede dig ind af vinduet..

Den blev lavet om dengang med ham klammerten der havde lavet optagelser af hende damen på sit badeværelse... totalt skummelt..

Men han kunne dengang ikke dømmes kan jeg huske...

Og han kunne heller ikke dømmes for at tage billeder af hende når hun forlod sit hus, og på visse steder på sin grund for noget af ens grund kan stadig være offenligt..

Det handler om du deler det med andre osv...

Kan ikke helt huske reglerne for det, men det står vel også et sted.. Var ihvertfald Pænt skummelt...

phhmw 14-07-2013 13:15

Snydepjece revideret 2008 pdf fra KL
 
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/i...ltHandler.aspx

Håndbog om fremgangsmåden i sager om misbrug af sociale ydelser


http://www.kl.dk/ImageVault/Images/i...ltHandler.aspx

Hilsen Peter ;)

phhmw 14-07-2013 13:18

DOM
 
En visitator i Assens Kommune brød loven, da hun talte over sig i telefonen og røbede en ældre borgers dyre designermøbler.

http://www.kl.dk/menu/Domt-for-at-br.../?section=4680

Hilsen Peter :D

phhmw 14-07-2013 13:21

Den Sociale Retshjælp
 
http://www.socialeretshjaelp.dk/Komm...geri.1172.aspx


"Vi holder et vågent øje med mediernes omtale af sager, hvor kommunernes kontrolgrupper overtræder deres retmæssige forpligtelser i deres jagt på sociale bedragere.

Fordi kommunerne blot skal sandsynliggøre, at de har ret i de afgørelser, de træffer i sager om socialt bedrageri, hvor borgere får stoppet udbetalingen af deres ydelser og i nogle tilfælde bedt om at betale de tidligere udbetalte tilskud tilbage, er borgerne helt og holdent afhængige af, at kommunerne udfører en korrekt sagsbehandling af disse sager."

Hilsen Peter ;)

Nøgne tær 14-07-2013 13:27

Ikke noget nyt...
 
Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 277961)
Uhindret adgang til borgerens hjem, uden dommerkendelse. 24/7

Systematisk overvågning af borgeren hjem.

Have ret til at henvende sig til borgeren nabo, for at forhører denne om naboens forhold, uden viden for den borger der er under anklage.

Det er hørt før...DDR

phhmw 14-07-2013 13:46

Dinretshjaelp.dk
 
http://dinretshjaelp.dk/Socialt-bedrageri.2232.aspx

Når kommunen iværksætter en kontrolsag for at afgøre, om du modtager offentlige ydelser uberettiget, har du en række rettigheder

Hilsen Peter ;)

phhmw 18-07-2013 20:17

"Udbetaling Danmark" har svaret mig...
 
.... men ikke på det jeg spurgte om.

Om det var en politisk beslutning at opfordre borgerne til at indsende foto af andre medborgere man havde mistanke om snød med offentlige midler.

Derimod er svaret blevet drejet derhen at det IKKE er en opfordring men et TILBUD borgeren kunne tage imod.

Centerdirektøren, der har svaret mig, har tydeligvis ikke kendskab til at Jesper Tynell P1 Orientering har fået foranlediget teksten fjernet, da den var ulovlig.

Teksten og dermed TILBUDET er nu:

"Vedhæft evt. materiale, der kan dokumentere din mistanke om snyd.
Du skal vælge knappen "Vælg dokumentation" for at tilføje dokumentation.
Du kan vedhæfte op til 10 filer. De må højst fylde 4 MB pr. stk., og du kan vedhæfte op til 10 MB i alt."

Jeg har derimod ikke endnu modtaget svar på spørgsmålet om det var en politisk eller embedsmands beslutning at opfordre til denne ulovlighed.



DR har været særdeles aktiv i problemstillingen om anonym anmeldelse af landet borgere.

Den 17 juli var der hele 2 radioprogrammer der beskrev problemet.

Debat P1
http://www.dr.dk/radio/player/ondema...?channel=p3#!/

Ordet er dit.
http://www.dr.dk/radio/player/ondema...?channel=p3#!/

Journalisterne her har ikke lavet deres arbejde grundigt da teksten var redigeret da udsendelserne gik i luften. Trist.

Men lyt til de 2 intetsigende udsendelser, som kun bragte det samme ævl til torvs, som vi har hørt på i månedsvis.

Her havde man ellers en god lejlighed til at spørge ind til HVEM der har truffet den ulovlige beslutning at opfordre Danmarks befolkning til at tage foto af hinanden, nøjagtigt som under STASI, for få år siden.

Triste hilsner
Peter :evil:

TimeGuest 18-07-2013 22:28

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 278533)
Teksten og dermed TILBUDET er nu:

"Vedhæft evt. materiale, der kan dokumentere din mistanke om snyd.
Du skal vælge knappen "Vælg dokumentation" for at tilføje dokumentation.
Du kan vedhæfte op til 10 filer. De må højst fylde 4 MB pr. stk., og du kan vedhæfte op til 10 MB i alt."

Så kan man jo fundere lidt over, hvilken form for dokumentation der her hentydes til ...


BTW: Dansk Journalistforbund har på et tidspunkt gjort en lille betænkelighed, der godt kan tåle at blive læst, omend det nok ikke er private paparazzi-fotografer, som den er adresseret til:

Fotografering og privatlivets fred
udgivet af
Dansk Journalistforbund
marts 1999

http://journalistforbundet.dk/filer/...ivets_fred.pdf

Indiansummer 20-07-2013 11:18

Tak til jer alle, som har bevaret jeres sunde fornuft i denne debat. Det er på ingen måde i orden at Vi Folket skal angive hinanden. Jeg syntes som Webmaster at der burde være meget mere focus på dem der virkelig svindler og bedrager her i landet, og det er ikke små penge der er tale om.

Det her er jo bare en fortsættelse af den hetz som har kørt nu i 13 år imod alt hvad der var velfærd og for folkets skyld, for egne penge som de har betalt igennem deres skat, at nu er de alle sammen bare en flok nasserøve og svindlere.

Nej ingen svindler fordi det er sjovt, kun de rige og dem som har alt i forvejen. Men det er i orden fordi vi ikke mere har demokrati, men diktatur stat og kapitalisme så det driver. Der er i alt 137.000 mennesker på kontanthjælp som lever af absolut det mindste man kan overleve for.

Helt ærligt I mennesker som mener at det er i orden at anmelde andre ( se Stikker) det bliver jeres tur næste gang. Indiansummer

Vovse 20-07-2013 12:19

Citat:

Oprindeligt indsendt af Indiansummer (Send 278676)
Helt ærligt I mennesker som mener at det er i orden at anmelde andre ( se Stikker) det bliver jeres tur næste gang. Indiansummer

Lige præcis.

Og mon ikke de fleste, på et eller andet tidspunkt i deres liv, har gjort et eller andet, der ikke var helt fint i kanten.:confused:

Jeg havde en veninde, som havde meget ondt i r*ven af, at min anden veninde lavede en del sort arbejde.
Det absurde er bare, at hvis nogen spurgte veninden (med ondt i bagen) om hun ville servere til en familiefest, mod sort betaling, så var hun der som en mis.:mad: :mad: :mad:

Ninja 20-07-2013 12:52

Det er nok noget med, at tyv tror hver mand stjæler......

Måske regeringen engang ved lejlighed, skulle kigge lidt på HVORFOR der bliver snydt, det KUNNE jo være, det havde noget med reglerne og lovene at gøre.....

Tiltaget på kontanthjælpsområdet til næste år og fremadrettet, bliver endnu en god grund til at fifle lidt med proforma '''skilsmisser'', adresse ombytninger og den slags, netop fordi reglerne er strammet så meget, at flere familier kvæles og ikke ser andre udveje for deres overlevelse, end at tage skeen i egen hånd og få løsnet grebet.

Det er jo desværre den slags der sker, når man har regeringer siddende, der ikke kan sætte sig ind i forskellige befolkningsgruppers situationer, og som bruger hård straf overfor folk, der nok i stedet burde have haft en hjælpende hånd.

Jeg er overbevist om, at antallet af reelt enlige vil eksploderer i de kommende år, og at anmelderknapperne vil blive rødglødende.

Webmaster 20-07-2013 15:14

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 278689)
Jeg er overbevist om, at antallet af reelt enlige vil eksploderer i de kommende år, og at anmelderknapperne vil blive rødglødende.

Måske nogen ville kunne finde at misbruge de "anmelderknapper" med vilje....og mange mange mange gange...

Et sådan overbelastet system ville man jo ikke kunne bruge til noget som helst...

Men okay...med den apati der findes udbredt her i landet...ja så vil det nok ikke ske...folk vil hellere bare brokke sig og ikke gøre noget ved tingene...

TimeGuest 20-07-2013 16:28

Citat:

Oprindeligt indsendt af Webmaster (Send 278701)
Måske nogen ville kunne finde at misbruge de "anmelderknapper" med vilje....og mange mange mange gange...

Det tænker jeg ikke at nogen ville gøre ... i hvert fald ikke uden at have Logningsbekendtgørelsen [1] og PRISM [2] og tilsvarende projekter med i overvejelserne.


Citat:

Et sådan overbelastet system ville man jo ikke kunne bruge til noget som helst...
Hvis man går ind i en analyse af, hvad der skal til for at obstruere sådan en konstruktion, så er overload af konstruktionen selvf. en option.


Videre kan man også overveje en udvidelse af persongruppen, der kan forsøges anmeldt.

Jeg tænker at Skat måske har en tilsvarende "knap", hvor der kan anmeldes sort arbejde og skattesnyd?

Der er jo ingen grund til at Skat og Politi ligger og kratlusker omkring de bedre borgers matrikler for at fange evt. snyd & svindel m. sort arbejde, afgifter osv., når der, med afsæt i arbejdsmarkedets strukturelle forhold, er arbejdsledige & bistandsklienter nok, der kan ligge på lur i deres "fritid" fx med et fotografiapparat for at bidrage til at indsamle mulig dokumentation på overtrædelser af dansk ret ... jeg mindes, at der forefindes en løsning med en særlig samarbejdspartner, der ift. bla. tid og sted højner bevisets styrke for fotos. Anvendes vist bla. inden for dokumentation i byggesager ...


Whistleblower ordninger hvor medarbejdere frit og anonymt kan anmelde ulovlige procedure og forhold, som de må komme til kendskab under udførelsen af deres arbejde hos private og offentlige arbejdsgivere, er også en mulighed ... incl. fotodokumentation, inden for de for gældende rammer for fotografering ...


Jeg tænker selvf., at der i et angiversamfund skal være lighed for såvel høj som lav :-)


Citat:

Men okay...med den apati der findes udbredt her i landet...ja så vil det nok ikke ske...folk vil hellere bare brokke sig og ikke gøre noget ved tingene...
Jeg tænker at hvis embedsmandsvældet, politikerne og deres evt. rige venner mødes med samme overvågnings- og anmeldelyst fra borgernes side, så fik piben måske en lidt anden lyd på lang sigt ... men i og med at det aktuelt er svage grupper, der sidder for skud, så er det måske "pludselig" mere legitimt at mistænkeliggøre grupperne?

En anden oplagt mulighed for at komme fænomenet til livs er naturligvis at indrette samfundet på en sådan måde (herunder lovgivningsmæssigt), så det er de rigtige valg borgerne foretrækker.

Men det er tænkeligt, at det fordre, at man ... herunder også politisk ... tænker ud over det vante ... og så er der vel et flertal, der allerede på det grundlag er stået grundig af, før vi overhovedet kommer ud over rampen med start på forandringer.


I øvrigt starter den mulige forandring vel ved det X man sætter til kommunal- og folketingsvalg ...

Jeg ved ikke om det vil gøre en forskel, om stemmeret hertil forudsætter en dokumenteret IQ-score > 100 ... men det er da ikke utænkeligt, at der kan være en vis sammenhæng imellem IQ og evnen til at gennemskue fx politisk valgflom & demagogi?


Noter:
-------
1: http://da.wikipedia.org/wiki/Logning...tg%C3%B8relsen
2: http://en.wikipedia.org/wiki/PRISM_%...nce_program%29

frida 21-07-2013 11:32

Måske skulle man bruge den forhadte "fascist-stikker-knap" til at anmelde den nuværende regering for alle deres løftebrud!

Eller hvad med at bruge knappen til at anmelde alle de ulovligheder vi bliver udsat for hver eneste dag af diverse forvaltninger og inkompetente sagsbehandlere?

Man kunne også bruge den til at melde det økonomiske våben kommunerne i stor stil bruger til at fastholde syge borgere på den midlertige ydelse kontanthjælp, ved at opfinde deres eget begreb, der hedder "for syg til Flex-for rask til pension-frisk nok til et ressourceforløb"

Jeg er så træt af deres Stasi-metoder. Lad os vende det mod dem!


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:08.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension