K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Angiv din nabo... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393)

Calem 21-07-2013 11:46

Måske skulle man som en protesthandling begynde at bruge den anonyme angivermulighed overfor de sagsbehandlere der ikke passer der arbejde eller nægter borgere den hjælp hvortil de er berettigede?

:cool:

Ninja 21-07-2013 14:21

Det sker faktisk jævnligt, og de bliver selv stik tossede når det sker!!

Calem 21-07-2013 15:03

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 278794)
Det sker faktisk jævnligt, og de bliver selv stik tossede når det sker!!

Så må de jo handle i overensstemmelse med gældende lovgivning ;)

FibroMcs 21-07-2013 18:53

Ja det er sjældent de bryder sig om borgerer der bruges deres egne metoder imod dem...:p

Risa 22-07-2013 20:28

Peter, jeg tager hatten af for dit engangment!:kram:

phhmw 22-07-2013 23:14

Tak, Risa....
 
Brev til en af de ansvarlige:

Kære XXXXX XXXXX. Centerdirektør, "Udbetaling Danmark." eller/og ATP.

VEDR.: indsendelse af foto-dokumentation ved anonym anmeldelse af socialt bedrageri, som beskrevet i anmeldelsesblanket på Borger.dk

Tak, for dit brev af 10. juli 2013.

Da jeg opdagede, at borgerne blev opfordret til at indsende foto-dokumentation, af andre borgere, reagerede jeg ved at skrive til Borger.dk og udbad mig aktindsigt i præcis, hvem der havde besluttet, at opfordre anonyme anmeldere af socialt bedrageri. Politikere eller embedsmænd/kvinder?

Borger.dk kunne ikke svare mig, på det for mig væsentlige spørgsmål, og videresendte spørgsmålet til "Udbetaling Danmark" som du nu forsøger at svare på.

Men du har desværre ikke svaret mig, på det, jeg har spurgt om. Det kan muligvis skyldes at jeg ikke har udtrykt mig tydeligt nok. Du beskriver, i dit brev, at medsende, at tage foto af medborgere, ikke er en opfordring, men derimod et tilbud.

Her kan jeg oplyse at dette såkaldte tilbud ikke var eller er lovligt. Derfor er tilbudet, jeg kalder det en opfordring, er nu fjernet på foranledning af en direktør i ATP, på foranledning af en udsendelse på DR P1 Orientering, Jesper Tynell.

http://www.dr.dk/P1/orientering/inds...15_1_1_1_1.htm

Teksten på blanket for "anonym anmeldelse" er pt:

"Vedhæft evt. materiale, der kan dokumentere din mistanke om snyd.
Du skal vælge knappen "Vælg dokumentation" for at tilføje dokumentation.
Du kan vedhæfte op til 10 filer. De må højst fylde 4 MB pr. stk., og du kan vedhæfte op til 10 MB i alt."

Hvor tilbudet, som du kalder det, er fjernet. Hvilket, jeg som svært handicappet er særdeles tilfreds med, da jeg naturligvis ikke ønsker, at andre borgere skal gå og tage foto af min situation, uden min viden og helt uden vejledning iht Straffelovens § 264a. http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67692

Men for at vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål: Denne tidligere ulovlige opfordring, til at tage foto af andre medborger og medsende disse foto, i sin mistanke om socialt bedrageri, hvem besluttede at denne opfordring skulle stå i anmeldelses blanketten. Politikerne eller embedsmænd? S.U.

Hvis ikke du kan svare på spørgsmålet beder jeg dig om at videresende spørgsmålet til bestyrelsen for "Udbetaling Danmark" hvor der, indtil videre, stadig sidder folkevalgte politikere. De må jo kunne svare på, om de har besluttet denne ulovlige opfordring, til at tage foto af andre borgere.

Med venlig hilsen

Peter :evil:

CC.: offentliggørelse samt udvalgte interessenter bla Dansk Handicapforbund.

jh 23-07-2013 08:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af Risa (Send 278927)
Peter, jeg tager hatten af for dit engangment!:kram:

Det gør jeg også, rigtig godt gået, Peter, en stor TAK herfra! :)

phhmw 23-07-2013 20:38

Københavns kommune interessant læsning.
 
Tak, JH.

http://www.e-pages.dk/hk/1048/12

HK, Kommunal bladet:

Anonym anmeldelse Københavns kommune:

"Vedhæft fil eller foto fra Facebook evt skærmbillede"

Læs side 4, interessant læsning, som K10 må undersøge nærmere. :evil:

OBS! Jeg har lavet en fiktiv anonym anmeldelse og kan bekræfte at ordet "Facebook" nu er fjernet, men teksten er, som følger:

"Vedhæft evt. fil eller skærmprint. Du kan vedhæfte en eller flere filer."


https://blanket.kk.dk/dbs/default.as...ject=OC_Q_9501

Embedsmænd går langt for at lokke borgerne til at indsende billedmateriale.


Hilsen Peter :mad:

phhmw 29-07-2013 20:10

Information kan læses...
 
http://www.information.dk/321263

Hvor er retssikkerheden for Underdanmark?

Kontrolgruppens magtvælde

"Men hetzen mod den rettighedsløse ledige stopper ikke her. En borger eller familie, der af kommunen er under mistanke for at have begået socialt bedrageri, vil typisk få private og økonomiske forhold undersøgt af en såkaldt kommunal kontrolgruppe.

Kontrolgruppen beslutter selv, om den vil undersøge et forhold, foretager derefter selv undersøgelserne, træffer selv afgørelsen på baggrund af egne undersøgelser og iværksætter selv eventuelle sanktioner og fra hvilken dato, de træder i kraft.

Hvis borgeren klager, revurderer kontrolgruppen selv afgørelsen, inden sagen eventuelt videresendes til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har i et antal dokumenterede tilfælde kun modtaget et selektivt udvalg af sagsakter fra kontrolgruppen, og Statsforvaltningens afgørelse træffes alene på baggrund af det fremsendte materiale. Statsforvaltningen forholder sig kun til dette materiale, medmindre borgeren selv fremsender manglende materiale.

Sanktioner – i form af f.eks. nedsatte ydelser og krav om tilbagebetaling – iværksættes øjeblikkeligt og samtidigt med kontrolgruppens afgørelse. Altså i sager, de selv har rejst og undersøgt. Og som man kan hævde, de har en interesse i at give sig selv medhold i.

Lovgivningen på området siger, at der ikke skal føres egentligt bevis i den slags sager. Det sociale bedrageri skal blot sandsynliggøres – over for kontrolgruppen selv – som selv har foretaget vurderingen. Dette sker og er sket med både tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) og den nuværende, Mette Frederiksens (S), fulde og ubetingede opbakning.
Gratis at anklage borgerne

Alt efter omstændighederne kan en enlig forsørger principielt miste hele forsørgelsesgrundlaget på et opdigtet og falsk grundlag og være nødt til at gå fra hus og hjem. Som det f.eks. skete for Camilla fra Svinninge, omtalt i Information i november sidste år. Eller det kan betyde fratagelse af en del af forsørgelsesgrundlaget i form af boligsikring, friplads til børnenes institutioner og forhøjet børnebidrag.

Når afgørelsen er truffet af kontrolgruppen, står der, at borgeren evt. kan kontakte en advokat for egen regning. Her er gebyret mindst 2.000 kroner for blot at kigge på sagen. Det er den efterfølgende timepris også. Mindst. Selv hvis borgeren efterfølgende skulle få medhold i Statsforvaltningen, er der ingen refusion af disse udgifter.

Omvendt er det derimod helt gratis for en kommune at afvise en borgerklage og at anklage en borger for socialt bedrageri og sende sagen til Statsforvaltningen, selv når der intet hold er i sagen.
Ingen ydelser

Mens sagsbehandlingen pågår i Statsforvaltningen, får borgeren ikke de ydelser, som kontrolgruppen mener, borgeren har tilegnet sig via bedrageriske oplysninger. Sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningerne er mindst et halvt år og ofte mere end et år. Borgeren skal i denne periode leve uden ydelser, der i mange tilfælde er frataget på et uberettiget grundlag.

Kommunen har talrige ansatte, adgang til alle informationer samt rutine i sagsbehandling. Borgeren står helt alene heroverfor, uden hjælp og måske med begrænsede sprogkundskaber. Det er David mod Goliat, og sagsforløbet ligner ikke just retssagerne i tv-serierne.

For mange er det en chokerende og krænkende opdagelse, at kontrolgruppen har adgang til at få oplysninger om både borgerens egne og en evt. ekspartners el-forbrug, varmeforbrug, vaskeriforbrug og samtlige kontobevægelser.

Det mistænkeliggøres, hvem der deltager i skole/hjem-samtaler, hvem der henter børn i institutioner, og om borgeren er blevet observeret af en kommunalt ansat sammen med en ekspartner i en bil, i en butik, i jobcenteret eller på gaden.

Borgeren har i mange tilfælde ingen anelse om, hvad de måtte have gjort af ulovligheder."

SAK, Sammenslutningen AF Kontrolmedarbejdere ønsker at fortsætte dette vanvid og endda skærpe reglerne endnu mere, helt imod hvad der ellers har været normalt i DANMARK.

Politikerne ønsker ikke at være med,....... ENDNU!

Ovenstående er IKKE hypotetisk, men den virkelighed, som findes uden i den rigtige verden, hvor danske borgere føler på egen krop den hetz, som har stået på nu i en årrække. Børn, voksne og ældre.

Er det det DU ønsker for fremtiden?

Hilsen Peter :evil:

phhmw 30-07-2013 16:41

Svar fra "Udbetalig Danmark"...
 
.. ...... på spørgsmålet om, hvem præcis der har besluttet at opfordre borgerne til at tage foto af hinanden, ved mistanke om socialt bedrageri og medsende disse foto til kommunerne via Borger.dk.

Som bekendt er dømt ulovligt og fjernet fra den digitale anmeldelsesblanket men stadig med en slet skjult opfordring.

Svaret er fra "Udbetaling Danmark" med det er embedsmænd i ATP der besluttede, at opfordre til disse ulovligheder. Ikke politikerne!

Man må jo sige at det er heftige tider for borgerne. Hvor embedsmænd helt faktuelt, har taget magten fra politikerne.

Hvem mon er leverandør til den famøse ulovlighed? Et privat firma, anden aktør, med en politisk holdning, der syntes det var en rigtig god ide, med at få borgerne til at luske rundt og tage foto af hinanden. Nøjagtig, som man gjorde i det tidligere Østtyskland anvist og krævet af STASI.

Hilsen Peter :evil:

Konklusionen.

"Som led i tilrettelæggelsen af den daglige administration har ATP valgt at oprette en funktion på Borger.dk der gør det muligt for borgerne at anmelde deres mistanke om snyd med udbetaling af familieydelser, barselspenge, boligstøtte og folke- og førtidspension.

ATP har indgået aftale med en leverandør der udbød en egnet løsning. Denne løsning havde bla en funktionalitet - i stil med lignende løsninger - der giver mulighed for, at vedhæfte dokumentation.

Der er således tale om en ren administrativ beslutning truffet af ATP.

Vicedirektør
xxxxx xxxx"


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:59.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension