Arbejdsprøvning / Praktik hjælp?
 

Hej K10'er

Jeg er lidt i syv sind ang. min arbejdsprøvning.
Jeg startede den 20 februar, med 2 timer dagligt. Det forværrede mine smerter, og jeg kunne INTET når jeg gik hjem, den stod på at sove og ellers ligge på sofaen resten af dagen.
Alligevel bad sagsbehandler mig om at øge timer, hvilket jeg så gjorde.
Jeg tilbragte stadig hele dagen med at sove og hvile.

Jeg var så til møde med min SB, som bestemt ikke syntes det var i orden, at det var sådan min dag var.
Alligevel sluttede hun af med at hun ville have mig til at øge mine timer yderligere.
Det gik jeg lidt modvilligt med til, da vi aftalte at jeg bare skulle skrive en mail, hvis det ikke gik.

Det var en hård kamp at komme igennem første dag, og måtte efterfølgende melde mig syg i to dage, grundet smerter og træthed.
Begge dage blev sovet væk, og var kun vågen for at spise og gå på toilet.
Dette blev sagsbehandler selvfølgelig informeret om.
Ugen efter måtte jeg igen ligge mig syg af samme årsag, og igen informerede jeg SB.
I fredags og mandag og idag, er jeg blevet nødt til at gå før hjem, da jeg slet ikke kan hænge sammen mere.
Mine smerter har været værre siden jeg begyndte, og jo længere tid jeg er der og jo længere hen i ugen jeg kommer, jo værre er det bare.

Jeg spurgte hende om det var muligt at prøve med fri om onsdagen, for at se om det ville hjælpe.
Det gik hun med på, for så håber hun jeg kan være der længere de andre dage.

Så nu til mit spørgsmål...

Skal man bare ikke kunne have et liv når man kommer der fra?
Er det rimeligt at man må overlade alle daglige pligter til de nærmeste, og tilbringe hver dag på langs? :eek:

Som det kører nu, er det i hvert fald ikke et liv der er værd at leve :mad:

Jeg er så småt på vej i seng.

Men det er vigtigt, at du skriver en udførlig dagbog, se i denne tråd hvordan det kan gøres: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Du presser dig selv alt for meget. Du skal kunne være der for din familie, gå til fritids interesser eller lignende når du har fri.

DU skal ikke lade dig presse, du må fortælle, at du ikke kan klare det, at henvise til din læge, hvis de ikke er tilfreds.

JEg hørte et program, hvor privatsocialrådgiver Ricky fortæller om det. Kan desværre ikke huske hvor. Men hvis du finder ham på Facebook, så ligger linket der et sted.

Det er meningen, at arbejdsprøvningen skal give et realistisk billede af hvad du kan – og der skal naturligvis være overskud til at du kan lave ting i din fritid herunder husligt arbejde og så videre.

Når du er i arbejdsprøvning, er der derfor meget vigtigt, at du selv siger fra. Det kun dig, som kan mærke, hvor din grænse er.

Du skal have din læge ind over til at bedømme dig..

Jeg har lige afsluttet min den forhåbentlige sidste arbejdsprøvning på en skole, jeg startede med 2 timer om dagen det højste jeg kom op på var 3 timer i en 14 dags periode og der fandt jeg hurtigt ud af at det var for meget,når man også har en familie derhjemme. Efter 3 mdr sluttede jeg på 2 1/2 time. Jeg skrev dagbog hverdag hvad der var godt/skidt og hvornår det gjorde ondt og ved hvad. Efter de mange arbejdsprøvninger jeg har været igennem de sidste 5 til 10 år har jeg lært at du skal tænke og lytte til dig selv.
Held og lykke :-)

Få lægen på banen og skriv dagbog
 

Det lyder meget som det jeg var igennem i min første arbejdsprøvning. Det kommunen udelukkende interesserer sig for er, hvor meget du kan (presses) til at yde på praktikstedet – hvorvidt du har overskud til at tage del i de daglige gøremål indgår ikke i deres beregninger – og slet ikke hvis du er på sygedagpenge ydelsen. Det er nærmest mere reglen end undtagelsen at sygemeldte borgere bliver presset til at yde mere end de magter i en arbejdsprøvning – der er vist også mange som har fået at vide at de bare må tage ekstra smertestillende medicin, hvis smerter er årsagen til de ikke magter at øge timeantallet i en arbejdsprøvning.

Er du på sygedagpenge har kommunen ekstra travlt med at få dig afklaret inden periodens udløb, da det jo koster dem flere penge at have dig gående på denne ydelse, og derfor vil de stramme skruetvingen og presse dig op i tid - og mange gange udover din fysiske (psykiske) formåen med flere problematikker til følge (jeg her selv prøvet dette).

En arbejdsprøvning på en kontanthjælpssats vil oftest være mere laaangstrakt, og der vil ikke blive lagt (så meget) pres på dig for at øge dit timeantal. Ene og alene af den simple grund at kommunen ikke længere har travlt med at afklare din arbejdsevne, da det er billigere for dem at havde dig gående på den laveste offentlige ydelse. – en afklaring/udredning kunne jo betyde en permanent offentlig forsørgelses sats, der er højere end kontanthjælpsniveauet, og det er ikke i deres interesse – specielt ikke nu hvor der skal spares penge i kommunerne, og det nærmest er blevet en sport for dem at ordkneppe dine lægejournaler for at finde netop det punktum, komma eller bindestreger, der åbner op for en yderst fantasifuld tolkning af dine problematikker og endnu mere fantasifulde forslag til fortsatte behandlingsmuligheder og fremtidige jobområder:rolleyes::rolleyes::rolleyes:.

Tal med din læge og se om denne vil være villig til at deltage i et møde med din socialrådgiver. Hvis du har en fagforening så medbring også en repræsentant herfra til mødet. Jo flere der vil bakke dig op omkring dine problematikker, jo bedre er dine chancer for at blive hørt af kommunen. En af mine venner har selv haft sådan et møde hvor lægen og fagforeningen var med, og resultatet blev at der blev lagt en mere realistisk fremadrettet plan, som tilgodeså hendes problematikker og det, at hun både havde et liv derhjemme såvel som kunne fungere på praktikstedet.

Jeg er blevet rådet til at føre en simpel dagbog - også selv i perioder hvor jeg ikke er i praktik. Dagbogen skal tilføjes min journal, således at socialrådgiveren bliver nødt til at forholde sig til, hvad jeg kunne overkomme af aktiviteter, hvordan mine problematikker udvikler sig mv. i perioden uden praktik kontra perioden i praktik. Dagbogen skal skrive som notat form – dvs. den skal indeholde 3 punkter dagens smerteniveau fra 1-10, beskrivelsen af smerten og dagens aktiviteter.

Ved at føre en dagbog udenfor praktikperioden kan socialrådgiveren (og dig selv) nøje følge med i hvordan din tilstand og dine problematikker udvikler sig over tid og under forskellige forhold. Og det kan hjælpe dig nærmere en afklaring, såfremt du til møderne med kommunen husker at tage udgangspunkt i udviklingen, som er dokumenteret i dagbogen og få dem alle som en indført i journalen.

Gekko:):):)

Tak for alle jeres svar.

Ja, jeg har presset mig selv til yderste, da kommunen jo ville have mig i flere timer, på trods af de vidste hvordan jeg havde det.
Jeg har hele tiden været klar over det var alt for meget, men samtidig vidste jeg ikke om man skulle blive til man virkelig ikke kunne mere.

Jeg kan ikke længere holde til det, da jeg trænger til at få styr på mine smerter. Jeg kan ikke bare tage ekstra smertestillende medicin, da det er nervesmerter jeg har.
Det medicin jeg er på tager toppen af isbjerget, og er det eneste der har været effektivt.
Det vigtigste for min sygdom er min træning, for at jeg ikke skal få tilbagefald. Siden jeg startede i arbejdsprøvning, har det været begrænset for meget jeg har haft kræfter til, og jeg har brug for at få den til at køre dagligt igen. Jeg tror jeg har haft to dage siden jeg startede, hvor jeg har kunne gennemføre min daglige træning. Dette er SB forresten også informeret om.


Når I nu nævner lægen, mener I så den praktiserende læge ellers speciallæge?
Jeg er nemlig fuldt afsluttet, da de ikke kan gøre mere for mig. Så den eneste læge jeg kan gå til er min egen praktiserende læge, som jeg først skal have sat ind i mit sygdoms forløb, da min tidligere læge er gået på pension.

Jeg er nemlig på sygedagpenge nu her, så ja de tænker i penge.
Jeg er idag blevet nødt til at melde mig syg igen, og så håber jeg jeg kan få mine smerter til at falde her de næste dage.

Det er din praktiserende læge, som du skal spørge mht deltagelse i et møde med kommunen.

Du får intet takkekort fra kommunen, når du forsøger at yde mere end hvad din krop kan holde til. Det er ris til egen røv.

I en arbejdsprøvning skal du yde, det du kan holde til. Dvs. Når smerterne begynder at forværres, så stopper du op og vurderer, om smerterne er af den type som vil falde i intensitet og niveau, hvis du holder en pause eller skifter over til en anden aktivitet, som er mindre belastende. Hvis de blot vil eskalere i styrke, hvis du fortsætter med dine aktiviteter denne dag, så er det på tide at tage hjem.

Okay.

Nej, det ved jeg. Det er bare kommet bag på mig at jeg ikke kan holde til mere end det jeg kan. Så i starten tænkte jeg at det ville gå med tiden, men det er blot blevet værre.

Nu ved jeg ikke om det er muligt, men kan bede kommunen om at få lov til at holde en pause fra arbejdsprøvningen, så jeg har en chance for at komme tilbage til mit tidligere smerte niveau, og så der efter starte "forfra" eller bare med færre timer, så jeg har en chance for at finde det niveau der ikke forværre mine smerter?