K10 - Flexjob & Førtidspension - Oplysninger mellem afdelinger

Hej herinde:)

Ang. generel samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger er det væsentlig netop at skelne mel. om man vil give tilladelse til indhentning OG videregivelse.

Jeg ved ikke konkret, hvad kommunen i Ozelot beder om, men det fremgår af Retsikkerhedsloven § 11 a, stk. 2 flg.:

Citat:

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Min fremhævning.

Citat:

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension.

Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Dvs. denne paragraf giver myndighederne mulighed for UDEN samtykke at kontrollere om, der foregår økonomisk bedrageri.

Så hvis det drejer sig om dette bheøver man altså ikkeskriver under på en fuld samtykkeerklæring.

Ligeldes kan man heller ikke komme uden om Retsikkerhedslovens § § 11c, som lyder:

Citat:

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om

1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,

2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,

3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

4) tilbagebetaling af sociale ydelser og

5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:

a) Cpr-nummer.

b) Hjemmel til udgiften.

c) Udgiftens elementer.

d) Antal af enheder.

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.

Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Mine fremhævninger.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142832

Der findes altså en række undtagelser i Retsikkerhedsloven, hvor kommunen uanset samtykke kan (bemærk kan og ikke skal) indhente oplysninger i sagen. Disse omhandler hovedsageligt økonomi, så kommuner kan samkøre for at komme økonomisk bedrageri el. lign. til livs.

Man nøjre bør overveje om man vil underskrive den generelle samtykkeerklæring, som efter min mening er en ren blanko check" for tiladelse til næsten alt, hvilket bestemt ikke altid er relevant.

Ligeledes bør man bemærke § 11 c stk. 4, hvor der står at myndigheden skal forsøge at indhente samtykke trods de tilfælde de ikke behøver en sådan.

Det er også væsentlig, at kommunerne gør opmærksom på persondatalovens § 38, hvor der står at man kan tilbagekalde sit samtykke.

Ligesom det vil være yderst relevant, at sætte en tidsgrænse for samtykke.

Det vil som SDP-modtager selvfølgelig være i ens egen interesse, at få oplyst ens sag lægefagligt, men man kan sagtens give samtykke til dette på anden måde end de generelle samtykkeerklæringer, som efter min mening er rene "blanko check".

Dette kan man gøre ved at udforme egen samtykkererklæring, som specifikt vedr. netop behandlende læger og prak. læge, hvad angår indhentning.

Min personlige mening omkr. videregivelse af oplysninger er flg.:

Der må kommunen i de tilfælde de ønsker dette, indhente samtykke specifik på dette, således at man selv kan tage stilling i hver enkelt tilfælde.

Det er ikke tilladt kommuner, at gøre sagsgangen besværlig, hvis man ikke ønsker at give fuld samtykke på den generelle samtykkeerklræing = "blanko check".

Det er netop derfor lovgivningen har den ovennævnte ordlyd, og giver myndighederne mulighed for at kontrollere visse ting uden samtykke, men altså spørge først om samtykke iflg. § 11c stk. 4.

Hvis man ikke giver fuld samtykke til generelle samtykkeerklæring træder retsikkerhedslovens § 11b i kraft:

Citat:

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

Min fremhævninger. Bemærk skal. Stadig samme kilde.

Dvs. hvis en SB siger, de ikke kan behandle sagen pga. man ikke skriver under på den generelle samtykke, er dette altså ikke korrekt!!

Man bør dog selv overveje, hvorvidt man ønsker sin sag oplyst via indhentning af oplysninger og fra hvem, således at ens sag kan blive ordentligt belyst.