Mangler bare kamp ond .Har du et råd ?
 

Jeg er bare trist for tiden,Har været det alt for længe har tudet flere gange dagligt,,men var ved at vende mig til tilstandene,med helbred og familijere forhold som der ikke kan laves om på lige nu.

Nu skal jeg i arbejdsprøvning,er hos anden aktør,og bare de spørge til familijere forhold ,svare jeg så kort jeg kan ,holder masken så godt jeg kan ,for derefter at gå tudende der fra for jeg kan ikke holde masken aligevel,og jeg er prasset over at jeg igen skal ud i noget med køkken opgaver,her været i det før og kroppen kan ikke holde til det,det er dokometeret og beskrevet-men jeg har ingen andre bud selv,og derfor ser de mig som uvilleg fornemmer jeg-men jeg vil bare have en arbejdsprøvning der kan vise hvad jeg kan og ikke kun hvad jeg ikke kan er det for meget at forlange ? eller er det slet ikke det det går ud på ?
Eller misforstår jeg det hele.

Jeg føler jeg er tappet for enagi og jeg skal enda kun møde 3 gange om ugen,men jeg er helt smadret,både fysisk og sykisk efter nogle få timer.Jeg gruger for hvad der sker når de vil have at mine 12½ time på 5 dage nu skal hede 15 timer på 4 dage.

Det er lige meget hvad jeg laver så forøger det mine smerter,og jeg bliver så udmattet.

Hvis nogle har læst her til må i meget gerne give råd om hvad jeg kan gøre for at vende skuden igen.
Og råd om afprøvning i noget ny er bestemt også velkommen,for jeg er helt blank-servis med kaffe brygning blomster vaning eller linde har de sagt ikke rigtig e noget der er noget af fortiden,og det er der jo heller ikke job i,så hvad skal jeg forslå,som ikke er belastende,som i ser er jeg også ordblind,og i det hele taget føler mig tabt bag en vong som man siger .

Jeg er - - - ved at opgive det hele,men gade livet er nok ikke mig.

Kære c.l.e.o.

Du har det godt nok ikke nemt for tiden :kram:

Men kig nederst i "dit slogan" :

Har du tænk på at du kan gøre noget ved din ordblindhed ?

Der er masser af muligheder, når du bor i København.

Du skal bare google " skoler for voksne ordblinde",
Så kommer der en masse links.

F. eks. : http://www.kvuc.dk/?gclid=CL2No9elpKcCFYGCDgodNRnQBQ

Jeg håber du kommer godt igennem arbejdsprøvningen :kram:

Åhe, c.l.e.o., vi trænger til noget forår, gør vi :-)

...men var også lige inde og kigge i din statistik, hvor du gik på K10 midt i 2009 og der var du i en dybt godnat arbejdsprøvning med fysisk hårdt arbejde i slagterbutik...

...og nu i 2011 står du så over for en ny "arbejdsprøvning"!

Og hvad har du så ellers været tortureret med i mellemtiden?

Vi er et par stykker i denne by, der begynder at undre os mere og mere...

...sammenholdt med undersøgelser og artikler der belyser, hvor få der tilkendes førtidspension i Kbh..
Vi vil i første omgang forsøge at finde ud af, hvor mange københavnere der har fået afslag på FP her på K10.
Vi håber, det lykkes os at gøre noget konstruktivt, på den ene eller anden måde, som kommer alle til gode.


Så længe vi sidder i saxen, cleo, (jeg er også pålagt en "arbejdsprøvning) bliver vi nødt til at hænge på, holde ud, men du må love, at respektere dine egne grænser og gå hjem øjeblikkelig, strax du føler nok er nok. DU har ansvaret for dit eget helbred.

Personligt tror jeg ikke længere på kommunens "arbejdsprøvninger". Kun en måde for kommunen at få statsrefusionen i hus.

Op på hesten igen :-)

Jeg har også været i arbejdsprøvning jeg forslog at jeg sad med computer, det var rigtig godt benyttet mig af at jeg havde en kanon underviser hvor jeg kunne lære en masse, jeg skulle møde kl. 8 - 13 men jeg gjorde som jeg havde læst flere steder på k10, sagde stop når jeg ikke kunne mere og gik hjem, det blev så til at jeg var der fra kl. 8 - 11 nogen gange 11.30 og holdet flere pauser.

nu har jeg lige været i virksomhedspraktik jeg skulle møde kl. 9 - 13 men måtte gå kl. 12.30 var hjemme kl. 13.15 og sov så til kl. ca. 17 så var den dag gået.
jeg var rigtig glad for at være der men det har gjort at jeg faktisk har fået det værre end før jeg starte, jeg blev færdig i virksomhedspraktiken for en månede siden og føler mig stadig helt ødelagt. så ingen tvivl om at jeg skulle have været bedre til at sige fra.

men hensyn til din ordblidhed har jeg samme problem men blev henvist af kommunen til kbh. ordblideskole det er godt nok 6 år siden så ved ikke om man stadig kan får det,
men jeg gik der ude i 2 år 1 - 2 gange om ugen hvor jeg fik ene undervisning og kan kun anbefalde dig at spørge din sagsbehandler om hun kan hjælpe eller måske kan de hjælpe dig videre når du nu skal starte i arbejdsprøvning hvor der jo også er tilknyttet sagsbehandler.

det har hjulpet mig rigtig meget selv omm det var dødsygt.
held og lykke med det hele og husk at sige fra lad dem ikke presse dig.
husk du skal ikke spørge om det er ok at du går for de vil helt klart prøve at får dig til at blive lidt længere tid, når jeg gik sagde jeg bare til min underviser at nu kunne jeg ikke mere så jeg går hjem og ligge vi ses i morgen.[/SIZE]

Kære dig :-)

Du skal holde ud og kæmpe lidt endnu - skjul ikke hvordan du har det - skriv gerne dagbog så de kan se hvordan dine dage går.

Kampen er hård og ubarmhjertig men kan vindes.

Dit slogan hjalp mig fordi det er så sandt som det er skrevet. Den tredie skal bare lige findes.

Kæmpe knus og kram til dig

Jeg føler vist også bare at det er det har :mad: med alt hvad jeg finder ,bag en hver dør jeg forsøger at komme igemmen for tiden.

Og jeg føler mig mere død end levende,fysisk. Sykisk er jeg ved at falde fra hinande sådanne føles det.jeg er skrøbelig for tiden.Og nu stilles der krav til at det jo lige som er mig der skal komme med bud på et arbejdsområde jeg skal afprøves i-jeg orker ikke at være sammen med nogle og jeg kan heller ikke holde mig selv ud.deres forslag er kun køkken.
måske skulle jeg forslå,at lave kaffen på en sykiatisk afd.så jeg lige kan få en vudering der fra med det samme også.

Jeg ved godt jeg skal bare tage mig sammen og op på hesten igen.Syntes jeg gør det beste jeg kan men jeg krakeler hverdag aligevel.

måske skal jeg bare tage køkken igen,et køkken hvor der ikke er de store muligheder for at lave andet end køkken arbejde,så kan de måske se at det ikke fungere.min krop kan ikke klare de belastninger,og alt er for højt i et køkken jeg er jo ikke så høj.

jeg er bare dårlig til at sige fra,og jeg kan ikke fungere i mit hovde,hvis jeg skal tage flere smertestillende end jeg gør nu.der for vil jeg gerne have de forslår noget andet-NÅR de har læst mine skåne hendsyn som iøvigt er et år gamle,der er papir på vej fra lægen,om at nu skal de respekter mine hendsyn og at jeg er -ja ved ikke lige hvordan han formulere det men at jeg ikke tåler for meget pres lige nu.Men det når de jo ikke at få vil jeg tro.

Bare det her "tidsfordriv" frem møde 3 gange om ugen tager på mig .nogle timer 2 -4 timer
er drabende,jeg kan ikke klare deres fordragsholder,juuuhuuuu vi skal bare og det er slet ikke til at få armende ned igen,for her er de vise sten .fysisk er det er det også rigligt.ken heller ikke det med at sidde for længe af gangen,og så tilbage på stolen igen.

prøver se lyst på tingene,men der nogle er slukker hele tiden.

Hej søde Cleo,

Du er altid så god til at muntre os andre op og ser kun det bedste i folk er jeg sikker på. ;) Du er nødt til at passe på dig selv nu, du har nået grænsen i din arbejdsprøvning, din krop vil ikke være med til mere så du skal ikke op i timer som jeg ser det.

Du bliver nødt til at sætte dig selv i relief, i forhold til hvad du kan og magter for også at kunne leve ved siden af. Du bliver nødt tid at sige stop, eller tage en pause i din arbejdsprøvning, hvor du arbejder de timer du er på nu, eller går ned i tid, får flere pauser, bedre skåne hensyn og lign. for at du kan arbejde, leve og have det godt.

Det er nu du skal sige fra, for bliver du ved, så skal de nok sørge for at du også skal yderligere op i tid når du har klaret næste niveau. Det er dig der bestemmer, det er dit liv og det er jo ikke det værd at slæbe sig igennem det i smerte.

Jeg syntes at du klare dig fint med dine indlæg herinde, skulle du engang blive ftpér ;) kunne du jo få tid til at gå på kursus og lign. der kunne hjælpe dig. Så hvis timerne ikke er til det, jamen så er der jo også råd for det og et liv på den anden ende.

Vi skal nok hjælpe dig igennem arb. prøvning. så godt vi kan, men du skal også selv lære at sige fra:kram:.

Kære du.

Det gør ondt at læse, at du er under et så stort pres.

Skal jeg forstå det sådan, at du bryder sammen og græder henne i arbejdsprøvningen?

Hvis det er tilfældet er det rigtig godt gået af dig! Det er meget vigtigt at turde vise følelser og vise, at man ikke magter presset, når man er i arbejdsprøvning.

Det værste ville være, hvis du ventede med at bryde sammen til du kom hjem. Det er fint, at stedet kan dokumentere, at du ikke kan holde til presset - hverken fysisk eller psykisk. Det kommer til at figurere i din sag - og det er godt!

Jeg ville selvfølgelig helst se, at du ikke var så presset, at du skal bryde sammen - men prøv om du kan sige til dig selv, at det er fuldkommen normalt at reagere sådan under svært pres. Det er godt at kunne give efter og græde.

Og hvis smerterne bliver for stærke eller det psykiske pres for hårdt - jamen, så skal du fortælle, at du desværre bliver nødt til at gå hjem for i dag. Ingen kan tvinge dig til at blive de planlagte timer, hvis du ikke kan holde til det!

Jeg har selv været i arbejdsprøvninger, hvor jeg tit sad i et hjørne og græd - eller måtte gå hjem efter kort tid eller måtte ringe og sige, jeg ikke kunne komme den dag. Det var min ret - jeg skyldte dem ikke noget. Prøv om du kan begynde at se det på den måde.

Husk: Det er dem, der for dig - det er ikke dig, der skal være der for dem!

Rigtig mange trøstende hilsener til dig fra

Nabokone

Hvorfor skal man sidde og græde i en arbejdsprøvning!:mad:

De kan fanme ikke være det bekendt.

Kram til dig Cleo :kram:

Godt spørgsmål! Det er meget sørgeligt, at vi (eller: de) efterhånden har fået skruet et samfund sammen, der mere end noget andet bygger på mistro og moralske opstød.

Mange hilsener fra Nabokone, der også sender kram til c.l.e.o.