Ja, deres service - på alle planer - er vist også på børnehaveklasse niveau :mad::mad::mad::mad:


.

Dejlig bekvemt, for så er det jo dig der suverent bestemmer hvornår du har modtaget brevet, de kan jo ikke bevise at de har sendt det til en bestemt dato.

Dvs i teorien kan du få brev om stop af ydelse, pr næste første, og så beslutte dig til at de brev gider du ikke modtage før i næste måned, og så til den første klage over at de uden varsel, uden partshøring uden noget som helst har stanset din ydelse.
Når brevet så "dukker op" måneden efter kan man jo så, oplyse om at de jo må have lavet en fejl og først sendt brevet EFTER stansningen, og så holde fast i at jeg som borger IKKE skal bøde for at de laver forsendelsesfejl (en værre omgang slåskamp)

Tager jeg ikke meget fejl ER den gangbar, når de ikke har dateret brevet, det kunne i hvert fald være interessant at afprøve, får de smæk på den konto vil de meget hurtigt stoppe med den praksis, det andet vil blive alt for dyrt alt for hurtigt. Men det kræver naturligvis at nogen har modet og pengene.

Ankestyrelsens principafgørelse om kommunens postafsendelse - uregelmæssig.
 

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154856

Kommunen havde pligt til ved borgerens henvendelse at undersøge, om der havde været uregelmæssigheder omkring postgangen ved afsendelsen af kommunens breve.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde oplyst, at han ikke havde modtaget kommunens breve, og at kommunen ikke havde kontaktet postvæsnet med henblik på afklaring af uregelmæssigheder i postleveringen omkring tidspunkterne for afsendelsen af kommunens breve.

Hilsen Peter ;)

Man gemmer altid sine konvolutter fra kommunen, med poststempel, som bevis for hvornår du har modtaget et brev.

Kære Peter

Konvolutter er snart fortid, alt sendes efterhånden elektronisk, via e-boks, så hvad gælder så?

mange hilsner sortepigen

Nixen bixen...
 

Kære Sortepigen.

Da vi for mange år siden blev præsenteret for noget det hed EDB, som skulle erstatte frimærker og fax forudsagde man at nu var det slut med bøger.

Med din alder ;) har du gennemgået en rivende udvikling på området, som først lige er begyndt.

Konvolutter eksisterer også om 100 år.

Men, det der er vigtigt, at forstå altid at kunne dokumenterer alt.

Derfor har Folketingets Ombudsmand også hold øje med udviklingen.

Mange kommune og embedsmænd/kvinder har ingen problemer med at agerer professionelt og følger reglerne, både de skrevne og de uskrevne.

De giver ingen problemer for de svageste af vores medborger, som måske er spændt fast i deres kørestol og uden sprog. Etc.

Men faktum er, at der findes banditter derude også blandt kommunale embedsfolk, som udnytter enhver lovlig og ulovlig mulighed for at få borgeren stillet så dårligt som muligt. Punktum det er et faktum.

Derfor ser vi breve afsendt adskillige dage efter det er dateret, fordi man ønsker at reducerer borgerens anketid, således at ankemuligheden forsvinder, da det er et lovkrav at den overholdes.

Derfor er bla en aktindsigt sat til 10 kalenderdage.

Så vi skal bare huske altid at kunne dokumenterer og dokumentere, herunder hvornår man modtager post elektronisk som fysiske breve.

Det er budskabet!

Bedste hilsner

Peter ;)

Og, hvis man oplever uregelmæssigheder i postgangen (f.eks. at man modtager breve, som er adresseret til naboer ell.l), så send en klage til postdanmark via deres hjemmeside.
På den måde vil du kunne dokumentere, at der er uregelmæssigheder i postgangen, hvis du skulle få behov for det.

Tankesættet er grundlæggende helt og aldeles forkert!


Hvis man som afsender af et postbefordret brev ønsker at kunne dokumentere modtagelsen af brevet (ikke indholdet), så hedder det et: anbefalet brev.

Kostpris: 76 kroner + porto.

... eller på anden vis leveret med kurér mod behørig kvittering af modtageren for modtagelsen.


Alt andet bør afvises i retten, som en udokumenteret påstand af ringe sandhedsværdi ...

Hvor svært kan det egentlig være for enhver lovgiver, administration og borger at forstå den udlægning?


Men fordi det er proletar fyldebøtten på Bjerget, der er i spil i det asymmetriske magtcirkus, så går den slags handlemåde tilsyneladende gang på gang med fyldebøtten som taber i det spil kegler ...

Den slags billige & ubegavede tricks går sq ikke over for gruppen med de dyre advokater i porteføljen ... (selv om konteksten givet er en anden) ;-)

Hmmm, jeg er vist ikke helt med.:confused:

Det jeg skriver om er, at mange mennesker oplever, at andres post lander i deres postkasse.
Der hvor jeg boede før oplevede jeg i en laaang periode, at post adresseret til andre mennesker blev lagt i min postkasse, nogle gange var det til andre beboere i opgangen, nogle gange var det til beboere på en anden vej i samme husnr- som jeg, andre gange var det bare helt andre adresser.

Dette emne har været debatteret tidligere her på K10, der var bl.a. én der skrev, at der jævnligt var fejl i post-omdelingen i hendes område, men da kommunen spurgte postvæsenet var det ikke noget de kendte til.

Derfor anbefaler jeg, at man klager til postdanmark hver gang man oplever fejl i postomdelingen.
På den måde kan man dokumentere, at man har klaget over fejl i postomdelingen og dermed sandsynliggøre, at der er fejl i postomdelingen.

Hvem klager mon til postdanmark over fejl i postomdelingen, medmindre der reelt er fejl.:confused:

post og såkaldt dokumentation
 

Når du når til de elektroniske dokumenter er der masser af dato/tidsstempling i diverse mailsystemer og på E-boks og Digital Post.

Det vil så være disse datoer der gælder.

Og det er noget bedre end en almindelig (ikke-rekommanderet) papirkonvolut, hvor man jo kun kan se, hvornår den er stemplet på et givent afsendelses postkontor - men sgi ikke hvornår den rent faktisk er landet i din postkasse.

Hvis man ikke bor i Esbjerg kan man derfor ikke bruge til ret meget dokumentation af noget, at vide, at noget er afgangs-poststemplet i Esbjerg X-dato.
Især når det ofte først ligger i ens postboks 6 dage efter X-dato.

Borgeren bør have 4 uger/28 dage til at anke en evt. afgørelse i.

Det har man ikke nødvendigvis, så længe man ikke modtager brevet samme dag som forvaltningen har dateret det til - altså den dag de (påstod de) skrev det.





HUSK:

Jeg prøver at genforklare ... :)


Man kan sagtens klage til Post Danmark, hvis man mener postgangen er uregelmæssig og mangelfuld.


Men det tråden handler om, det er bevisførelsen for, at et postomdelt brev rent fysisk er modtaget på modtageradressen.

Og ønsker afsender at kunne føre bevis for at brevet er modtaget, må det være afsenders opgave, at der træffes foranstaltninger til at sikre et sådan bevis (der bør kunne holde i Retten).

For papirbreves vedkommende hedder det et: rekommanderet brev (også kaldet et anbefalet brev), hvor modtager kvitterer for modtagelsen ved Post Danmarks aflevering.

Alt andet er noget bullshit ... hvis altså afsender mener det er vigtig at kunne dokumenterer modtagelsen af et brev (ikke indholdet).


Eks:

Vovse ... jeg har i går afsendt et yderst vigtig papirbrev som alm. A-post (ej rekommanderet, ej kvittung for afsendelse) til dig med Post Danmark ... det er et krav på, at du skylder mig 1 million EU for svaret i går ... du burde have modtaget det i dag ... og hvis ikke du har betalt senest en 1/2 time efter modtagelsen, så går kravet fluks til incasso :-)

Hvis du nu kommer løbende og bræger op om, at det brev har du aldrig modtaget ... hvordan tænker du så, at jeg står rent bevismæssigt, hvis vi ender i retten, når jeg nedlægger påstand om, at brevet har du modtaget - for jeg har jo sendt det (så vidt jeg husker ... nåh jah ... jo det er nok sendt, det påstår jeg i hvert fald)?


@L.S.

Nu var omdrejningspunktet papirbreve befordret med Post Danmark med fysisk levering på modtageradressen.


Omvendt er E-Boks ret unik mht. dokumentation.

Her må en (elektronisk) skrivelse anses for at være modtaget, når den er tilgængelig i borgerens E-Boks ... og ikke først når borgeren læser den.


Anderledes stiller det sig med alm. emails ... her er bevisets stilling ret ringe på en lang række punkter.

Benyttes der ikke digital signering af en email (og det gør der ikke, når det er alm. email vi diskuterer), så er det almindeligvis håbløst at dokumentere ret meget, ligesom afsender ikke kan være sikker på at en afsendt email rent faktisk også er modtaget.

Man kan så lave forskellig "finurligheder" (fx "Disposition-Notification-To") i et forsøg på at afdække om en email er modtaget ... men bevisets stilling er fortsat spinkelt.

Man kan bestyrke beviset noget ved at gennemgå diverse logs på transit-systemer (fx med hjemmel i logningsdirektivet, der nu i øvrigt er underkendt af EU-Domstolen), men det er typisk bøvlet og omkostningstungt at arbejde med (der går en delt personaletid med det), så det er næppe en ting man umiddelbart anvender i en ikke under domstolsprøvelse strid imellem en kommunal myndighede og en borger. Myndigheden træffer bare sin afgørelse (fx frafald af ydelse) ... og så kan borgeren ellers kæmpe i 3 /12 år op igennem diverse anke- og retssystemer, før det bliver aktuelt at fiske i logdata ... der så typisk er forældet og kasseret ... når borgeren når dertil ...

Man kan så nemt som ingenting forfalske alm. emails - og det i begge ender (afsender og modtager) ...

Signeres en email derimod elektronisk ... så har modtageren et unikt bevis på email'ens ægthed og afsenderens identitet.

Men hvornår har nogen sidst fået en digital signeret email fra en kommunal forvaltningsmyndighed?

Omvendt så beviser en signeret email ikke noget mht. modtagelsen ...


Så email ... jah ... men anvendt som bevis er det almindeligvis ret ringe.

Det vil altid være op til dommeren i den enkelte sag at vægte styrken af email-beviset ind i den samlede kontekst.


Men igen: Med E-Boks forholder det sig ganske anderledes ... derfor kan jeg godt se, at forvaltningsmyndigheden på sigt kan se det som en fordel at anvende E-Boks, når der skrives til en borger.