K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Sygedagpenge skal gives så længe man er syg (https://www.k10.dk/showthread.php?t=8061)

bla-bla 01-04-2009 08:42

Sygedagpenge skal gives så længe man er syg
 
FTF: Sygedagpenge skal gives så længe man er syg

Benny Rosén fik sygedagpenge men blev vurderet for syg til at få afprøvet sin arbejdsevne. Da hans sag er uafklaret, har kommunen valgt at stoppe udbetalingen af sygedagpenge. Dermed stoppede også den kommunale hjælp, der skulle hjælpe Benny Rosén til at blive rask, få fleksjob eller førtidspension. 7.000 personer kom i 2007 i samme situation som Benny Rosén. FTF vil have ændret loven, så den syge kan få sygedagpenge indtil hans situation er kortlagt

”Jeg har arbejdet siden jeg var ung, aldrig været arbejdsløs før jeg blev syg og altid bidraget til samfundet. Nu hvor jeg selv er blevet ramt, kan jeg ikke længere få hjælp”.

Sådan lyder det fra forhenværende flyvelederassistent Benny Rosén. Han står i en situation, hvor han ikke længere kan få sygedagpenge eller hjælp til at få afklaret sin situation af kommunen.

FTF: Ophæv varighedsbegrænsningen
Folketinget skal i begyndelsen af april behandle et forslag til ændring af sygedagpengeloven, der foreslår varighedsbegrænsningen ophævet. Det er Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten, der sammen har stillet forslaget.

Læs mere http://www.ftf.dk:80/magasinet-reson...ash=6d88194a8b

Slettet bruger 01-04-2009 09:32

He he rettigheder til syge.. Det var en god Aprilsnar.

Stella 01-04-2009 12:42

Sygemeldte redder deres dagpenge

n.
Citat:

Sygemeldte, der endnu ikke er visiterede til et fleksjob eller førtidspension, mister ikke retten til dagpenge i afklaringsperioden.

Hallo...sådan har det da altid været muligt at gøre...hvad siger I er det endnu en aprilsnar...:p

http://politiken.dk/politik/article681815.ece

Henrikxxxx 01-04-2009 12:53

http://www.fyens.dk/article/1215847?forum=1#post37745

Stella 01-04-2009 12:55

ja jeg kan kun sige ...

Enig...

denne aprilsnar fra Børsen er til gengæld sjov...

Citat:

SKAT sponserer gribbeanlæg i Københavns zoo

Skatteministeriet og Københavns Zoologiske have er blevet enige om at opføre et nyt 500 ha stort gribbeanlæg i løbet af det kommende år. I det nye anlæg vil det blive muligt at se de flotte og ædle dyr på nært hold, og man vil kunne følge med i, hvordan gribbene så at sige flår deres bytte med hud og hår, så intet efterlades tilbage.
Kilde: Skatteministeriet
:D:D:D

Hexi 01-04-2009 13:00

Citat:

- Det er utroligt glædeligt, at vi har fået regeringen til at forstå behovet for at tage hånd om de mennesker, der hidtil har risikeret at falde ned i et hul mellem sygedagpengeloven og afklaringen af deres arbejdsevne, siger arbejdsmarkedsordfører i DF Bent Bøgsted.

Aftalen betyder, at der indføres en mulighed for forlængelse af sygedagpengene i 26 uger, så kommunerne kan behandle de sygemeldtes sager, uden at de bliver frataget sygedagpengene efter de normale 52 uger
Ja ind imellem kan man godt undre sig over hvad for en verden politikerne lever i... det er ikke virkelighedens verden :eek:

Er dette en ny aprilsnar... så dumme kan de da ikke være... selv ikke Bent Bøgsted fra DF :confused::confused::confused:

Stella 01-04-2009 13:03

Som lovgivningen er udformet findes der allerede mulighed for at forlænge 26 uger efter 52 uger. :confused::confused:

Så det er en fuser hvis det er rigtigt...

Henrikxxxx 01-04-2009 13:03

Bent Bøgsted fra DF er et godt ekspempel på man ikke behøver den helt store IQ for at sidde i folketinget.

Men hvis dette skulle vise sig at være en 1 april joke så er det en meget usmagelig joke og et alt for alvorligt emne at slå plat på.

karen1191 01-04-2009 13:17

sygedagpenge
 
jeg håber sgu ikke det er en joke.men skulle da ikke undre nogen.

håber bare det er sandt og at det er med tilbagevirkende kraft

Stella 01-04-2009 13:34

det er ikke en joke ...men det er latterligt for den lov findes jo allerede...

det står på deres hjemmeside altså fjollepartiets...:D:D:D

de laver et forlig om noget der allerede findes...FLOT !!!!

Henrikxxxx 01-04-2009 13:38

Hej Stella.

Det eneste som måske kan være nyt i den nye lovgivning er at der ikke kommer til at stå op til 26 uger som der gør i § 27 stk 2.

Min egen sag er lige overgået til 26 ugers forlængelse efter 52 uger plus forlængelse efter der var rejst arbejdsskadesag.

Men det er blot en varmluftsballon fra regeringen og DF

Stella 01-04-2009 13:41

Citat:

Men det er blot en varmluftsballon fra regeringen og DF
ja og så håber de lige de får et par stemmer på det...de er jo på R....:D:D:D

Hexi 01-04-2009 13:48

Citat:

Regeringen har flere gange været præsenteret for uhensigtsmæssighederne i hullet mellem de to lovgivninger, senest da lægesekretær Lena Tank præsenterede sin sag i Arbejdsmarkedsudvalget. Derfor er jeg utroligt glad for den nye aftale, der sikrer yderligere 26 uger til at afklare de sygemeldtes situation. Det er derfor også vores klare forventning, at kommunerne formår at håndtere afklaringen inden for de 26 uger, siger Bent Bøgsted.

- Dagen i dag er en stor sejr for de mennesker, som hidtil har været kastebold mellem systemerne. I fremtiden kan de nu få ro til at få færdigevalueret deres situaiton, uden at skulle leve uden indkomst, slutter Bent Bøgsted.
Fra DF's hjemmeside...eller skal man betegne dem Dansk Fjolleparti..

Ja man tager sig til hovedet og tænker... dette kan simpelthen ikke være rigtigt... :rolleyes: ... en stor sejr... ha.. ha ... ha ... :rolleyes:

Det er jo indenfor det der allerede findes af forlængelser at kommunen ikke kan afklare de mennesker der så bliver smidt på kontanthjælp... så de aner ikke engang at det ofte tager flere år hvor folk bliver arbejdsprøvet og undersøgt og drevet rundt i manegen i en uendelighed før der bliver tildelt Fleks eller Pension

karen1191 01-04-2009 14:18

sygedagpenge
 
okay hvis den lov allerede findes hvorfor bruger kommunerne den så ikke :o

Stella 01-04-2009 14:52

Fordi de ikke behøver bruge den...

kommunerne har haft den mulighed hele tiden ..og de bruger den også nogle gange . jeg selv fik den da jeg var sygemeldt og i afklaring .

Henrikxxxx 01-04-2009 15:34

Har sendt følgende mail til Bent Bøgsted og kopi til arbejdsmarkedsudvalget

Til

Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Vedr.: Aftale om 26 ugers forlængelses mulighed for sygedagpenge.

Jeg troede det var en dårlig 1 april joke da jeg i Fyens Stiftstidende kunne læse at regeringen og dit parti havde indgået en aftale om 26 forlængelses mulighed.

Men det gik op for mig det ikke var en 1 april joke og har konstateret at du på Dansk Folkeparti`s hjemmeside kalder aftalen for en stor sejr.

Jeg kommer i tvivl om du kender lovgivningen. Men jeg skal henvise dig til at læse lov om sygedagpenge § 27 stk. 2.

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

Jeg har desværre meget svært ved at se denne aftale skal være en stor sejr for personer på sygedagpenge. Der er således allerede mulighed for at kommunerne kan forlænge i 26 uger.

Kunne regeringen og Dansk Folkeparti ikke prøve at gøre det lidt bedre end blot at puste en varmluftsballon op?

Jeg er selv på sygedagpenge og er lige blevet forlænget yderligere 26 uger.

Det er stort problem at regeringen og Dansk Folkeparti vælger at slå plat på så alvorligt emne som i her gør.

Mvh

Henrik Buchholtz Pedersen

Stella 01-04-2009 16:07

Godt gået Henrik..:).

DF skal da ikke svælge sig i ros og stemmer for det...:D de har jo ikke gjort noget.

sætter lige loven ind så alle kan se den allerede var der...



Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når


1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.


§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms...x?id=30746#K27

Henrikxxxx 01-04-2009 16:12

Jeg gad godt vide hvilken målestok man bruger i Dansk Folkeparti når man kan kalde dette her for en stor sejr.

Fortæller bare lidt om hvor meget de har at byde på og de nok ikke er socialt ansvarlig som de går at råber op om.

Stella 01-04-2009 16:17

Glæder mig til et svar fra dem...:D:D

Henrikxxxx 01-04-2009 16:25

Som udgangspunkt forventer jeg ikke et svar.

Selvom det er en stor sejr for Bent Bøgsted så skal han vist lede meget længe efter et fornuftigt svar.

Jeg vil næsten håbe der er flere som får lyst til at sende Bent Bøgsted en hilsen. For han trænger åbenbart til hjælp til at forstå det ikke er en stor sejr.

Hejdien 01-04-2009 23:18

Jeg har sendt til TV 2 for de løber da med en halv vind , lige som jeg også har sendt til Mette Fredriksen , Thomas Adelskov , Morten Østergaard , Marianne Jelved , Ole Sohn og Øzlem


Citat:

Forlig sikrer sygemeldte dagpenge

link til historien på tv 2 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-21431584.html

Man kunne i dag hos tv 2 læse nyheden om at der nu var gjort noget heroisk fra DF`s side og at man ikke længere behøvede at frygte for at man røg i et hul uden forsørgelse fordi regeringen og DF nu har forlænget med 26 uger , tillige er DF citeret for at sige...

"Det er utroligt glædeligt, at vi har fået regeringen til at forstå behovet for at tage hånd om de mennesker, der hidtil har risikeret at falde ned i et hul mellem sygedagpengeloven og afklaringen af deres arbejdsevne," siger arbejdsmarkedsordfører i DF Bent Bøgsted.


Jeg og mange andre som jeg var mildest talt ved at falde ned af stolen ved DF og regeringen ikke hvordan loven virker og hvad den siger i dag …

Allerede nu er der mulighed for at forlænge med 26 uger som det kan ses i loven

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.


§ 27 stk 2 burde jo være oplagt da de fleste ikke er afklaret når sygedagpenge stoppes men dette overholdes bare ikke af kommunerne , så jeg har problemer med at se hvad der er det nye i det her ?

Er det sådan at man nu som en selvfølge får forlænget med 26 uger når der ikke er taget stilling til fleks pension eller revalidering eller er det bare endnu en varm ballon fra regeringen og DF ..

Jeg håber da at TV 2 har tænkt sig at undersøge nærmere omkring dette, da alt andet jo bare virker som budbringer for DF sådan at DF kan tage æren for noget som allerede eksistere …

Et stort ønske fra befolkningens side (den syge del ) er jo netop at vi får nogle politikkere der sørger for at det får konsekvenser for kommuner der ikke overholder loven og det immervæk konsekvenser der rammer kommunen og ikke de syge .. ser frem til en saglig behandling af dette emne fra TV 2`s side , alt andet vil være at stikke blår i folks øjne ..

Med venlig hilsen

www.k10.dk
fleksjob og førtidspension

Camille 02-04-2009 01:45

Kan så lige sige at det IKKE er en aprilsnar ..
Jeg har postet tidligere i Marts måned en artikel fra fagbladet 3F, hvor der også bliver talt om at loven om varighedsbegrænsning på sygedagpenge skal laves om, hvor SF var dem som var mest inde over.

Camille 02-04-2009 01:49

Her er link til det citat jeg lavede af artiklen.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=7304

karen1191 02-04-2009 08:39

hej
kan det virkeligt være rigtigt at der ikk kan forlænges når man afventer speciallæger .
jeg har været i arbejdsprøvning

Hejdien 02-04-2009 11:33

Karen det kan den jo så godt (bare ikke sikkert at kommunen er enig med mig ) men i virkeligheden så burde den jo kunne forlænges efter

Citat:

§27 stk

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
Nu ved jeg jo ikke om du er forlænget de 26 uger men er du ikke så burde du kunne forlænges efter netop oven nævnte paragraf ...


Gigipi'

Den du snakker om som SF har været meget med indenover den behandles i morgen , fik mail fra Thomas Adelskov ang det brev jeg sendte i går og han skriver

Citat:

Kære Heidi.
Tak for din mail. Socialdemokraterne er lige så skuffede som dig over at hverken Dansk Folkeparti eller regeringspartierne vil hjælpe de sygemeldte, på trods af at de flere gange har lovet det modsatte. Det er dejligt at du også gør pressen opmærksom på at det er rent bluf og vælgerbedrag. Jeg kan fortælle dig, at Folketinget i morgen, fredag, behandler et forslag fra Socialdemokraterne, SF, radikale og enhedslisten om helt at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpengene.
Med venlig hilsen
Hvis man lige går ind og tjekker så kan man også se at det er i morgen at Hjorten`s lovforslag om mishandling af de syge skal diskutteres så husk at tænde for tvet i morgen så det er til at skille skidt fra kanel ...

Der viser de jo deres sande ansigt ...

tigger 02-04-2009 11:38

det lyder da bare så dejligt, og jeg håber så inderligt at forslaget bliver godkendt.

spørgsmålet er så bare om os der lige er røget på kontanthjælp efter sygedagpenges ophør ryger tilbage på sygedagpenge

karen1191 02-04-2009 11:53

Jeg kan ikke forlænges efter den paragraf mener kommunen, da jeg allerede har været i arbejdsprøvning....

Stella 02-04-2009 12:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af karen1191 (Send 55675)
Jeg kan ikke forlænges efter den paragraf mener kommunen, da jeg allerede har været i arbejdsprøvning....

...men kommunen skal afklare din situation endeligt...de kan ikke bare sige det...efter arbejdsprøvningen hvad har de så sagt ...hvad skal der ske ?

- der må jo være en grund til at de sender dig i arbejdsprøvning karen...

Hejdien 02-04-2009 12:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af tigger (Send 55671)
det lyder da bare så dejligt, og jeg håber så inderligt at forslaget bliver godkendt.

spørgsmålet er så bare om os der lige er røget på kontanthjælp efter sygedagpenges ophør ryger tilbage på sygedagpenge

tigger nu er det ikke regeringens forslag så vi kan være ret sikker på at det ikke bliver vedtaget , det vil regeringen ikke være med til .. det bedste vi kan håbe på er et regeringsskifte og at vi så med en ny regering kan få den vanvittige lov lavet om ...

Men vedtaget det bliver den ikke og uanset hvem der sidder ved magten så tror jeg ikke på at dem der har mistet deres penge får dem tilbage desværre :kram:

Citat:

Oprindeligt indsendt af karen1191 (Send 55675)
Jeg kan ikke forlænges efter den paragraf mener kommunen, da jeg allerede har været i arbejdsprøvning....


En ting er hvad de siger en anden ting er hvordan det forholder sig , du skal naturligvis anke et stop og lade ankestyrelsen tage stilling til det , mange kommuner siger til borgere at det kan ikke lade sig gøre (nogen fortæller endda borgerne at de ikke skal anke for det hjælper ikke )
men det er nu engang sådan at det er din ret og kommuner kalkulere i at hvis de stopper sygedagpenge så vil 90 ud af 100 ikke anke og så er der tjent gode penge på den konto ....

så klart du skal anke .. jeg kan jo ikke love dig et positivt udfald jeg kender ikke din sag , men det er altid værd at prøve , ank heller en gang for meget end en gang for lidt ....

Henrikxxxx 02-04-2009 13:31

Jeg er meget enig med det hejdien skriver.

Kommuerne laver økonomisk kassetænkning når de sender uafklarede syge på kontanthjælp. Bliver man tilkendt fleksjob fra kontanthjælp systemet forbliver man på kontanthjælp ind til man finder et fleksjob. Bliver man tilkendt fleksjob fra sygedagpenge systemet kommer man på ledighedsydelse for fleksjobber.

Desværre bliver Socialdemokraternes, SF, Radikale og Enhedslistens forslag nok forkastet.

Vi skal jo huske på Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti har jo indgået en aftale som er en stor sejr for de sygemeldte.

Lad os håbe der snart bliver udskrevet valg så regeringen og Dansk Folkeparti kan blive stillet til regnskab for de ugerninger de laver.

karen1191 02-04-2009 16:57

hej igen
har så lige indsendt separationspapirer for at kunne få kontanthjælp. fik så at jeg skulle i aktivering, selv om jeg er sygemeldt. er ved at gå psykisk ned på det her cirkus.kan ikke anke da det er mere end 4 uger siden

Henrikxxxx 02-04-2009 17:37

Jeg har modtaget følgende svar på den mail jeg sendt til Bent Bøgsted.

Kære Henrik Pedersen

Det er absolut ikke plat. der er faktisk en del der mister sygedagpengene efter de gældende regler som samles op af denne aftale. Forlængelsen gives når kommunen siger at nu kan der ikke gøres mere og det næste skridt er førtidspension eller fleksjob.
Jeg beklager hvis du har opfattelsen af at det er plat.

Venlig hilsen
Bent Bøgsted
arbejdsmarkedsordfører
Dansk folkeparti

Henrikxxxx 02-04-2009 17:52

Nye mail til Bent Bøgsted.

Kære Bent Bøgsted.



Jeg skal igen henvise til lov om sygedagpenge § 27 stk 2.



Det fremgår af denne lov meget klart og tydeligt at kommunerne kan forlænge yderligere 26 uger efter 52 uger på sygedagpenge.



Jeg skal henlede din opmærksomhed på der ikke står nogen steder i det "nye" som aftalen bygger på at kommunerne SKAL men stadig væk kun har muligheden for at forlænge 26 uger. Der er således intet nyt i forhold til den lovgivning som allerede findes. Problemet er at kommunerne i mange sager ikke bruger de muligheder der er i den lovgivning der findes.



I bund og grund handler det om økonomisk kassetænkning fra kommunerne.



Er man på sygedagpenge og bliver sendt på kontanthjælp og derefter bliver tilkendt fleksjob forbliver man på kontanthjælp. Hvis du derimod bliver tilkendt fleksjob fra sygedagpenge bliver man tildelt ledighedsydelse for fleksjobber.



Derfor skulle tage fat omkring på at få kommunerne til at færdig afklare folk og få den visiteret til rette ydelse indenfor 52 uger. Er kommunerne ikke i stand til indenfor de 52 uger skulle man blive forlænget til man er færdig afklaret uden nogen tidsbegrænsning som loft.



Jeg tror i skulle prøve at lytte til folk som snakker af erfaring. Jeg er selv på sygedagpenge og kæmpet en lamg og sej kamp. Tro endelig ikke at folk er færdig afklaret på 52 + 26 uger.



Jeg må desværre fastholde overfor dig at det som du kalder for en stor sejr på ingen måde er en stor sejr.



Mvh



Henrik B. Pedersen

J.B. 02-04-2009 19:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af HenrikBPederse (Send 55738)
Jeg må desværre fastholde overfor dig at det som du kalder for en stor sejr på ingen måde er en stor sejr. Mvh Henrik B. Pedersen

Fint du gør det. Han er god til at gøre sig bemærket, men ikke ved at være den bedste lytter på tinge. :)

zuza 02-04-2009 23:56

DF - Bøgsted udnytter sygemeldt
 
DF - Bøgsted - har udnyttet Lena Tank, Odense.

Citat:

Lena Tank er skuffet over, at forlængelsen på 26 uger kun gælder, hvis kommunen kan afklare personen i den periode. Og hun er vred over og ked af, at Bent Bøgsted kan få sig til at bruge hendes navn.

"Jeg ville slet ikke have været omfattet af den aftale, da jeg ikke er blevet afklaret inden fristen på 26 uger, så det er rent ud sagt noget svineri. Jeg står her og ved ikke, hvornår jeg har udsigt til en indtægt, men Odense Kommune har fortalt mig, at jeg nok skal forvente, at der kan gå et halvt år endnu," siger Lena Tank.
http://www.ugebreveta4.dk/Globals/Ny...aspx?no=277660

:kram:

Hexi 03-04-2009 02:20

Citat:

"Kommunen kan så vælge at sende mig ud i en ny arbejdsprøvning, fordi de stadig ikke mener at have afklaret, om jeg er egnet til fleksjob. Det er simpelthen forfærdeligt, og jeg får ikke en krone, før kommunen har visiteret mig til et fleksjob," siger Lena Tank, der for nylig igen måtte hæve sin kassekredit hos banken, fordi pengene for længst er sluppet op.
Tror egentligt slet ikke det er gået op for sådan nogen som Bent Bøgsted hvilket monstersystem der er skabt i kommunerne... folk kører i ring i evige arbejdsprøvninger og så er lægepapirer blevet for gamle og skal indhentes på ny og så starter det forfra...

Jeg forstår godt at Lena Tank er skuffet og føler sig misbrugt af dansk folkeparti og deres megaflop...

Henrikxxxx 03-04-2009 06:31

Bent Bøgsted ved ikke helt hvad han taler om.

Jeg vil blot henvise til det svar jeg har modtaget på min mail fra Bent Bøgsted.

Hejdien 03-04-2009 08:34

Citat:

Oprindeligt indsendt af karen1191 (Send 55723)
hej igen
har så lige indsendt separationspapirer for at kunne få kontanthjælp. fik så at jeg skulle i aktivering, selv om jeg er sygemeldt. er ved at gå psykisk ned på det her cirkus.kan ikke anke da det er mere end 4 uger siden

Nu ved jeg ikke hvad du fejler eller hvad du har af lægedokumentation om der er lavet handleplan ressourceprofil osv ...

Men har du tænkt på at søge pension efter en § 17 sådan at der lige bliver samlet op på din sag, det lyder som om det kan være tiltrængt ...

det er rigtigt at de kan tvinge dig i aktivering men det skal være med måde og der skal tages hensyn til din sygdom .. og du kan sygemelde dig men det er vigtigt at din læge er meget klar i mælet ...

J.B. 03-04-2009 10:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af HenrikBPederse (Send 55795)
Bent Bøgsted ved ikke helt hvad han taler om.

De der en gang imellem følger folketingsdebatter har oplevet det før, når han optræder på slap line derinde. - Tror desværre han er uden for pædagogisk rækkevidde. :D

Henrikxxxx 03-04-2009 11:14

Han er ikke kun udenfor pædagogisk rækkevide.

I min verden er han underbegavet. Hvis man nu her sidder og følger debatten på DR2 så står han nærmest med fråde om munden i sit ynkelige forsøge på at forsvar regeringens og DF indsats overfor sygedagpenge modtager.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:09.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension