K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyttigt at vide for Førtidspensionister (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=43)
-   -   Brøkpensionister med bopæl i Danmark og EF-forordning 1408/71 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7797)

brøkpensionist 12-03-2009 09:21

Brøkpensionister med bopæl i Danmark og EF-forordning 1408/71
 
Jeg har før skrevet en tråd herinde med overskriften "Håb for brøkpensionister", og nu er jeg efterhånden ret sikker på, at brøkpensionister, som enten har taget en uddannelse eller været beskæftiget i en anden medlemsstat er berettiget til at få udbetalt fuld dansk pension iht. EF-forordning 1408/71.

Jeg har siden september 2008 forsøgt at komme til mine rettigheder som vandrende arbejdstager iht. EF-forordning 1408/71, men indtil nu er jeg ikke kommet til min ret, fordi Herning Kommune beregner min pension, som om jeg ikke har fast bopæl her i Danmark, men et eller andet sted på denne smukke klode, og som om jeg aldrig har taget en uddannelse eller arbejdet i mit liv, før jeg kom til Danmark.

Efterhånden er jeg blevet ret ferm til at læse og forstå denne forordning, fordi jeg p.t. har min pensionssag og kontanthjælpssag kørende ved Herning Kommune, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesankenævnet, Folketingets Ombudsmand og EU-Kommissionen i Bruxelles.

For Danmark beregner pensioner udelukkende som brøkpensioner - ligemeget om personen har taget en uddannelse eller arbejdet i et andet EU-land, hvor personen var pligtforsikret ang. sygehjælp, arbejdsløshed og pension eller ej - som herefter kan søge et supplement til brøkpensionen iht. § 27a i aktivloven.

EU-dommen sag C-307/89 har allerede for godt og vel snart 20 år siden fastslået, at det er kontraktbrud mod art. 3, stk. 1, - ligebehandlingsprincippet - hvis en person omfattet af EF-forordning, som kan få samordnet pensionsrettigheder med mindst 2 medlemsstater i bopælslandet, bliver henvist til bistandsloven for at være sikret et rimeligt forsørgelsesgrundlag som pensionist i bopælslandet.

For art. 27 og art. 50 i EF-forordning 1408/71 bestemmer iht. art. 3 i forordningen, at en person omfattet af denne forordning, skal anses som en person, der hele sit liv har været omfattet af dansk lovgivning alene, altså som en person, der hele sit liv har boet i Danmark, samt at en person omfattet af denne forordning er berettiget til et tillæg til bopælslandets brøkpension, som skal svare til forskelsbeløbet mellem bopælslandets brøkpension og bopælslandets fulde pension.

Jeg og 2 polske kvinder, som er i samme situation, og som kæmper for samme sag, har kunnet finde følgende EU-domme sag C-307/89, sag C-132/96, sag, sag C 65/92, sag 22/81 og sag C-139/82, som alle dokumenterer mine påstande.

Men de danke kommuner mener, det er nok bare at beregne pensionen iht. art. 46, stk. 1, litra b), som siger, at Danmark skal beregne den danske brøkpension efter denne bestemmelse, som blev indført for at tilgodese lande som Danmark og Belgien, hvor pension ikke er afhængig af, om personen overhovedet har været beskæftiget for at optjene ret til pension, fordi disse landes pensionsordninger er ikke-bidragspligtige pensionsordninger og derfor ikke kræver nogen pligtforsikring som i andre medlemsstater indenfor EU.

Dette betyder, at personer med bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet for pensioneringen kun får tilkendt en dansk brøkpension, og dermed behandles som personer, der ikke har bopæl her i landet.

Da jeg først lige fandt ud af dette, har jeg straks søgt om omberegning af min danske pension og har søgt dette tillæg til min danske brøkpension iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71, som i dette tilfælde endda skal være eksportabel til andre EU-lande og hjemlandet.

Så nu har Herning Kommune mulighed for at rette op på fejlen, inden Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og/eller EU-Kommissionen har taget stilling.

Karolina 12-03-2009 20:48

Har du et link til art.50 i EFforordning 1408-71.

Tak for lidelsesfælle.

MVH

zuza 12-03-2009 23:41

Tjek, om det er dette link:

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumen...amle/19990700/

Ellers er der søgefunktion på siden også.;)

:kram:

brøkpensionist 22-07-2009 16:16

Link til EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 og EU-Kommissionen
 
Jeg henviser til alle min andre tråde og indlæg i min samling om "Håb for brøkpensionister.

Her vil jeg kun henvise til følgende links:

Link til EU-Kommissionen:

http://ec.europa.eu/community_law/yo...s_forms_en.htm


EF-traktaten kan findes under følgende link:

http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/


EF-forordning 1612/68 kan findes under følgende link:

http://www.secola.org/db/3_01/vo-1612-68-da.pdf


EF-forordning 1408/71 kan findes under følgende link:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...0070102:DA:PDF

Hilsen
brøkpensionist


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:33.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension