K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Ude af kt-hjælp i 5 år. Søge flex (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36439)

hboegelund 13-06-2018 11:44

Ude af kt-hjælp i 5 år. Søge flex
 
Hejsa
Jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp!
Efter 3 års arb prøvning og afslag på flexjob så gik jeg ned med flaget. Blev gift og har været forsørget af min mand i snart 5 år. Jeg har mange udfordringer både fysisk og psykisk men jeg har i et år nu arbejdet i snit 4 timer om ugen, timelønnet og med skånehensyn der alt sammen er noteret i min ansættelseskontrakt.
Nu er jeg så “klar” til at melde mig på kommunen igen, men HVORDAN.?? Jeg er ansat i familievirksomhed (bror ejer det) og jeg vil kæmpe for at blive der! Men er det fuldstændig håbløst at man kan få flex job i en virksomhed jeg allerede er ansat i?

Jeg har ringet og spurgt kommunen hvordan jeg skal starte op igen, og jeg kunne vælge at søge kontanthjælp eller forsøge at træne mig op via praktik jeg selv fandt ud af...

Tager imod råd med kyshånd! Lige nu tænker jeg at mit eneste valg er at søge kontanthjælp men jeg er ret bekymret for hvad der så sker? Vil kunne passe mit job.
Mvh H

jjsonn 13-06-2018 14:27

Du vil skulle i arbejdes prøvning igen, have nye læge papir da de kun må være 2 år gammel, altså helt forfra, du vil ikke kunne afprøves i din brors virksomhed, dels skal du afprøves flere steder og dels er det nok for tæt på, at blive afprøvet hos familie.

gisne 13-06-2018 14:34

Jeg blev afprøvet på den arbejdsplads jeg allerede var ansat på og der ville også være et fleksjob der når det blev bevilliget - så det kan godt lade sig gøre hvis jobcenteret/sagsbehandleren vil

Men jeg blev afprøvet i andre funktioner end det jeg plejede at lave, fx blev det målt i tid hvor længe jeg kunne deltage i møder, koncentere mig når jeg skulle vejlede andre, stå op mm og det kunne så direkte overføres på alle job for det ville ikke ændres af at adressen på arbejdsstedet ændres

hboegelund 13-06-2018 14:37

Tak for svar. Det er nok meget individuelt kan jeg se... men vil man kunne i ressouceforløb eller hænge i kontanthjælpen??

KageØre 13-06-2018 15:40

Citat:

Oprindeligt indsendt af jjsonn (Send 363840)
...du vil ikke kunne afprøves i din brors virksomhed, dels skal du afprøves flere steder...

Sludder !
Man kan sagtens afprøves i sin egen ansættelse, men det er en individuel vurdering... under alle omstændigheder kan trådstarter allerede nu begynder at registrere sin tid i virksomheden, som om det var en praktik.
Kommunen må efterfølgende sige om det så er nok.

Jeg har fundet alle mine praktikker selv, og har aldrig haft problem med at få dem godkendt.
1. Praktik til fleks
2. praktik revurdering af flex
3. praktik pension.

Min praktik til pension, var kun et sted, og iøvrigt særdeles kort (4 uger), og det var ikke noget problem i forhold til at få pension

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 363842)
... men vil man kunne i ressouceforløb...

Øh, nu blander du tingene sammen, søger du fleks eller ressourceforløb ?

MistyMiss 13-06-2018 18:13

For at få ressourceforløb skal du blandt andet opfylde én af disse:
"1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. "

Punkt 1 opfylder du ikke.
Punkt 2 opfylder du heller ikke, da du ikke har været i revalidering.
Punkt 3 det ville kræve at kommunen kender dig, så at sige. Det gør de ikke, hvis du bare dukker op og søger ressourceforløb.

Udover det, så skal man have prøvet de almindelige relevante indsatser, før der bliver tale om ressourceforløb.
Dvs hvis de f.eks. vurderer at du først skal i en praktik, fordi de mener det er relevant, så skal det afprøves først.

(Ja, de kender dig fra før i tiden, men meget kan nå at ske på 5 år)

Så tror eneste udvej er at søge kontanthjælp, så kommunen kan lære dig at kende, så at sige. Og så tage den derfra.

Som kontanthjælpsmodtager vil din løn fra arbejde blive modregnet krone for krone. Dog ser de bort fra 26,78 kr pr time man arbejder for lønnen. (før skat)

jjsonn 14-06-2018 06:39

For at blive afprøvet skal der være en der kan afprøve en uden personlig intr. Ens svoger er nok for tæt på.

Ved godt at folk kan afprøves i det job de er i, men ser ofte at de kommer i flere afprøvninger for vudere om man kan mete i andet job og arbejde du får familie vil de helt sikkert afprøve andet sted,

At loven så siger at man skal prøve at fastholde folk i job, ja læs aviserne , det går sjællendt sådan

KageØre 14-06-2018 08:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af jjsonn (Send 363857)
For at blive afprøvet skal der være en der kan afprøve en uden personlig intr. Ens svoger er nok for tæt på.

1. Det er det man har en konsulent fra kommunen, eller anden aktør til.
2.Man er selv en stor del af afprøvning og afklaringen, hvor man selv noterer hvordan forløbet går.
Jeg fik i hvert tilfælde af rehabiliteringsteamet i København oplyst at de i min sag lagde stor vægt på min egen belysning af sagen og mine detaljerede beskrivelser, og at sagen ikke havde stået nær så godt uden.

Så jeg siger stadig, at det er bare med at komme igang op få lavet noget dokumentation på nuværende situation.

jjsonn 14-06-2018 12:05

Nu må ingen tro jeg ikke syntes man skal gøre hvad der skal gøres, syntes bare det er vigtigt at huske at kommunen ikke tænker som os, eller på os, de sparer hvor de kan, ligemeget hvad det koster den syge

Tazoom 14-06-2018 12:24

Citat:

Oprindeligt indsendt af jjsonn (Send 363857)
For at blive afprøvet skal der være en der kan afprøve en uden personlig intr. Ens svoger er nok for tæt på.

Jeg fik godkendt praktik/arbejdsprøvning i min fars virksomhed, så det kan jeg ikke nikke genkendende til.

hboegelund 14-06-2018 20:28

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 363843)
Øh, nu blander du tingene sammen, søger du fleks eller ressourceforløb ?

Jeg er fuldstændig grøn så ja jeg blander det nok sammen. Det er fordi jeg ikke ved hvad proceduren er når man som jeg kommer fra at være forsørget af min mand i 5 år, til at skulle afklares i forhold til flexjob. Jeg fik af vide jeg skulle søge kontanthjælp for at komme igang, selvom det virker tåbeligt for jeg vil nok ikke være berettiget til kontanthjælp jo... vi ejer også hus og jeg ved i grunden ikke om det betyder noget?

Men jeg søger kontanthjælp og så må vi jo se hvad de siger... kan være bekymret for at de bare siger at jeg har affundet mig med situatione så længe, så det skal jeg da bare blive ved med!

Og i øvrigt, mange tak for jeres kommentarer. Det giver mig energi til at komme afsted og få søgt! Jeg har taget tilløb i et år nu. Har bare virkelig været bange for at de vil være så hårde igen at jeg atter skulle blive alvorligt syg af stress.

MistyMiss 14-06-2018 22:00

Vedr kontanthjælp, hus og formue:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=152993
Som den principafgørelse beskriver, kan huset kun ses som formue hvis:
1: der er friværdi i huset
2: bank godkender lån i friværdien
3: realkredit godkender lån i friværdien
4: kommunen vurderer at i har råd til de øgede udgifter det ville medføre.

Men lad os nu sige at du ikke ville kunne få kontanthjælp, fordi din mand tjener for meget. Så ville du stadigvæk komme ind i systemet, og kunne blive afklaret uden ydelse.
Det vigtigste er ikke navnet på din ydelse lige nu, men at systemet finder ud af hvem du er, og på den måde kan vurdere hvad du har behov for/er berettiget til

Pip 16-06-2018 07:19

Det vil betyde meget hvis du kan dokumentere at det er pga sygdom at du valgte at gå hjemme i 5 år. Så find alle de papirer frem du har fra tidligere omkring arbejdsprøvning og fleksjobansøgning, så de kan se at det ikke bare er fordi du sagtens kunne arbejde fuld tid, men blot valgte at være hjemmegående.

Det er nemlig slet ikke sikkert at kommunen har noget fra dengang, de skal ikke gemme papirer så længe mere.

hboegelund 16-06-2018 11:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Pip (Send 363898)
Det vil betyde meget hvis du kan dokumentere at det er pga sygdom at du valgte at gå hjemme i 5 år. Så find alle de papirer frem du har fra tidligere omkring arbejdsprøvning og fleksjobansøgning, så de kan se at det ikke bare er fordi du sagtens kunne arbejde fuld tid, men blot valgte at være hjemmegående.

Det er nemlig slet ikke sikkert at kommunen har noget fra dengang, de skal ikke gemme papirer så længe mere.

Oh skræk!!! Jeg har nok gemt nogle få papirer.... men langt fra sikkert det er fyldestgørende!! Ved du hvor længe de skal gemme?

sortepigen 16-06-2018 13:15

Hejsa

du kan starte med at søge aktindsigt på kommunen.

det gør du ved at skrive på et stykke papir, at du ønsker aktindsigt i din sag. husk at få en kvittering, når du aflevere.

på den måde kan du hurtigt se om de har noget liggende på dig, og hvad de har.

vh sortepigen

Nørd 16-06-2018 13:19

Så vidt jeg ved er der i lovgivningen ingen krav om at du skal modtage offentlig forsørgelse, eller søge kontanthjælp for den slags skyld for at kunne blive arbejdsprøvet osv. til fleksjob.

Det lyder som om at kommunens medarbejder enten ikke kender loven eller bevidst lyver for dig for at forhindre at du søger hjælp.

Dog har jeg læst en del om hvad andre har oplevet og personer uden forsørgelse risikerer oftere end andre at deres sager bliver syltet da de jo er gratis for kommunen så længe de syltes.

Ved ikke hvor meget du har læst her på siden, men her bliver man altid rådet til at holde mest mulig kommunikation med kommunen skriftlig og ved uundgåelige samtaler til møder eller i telefonen bør man optage samtalen som dokumentation.

Selv om kommuner har oplysningspligt og har pligt til at finde den lovgivning som eventuelt kan hjælpe den pågældende borger så er der desværre mange kommuner som gør det stik modsatte.
Medarbejderne i nogle kommuner lyver gerne, især mundligt, hvis de kan sørge for at borgeren ikke kommer til at koste kommunekassen penge.
Hvis de kan bilde borgeren ind, at der ikke er noget at komme efter, så borgeren opgiver, så er pengene jo sparet.

Ved ikke om du har hørt om Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH?

Jeg synes bestemt at du skal kontakte dem for hjælp til hvordan du kan komme videre, du kan læse deres kontakt oplysninger på dukh.dk

Pip 17-06-2018 12:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 363907)
Oh skræk!!! Jeg har nok gemt nogle få papirer.... men langt fra sikkert det er fyldestgørende!! Ved du hvor længe de skal gemme?

Mener ikke at de har pligt til at gemme mere end 5 år efter en sag er afsluttet.
Men det er forskelligt hvem der sletter.. jeg har under aktindsigt fået 20 år gamle journaler fra nogle sygehuse, og kun 5 år baglæns fra andre.

hboegelund 18-06-2018 13:50

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nørd (Send 363909)

Selv om kommuner har oplysningspligt og har pligt til at finde den lovgivning som eventuelt kan hjælpe den pågældende borger så er der desværre mange kommuner som gør det stik modsatte.
Medarbejderne i nogle kommuner lyver gerne, især mundligt, hvis de kan sørge for at borgeren ikke kommer til at koste kommunekassen penge.
Hvis de kan bilde borgeren ind, at der ikke er noget at komme efter, så borgeren opgiver, så er pengene jo sparet.

Ved ikke om du har hørt om Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH?

Jeg synes bestemt at du skal kontakte dem for hjælp til hvordan du kan komme videre, du kan læse deres kontakt oplysninger på dukh.dk

Det er jeg smerteligt bevidst om, at de ikke spiller med åbne kort. Meget svært at navigere i!!!! Men jeg har idag været på jobcenter, blevet bedt om at søge 2 jobs :mad: gå over og hentet ansøgning til kr-hjælp og meldt mig ledig på Jobnet! Det var tydeligt at de ikke er vandt til at håndtere en situation som min! De har ikke en linje at køre efter!
Men nu er det gjort og jeg skal til samtale på mandag. Tager min mand med og så må vi jo se hvad de siger til det alt sammen! Jeg har intet fra kommunen fra min tid i arbejdsprøvning. Men jeg har alle mine lægepapirer og diverse undersøgelser og statusattester. Hvis jeg er heldig kan jeg grave gamle mails op fra sagsbehandler.

MistyMiss 18-06-2018 13:55

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 363938)

Det er meget normalt at de behandler en som værende jobparat, indtil de finder beviser på det modsatte.
Så sørg for til samtalen at fortælle dem om dine helbredsproblematikker, og bed dem indhente statusattest fra egen læge :)

gisne 18-06-2018 14:06

Jeg fik det råd at selv om jeg skulle fortælle dem om min rygskade og de problemer den giver, var det vigtigt også at komme med det positive, det jeg kunne selv og med hjælp og det jeg gerne ville.

Og det var et rigtigt godt råd som sagsbehandleren senere fortalte, at det at jeg ikke kun fokuserede på det jeg ikke kunne men også på de styrker jeg havde tilbage og det jeg gerne ville, havde givet et mere nuanceret billede ifm sagsbehandlingen da hun ofte mødte mange som kun fortalte om alt det de ikke kunne og det gav et negativt billede som kunne være svært at komme videre med

Så det er meget vigtigt at fortælle hvad der er galt og at du har brug for deres hjælp, men fortæl også hvad du kan og evt. At du er bange for hvis du fortsætter som nu at vil blive mindre du kan selv

Nørd 18-06-2018 16:54

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 363938)
Det er jeg smerteligt bevidst om, at de ikke spiller med åbne kort. Meget svært at navigere i!!!! Men jeg har idag været på jobcenter, blevet bedt om at søge 2 jobs :mad: gå over og hentet ansøgning til kr-hjælp og meldt mig ledig på Jobnet! Det var tydeligt at de ikke er vandt til at håndtere en situation som min! De har ikke en linje at køre efter!
Men nu er det gjort og jeg skal til samtale på mandag. Tager min mand med og så må vi jo se hvad de siger til det alt sammen! Jeg har intet fra kommunen fra min tid i arbejdsprøvning. Men jeg har alle mine lægepapirer og diverse undersøgelser og statusattester. Hvis jeg er heldig kan jeg grave gamle mails op fra sagsbehandler.

Da du var i arbejdsprøvning var det da jobcenteret eller et privat firma som stod for den?

Jeg tænker at hvis det nu var en ekstern aktør så kunne du måske være heldig at de stadig lå inde med dine papirer hvis kommunen ikke gør og du kunne få dem via aktindsigt hos dem.

hboegelund 18-06-2018 20:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nørd (Send 363944)
Da du var i arbejdsprøvning var det da jobcenteret eller et privat firma som stod for den.

Det var jobcenteret. Og det er 4 år og 7 mdr siden jeg sagde farvel og tak. Sagsbehandleren fra dengang er der faktisk stadig.. er heldigvis blevet så gammel nu at jeg ikke får den samme!! For hun var simpelthen frygtelig!! :-( ville være en katastrofe hvis jeg fik hende igen. På sin vis er det måske heller ikke nødvendigvis dårligt hvis det starter fra nul? Hvis bare jeg kan bevise at jeg i alle årene har været kronisk syg?? Så de ikke finder på at sige jeg selv har valgt 4 timers arbejde om ugen....

Citat:

Oprindeligt indsendt af gisne (Send 363940)
Jeg fik det råd at selv om jeg skulle fortælle dem om min rygskade og de problemer den giver, var det vigtigt også at komme med det positive, det jeg kunne selv og med hjælp og det jeg gerne ville.

Og det var et rigtigt godt råd som sagsbehandleren senere fortalte, at det at jeg ikke kun fokuserede på det jeg ikke kunne men også på de styrker jeg havde tilbage og det jeg gerne ville, havde givet et mere nuanceret billede ifm sagsbehandlingen da hun ofte mødte mange som kun fortalte om alt det de ikke kunne og det gav et negativt billede som kunne være svært at komme videre med

Så det er meget vigtigt at fortælle hvad der er galt og at du har brug for deres hjælp, men fortæl også hvad du kan og evt. At du er bange for hvis du fortsætter som nu at vil blive mindre du kan selv

Virkelig et godt råd!! Tusind tak for det! Det vil jeg helt klart huske!! Jeg er jo så meget mere end mine sygdomme og det er jo DET keg skal vise så det er tydeligt jeg kan klare et fleksjob.

hboegelund 25-06-2018 12:08

Så har jeg været til visitationssamtale og er vurderer aktivitetsparat så jeg kan komme til sagsbehandler på jobcenteret der tager sig af fleksjob. Skulle regne med at der går 3 mdr + før jeg bliver indkaldt! Det synes jeg godt nok er længe! Det er i øvrigt meget svært for dem at finde ud af hvordan man kommer ind i systemet hvis man ikke er berettiget til kontanthjælp, men det skulle der være styr på nu!!

MistyMiss 25-06-2018 12:15

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 364100)
Så har jeg været til visitationssamtale og er vurderer aktivitetsparat så jeg kan komme til sagsbehandler på jobcenteret der tager sig af fleksjob. Skulle regne med at der går 3 mdr + før jeg bliver indkaldt! Det synes jeg godt nok er længe! Det er i øvrigt meget svært for dem at finde ud af hvordan man kommer ind i systemet hvis man ikke er berettiget til kontanthjælp, men det skulle der være styr på nu!!

De 3 mdr er nok bare standard-svar :)

Du kan evt om en uges tid ringe til dem, og høre hvem din sagsbehandler er.
Så kan du få fat på din sagsbehandler, og fortælle at du har stor interesse i at dit forløb bliver startet op, og høre hvornår sagsbehandler har tid til et møde.
Hvis man udviser en interesse på den måde, kan man være heldig at de tænker: "en borger der er engageret, den borger må vi hellere tage hånd om, inden vedkommende mister motivationen pga ventetid".
Men hvis du gør det, gør det IKKE med tonen "det er for dårligt at der skal gå så lang tid".
Ved ikke om det giver mening :)

(Har selv lige gjort noget lignende, i forbindelse med at jeg går fra ansat fleksjobber til ledig fleksjobber)

phhmw 26-06-2018 20:24

Fastholdelsesfleksjob
 
http://www.cabiweb.dk/fleksjob/fastholdelsesfleksjob/

For at kunne blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads skal arbejdspladsen gennem de foregående 12 måneder have forsøgt at fastholde medarbejderen i et ustøttet job gennem ansættelse under de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår.

Hilsen Peter (y)

hboegelund 28-06-2018 06:52

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 364142)
http://www.cabiweb.dk/fleksjob/fastholdelsesfleksjob/

For at kunne blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads skal arbejdspladsen gennem de foregående 12 måneder have forsøgt at fastholde medarbejderen i et ustøttet job gennem ansættelse under de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår.

Hilsen Peter (y)

Ja det ved jeg godt gælder fastholdelsesfleksjob, men jeg har jo ikke arbejdet fuldtid så det er jo slet ikke den vej jeg kan søge, desværre!! For det havde nok været nemmere!! Men der er vel ikke noget der hindrer mig i at blive ansat der i det tilfælde at jeg efter jobafklaring får bevilling af fleksjob, og så kan blive ansat i virksomheden.

hboegelund 15-08-2018 08:01

Så er der gået 2 mdr og for 14 dage siden kontaktede jeg jobcenteret for at få at vide hvem min sagsbehandler er. Blev glad da jeg fandt ud af at de havde tildelt mig en, men glæden varede kun 30 sekunder for så kunne hun fortælle mig at hun ikke var den rette sagsbehandler, det var en fejl!!! Så jeg er glad for at jeg besluttede at kontakte dem! Er bange for at de sylter mig fordi jeg ikke modtager ydelse. Min rigtige sagsbehandler holder ferie så jeg afventer stadig at høre fra hende. Hende jeg talte med sagde at jeg kunne kontakte hende hvis min rigtige sagsbehandler var for længe om at kontakte mig vedr et møde. Så vi må se. Ting tager tid! Især når de ikke ved hvordan de skal gøre når man ikke får ydelse! Det synes jeg har været meget utrygt og ikke mindst frustrerende! At ingen ved noget når man spørger.

Pip 15-08-2018 08:59

Tænker også at det er vigtigt at du selv kontakter dem, venligt men jævnligt, så du ikke bliver glemt, når du er uden ydelse...

hboegelund 18-10-2018 16:13

ENDELIG!!!!! Er det lykkedes mig at få dem til at tildele mig en sagsbehandler!! Det tog så også kun 4 mdr! Jeg skal til første samtale med hende d 30/10. Glæder mig men har også dårlige sommerfugle i maven!
Hun har bedt mig tage relevante papirer med, men har i nogle gode råd til denne samtale? Min mand tager med mig, vi har aftalt at jeg ikke skal tage nogle møder alene overhovedet! Har ikke sagt at jeg har min mand med men det behøver man vel heller ikke, eller hvordan?

Vovse 19-10-2018 08:42

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 366138)
Min mand tager med mig, vi har aftalt at jeg ikke skal tage nogle møder alene overhovedet! Har ikke sagt at jeg har min mand med men det behøver man vel heller ikke, eller hvordan?

Nej, det behøver du ikke, at oplyse på forhånd.

hboegelund 06-11-2018 08:23

Første møde overstået og det tog kun 20 min!! Skulle bare kort fortælle om mine sygdomme og mit arbejde, timetal og opgaver. Så skulle jeg acceptere at hun henter udtalelse fra min læge. Fik af vide at når de havde modtaget den, så skal lægekonsulenter afgøre om jeg har væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Hvis jeg har det, så starter praktik MGP udredning til fleksjob.
Da jeg kommer hjem tænker jeg bare på, hvad nu hvis lægekonsulent ikke mener der er væsentlig og varig funktionsnedsættelse?? Er det så bare slut og jeg vil ikke kunne komme i afklaring??? Jeg frygter det faktisk ret meget for har ikke det bedste forhold til min læge... i mine gamle lægepapirer står der at det er kronisk, men det kunne min læge godt finde på at ignorere!

MistyMiss 06-11-2018 10:24

Så vil man se på hvad der mangler, for at du opfylder det :)
Dvs man vil se på: hvilke relevante behandlingsmuligheder er der? Så skal du igennem dem først.
Om din funktionsevne er væsentligt nedsat, jamen det finder man ud af i arbejdsprøvningen :)

hboegelund 10-12-2018 11:32

Så kom afslaget :eek: er simpelthen helt ødelagt lige nu!! Gal og ked, frustreret og aner ikke hvad jeg skal stille op!!!

Så vidt jeg kan se kommer det pga min læges udtalelser.... udtalelser der ikke stemmer overens med min virkelighed på nogen som helst måder!!

Jeg KÆMPER mig igennem en hverdag med 4-8 timers arbejde men hun vurderer at jeg kan klare fuldtid....

Jeg skal klage, det er helt sikkert!! Men nytter det noget når min læge er så uvidende og skriver sådan nogle ting.? Er min sag bare tabt pga hende??

Hvad skal jeg gøre? Skifte læge?

OPDATERING!!!
Jeg kontaktede gigtforeningens rådgivning og fik det råd at bede lægen uddybe og sørge for at der kom et helt billede af mig og min person, min virkelighed. Dette skal vedhæftes min klage. Min læge har ferie og der kommer jul i vejen, så de 4 uger bliver godt nok en snæver en!!
Men så er der ellers kun tilbage at håbe og krydse hvad krydse kan for at lægen vil gå med til det! Ellers er jeg da vist på den

Vovse 15-12-2018 12:34

Citat:

Oprindeligt indsendt af hboegelund (Send 366908)
OPDATERING!!!
Jeg kontaktede gigtforeningens rådgivning og fik det råd at bede lægen uddybe og sørge for at der kom et helt billede af mig og min person, min virkelighed. Dette skal vedhæftes min klage. Min læge har ferie og der kommer jul i vejen, så de 4 uger bliver godt nok en snæver en!!
Men så er der ellers kun tilbage at håbe og krydse hvad krydse kan for at lægen vil gå med til det! Ellers er jeg da vist på den

Så vidst jeg husker kan du gøre det, at du skriver (inden for de 4 uger) at du ønsker at klage/anke, og så forklare hvorfor den reelle klage først kommer senere.

hboegelund 17-12-2018 09:47

Så fik jeg fat i min læge og hun afviser purre at hjælpe mig!! Hun står ved udtalelserne i statusattest og vil ikke tilføje noget. Hun mener jeg kan arbejde fuldtid med de diagnoser jeg har.
Hypermobilitetssyndrom
Neurasteni
Angst
Endometriose
Kroniske tarm problemer

Hvad gør man??

SaHaRo 17-12-2018 09:57

Det er jo også sjældent at diagnoser i sig selv er den afgørende faktor for om man kan arbejde på fuld tid eller ej. Det er hvilke komplikationer/problemer/udfordringer/mm. de medfører og om dette kan afhjælpes/forbedres på den ene eller anden måde over tid, der er afgørende.

Ift dit forrige indlæg - så, ja skift læge, hvis du mener at hendes udtalelser er langt fra din virkelighed, så er det helt afgjort ikke en god læge for dig.

hboegelund 17-12-2018 10:49

Citat:

Oprindeligt indsendt af SaHaRo (Send 367017)
Det er jo også sjældent at diagnoser i sig selv er den afgørende faktor for om man kan arbejde på fuld tid eller ej. Det er hvilke komplikationer/problemer/udfordringer/mm. de medfører og om dette kan afhjælpes/forbedres på den ene eller anden måde over tid, der er afgørende.

Men hvordan får man kommunen til at ville tage ens sag?? Jeg VED at det handler om hvad man kan mere end diagnoser. Fx arbejder nogle med sklerose fuld tid og andre kan ikke arbejde overhovedet. Men det samme er jo gældende med mine diagnoser... men hvordan overbeviser man kommunen om at tage ens sag op? Jeg er ikke berettiget til ydelser og tænker at det er en kæmpe medfaktor...

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:21.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension