K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Efter visitation til fleksjob - spørgsmål (https://www.k10.dk/showthread.php?t=12650)

Cordulla 05-05-2010 16:00

Efter visitation til fleksjob - spørgsmål
 
Hej.

Så er der igen dukket et par spørgsmål op i mit forvirrede hoved:confused:
  • Når man får bevilliget et kursus ( som led i de 6 ugers selvvalgt kursus ) og kurset kun varer én ( 1 ) dag - har man så "brugt" alle sine 6 ugers kursus? Det synes jeg nemlig, at andre kursister fortalte.
  • Når man får bevilliget et kursus - skal man så samtidig følge forløbet hos Anden Aktør?
  • Kan Anden Aktør sige nej til et praktiksted man selv finder? F.eks. med den begrundelse, at der ikke er job i pågældende branche/virksomhed bagefter? Eller begrunde det med, at man tidligere har været afprøvet i den funktion i pågældende virksomhed?
  • Hvis man får tilbudt et ustøttet deltidsarbejde ( f.eks 6 timer pr. uge i 10 uger ) - kan Anden Aktør så bestemme hvornår disse arbejdstimer skal ligge? Også selvom man lægger timerne på dage hvor man ikke skal til Anden Aktør?

Som yderligere oplysning kan jeg tilføje, at jeg er nyvisitreret til fleksjob og desværre på kontanthjælp. Derfor ved jeg godt, at evt. indtægt ved arbejde skal fratrækkes kontanthjælpen. :mad:
Jeg er henvist til Anden Aktør allerede og vil gerne være forberedt, da jeg allerede er hammer-træt af den såkaldte undervisning. :o
Jeg synes, at jeg er uhyre dårligt indformeret fra JobCenterets side - jeg har kun modtaget et fleksjobbevis ( der iøvrigt først var udateret og da jeg så fik det dateret, var det pludseligt 1 måned ældre :confused: ). Den tygger jeg så lidt på, om jeg gider klage over :o

Hilsen
Cordulla,
der næsten er mere frustreret efter visitationen. :o

sushjer 1 05-05-2010 19:37

Kan fortælle at Mogens havde fået bevilget et kursus, som dagpenge modtager i 4 uger, 2 uger før jul og 2 uger efter jul/nytår, men han blev jo som bekendt syg og kom på sygehuset, han fik at vide på jobcentret at han havde brugt de 4 uger som han krav på.

De andre spørgsmål kan jeg ikke svare dig på-

Cordulla 09-05-2010 09:53

Hej Sushjer.

Tak for dit svar.
Jeg har ikke svaret tidligere, da jeg ikke har orket at sidde ved pc´en i flere dage.

Ang. kurserne: Jeg undrede mig over, at en af mine medkursister fortalte at han var nødt til at finde et kursus på 6 uger i træk. Hvis han fik et kursus på én eller 2 dage ville han skulle møde op hos anden aktør samtidig :confused: Og han fortalte, at han var blevet oplyst om at det kun var muligt at få ét kursus.

Enten har han misforstået noget, eller kursuslederen har været enormt dårlig til at forklare det med de 6 ugers kursus. Mit gæt er, at det nok er det sidste. Ellers har min medkursist sovet under kurset.:D Hvilket ikke kan undre nogen - sjældent har jeg kedet mig så længe ad gangen.

Hilsen
Cordulla, der ærger sig over, at fleksjobbeviset ikke siger jeg skal have mulighed for kunne sove i løbet af dagen. Det ville have været fornuftig brug af min tid :D

Cordulla 12-05-2010 14:39

Sidste nyt
 
Sidste nyt er at jeg har klaget over bl.a. fleksjobbevisets tilbagedatering. Det kan ikke passe, at det kan blive 1 måned ældre på 7 dage. :mad:

Noget andet er, at anden aktør har fundet ud af, at der ikke er overensstemmelse mellem begrundelsen for visitationen (brevet), det udstedte fleksjobbevis og min virkelighed, som jeg ved Gud har skildret i ord og tekst for JobCenteret de sidste par år. Det vil jeg så klage over - så går den korte ferie da med noget fornuftigt. :o

Jeg troede naivt, at når man havde fleksjobbeviset i hånden, så var man blevet afklaret, jobklar og alle papirer var i orden. Jeg er åbenbart alt for blåøjet. :mad: Jeg kunne forstå på anden aktør, at det skete jævnligt - det er bare dårlig stil fra JobCenterets side.

Jeg har lige taget mig endnu en tudetur og nu er jeg fand`me RASENDE og gider bare ikke stå model til mere roderi. Jeg vil ikke gå ned psykisk også.

Cordulla - der står på barrikaderne igen på mandag, klar til endnu en omgang i bokseringen.

Multe 12-05-2010 23:53

Hej Cordulla

I min begrebsverden ér man blevet 100% afklaret når man får fleksjobbeviset... -hvorfor mener du ikke, at du er afklaret endnu?

Med hensyn til 6 ugers kursus, ved jeg det ikke, det står jo noget uklart i loven, hvis der fx havde stået: **1 kursus af max. 6 ugers varighed**, var der jo ingen tvivl ;)

Cordulla 13-05-2010 13:49

Hej Multe.

Tak for dit svar.

Ordet "afklaret" er måske ikke det helt korrekte, men det dækker alligevel den nuværende situation.
Jeg er afklaret for så vidt, at jeg er visiteret til fleksjob og har fået udstedt et fleksjobbevis. Problemet er så, at Anden Aktør ikke mener, at visitationsbegrundelsen, fleksjobbeviset samt min skildring af mine helbredsproblemer passer sammen.

Jeg er jobmæssigt uafklaret, da de pt. ikke kan se, hvor meget jeg kan og ikke kan i forskellige jobs.
Ud fra visitationsbegrundelsen troede Anden Aktør f.eks. at jeg ville kunne klare et job som kassedame. I fleksjobbeviset er afkrydset, at jeg ikke kan tåle armbelastende opgaver. I min skriftlige skildring af min hverdag i perioden med arbejdsprøvning ( lettere kontoropgaver ) har jeg givet eksempler på hvilke daglige funktioner jeg ikke kan klare f.eks. støvsugning, ordne grøntsager og lignende.

Jeg føler mig derfor sat mindst 10 skridt tilbage - jeg sidder nu med en bange anelse om, at jeg igen skal rode/kæmpe med JobCenteret, for at få papirerne til at stemme overens. :mad:

Hvor bliver man altså træt af det her forløb. Jeg forstår bare så godt, at nogle opgiver og ikke orker at anke og klage. Jeg overvejer også hele tiden om, det er det værd. På den anden side bliver jeg altså også pi...sur over, at det er op til den syge borger at sørge for at papirarbejdet er rigtigt. En opgave vi ikke har indblik i og ofte ingen forudsætninger for at kunne overskue.

Cordulla.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:52.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension