Det at tage antidepressiv medicin.
 

Er simpelthen nødt til at skrive om dette - efter at have læst om det her på K10.
Lad det først stå helt klart og fast at alt medicin virker forskelligt på forskellige mennesker og det der for ikke er muligt at sammenligne virkninger og bivirkninger direkte - men mange kan have glæde af at høre om andres erfaringer i forbindelse med at tage en bestemt medicin.
Det er meget bekymrende at når der diskuteres så meget om den antidepressive medicin, så glemmes det næsten altid at det kan være forbundet med fatale risici at undlade denne behandling.
Har man haft en depression og får en til eller flere skal man virkelig komme i forebyggende behandling. Det er videnskabeligt bevist at jo flere depressioner et mennneske får, jo sværere bliver det at behandle dem og i sidste ende kan man rent faktisk ende med at depressionen bliver kronisk. Det er også videnskabeligt bevist at hjernen tager skade af gentagne depressioner og flere andre ting som vil tage for lang tid at komme ind på her. Der findes læsestof om dette man kan læse hvis det har interesse.
Har selv haft den første depression i 1985 der var slem og efterfølgende har jeg haft mindre dyk et par gange - har været i forebyggende behandling siden dengang, netop fordi der er så mange bivirkninger der ikke går væk igen, hvis man har gentagne depressioner.
Synes man skal tænke sig rigtig godt om - som ved også mange andre ting - inden man påtager sig holdningen at det at komme ud af medicin er "godt gået" - "super flot klaret" osv.
Jeg synes slet ikke disse og lignende vendinger kan bruges i forbindelse med medicin, at tage eller ikke tage - det kan måske bruges hvis narkomaner eller alkoholikkere kommer ud af deres misbrug - men bestemt ikke hos mennesker der tager læge ordineret medicin.
Inden en eller anden nu farer i blækhuset over det jeg har skrevet - så husk at INTET er sort/hvidt - det mener og håber jeg ikke man får indtrykket af jeg synes ved at have skrevet ovenstående.
Håber blot at man husker der er flere sider af tingene og nogle af dem nemt bliver glemt i en debat.

Det har du helt ret i.

M.h.t. antidepressiva tror jeg problemet er, at der kan være så mange bivirkninger ved dem.
For en del år siden forsøgte jeg mig med 5-6 forskellige præparater, de havde ingen positiv effekt på min depression, men jeg havde en pokkers masse kedelige bivirkninger.:(

Hvis andre oplever det samme, så kan jeg godt forstå, at de prøver at klare sig uden.

For mit eget vedkommende fandt jeg ud af, at jeg nåede rigtig langt med et tilskud af nogle stærke B-vitaminer, fiskeolie og kæmpe natlys.:)

Har man tendens til depression, så vil jeg påstå, at et tilskud af B-vitamin er et must, det er balsam for sjælen.

kære Mormor23
du har helt ret.

Medicin - i rette doser, på rette tidspunkt - kan være en livsredder.
Og der er absolut ingen grund til at håne de mennesker, som har bedst gavn af at være generelt medicinerede.

Når det så er sagt, er vi desværre alt for mange, der i stedet for samtaleterapi er blevet spist af med stigende doser medicin (ofte ny og bivirkningerne/langtidseffekten ukendte), der har væltet hormonbalancer, sat overgangsalder igang længe før tid, givet enorme vægtøgninger, tab af libido, dårlige tænder, svigtende hukommelse og koncentrationsevne, osv osv - og altsammen blot for at spare på samfundsudgifterne til samtaleterapi!

Ydermere har flere af os efterfølgende konstateret, at der er langtidsskade ved at have taget medicinen i store doser over længere tid - og den funktionalitet vi har mistet på den konto, kommer ALDRIG igen...

Frustrationerne er altså genkendelige - og valide - på begge sider af meningshegnet. :kram:

Hvis og når der bliver sagt tillykke til en bruger der er kommet ud af medicinen, er nok fordi det er en ekstrem hård/svær og for mange, umulig, opgave at komme ud af. Så når det endelig lykkes skal der nærmest hyldes....personligt brugte jeg omkring 1 år på at komme ud af det, og er her flere år efter, stadig varigt skadet som L.S også er inde på.

Men hvis man føler man har glæde og gavn af medicinen, så er det da bare om at takke ja til tilbuddet, for hvorfor blive syg, hvis man kan undgå det.
Det er også i den periode medicinen giver mening, at man tænker sådan, for den dag man forsøgsvis vil holde op (for lige som at mærke sig selv lidt), så bryder helvede løs med seponeringssymptomer som er endnu værre end den dybeste depression og ekstrem angst der udløses hvis blot en tegnestift falder til jorden. Signalstofferne i hjernen bliver rystet fuldstændig rundt ved et stop, og tror fejlagtigt man er enten døende eller har fået ekstreme tilbagefald. Intet af det er sandt.

Jeg tager i dag KUN medicinen når jeg er syg, eller er halvvejs nede, og det har hjulpet hver eneste gang. Men det er slut med at gå og ''forebygge'' i årevis.

Hvis folk vil tage dem i årevis og/eller resten af livet, så forstår jeg det så udmærket. Det er 100 gange lettere, og hvis de samtidig føler sig hjulpet og er tilfredse, så er der ingen grund til at kæmpe sig tilbage. For mange er det jo alt rigeligt.

Når det gælder mine psykoser er elektrochok min vej ud. Medicinen hjælper kun på moderate depressioner. De dybe depressioner kan jeg ikke medicineres mod med de almene antidepressiva, der skal stærkere midler til.

:kram:

Hvis man kan tage B-vitamin og det kan hjælpe på dep. vil jeg helt sikkert også prøve det - det kan vel godt tages sammen med anti-dep. medicin går jeg ud fra. Fiskeolie får jeg allerede.
Forstår også til fulde at man ikke kan/vil tage en medicn der ikke virker og alene giver bivirkninger, det ville da være ganske forfærdentligt. Undrer mig over om det var en god og dygtig nok læge du havde - det er jo dog muligt at finde et middel der hjælper hver enkelt menneske - det må være frygtelig at skulle opgives at kunne hjælpes.

Nå troede lige man kunne svare under hvert enkelt indlæg :-) så skriver da lige videre her.
Har heldigvis og håber ikke det er "endnu" - oplevet at en læge eller psykiater ikke vil ændre på en medicin når pt kommer og siger den ikke er god for vedkommende - uanset om det er fordi den ikke virker eller har for mange og/eller uacceptale bivirkninger. Det burde være en læges fornemmeste pligt og ønske at hjælpe pt med at finde den helt rette behandling - har selv arbejdet indenfor sundhedsvæsenet og også set tingene "fra den anden side" af skrivebordet og har ikke oplevet eller hørt en pt blive nægtet samtaler - håber virkelig det er noget jeg har misforstået her på siden.
Jeg selv har egentlig aldrig tidligere tænt over det at være i fast forebyggende beh. skulle være endet end perfekt :-) har vist bare tænkt flere depressioner, nej tak. Men nu hvor den medicin jeg så har fået gennem ja over 20 år, så viste sig ikke at hjælpe godt nok mere, hvilket ifølge psykiater kan ses. ja så er jeg nu ved at starte nyt medicin og har i den forbindelse prøvet et par stykker der bestemt ikke duede og de virkninger var virkelig grimme og ubehagelige - men jeg er blevet "lovet" af min psykiater at jeg nok skal blive "rask" igen og hvis jeg ikke tror på dette - og det er indimellem godt nok svært at bevare troen - men uden denne tro jamen så ville jeg jo været tvunget til at ende mit liv - for leve med ubehandlet depression og angst - det ville ihvertfald ikke være muligt for mig.

Der står lidt om B-vitaminer, i forhold til psyken, her: http://www.depressioner.dk/vitaminmangel.html
Søg evt. selv på "b vitamin+psyke".

Nu husker jeg ikke lige de korrekte betegnelser, men grunden til, at tage fiskeolie og kæmpe natlys (ell.l.) kan du læse om her: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&...56146854,d.bGE

Du har skam ikke misforstået noget....

Man giver medicin som standard...også i alle de tilfælde hvor patienten kunne have bedre brug for samtaleterapi...man skal ikke have set meget tv før man ved dette...eller læst aviser...

Det er et spørgsmål om økonomi...som med alt andet...feks tvangsfjernelse af børn....hvor en sagsbehandler altid må vælge tilbud nr 2 eller 3 da nr 1 er for dyrt....dette endda selvom nr 1 absolut vil være bedst for barnet...

Så det er inden for alle områder man gør ting ud fra økonomien...

Når mange er eller udtaler sig imod lige netop piller inden for dette område....ja så hænger det nok også sammen med at folk kan blive direkte tvunget til at tage disse piller...da de ellers ikke vil kunne få deres ydelse...

Tvang er aldrig godt...og da slet ikke i sådan en situation...

Men ud over det...ja så er der selvfølgelig forskellig virkning på forskellige ting fra folk til folk...

Nogle bliver hjulpet fuldstændigt igennem og andre gør ikke...det må man ikke glemme...

Godt vi herinde kan få forskellige vinkler på så at sige alt ;-) og at man kan sige sin mening uden det giver "bagslag".
Men nu sidder jeg da og bliver noget betænkelig - har gennem rigtig mange år fået antidep. behandlig og mener da ikke jeg har fået nogle virkninger af dette der aldrig går væk igen - uha - vil de der skriver om dette ikke forklare hvad det er for noget medicin og hvilke virkninger der aldrig går væk igen ?

Jeg har sort på hvidt, at medicinen har smadret mine tænder, har gjort mig aggressiv, jeg har mistet min koncentrationsevne, min indlæringsevne, min korttidshukommelse generelt, og har smadret min forbrænding, så jeg resten af livet skal kæmpe med vægten....

Før medicinen havde jeg INTET problem med ovenstående, jeg havde eller ikke problemerne på medicinen, men de kom på fuld skrue da jeg stoppede. Ved dog min læge, psykiater mf har rapporteret det til WHO som ekstreme bivirkninger ved stop efter langtidsbrug (+10 år)....

Jeg kan ikke skrive hvilket mærke, da jeg har taget samtlige mærker i perioden..