Arbejsprøvning og lægeerklæring
 

Hej alle

Jeg har brug for hjælp for min mor da vi er meget frustrede herhjemme. Min mor har aldrig haft et arbejde før, hun har altid haft smerter og har haft en rigtig hård fortid og ting hun ikke er kommet over endnu. Kommunen har sendt hende til en masse samtaler og hun har været på forskellige arbejdprøvninger hvor hun i sidste ende altid er blevet enten meldt ud eller sprunget fra.

Nu er hun blevet sendt til incita, hun siger hun bliver sat til at folde en masse breve sammen og de ansvarlig sætter hende igang og går igen så ser hun dem ikke resten af dagen. Sidst hun var der kom hun grædenede hjem, hun fik rigtig mange smerter, hun leder generelt af led smerter, men når tingene påvirker hende psykisk bliver hun meget værre.

Hendes finger hævede meget, så vi jeg tog hende til lægen der kiggede på hende og sendte hende videre til en specialist, imellemtiden gav han hende en sygerklæring indtil hun få lavet undersøgelserne.

Nu er problemet så at meningen har været at hun vil blive afsluttet den 20 august fra incita (vi tvivler dog meget på det) og hendes sygerklæring gælder fra nu og en måned frem. Vi frygter lidt at hvis hun ikke tager på incita så vil de måske forlænge hendes prøvningsperiode, men på samme tid kan hun ikke holde ude at være der, hun siger at de ikke forstår hende, og hun føler sig latterlig gjort når de f.eks siger til hende at hendes smerter skyldes manglenede motion, men hun har virkelig alvorlig smerter, som hun har levet med i mange år nu og jeg har lagt mærke til hende at det bliver rigtig slemt når hun har det psykisk dårligt.

Vil i dele lidt af jeres erfaringer og skal hun sygmelde sig eller vil det bare går ude over hende hvis hun gør det ?

Hun er nødt snakke med sin sagsbehandler eller jobkonsulent om det. Hvis hun sygemelder sig skal hun sandsynligvis bare ud i flere arbejdsprøvninger.
Hvis hun tager skade af arbejdsprøvningerne er det vigtigt at få en læge ind over. Hvis en speciallæge mener at hun ikke kan arbejdsprøves da hun tager skade af det bliver hun heller ikke sendt i arbejdsprøvning.
Hun bør heller ikke sendes i arbejdsprøvning hvis hendes tilstand ikke er stabil og alle behandlingsmuligheder er udtømt. Igen noget der skal vurderes af en speciallæge.

Er din mor blevet undersøgt af en læge, så de har fundet ud af hvad din mor fejler?

Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at din mor har haft en hård fortid, som hun aldrig er kommet over og, at din mors smerter forværres når ting påvirker hende psykisk.

Man kan godt have smerter af psykiske årsager, f.eks. p.g.a. noget man går og spekulerer på.
Og disse smerter gør ikke mindre ondt end fysiske smerter.

Jeg tror i skal starte med, at snakke med din mors læge og få fundet ud af hvad hendes smerter kommer af.

tak for jeres svar
 

hun altid haft smerter i alle mulig steder på kroppen, og nægter at det er psykisk, men alle de læger der har kigget på hende har sagt at hun ikke fejler noget andet end slidgigt og lægen siger hun har slidt ryg, men ellers ikke rigtig noget. Derhjemme kan jeg blive temmelig træt af at hun klager over smerter i mave, ben, ryg, hofte, bryst, arm osv osv. men samtiddig synes jeg det er synd for hende når ingen rigtig hjælper hende. Hendes læger sender hende bare videre til nogle specialister som kigger på hende og tager røntgen billeder osv.
Lægen siger han ikke kan gøre mere, samtidig vidste han ikke hvad han skulle sige da han så hendes hævede finger, for der var ingen forklaring.

Det er netop det vi frygter, at hun ved en sygmelding bare forlænger prøvetiden. Hun tvang sig selv på arbejdsprøvning i fredags selvom hun havde lægeerklæringen, hun havde endelig tænkt sig ikke at fremvise den og bare tager afsted uden at vise den til nogen så hun ikke bliver forsinket. Jeg er derimod træt at høre hvor dårligt hun har det hverdag hun kommer derfra for jeg få det selv meget dårligt psykisk og min dag bliver ødelagt, derfor synes jeg at det vil være bedst hvis jeg snakkede med hendes sagsbehandler og fortæller at min mor har fået en lægeerklæring fordi hun har smerter, og om hun ikke kan få nedsæt tid? eller vil det bare ødelægge det for hende ?

Jeg har så ondt af min mor, og jeg ved at hun ikke vil indrømme at hun fejler noget psykisk.

Hun har før ansøgt om fortidspansinoist men fik afslag, men så var hun til et møde på kommunen med læge, psykolog og sagsbehandleren og derefter sagde hendes sagsbehandler at hun skal arbejdsprøves så de igen kan åbne sagen om førtidspansionist, så jeg forstår ikke hvorfor hun ikke bare kan få det når de selv åbner for sagen igen.

Førtidspension er meget svært at få og kan tage lang tid. Hvis ikke lægen siger at du ikke må arbejdsprøves skal man.
Har hun prøvet at få en henvisning til en smerteklinik. De kan måske hjælpe hende.
Det behøver ikke være psykisk men psyken kan forværre smerter man allerede har. Det kan f.eks. være ting som stress.
Hvis jeg skal gætte kunne det lyde lidt som fibromyalgi hun kunne have men det er selvfølgelig et rent gæt fra min side. Er på ingen måde ekspert i den diagnose.

Hvis hun ikke møder op til arbejdsprøvning næsten alle dage skal hun ud i en ny. Hun skal møde op og så gå hjem når hun ikke kan mere. Også hvis hun måske kun kan være der 20 min.

Man kan ikke selv vurdere, om smerterne er fysiske eller psykiske.
Og psykisk begrundede smerter føles lige så fysiske som andre smerter.

Har din mor fortalt sin læge om hendes hårde fortid?
Ellers kan lægen jo ikke vide, at det måske er det, der giver problemerne.

Fysiske smerter kan også give psykiske problemer. Den gå begge veje.
Jeg vil nu mene at du godt selv kan have en rimelig god ide om smerterne er fysiske eller psykiske. Selvfølgelig kan det gøres svære hvis der er problemer med begge dele.
Men lige meget hvad de skyldes så vil fysik og psyke påvirke hinanden, så hvis hun har fysiske smerter kan hun sagtens have glæde af at man kigger på psyken også og omvendt.

Kom lige i tanke om at det er en god ide hvis din mor får lavet en dagbog hvor hun skriver hvordan hun har det i løbet af dagen. Det kan gøre det nemmere at forklare sagsbehandleren hvordan det er gået.

Det er netop det vi frygter, at hun ved en sygmelding bare forlænger prøvetiden.citat.
korrekt.

derimod skal i følge dette råd.

"Hun skal møde op og så gå hjem når hun ikke kan mere. Også hvis hun måske kun kan være der 20 min. " citat.

vis gerne lægeerklæringen som dokumentation, på problemer.
lyder som en reumatisk lidelse. håber hun er henvidst til en sådan

vh popiae

Ja, tingene hænger sammen.:)

Men nej, det er ikke altid, at man har en idé om, om smerterne er fysiske eller psykiske.

For en del år siden havde jeg min niece på ca. 16 år boende, hun og jeg havde altid haft et meget nært forhold, men hun var kommet ud i noget snavs og søgte derfor "ly" hos mig.
Men pigebarnet var møg-forvirret og flakkede rundt mellem hendes mor, hendes moster og så mig.

På et tidspunkt hvor hun var hos mig vågnede jeg med nogle frygtelige brændende smerter ud gennem fingrene, jeg hoppede rundt på gulvet i stuen og svingede med armene (alt i mens tårerne trillede ned af mine kinder), for jeg var overbevist om, at det måtte være en nerve, der var i klemme.

Da det faldt til ro kunne jeg sove en time, så var den gal igen.

Efter 2 nætter på den måde kontaktede jeg lægen og fik en recept på Dolol.

Jeg har aldrig senere oplevet noget, der ligner dette, og set i bakspejlet er jeg sikker på, at det var p.g.a. spekulationerne omkring min niece.

Jeg påstår ikke, at mor'ens smerter er psykiske, jeg påstår blot, at de kan være det.

Og jeg kan meget nemt forestille mig, at mor'en ikke har fortalt lægen om sin hårde fortid og dermed har lægen ikke dette med i sine overvejelser.

Min far har ledgigt og når han bruger sine hænder meget eller det bliver koldt i DK, så hæver hans fingere og det gør ond overalt i kroppen og så kan det blive så slemt at han ikke selv kan tage tøj på.

Min far er idag på ftp og har været det siden 2004 p.g.a. ledgigt.

Måske det er det din mor fejler?

Jeg ved at lægen kan se det ved at lave en blodprøve og spørge på ledgigt.

Hilsen Sannepil