K10 - Flexjob & Førtidspension - Gen- og vedligeholdstræning

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)

- Nyttigt at vide for Førtidspensionister (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=43)

- - Gen- og vedligeholdstræning (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813)

Fremragende dokumentar om tvivlsomme smerteoperationer

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...erationer.html

Skrevet af Maria Cuculiza d. 15. september 2022

DOKUMENTAR. TV2´st nye dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et skoleeksempel på, at public service-dokumentarer fortsat har en vigtig rolle at spille i ved at tilbyde befolkningen betydningsfuld og redelig information om væsentlige forhold, som sundhedsvæsnets aktører måske ikke altid selv er så hurtige og villige til at kaste kritisk lys på.

Når man lancerer ny medicin, skal man vise, at medicinen er sikker og virker, men det skal man ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer. Så selv om videnskaben for eksempel mangler evidens for gavnlig effekt af stivgørende, men smertereducerende rygoperationer, bliver tusinder af danskere opereret hvert år. Også selvom indgrebene kan skade de smerteramte mere, end de gavner.

Det fremgår af TV2’s nye, super interessante dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ med den stadigt dygtigere og kompetente journalist Morten Spiegelhauer i front.

Hvor mange andre dokumentarer i disse år måske har en tendens til at jage det eksotisk marginale tilsat bling og kulørte effekter, så går Morten Spiegelhauer i stigende grad efter det alment vigtige, hvorefter han stille og roligt går til benet for at finde frem til sagens kerne.

Denne gang handler det så om sundhedsvæsnets mulige kirurgiske overbehandling af mange, mange tusinder af smerteplagede danskere hvert år. Og en af dem, som i programmet kritiserer Danmarks måske alt for flittige brug af de stivgørende operationer, hvor kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen for således at lindre eller fjerne vedvarende og betydelige ryg- og især bensmerter, er Karsten Juul Jørgensen, professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som indsamler og analyserer sundhedsvidenskabelige data:

”Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger,” siger Juul Jørgensen og slår hermed tonen an i programmet, som er et fremragende eksempel på, hvorfor public service-TV er så vigtigt i et samfund som vores.

Jan Hartvigsen, der har beskæftiget sig med sygdomme i muskler og led i 25 år og er professor på Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet, er enig i, at sundhedsvæsnet har et problem. Han kritiserer, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin og opfordrer til, at danske smertepatienter i langt højere grad bliver tilbudt systematiseret og evidensbåren kognitiv og fysisk træning fremfor operationerne.

”Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation,” siger Jan Hartvigsen, der ikke er i tvivl om, at han selv ville vælge genoptræning fremfor den stivgørende operation, hvis han fik valget.

Karsten Juul Jørgensen fra Cochrane supplerer og bekræfter, at undersøgelser har vist, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Én af de patienter, som har måttet betale en høj pris for sin stivgørende rygoperation i form af fatale bivirkninger, er Gitte Stein, der i 2015 døde på grund af operationsfejl kort efter, at hun var blevet opereret for rygsmerter.

Og ifølge Morten Spiegelhauer, der har været med sit hold i Norge for at besøge den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox, som står bag et af de mest omtalte og anerkendte studier (fra 2009) om stivgørende rygoperationer, så viser Brox’ studie, at rygpatienter, der fik en operation, ikke klarede sig spor bedre end studiets øvrige patienter, som fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.

Af programmet fremgår desuden, at selvom videnskabelige studier altså således igennem en årrække har sat spørgsmålstegn ved effekten af smertereducerende rygoperationer, så udfører danske hospitaler mange flere smerteoperationer end vores nabolande. Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stents i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark. Og programmets eksperter mener desuden, at selv om undersøgelser tyder på, at nogen kan have gavn af operationerne, så er antallet af operationer for højt i lyset af de potentielle skadevirkninger og den ringe evidens for gavn.

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, er mindre kritisk og forsvarer sine medlemmers mange årlige stivgørende rygoperationer efter bedste evne og henviser blandt andet til, at operationerne kan være til gavn for patienter med kræft i rygsøjlen. Men erkender også, at der foregår en debat om værdien af disse operationer til især patienter som eksempelvist har rygsmerter på grund af aldersbetinget slitage og isolerede rygsmerter.

Det er svært ikke at aflæse Mikkel Mylius Rasmussens kropsprog samt i øvrigt meget velovervejede, forsigtige og udglattende udtalelser, som at han godt er klar over og sådan set også enig i, at nogle af hans medlemmer nogle gange kan være for ivrige med kniven, men også at han ikke ved, hvad han skal stille op med det så længe, at det ikke er en kontraordre fra væsnets top.

En anden, der tilsyneladende heller ikke ved, hvad hun skal stille op, men som i stedet vælger at sige ting, der notorisk ikke er i overensstemmelse med Gitte Steins forløb, er Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital, der for åben skærm forsøger at bilde Morten Spiegelhauer ind, at nu afdøde Gitte Stein blev anbefalet operation på grund af smerter i benene samt en ryg, der havde brug for at blive afstivet.

Cheflægens forklaringer er forkerte fremgår det af såvel Gitte Steins journal som fra nærmeste familie. Og da flere internationalt anerkendte eksperter i programmet herefter fastslår, at Gitte Stein netop hørte til dem, der aldrig skulle have været opereret, forsøger Lonnie Froberg sig blot med nye og endnu mere usammenhængende bortforklaringer, som Spiegelhauer får dygtigt afdækket ved hjælp af sin altid venlige, men i virkeligheden også altid meget skarpe og præcise måde at interviewe sine medvirkende på.

Hvorfor det er Lonnie Froberg så meget imod, at hospitalernes flere end 3.000 årlige rygafstivende operationer bliver set efter i kortene i lyset af Danmarks nordiske rekord, at evidensen er tvivlsom, og at eksperter og undersøgelser vifter med de røde flag, virker besynderligt og forbliver uafklaret.

Men programmet giver et muligt fingerpeg til forståelse af cheflægens ageren, for filmholdet har været i England, hvor en britisk forsker og hjertekirurg, Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London, har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme. Rasha Al-Lamee fortæller nemlig, at hun blev udsat for stærk vrede fra kolleger efter, at hun havde påvist, at indopereringer af små metalstents hos patienter med smerter i brystet for at smertereducere ved at øge gennemstrømning i forsnævret blodåre, ikke mindskede patienternes smerter sammenlignet med en placebogruppe af patienter, som blev snydeopereret. Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

Resultat var et massivt personligt chok fortæller Rasha Al-Lamee, der selv havde troet på, at hun hjalp sine patienter, når hun gav dem en stent.

”Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat,” siger hun og fortæller om læger, der har råbt ad hende i det offentlige rum, efter at studiet udkom.

Karsten Juul Jørgensen forklarer om reaktionerne:

”Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet,” siger han.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et dybt troværdigt, dygtigt gennemarbejdet og mere end almindeligt relevant dokumentarprogram, som der er al mulig grund til at se, inden man kaster sig op på et operationsbord, for måske er der andre, billigere og bedre veje til smertehåndtering.

Og hvis vi vitterligt udfører for mange smertereducerende operationer, som blot medfører, at patienter i bedste fald ikke har gavn heraf eller i værste fald, at de får det værre, end de havde inden, så argumenterer programmet overbevisende for, at sundhedsvæsnet og dets politikere bør tage sig en seriøs og fordomsløs diskussion af, hvad der tjener de berørte smerteramte patienter bedst samt herefter muligvis anvise nye og mere præcise retningslinjer, bedre patientinformation og alternative behandlingsstrategier.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´blev sendt 15. september på TV2 og kan nu streames på TV2 Play

Hilsen Peter :confused::confused::evil::evil:(y)(y)

Hjerneskadeforeningen oplyser..........

Hvad sker der når du får en hjerneskade?

Skriv dine egne diagnoser, skader og fjern "hjerneskade"

Hvad er en GOP Genoptræningsplan?

Er du lægefagligt erklæret "Stationær"?

Når du bliver ramt af sygdom og skader skal du kunne navigerer i systemet og forstå hvad dit næste skridt bliver.

Kommunen bør du betragte som din juridske modstander, man ikke taler med uden "Bisidder" men SKRIVER sammen med.

Stol på din egen dømmekraft Tak, til Hjerneskadeforeningen:kram:

https://hjerneskadet.dk/raadgivning/...ehabilitering/

Hvad sker der når du får en hjerneskade eller anden diagnose?

Mange forskellige sygdomme og ulykker kan give en skade på hjernen, og blandt andet derfor er ikke to forløb helt ens. En hjerneskade er i sig selv ikke en sygdom, men en konsekvens af noget andet som er hændt dig. Hjerneskaden kan imidlertid give mange forskellige følger. For at gøre det yderligere kompliceret kan følgerne opstå i mange forskellige grader og i øvrigt indbyrdes påvirke hinanden.

Det er naturligvis vanskeligt at tegne et præcist billede af det forløb du kan forvente at skulle igennem. Og vanskeligt at sige præcist hvilken genoptræning du skal have, og hvor du ender henne. Mange har forsøgt at opstille diverse flow diagrammer, patientrejser m.m. Nogle mest med ord, andre mere illustrativt med grafikker og animationer. Men fælles er at hvis forløbet skal vises som andet end et meget forsimplet og generelt billede, bliver det let forvirrende og uoverskueligt at se på.

Der findes altså ikke en fælles kasse man kan putte mennesker med erhvervet hjerneskade ned i – og alligevel vil meget at det de oplever i forløbet, være det samme.

Vi forsøger på disse sider at give dig et billede af hvad du kan forvente at skulle igennem. Informationerne er baseret både på hvordan diverse love siger det skal foregå, og på hvad ramte og pårørende fortæller os at de har oplevet.

osv osv osv.......... Læs og forstå

Hilsen Peter(y)

principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne transport - egenbetaling - fysioter

Ankestyrelsens principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne - subsidiær - befordringsudgifter - transport - egenbetaling - fysioterapeutisk behandling

"Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130971725

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling hos fysioterapeut uden for hospital efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven.

Hilsen Peter (y)

Kend din muligheder, Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan Stil krav

Alt hvad du skal bruge af viden er beskrevet i denne tråd phhmw

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...ng-var-lig-nul

I foråret 2019 fik Allan Lundbye fra Silkeborg en hård dom:
Resten af livet skulle han sidde i kørestol, selvom han kun var 55 år gammel.
Et halvt år før konstaterede lægerne, at et sår på benet ikke kunne hele, og derfor var der ingen vej uden om amputation.
- Jeg ringede til min mor, og så havde vi fem minutters tudetur, og det var så det. Og så skulle jeg videre, siger Allan Lundbye.
Men trods et positivt sind fik forløbet efter amputationen af hans ben ham op i det røde felt.

På et kommunalt genoptræningscenter konkluderede fysio- og ergoterapeuter hurtigt ifølge Allan Lundbye, at en benprotese var udelukket.
- De sagde, at det ville koste for meget af min energi at give mig en protese, fordi mit ben er taget i knæleddet. Så var det bare sådan, det var, siger Allan Lundbye.

Herefter begyndte et fem uger langt genoptræningsforløb på centret, hvor tilbuddet ifølge Allan Lundbye lød på tre gange ti minutter om ugen med forskellige øvelser. Det var 'lig nul', siger han.
- Det er skræmmende, at det er så ringe. Hvad jeg skulle være der for, forstod jeg ikke. Jeg kunne lige så godt være herhjemme, siger Allan Lundbye, der i perioden med genoptræning betalte 150 kroner i døgnet for opholdet på centret.
Store geografiske forskelle

I foråret begyndte den såkaldte amputationssag at rulle i Region Midtjylland, efter at en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.
De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Men også tiden efter amputation bør komme under lup, mener Ulla Riis Madsen, der er forsker på Videnscenter for Rehabilitering og Palliation og står bag en stor undersøgelse på området.
Den viser blandt andet, at der er store geografiske forskelle i tilbuddene om genoptræning til amputerede borgere.

- Langt de fleste kommuner har så få patienter, de genoptræner efter en benamputation, at de ikke har muligheden for at blive dygtige til det, siger hun.
Det betyder, at fysisk træning, holdtræning og fokus på de psykiske og sociale forandringer, en amputation fører med sig, ifølge hende kommer til at mangle.

- Alle kan sætte sig ind i, at det må være virkelig svært at få et ben amputeret. Når genoptræningen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, betyder det jo, at vi lader nogle i stikken. Det er ikke godt nok, siger Ulla Riis Madsen.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark.
Videnscentret foreslår, at der oprettes særlige centre i hver region, som så kan give den specialiserede behandling til de benamputerede.
- Hvis de her centre er få og større, så kan de opbygge og vedligeholde erfaring og kompetencer på det specialiserede niveau, der skal til for at sikre de her borgere den kvalificerede genoptræning, siger Ulla Riis Madsen.
Undersøgelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation viser meget tydeligt, at det nuværende system er langt fra optimalt, mener også lektor Elisabeth Bomholt Østergaard, der forsker i livet med amputation på VIA University College i Aarhus.

- Det er ikke optimalt, som det er nu. Forskningen anbefaler livslang adgang til et tværfagligt rehabiliteringsteam, men folk får ikke den specialiserede genoptræning, de har brug for, og måske mister de funktioner, siger hun.
Forening besøgte Folketinget

Det kan Allan Lundbye i hvert fald skrive under på.
I dag tænker han over, om han mon var for autoritetstro, da fysio- og ergoterapeuterne konkluderede, at han ikke skulle have en protese – og tilbød ham genoptræning i ti minutter tre gange om ugen.

- Jeg kunne jo også godt have sagt, at vi skulle bruge noget mere tid på det. Men jeg går ud fra, at når de siger, at det er sådan, det er, så er det rigtigt, siger Allan Lundbye.
Silkeborg Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag om Allan Lundbye, men meddeler i et skriftligt svar, at de hvert år er i kontakt med 10-15 nye, benamputerede patienter, der udskrives med en genoptræningsplan til kommunen på baggrund af en lægefaglig vurdering.

- Vi har samlet kompetencerne hos nogle specialister, som foretager en individuel, sundhedsfaglig vurdering af den enkeltes fysiske formåen for at vurdere, om for eksempel benproteser er en løsning, som patienten kan få gavn af, eller om det er anden form for genoptræning eller rehabilitering, der vil gavne patienten mest, udtaler sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb.
I foråret var Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, og Ulla Riis Madsen på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg i et forsøg på at råbe politikerne op.

- Man skal ikke kun træne ti minutter tre gange om ugen. Man skal træne mange timer hver dag. Så vil man også få folk ud gladere i det almindelige liv, så de kan passe deres arbejde og familieliv, siger Marianne Palm, der understreger, at det er ”meget sværere at lære at gå på en protese, end de fleste kan forestille sig”.

Det lyder også meget dyrt at lave decideret specialiserede centre?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det ville være. Hvis alle fik et intensivt forløb på tre til seks uger efter amputation, ville vi komme ud og blive gode samfundsborgere. Mange af os er jo i fuldtidsarbejde, siger Marianne Palm.
Besøget i Sundhedsudvalget mundede ud i, at der blev stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om muligheden for at etablere specialiserede centre til genoptræning.

I et svar til Folketinget i slutningen af september lod sundhedsministeren dog forstå, at han ikke ser et behov for at lave om på reglerne.
- Nuværende regler giver mulighed for, at benamputerede patienter tilbydes genoptræning på specialiseret niveau, såfremt dette efter en konkret vurdering vurderes at være rette niveau. Derfor har jeg ikke aktuelle planer om at ændre i reglerne om genoptræning på sundhedsområde, lyder det.
DR Østjylland har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil uddybe sit svar, men det har ikke været muligt.

Det viser undersøgelsen

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige regionale og kommunale forskelle i de offentlige tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der får amputeret ben i Danmark.

Opgaven med genoptræning er i langt overvejende grad lagt ud til kommunerne (78 procent af dem har deltaget i undersøgelsen).
90 procent af kommunerne, der deltog, fortalte, at de havde færre end ti patienter til specialiseret protesegenoptræning i 2019.

I 61 procent af de kommuner, der svarede, varetages genoptræningen i proteseforsyningsforløbet af fysioterapeuter, som kun i mindre grad har denne patientgruppe som deres ansvarsområde.

36 procent af kommunerne havde højest fysioterapeutkompetencer på generalistniveau, og også mulighed for kompetenceudvikling mangler.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.

Hilsen Peter :evil:

Så starter et gammelkendt problem op igen, ingen penge til fysioterapi

https://www.tv2east.dk/holbaek/kasse...n5P4U6MmDwxnFc

Trods :

Problemstilingen er ikke ny og vil gentage sig år for år i fremtiden

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372634&postcount=250 og https://www.ft.dk/samling/20191/spoe...2096/index.htm

En patientrettighed

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.

https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373484&postcount=256

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373574&postcount=257

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal følges slavisk. Skal kendes og forstås

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Kassen er tom: Slut med gratis behandling til kronisk syge

Der er næsten ingen penge tilbage i den pulje, der skal give kronisk syge gratis fysioterapi - så nu sætter klinikker behandlinger på pause.

Hvis jeg fik medicin på en recept, ville de jo ikke tage den fra os. For os er motionen vores medicin. Hvis de tager den fra os, er det som at tage medicinen fra os.

Sådan lyder det fra Dorthe Nakskov Ilsfort Ugerløse. Hun lider af den kroniske sygdom parkinson, og ligesom mange andre borgere med kroniske sygdomme som gigt, cerebral parese og sklerose får hun regelmæssig behandling hos en fysioterapeut.

En behandling, som er nødvendig for at holde sygdommen nede, og som de får gratis, fordi det offentlige betaler regningen.

Behandlingen risikerer dog at blive sat på pause for mange syge. For den pulje penge, der skal sikre gratis behandling hos fysioterapeuter til kronisk syge, er nemlig så godt som opbrugt.

Derfor ser foreningen Danske Fysioterapeuter sig nødsaget til at bede deres medlemmer om helt at stoppe med at yde gratis behandling fra 1. december.

- Alle klinikker opfordres kraftigt til at sætte alle vederlagsfri patienter på pause fra behandling med tilskud i to uger sidst på året ud over normal ferielukning, lyder det i et brev til medlemmerne, som TV2 ØST er i besiddelse af.

Ifølge foreningen er de forpligtet til at overholde den økonomiske ramme med det offentlige, og derfor føler de sig nødsaget til at lukke for behandlingerne.

Syge har svært ved at betale selv
De kronisk syge kan vælge fortsat at få behandling, men de vil i så fald skulle betale hele behandlingen selv. Det kan være en stor udgift for kronisk syge som Dorthe Nakskov Ilsfort, der er på førtidspension.

- Det er et kæmpe problem, hvis økonomien skal være en bestemmende faktor for, om man kan kæmpe mod sin sygdom, siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der også er formand for Parkinsonforeningen Vestsjælland.

Mange andre kronisk syge er også på for eksempel førtidspension, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Derfor kan midlerne til fuldt egenbetalt træning være tæt på umuligt at finde i en en dyr julemåned, der også bærer præg af energikrise og inflation.

phhmw

Vi tales ved i december 2023 med samme historie trods:

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”[I]Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.[/I

Thorkild Olesen DH starttråd: https://www.facebook.com/photo/?fbid...61002342506399

Hilsen Peter :evil:

”Få nu styr på den vederlagsfri fysioterapi!”

phhmw

Selv Scleroseforeningen forstår ikke, at når det 100% private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening sidder ved forhandlingbordet, kommer der naturlivis ingen løsninger til de ramte patienter.

Vi tales ved i december 2023 med samme overskrift

https://www.scleroseforeningen.dk/ny...H5JEvvSAbpj2Dc

KORT FORTALT
”Det er simpelthen ikke i orden, at patienterne igen bliver taget som gidsler!,” lyder det fra vores rådgivningschef, Nadia Buchard. I fredags opfordrede Danske Fysioterapeuter til at sætte behandlingen af alle patienter, der får vederlagsfri fysioterapi, på pause i december måned. Læs mere her og se, hvad du kan gøre, hvis det rammer dig.

Det er ikke første gang, at det sker. På nær corona-året 2020 har der de sidste fire år været uro om den vederlagsfri fysioterapiordning, og i fredags skete det igen. Årsagen er denne gang, som de tidligere gange, at budgettet for den vederlagsfri fysioterapi her mod årets slutning er i fare for at overskrides.

Overskrides den årlige budgetmæssige ramme for ordningen, vil det medføre en tilsvarende modregning af fysioterapeuternes honorar det følgende år, ifølge Danske Fysioterapeuters overenskomstaftale med Regionernes lønnings- og takstnævn. Sådan har det været siden 2019, hvor der på grund af stigende udgifter til den vederlagsfri fysioterapi blev indført en økonomisk ramme for ordningen, som betyder, at udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi i løbet af et år ikke må overstige et fastsat beløb. Vederlagsfri fysioterapi er reguleret via Sundhedsloven, og det er kommunerne, der betaler for ordningen, og som har pligt til at sørge for, at patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi får deres behandling.

For at undgå en takstnedsættelse det kommende år opfordrede Danske Fysioterapeuter i et særskilt nyhedsbrev ”kraftigt” deres medlemmer til at sætte alle behandlinger af patienter, der har ret til vederlagsfri fysioterapi, på pause – eller opkræve fuld egenbetaling for behandlingen af patienterne. Du kan læse meddelelsen fra Danske Fysioterapeuter fra fredag den 25. november 2022 her.
https://klik.fysio.dk/mail/OBS/61y70...6aDg-560551484

Ikke i orden!
Det er patienter med svære funktionsnedsættelser, der har ret til den vederlagsfri fysioterapi. Og det har de ikke for sjov. Det mindede rådgivningschef Nadia Buchard om i medierne i weekenden: ”Det er livsnødvendig behandling. Det kan have store konsekvenser bare at stoppe for den, og det er ikke i orden,” advarede hun:

”Det kan betyde, at der er mennesker, der ikke længere er i stand til at stå ud af deres seng og gå på arbejde.”

Og her i Scleroseforeningen er vi med rådgivningschefens ord ved at være ”pænt trætte af, at vores medlemmer tages som gidsler og ikke kan vide, om de er købt eller solgt – selv om de rent faktisk har ret til at få deres behandling og er visiteret til at få den.”

Derfor lyder hendes opfordring til aftaleparterne bag den vederlagsfri fysioterapiordning: ”Få nu styr på den vederlagsfri fysioterapiordning! Det er helt uacceptabelt, at det år efter år skal blive ved med at gå ud over patienterne, der fra den ene dag til den anden mister den behandling, de har recept på. Man tager jo heller ikke lige pludselig medicin fra folk!”

Du kan læse hendes reaktion over for TV2 Øst i en artikel her og se indslaget 5 minutter inde i nyhederne fra i går her. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...er-stoppet-for

En klokkeklar patientrettighed

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling. Det fremgår ordret af et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke fra 2020. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...er-stoppet-for

Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen. Det vil sige, at det påhviler kommunerne at sørge for, at patienterne får den behandling, som de har ret til. Det præciseres ligeledes i sundhedsministerens svar:

”Kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning (…) Hvis det ikke er muligt at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en privatpraktiserende fysioterapeut må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.” Du kan læse sundhedsministerens fulde besvarelse vedrørende stop af lægeordineret vederlagsfri fysioterapeutisk behandling her.

”Det er kort sagt en klokkeklar patientrettighed, vi har at gøre med,” opsummerer Scleroseforeningens rådgivningschef, der opfordrer alle medlemmer, der oplever pludselige ændringer i deres vederlagsfri fysioterapi til at bede deres fysioterapeut om en skriftlig afgørelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne og en klagevejledning.

"Folk har krav på en ordentlig vejledning om, hvad de kan gøre, og også hvordan de kan klage, når tæppet lige pludselig rives væk under dem. Og det har jeg i dag anmodet Danske Fysioterapeuter om at opfordre deres medlemmer til at tage ordentligt hånd om."

Se rådgivningschefens øvrige råd til, hvad du som patient kan gøre, hvis du oplever ændringer i din vederlagsfri behandling i boksen herunder.

Hvad kan du gøre som patient?

Nedenfor kan du se rådgivningschef Nadia Buchards råd til, hvad du skal gøre, hvis du oplever at få pauseret eller beskåret den vederlagsfri fysioterapi, du plejer at få:

Bed fysioterapeuten om en skriftlig sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne i din vederlagsfri fysioterapi. Det giver dig de bedste muligheder for at klage. Hvor du skal klage, og hvad tidsfristen er for at klage skal alt sammen også fremgå af den skriftlige afgørelse.

Henvend dig til kommunen, der har pligt til at sørge for, at du får den vederlagsfri fysioterapi, som du har krav på. Få efter behov oplyst, hvilken enhed du skal henvende dig til i kommunen ved at kontakte kommunen på dens hovednummer.

Tag fat i os i Scleroseforeningen! Husk vi er her for dig. Skriv til
[email protected]
eller til Nadia Buchard på
[email protected]
eller 21151350.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er i målgruppe for vederlagsfri fysioterapi,
se reglerne her https://www.scleroseforeningen.dk/de...ng/fysioterapi eller her https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8A289B3B02D746 og forstå det juridiske udtryk "Svært handicappet"

Hilsen Peter :evil:

Vederlagsfri behandling skal sættes på pause dec 2022

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

Danske Fysioterapeuter har fredag orienteret de praktiserende fysioterapeuter om, at rammen for vederlagsfri fysioterapi ser ud til at blive overskredet i 2022. Derfor opfordres fysioterapeuterne til at sætte alle patienter i den vederlagsfri ordning på pause i en periode i december måned.

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...ehandling.html

Tusinder af patienter står til at miste vigtig behandling i december
Skrevet af Redaktionen den 1. december 2022. Skrevet i Sundhedspolitik.
76.000 danskere risikerer at miste fysioterapeutisk behandling i december, heriblandt patienter med sclerose, muskelsvind, gigt eller Parkinsons sygdom.

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/fle...i-fysioterapi/

30. november 2022
Flere har nu fået frataget deres vederlagsfri fysioterapi
En del af CP Danmarks medlemmer må se frem til en jul med stive led og muskler - og et stærkt reduceret funktionsniveau.

Hilsen Peter :evil:

Vi tales ved december 2023 med samme problemstilling

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/spoe...2096/index.htm

Svar:

""Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvfølgelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne således tilbyde–og afholde udgifterne til–vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efterlægehenvisning. Og kommunerne kan–hvilket samtidig er svar på underspørgsmål bog c–selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning imedfør af sundhedslovens § 140 a.Kommunerne kan her etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller vedindgåelse af aftaler med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er således en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter har her som udgangspunkt også frit valg mellem tilbud i praksissektoren og de tilbud, som kommunalbestyrelsen selv har etablere""

Sundhedsminister Magnus Heunicke Socialdemokratiet

Du skal kende og forstå din "Genoptræningsplan"

Du skal forstå hvad det betyder, hvilket niveau du skal behandles efter.

Ifølge lægerne og ikke tilfældige kommunale embedsmænd

En GOP Genoptræningsplan er særdeles vigtig for dig. Sæt dig ind i din GOP

Som skal udarbejdes i samarbejde med dig og hvis du er indlagt skal den udleveres til dig, FØR du forlader hospitalet, klinik eller andet behandlingssted.

Hvis ikke DU forstår, sker dette, med store konsekvenser for dig:

https://www.tv2east.dk/kalundborg/st...TxRJKioqkFkgRo

Styrelse giver Kalundborg Kommune kritik - genoptræningstilbud er ikke godt nok

(phhmw, desværre en kommune hvor borgmesteren også sidder i den private forening, som formand, KL Kommunernes Landsforening, Martin Damm)

I januar i år fik Jan Søborg Herforth, der bor i Føllenslev i Kalundborg Kommune, en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en udførlig genoptræningsplan, der anbefalede rehabilitering på specialiseret niveau.

På et møde med sin hjemkommune i foråret blev han anvist en plads på Odinscentret i Høng, selv om han selv anførte, at han gerne ville visiteres til et neurorehabiliteringscenter, hvor de kan tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau, som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering.

På Odinscentret kunne både Jan Søborg Herforth og hans kone, Anette Søborg Herforth, allerede fra dag ét konstatere, at tilbuddet ikke levede op forventningerne, og ret hurtigt herefter valgte de at klage over tilbuddet til Styrelsen for Patientklager.

- Visitationen og vurderingen af mig var på ingen måde individuel, de så ikke mig som person, men blot at her var der én, der ikke kunne klare sig selv hjemme, og så skulle jeg puttes i en bestemt kasse, fortæller Jan Søborg Herforth.

Som et eksempel nævner Jan Søborg Herforth, at centret ikke har det rette udstyr til genoptræningen, som f.eks. en skinne i loftet, der kan sikre ham mod fald. Det betød, at han i april var ude for en faldulykke i forbindelse med sin fysioterapi-træning, hvor han slog højre albue og hofte.

- Jeg blev sat til at gå langs en massagebriks uden en faldline, selv om det fremgik af mine udskrivningspapirer, at jeg har ”faldrisiko”, fortæller han.

Nu har Jan Søborg Herforth fået medhold i sin klage over Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune, som Odinscentret organisatorisk hører under, fra Styrelsen for Patientklager.

I afgørelsen skriver styrelsen blandt andet, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

- Da jeg modtog afgørelsen, tænkte jeg, at hvis jeg var myndighed, så ville jeg sidde med meget røde ører og få dårlig samvittighed. Det er dårligt udført af forvaltningen, men der er også et politisk ansvar, siger Jan Søborg Herforth.

Patientforeningen Hjernesagen har flere gange klaget til Kalundborg Kommune, fordi de ikke mener, at Kalundborg Kommune leverer et tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau, fordi Odinscentret ikke opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De siger blandt andet, at medarbejderne i et sådant tilbud skal have omfattende rutine og erfaring, at de skal arbejde ud fra nyeste evidens og medvirke til forskning.

Hjernesagen er tilfredse med, at Jan Søborg Herforth nu har fået medhold i sin klage.

- Vi har været engageret i Jans sag i over et halvt år og har i flere måneder været i dialog med kommunen, hvor vi gang på gang har pointeret, at kommunens tilbud om rehabilitering ganske enkelt ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Så for os er der egentlig ingen overraskelser i afgørelsen. Men det er naturligvis en stor tilfredsstillelse, at den øverste myndighed på området giver Jan medhold i sine klagepunkter, siger formanden for Hjernesagen, Tue Byskov Bødkjær.

Ifølge Tue Byskov Bødkjær har afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betydning på to punkter:

- Den betyder, at Kalundborg Kommune på den lange bane retter op på forholdene og tilbyder deres borgere med erhvervet hjerneskade en rehabilitering, som lever op til myndighedernes retningslinjer. Og på den korte bane håber vi, at kommunen vil finde en løsning for Jan og de andre borgere, som lige nu er visiteret til rehabilitering på specialiseret niveau på Odincenteret, siger Tue Byskov Bødkjær.

Han understreger, at Hjernesagen kommer til at følge situationen tæt.

- Den her sag er et skræmmende godt eksempel på, hvorfor vi har brug for en lovændring på området i Danmark. I dag er det sådan, at der ikke er nogen bindende krav til kommunerne om, hvordan de skal løfte den specialiserede rehabilitering. Først når man, som i Jans tilfælde, rejser en patientklage og har både tålmodighed og helbred til at vente på en afgørelse, så får kommunen besked på, at de faktisk skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger Tue Byskov Bødkjær.

Alvorligt syge har ikke overskud og kræfter til klage
Samtidig ser man i Hjernesagen ofte, at det er svært for borgerne og de pårørende at finde overskuddet til at klage.

- Sagsbehandlingen er af mange gode årsager grundig og derfor desværre også langsommelig i Styrelsen for Patientskader, og man skal huske på, at det er alvorligt syge mennesker, vi har med at gøre. Det er langt fra givet, at de har overskud og kræfter til at klage over det åbenlyst utilstrækkelige. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og derfor håber vi i Hjernesagen på en snarlig lovændring med helt fast definerede og bindende krav til den kommunale rehabilitering, siger Tue Byskov Bødkjær.

Foruden Jan Søborg Herforth har Hjernesagen kontakt til pårørende til to andre borgere, der også bor på Odinscentret for at få genoptræning på specialiseret niveau, og Hjernesagen har rådgivet dem i forhold til klagevejene over den mangelfulde genoptræning.

Den ene pårørende er Camilla Larsen, der tidligere har medvirket i et indslag på TV2 ØST, fordi hun er utilfreds med den behandling hendes far har fået.

- Jeg har under hele forløbet følt, at jeg løb panden mod en mur. Jeg som almen borger har kæmpet imod et stort og indviklet system. Min far fik fra begyndelsen ikke den rette træning, de konsekvenser ser vi nu senere i hans forløb, siger hun.

Vil nu klage
Camilla Larsen har ikke haft overskud til at klage over forløbet, men vil nu indgive en klage til Styrelsen for Patientklager.

- Alt det, vi har kæmpet for, kommer ikke min far til gavn, men forhåbentlig kan det hjælpe de næste, der kommer på Odinscentret, siger Camilla Larsen.

I afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager fremgår det, at styrelsens afgørelse vil være tilgængelig for det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører med behandlingssteder og sundhedspersoner. Afgørelsen kan eventuelt begrunde, at der vil blive indledt en tilsynssag.

Direktøren for Ældre- og Sundhedområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt TV2 ØST et skriftlig svar.

- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientklager til efterretning og er naturligvis ærgerlige, når der er en opgave, vi ikke har løst inden for de rammer, Styrelsen forventer, står der i svaret.

- Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud, oplyser han.

Jan Søborg Herforth kæmper stadig med lammelse i højre arm, han har besvær med at tygge og benene driller stadig.

Den 30. november i år har han derfor henvendt sig til direktøren for Ældre og Sundhed i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, hvor han igen beder om at blive at flyttet fra Odinscentret og i stedet modtage et genoptræningstilbud på et neurorehabiliteringscenter som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering. Der er efterfølgende blevet holdt et møde og Jan Søborg Herforth afventer nu et svar.

- Jeg håber, at jeg bliver omvisiteret, og jeg er ked af, at de har frataget mig muligheden for en hurtig genoptræning. Kurven for forbedringer flader ud jo længere tid, der går. Min påstand er, at havde jeg fået det rette tilbud fra starten, så sad jeg ikke her, men var allerede hjemme igen og kunne klare mig selv, siger han.

Læs alle kritikpunkter i afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager her:

At der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

At der burde være foretaget test og udredningsmetoder for at kunne vurdere ressourcer og begrænsninger, som kunne bidrage til at differentiere i valg af øvelser og at der kun var træning mod simple aktivitetsproblematikker som træning af standfase (at stå op), flytninger og at rejse sig.

At der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jans behov.

At uden test og udredning af Jans udgangspunkt, har det heller ikke været muligt at mål og evaluere på genoptræningen, hvilket betød at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

At der ikke var nogen neurofaglige overvejelser bag det træningsprogram til fysioterapeutisk selvtræning med plejen, som blev udleveret ved startsamtalen i april og programmet var ikke individuelt tilrettelagt.

At der ikke blev arbejdet tydeligt med terapeutisk koordinering af Jans hjerneskadeforløb, da der ikke var fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning, dvs. hvor meget Jan har energi til i løbet af en dag.

At der var en meget sparsom praksissupervision af plejen, hvilket betyder, at plejen ikke blev instrueret i at understøtte Jans genoptræningsforløb

At der ikke var overvejelser eller tiltag omkring stillingtagen til Jans kognitive udfordringer, herunder svækket evne til problemløsning, lettere vanskeligheder med at fastholde struktur og tidvis forceret arbejdstempo, nedsat mentalt fleksibilitet og omstillingsbesvær.

Se hele det skriftlige svar fra Kalundborg Kommune her

Skriftlig kommentar til sagen fra Søren Ole Sørensen, direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune:

”Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed til efterretning, og er naturligvis ærgerlige når der er en opgave vi ikke har løst inden for de rammer styrelsen forventer. Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Der er senere i forløbet knyttet neuropsykolog/specialister på fra Cervello (en privat virksomhed, som yder rådgivning om neurorehabilitering, red.), der er vores samarbejdspartner".

Til yderlige info, så har vi det seneste halve år i Kalundborg Kommune arbejdet med at forbedre vores indsatser jvf. ovenstående. Det har medført, at:

Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud.

Vi har haft Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen forbi Ældre- og Sundhedsudvalget med deres input til en fremadrettet handleplan, der skal arbejdes videre med.

Vi har haft vores leverandør på specialfunktioner på området – Cervello – forbi med deres input.

Vi er i dialog med CNN i Næstved, for at sikre en klar forventningsafstemning parterne imellem i forhold til udskrivningsprocedurer og samarbejde.

Vi undersøger hvad andre aktører har af tilbud til borgerne.

Vi er i færd med at afklare om der er dele af denne opgave, som kan løses i samarbejde med andre kommuner (sundhedsklyngen) – eller det kan være en del af et kommende nærhospital

Vi konkret har indgået aftale med Cervello om fast tilknyttet neuropsykolog og gennemførelse af kompetenceudvikling – og en særlig opmærksomhed omkring journalisering/dokumentation.

phhmw

Bemærk venligst at det er embedsmænd der skal tale problemet ned.

Ikke et eneste ord fra Borgmesteren Martin Damm, Venstre og formand for den 100% PRIVATE broderloge KL Kommunernes Landsforening

Hilsen Peter :evil:

Bilag

GOP Genoptræningsplan
https://pri.rn.dk/Sider/21829.aspx

Uheldigt indlæg der kan fejltolkes!

CITAT FRA INDLÆG NR. #231,
FRA 12-09-2020, 08:49
AF phhmw
Moderator

"Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader

https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i

Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Her er svaret.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi."

Dette indlæg er utrolig svært at gennemskue motiv for postningen af - ikke mindst fordi der fortsat ikke sættes anførselstegn, når det er citat fra andre skribenter, samt det sære valg af gennemført fed-type-skrift, der normalt bruges til at fremhæve enkelte ting af speciel vigtighed.

ANDERS OTTAR JENSEN er i dén grad systemets/kommunens mand, og blev herostratisk berygtet og behørigt hadet, da han i 2003 , i et interview på radioens p1, bramfrit udtalte, "at han skam jævnligt gik over sine beføjelser som LÆGEKONSULENT, og hvis hans kolleger ikke indrømmede det samme, løj de - " HAHAHA!".

Manden har været inde over flere sager jeg kender til - incl. min egen! - og i aktindsigter så jeg, hvordan han manipulerede GROFT, skrev bagom systemet med en sagsbehandler for at aftale hvad han skulle skrive i 'oversættelsen' af flere fagfolk udtalelser, og på alle måder gik LANGT over stregen, i hjælpen til kommunen, for at kunne afvise borgernes ansøgninger.

Han har også fået en dom for at krænke en borger - vedhæftet som pdf-fil, og da retssager/domme i DK er offentligt tilgængelige, er det intet brud på noget at poste den her.

MANDEN ER GAL!

Han er født i1946, og må nu (gudskelov!) ikke længere 'virke som selvstændig læge' pga. 75 års reglen, men så kan han jo hyres til at hjælpe kommunerne på andre måder!

Han kendte for 6 år siden ikke ordet 'Optometrist' i en fagattest, som er den internationalt anerkendte fagbetegnelse for en optiker, og udbredt i DK også.

Han er med største sandsynlighed kommunalbestilt til at sidde der, under sin officielle lægetitel, og bræge op igen i avisen, så de kan spare på tilkendte behandlinger efter §102 - 'behandlinger udenfor det sædvanlige behandlingssystem'.

Som jeg erindrer PWWh, er du selv stor fan af Øfeldt, som præcis er den slags Ottar og Kommunerne hader, fordi det er penge ud af lommen til dem, uden refusion fra staten.

INTET, absolut INTET der kommer ud af munden på den fagligt U-opdaterede olding, er troværdigt, INTET!

Så håber det kan tydeliggøres lidt bedre i opslaget, at det IKKE er troværdig info fra Ottar og Co. (y)

Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom: Træning

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL i fælles front: Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL lancerer nu et fælles udspil til fremtidens behandling af de mange borgere, der lider af en kronisk sygdom. Syv principper og to eksempler på konkrete behandlingsforløb skal vise vejen.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...ronisk-sygdom/

PRESSEMEDDELELSE
Behandlingen af kronisk sygdom hænger ikke godt nok sammen, patienterne får ikke altid den fagligt rigtige indsats, når de har brug for den, de bliver ikke involveret nok i behandlingen og de møder for tit pressede medarbejdere.

Det kræver handling og omstilling. Ellers bliver problemerne kun værre i de kommende år i takt med, at antallet af borgere med kronisk sygdom stiger, og manglen på arbejdskraft vokser.

Derfor danner Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL nu fælles front med et nyt udspil til, hvordan fremtidens behandling af mennesker med kronisk sygdom skal se ud.

I udspillet står parterne sammen om syv fælles principper for behandlingen af kronisk sygdom. Blandt andet skal der være langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer inde på sygehuset. Og de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb.

”Det dur ikke, at vi bliver ved med at gøre mere af det samme, når patienterne oplever problemer, og hele sundhedsvæsenet samtidig er under kæmpe pres. Der skal forandringer til, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere et fælles og fremsynet bud på, hvordan vi kan sikre borgere med kronisk sygdom en bedre behandling – samtidig med, at vi gør sundhedsvæsenet robust til at modstå fremtidens udfordringer,” siger næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Michael Fenger.

Udspillet indeholder også to konkrete forslag til, hvordan behandlingsforløbet for to udvalgte kroniske sygdomme skal se ud fremover. Den ene kroniske sygdom er hjertesvigt, som over 60.000 danskere lider af. Alligevel oplever hver 5. patient i dag, at de ikke får nok hjælp og støtte.

Derfor foreslår Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL, at hjertesvigtspatienterne får et digitalt tilbud, hvor de kan holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning. Desuden skal de tilbydes rehabilitering og træning i lokalområdet.

”Det er vigtigt hele tiden at have patienternes perspektiv for øje, og vi har derfor store forventninger til udbredelsen af hjemmemonitorering, da det i samspil med individuel træning har potentiale til at lette dagligdagen for patienterne og højne livskvaliteten. Det er samtidig en løsning, der kan være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet, så der rent faktisk vil være tale om en win-win,” siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

Den anden udvalgte kroniske sygdom er slidgigt i knæet. 270.000 danskere lider af sygdommen og 8-10.000 personer bliver hvert år opereret. Kun en tredjedel af de patienter, der var henvist til sygehusbehandling, blev dog først tilbudt træning hos en fysioterapeut. Noget, Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, og som kan udskyde eller helt overflødiggøre en operation.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL foreslår derfor, at alle borgere med slidgigt i knæet fremover skal have information og tilbud om træning og patientuddannelse, før de bliver henvist til operation. Derudover skal kommunernes forebyggende tilbud styrkes.

”Når alle landets 98 kommuner tilbyder træning og patientuddannelse for artrosepatienter, skriver vi historie. For de 270.000 danskere, der lever med knæartrose, vil det betyde færre smerter, mindre sygefravær, mere livskvalitet og større selvhjulpenhed. Vi kan hjælpe tidligere, forebygge flere operationer og forkorte ventetiden for de tusindvis af danskere, der allerede nu står i kø i måneds- eller årevis pga. mangel på personale,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Udspillet bliver præsenteret i nærmere detaljer i dag kl. 13.00 på Nationalmuseet, hvor der også vil være sundhedspolitisk debat og ekspertoplæg.

Fakta: Syv principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom

Borgernes forløb skal have et langt større fokus på at forebygge udviklingen og forværringen af kronisk sygdom. Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalg, før man opererer.

Alle de borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb sammen med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv med kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til at tage hånd om egen sygdom(me).

Vi skal lave differentierede indsatser, så alle borgere ikke bare pr. automatik får det samme tilbud. Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv.

Teknologi kan gøre livet med kronisk sygdom mere fleksibelt, selvstændigt og trygt. Og mange borgere efterspørger teknologi som led i deres behandling. Nogle teknologier kan fx frigøre medarbejdere eller flytte fokus til tidlig indsats frem for akut behandling. Det giver plads til at tage hånd om borgere med færre ressourcer.

Kvalitet for patienten skal ses som flere ting: Den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en god oplevelse af sit forløb og løsningen skal være realistisk at gennemføre med de medarbejdere, økonomi mv., der er eller kommer til at være til rådighed.

Data er et vigtigt element i at udvikle og samarbejde om kvalitet i borgernes forløb. Deling af data skal sikre, at relevante aktører har adgang til oplysninger på tværs af sektorer.

Opgavefordelingen skal være klar og aftalt nationalt. Der skal være en tydelig og forpligtende opgavedeling for kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og de nødvendige kompetencer skal være til rådighed på tværs.

https://www.kl.dk/media/53964/udspil...gen-010223.pdf

Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom

Derfor skal behandlingsforløbene nytænkes

I dag hænger borgernes behandlingsforløb ikke godt nok sammen, de mødes ikke altid med den fagligt rigtige indsats, de bliver ikke involveret nok i egen behandling og de møder ofte pressede medarbejdere, der mangler kollegaer.
Problemet går ikke væk af sig selv. Tværtimod bliver det kun værre i de kommende år, når antallet af ældre og borgere med kronisk sygdom stiger, og arbejdskraftudfordringen vokser. Virkeligheden er, at kommun- er, hospitaler og almen praksis kun kan levere kvalitet som i dag, hvis alle parter gør noget radikalt anderledes.

I dag behandler vi alt for mange borgere på sygehusene. Det har vi brug for at lave om. Ved at omstille sundhedsvæsenet skal der skabes plads til, at langt flere borgere kan få indsatser i det nære sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på patienter med de mest specialiserede behov. Det kræver, at hele sundhedsvæsenet handler på en ny måde.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL er enige om, at omstillingen skal ske ud fra syv fælles principper.

phhmw

Med mine 52 års erfaring med optræning af børn og voksne med problemer i bevægelsesapparatet skal der ske noget med fysioterapien, som sjældent kan hjælpe særligt meget, med patienter i bevægelsesapparatet og er juridisk "Svært handicappet"

Min tillid til KL er desværre ikke eksisterende, som oftes har skjulte dagsordner

Hilsen Peter (y)

Er Servicelovens § 102 reelt sat ud af spil, af Ankestyrelsen?

Er Servicelovens § 102 sat ud af kraft?

En sidste mulighed for behandling, fysisk som psykisk, når alle normale tilbud er opbrugt.

DUKH: “KAN & SKAL” bestemmelserne

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...l-bestemmelser

Behandlingstilbud efter Servicelovens § 102.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

Bilag Ref # 57

https://www.k10.dk/showpost.php?p=318090&postcount=57

Ankestyrelsen har udsendt en ny, anno 2023, Principafgørelse 4-23 om serviceloven - “KAN”bestemmelse - lighedsprincippet - behandling
https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8

Principmeddelelsen fastslår

Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.

Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Kommunen er derfor forpligtet til at sikre, at lighedsgrundsætningen iagttages. Det betyder, at kommunen vil skulle tilbyde behandling efter serviceloven, hvis kommunen i tilsvarende situationer bevilger hjælp efter bestemmelsen.

En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedslovgivningen, men kommunen kan beslutte, i hvilket omfang den vil bevilge behandling.

Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102, kan den beslutte hvilke former for behandling, der er omfattet. Kommunen har derfor mulighed for at lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger. Dette gælder, uanset om behandleren har en sundhedsfaglig autorisation, ydernummer eller lignende.

Derudover skal kommunen i det enkelte tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om tilbuddet af behandlingsmæssig karakter er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og om det imødekommer kriteriet om ikke at kunne opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Det betyder, at hvis borgeren fx har udtømt sine muligheder i det ordinære behandlingssystem, vil kommunen i dette tilfælde kunne bevilge behandling efter servicelovens § 102. Overvejelser om behandlingens effekt mv. kan indgå i kommunens vurdering af, om et konkret tilbud af behandlingsmæssig karakter kan anses for at være nødvendigt.

Kommunen behandler ansøgninger om bevilling af behandling efter serviceloven.

Kommunens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Det gælder også, når kommunen generelt har besluttet ikke at bevilge behandling (og derfor allerede af den grund meddeler afslag på ansøgningen).

Hilsen Peter:evil:

Sundhedsstyrelsen opdaterer ikke længere kliniske retningslinjer

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

En lang række af de nationale, kliniske retningslinjer er ikke længere gældende, da Sundhedsstyrelsen ikke har ressourcer til at ajourføre og opdatere. Det har betydning for fysioterapeuternes brug af retningslinjerne.

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...retningslinjer

Kliniske retningslinjer
Dansk Selskab for Fysioterapi koordinerer udarbejdelse af kliniske retningslinjer og høringssvar med de faglige selskaber i fysioterapi.

Publicerede kliniske retningslinjer

Igangværende nationale kliniske retningslinjer

Pixibøger af kliniske retningslinjer

Ofte stillede spørgsmål om nationale kliniske retningslinjer

Kvalitetsaudit - hjælpeværktøj til kvalitetssikring

Hilsen Peter :confused:

Vi har samlet lovgivning og litteratur om hjemmetræning, hvor I kan søge yderligere i

https://www.bornespecialisterne.dk/h...ng/lovgivning/

Hjemmetræning bevilliges efter lov om social service § 32 – Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet.

I er velkomne til at kontakte os, vi hjælper jer gerne i ansøgningsperioden.

Lov om Social service (også kaldet serviceloven)
Lov om social service er den lovgivning, der er gældende og anvendes indenfor den sociale sektor. Den har til sigte, at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
I Loven kan I læse hvilke rettigheder, I har inden for forskellige områder. Der bevilliges efter bestemte paragraffer, alt efter hvad I søger om.

I 2008 blev det muligt for forældre at få godkendt hjemmetræning af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjemmetræning er en samlet betegnelse for den træning af barnet eller den unge, forældrene udfører, som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32. Formålet med hjemmetræning er at give forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen over for barnet eller den unge.

Med lovrevisionen af Servicelovens § 32 i 2016 har reglerne om hjemmetræning fået en selvstændig paragraf (§ 32 a). Den skal synliggøre hjemmetræningsordningen og understøtte, at regler og afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel med hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling. Reglerne for hjemmetræning er forenklet og præciseret i § 32 a for at lette kommuners og forældres arbejde med reglerne.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948

Ankestyrelsens principafgørelse 70-14 om hjemmetræning - effekt - behandlingsudgifter - tilsyn ""Gældende""

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ikke gives afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden

Når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om hjemmetræning, herunder de enkelte elementer i træningen, kan godkendes

Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne.

Elementer, der har karakter af egentlig sygehusbehandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlinger (herunder mild) er ifølge Sundhedsstyrelsen behandlinger. Udgifter forbundet hermed kan derfor ikke dækkes efter reglerne om hjemmetræning. Dette gælder, uanset om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæsenet.

Kommunen kan fastsætte betingelser for godkendelse af hjemmetræning, hvis der er saglige grunde hertil. Hvis forældrene ikke overholder betingelserne, kan kommunen give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræningen.

Effekten af hjemmetræningen

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten af hjemmetræningen må dog ikke være mindre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter serviceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imødekommer barnets behov.
Hvis effekten af hjemmetræningen vurderes at være lige så god eller bedre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud, kan forældrene vælge at træne barnet hjemme, hvis de øvrige betingelser for godkendelse heraf er opfyldt. Kommunen kan således ikke give afslag på godkendelse af hjemmetræning med den begrundelse, at der er givet et tilbud, der dækker barnets behov.

Tilsyn og opfølgning

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.

Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Tilsynet skal dog tilrettelægges i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det vil sige, at det ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Hvis der ved tilsynet konstateres forhold, der kan føre til en ændring eller et afslag på fortsat hjemmetræning, skal kommunen træffe afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.

De konkrete sager
I sag nr. 1 var kommunen berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning, da forældrene fortsatte med at anvende trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. Kommunen kunne dog ikke give afslag under henvisning til, at hjemmetræningen ikke imødekom de opstillede mål, og at barnets udvikling ikke afveg afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel træning.

I sag nr. 2 havde forældrene ret til at få godkendt træningen af deres barn i hjemmet med undtagelse af mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

I sag nr. 3 havde forælderen ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer, da disse elementer må betragtes som egentlig sygehusbehandling. Ankestyrelsen kunne ikke tage stilling til klagen over kommunens tilrettelæggelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg.

Hilsen Peter (y)

Kalundborg borgmester Martin Damm forsøger ulovligheder

Kend din GOP Genoptræningsplan ellers havner du som denne borger fra Kalundborg kommune

Thorkild Olesen DH.

Sidste år tog livet en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Men til trods for en klar behandlingsplan så valgte man i Kalundborg Kommune ikke at lytte og sendte i stedet Jan til et helt andet tilbud inden for kommunen, hvor de ikke havde den rette ekspertise til at hjælpe Jan med genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen til et af deres møder fortalte, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok, og det endte med, at Jan startede op på genoptræningen, som skulle vise sig at være et hårdt forløb, hvor Jan ikke fik den rette hjælp.

Selv mener Jan, at hans tilstand er blevet væsentlig forværret af at vente så længe på den rette hjælp, og dertil har det været hårdt, opslidende og frustrerende for ham at kæmpe med kommunen om den rette hjælp.

I øjeblikket er vi en lang række af organisationer, der er ude med en hård kritik af nogle nye anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet. For hvis politikerne vælger at følge nogle af anbefalingerne, så vil vi få langt flere eksempler som Jans.

Én af ekspertudvalgets anbefalinger er nemlig, at økonomi må vægte højere end borgernes behov.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet. Og derfor har DH og 36 andre organisationer også sendt et brev til partilederne på Christiansborg og advaret dem om at lytte til udvalgets anbefalinger.

Jan har efter flere klager til kommunen fået medhold fra Styrelsen for Patientklager i sin sag.

Det er ført til, at Jan kom et bedre sted hen og modtager den rette specialiserede støtte. Allerede nu kan Jan mærke en klar forskel, da han også får langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.

Jeg ønsker også at bruge pengene bedst muligt på handicapområdet og har forståelse for en presset økonomi i kommunerne. Og det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.

K10 svar:

Kære Thorkild Olesen DH og alle andre handicaporganisationer

HVORFOR har DH og andre handicaporganisationer ikke indklaget disse 100% bevidste ulovligheder?

Der trods alt er sat i Verden alf netop Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune, samt formand for den 100 % PRIVATE interesseforening KL Kommunernes Landsforening.

Hvad siger Folketingets love:

CITAT”” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.”” CITAT slut

Bekendtgørelse, som ikke kan stå alene uden en lov: “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Træd i karakter og klag, måske politianmeld, da der ingen undskyldning findes for disse bevidste ulovligheder.

Ankestyrelsen Tilsynet gør ikke mere brug af deres sanktioneret, siden 2013, så der findes i dag ingen konsekvens alf hvad Borgmester Martin Damm, Kalundborg kommunes forvaltning helt bevidst forsøger på.

Denne situation er ikke raketvidenskab, ganske enkelt at forstå, hvis man bare gider at læse på Folketingets love.

Med venlig hilsen:evil:

Aftale på plads om vederlagsfri fysioterapi i 2023

Ref https://www.k10.dk/showpost.php?p=374646&postcount=285

Aftale på plads om vederlagsfri fysioterapi i 2023

KL og Danske Fysioterapeuter har indgået en forpligtende aftale for 2023 om den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi i 2023. KL glæder sig over, at der nu er enighed om rammen, så borgerne ikke havner i en situation, hvor de ikke kan få fysioterapi jævnt over året.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...terapi-i-2023/

”Det er godt, at der nu med aftalen er kommet tydelighed om økonomien på fysioterapiområdet – og dermed ikke mindst sikkerhed for borgerne. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke igen havner i en situation i slutningen af året, hvor igangværende behandlingsforløb sættes på pause. Derfor er vi glade for, at vi nu i fællesskab med Danske Fysioterapeuter er blevet enige om en fornuftig og forpligtende ramme for 2023,” siger Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Med aftalen løfter KL og Danske Fysioterapeuter økonomien på området med 1,5 pct. Løftet dækker 2022 og 2023 samlet.

”Det er helt centralt, at vi sikrer stabilitet omkring den samlede økonomi på området, så borgere, der bliver henvist, også modtager den fysioterapi, de har behov for og ret til gennem hele året,” siger Michael Fenger og fortsætter:

”Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende det sidste år, og det er en udvikling, som vi følger tæt. Vi har nu valgt at løfte den økonomiske ramme for i år, men vi skal også fortsat have fokus på effektive behandlingsforløb, så der er størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og hensynet til at sikre mest mulig sundhed for pengene.”

Aftalen
https://www.fysio.dk/globalassets/do...-1314175_1.pdf

Aftale om udgiftsrammen for speciale 62 i 2023

Baggrund
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapi indgik d. 7. september 2018 aftale om gældende overenskomst for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, som trådte i kraft 1. januar 2019. Overenskomstperioden var 2019-2021, idet parterne var enige om, at næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2022.
Af bilag 1, Protokollat Vedrørende Overenskomstens Økonomi i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fremgår det, at niveauet for den økonomiske ramme skal drøftes, hvis parterne er enige om at udskyde forhandlinger om fornyelse af overenskomst.
Som følge heraf, er parterne enige om at indgå flg. aftale om økonomirammen for 2023.

Rammen for speciale 62 i 2023

Den samlede økonomiske ramme for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er beskrevet i overenskomstens økonomiprotokollat.

Parterne er enige om, at der i 2023 tillægges et råderum på 1,5% til rammen. Råderumstillægget udgør et samlet løft vedrørende årene 2022 og 2023.
Parterne er endvidere enige om, at fysioterapeuterne arbejder med at opnå en effektivisering. Det betyder, at fysioterapeuterne sammensætter hver patients forløb individuelt, hvor alle behandlingsmuligheder indtænkes der opnås størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og de økonomiske ressourcer, således at fysioterapeuterne bidrager aktivt til overholdelse af den økonomiske ramme.

Parterne er endvidere enige om en tæt økonomisk opfølgning af 2023. Parterne er enige om, at Danske Fysioterapeuter løbende gennem året informerer de praktiserende fysioterapeuter om udgiftsudviklingen i forhold til udgiftsrammen. Parterne er endvidere enige om, at Danske Fysioterapeuter i
2023 ikke opfordrer fysioterapeuterne til at pausere behandlingen af igangværende behandlingsforløb, selvom der skulle være tegn på, at den samlede økonomiske ramme for 2023 kan blive overskredet.

Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft den 1-1-2023. København, den 27-4-2023
For Regionernes Lønnings- og Takstnævn Michael Fenger
For Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard
/
/
Nanna Skovgaard
Jens Peter Vejbæk

Hilsen Peter (y)

GOP Genoptræning efter hospitalsindlæggelse

Der er forskel i behandling af patienter med og uden sundhedsfaglig viden.

phhmw

Hvis ikke du kender reglerne, så går du glib af meget.

Det gælder inden for alle områder.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/pa...m_source=VIVEs

VIDENSKABELIG ARTIKEL nov 2023

Der er forskel i behandling af patienter med og uden sundhedsfaglig viden.

Patienter, der har sundhedsfaglig viden, har større sandsynlighed for at få sundhedsydelser, som der ellers er begrænset adgang til.

Den måde, de kliniske retningslinjer er designet på, har betydning for, hvem der får behandling.

Hvilken betydning har patienters sundhedsfaglige viden for deres behandling i sundhedsvæsenet?

I dette papir har vi undersøgt, hvordan retningslinjerne har påvirket adgang til fosterdiagnostik for gravide med forskellig faglig ekspertise på sundhedsområdet.
Undersøgelsen er udgivet i Journal of Health Economics.

Sundhedsfaglig viden påvirker behandling

Fosterdiagnostik er en relativt dyr sundhedsydelse, som bliver rationeret i de kliniske guidelines.

I perioden fra 1996 til 2004 begrænsede man adgangen til forsterdiagnostik ved fortrinsvist at tilbyde det til gravide kvinder over 35 år. I denne periode fik mødre med en sundhedsfaglig uddannelse i højere grad foretaget fostervandsprøve under denne aldersgrænse end andre mødre med tilsvarende uddannelsesniveau, men uden sundhedsfaglig viden.

Mødre under 35 år, som havde en sundhedsfaglig uddannelse, havde 10 procentpoint større sandsynlighed for at få foretaget en fostervandsprøve end andre mødre, til trods for at de ikke lå inden for rammerne af den aldersbaserede retningslinje.

På dette tidspunkt lå beslutningen om henvisning til fostervandsprøve hos almen læge. Forskel i adgang til forsterdiagnostik mellem mødre med og uden sundhedsfaglig ekspertise forsvandt, da man i 2018 indførte nye retningslinjer, som både medførte nye diagnostiske test og flyttede beslutningen om henvisning til fostervandsprøve fra almen læge til hospitalet.

Kliniske guidelines har betydning

Resultaterne tyder på, at sundhedsfaglig viden kan påvirke den behandling, man får i sundhedsvæsenet, sådan at personer med sundhedsfaglig viden har større sandsynlighed for at få tilbudt visse ellers rationerede sundhedsydelser.

Samtidig viser studiet, at kliniske guidelines, der rationerer adgang til behandling, kan reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser, hvis design af guidelines gennemtænkes, herunder hvor forhandling om behandlingen placeres.

Hilsen Peter (y)

Bilag

https://www.foa.dk/forbund/temaer/j-...r/kort-fortalt

Hvad er kliniske retningslinjer? Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, som bruges af fagpersonale, der skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Evidens betyder, at der er videnskabelig bevis om anbefalingerne.

Kort fortalt om kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer skal bl.a. hjælpe sundhedspersonale til at yde en ensartet og evidensbaseret pleje og behandling af borgerne.

KL og Sundhedskartellet har indtil videre udarbejdet fire kliniske retningslinjer for det kommunale sundhedsområde - og flere er på vej.

De kliniske retningslinjer vedrører fire centrale indsatser eller problemstillinger i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for borgere/patienter, der er over 65 år.

Læs om KL's fire kommunale kliniske retningslinjer

Derudover har Sundhedsstyrelsen også udarbejdet en lang række nationale kliniske retningslinjer, som personalet på sygehusene anvender.

Se Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Retn.../Om-NKA-og-NKR

EKSEMPEL tilfældigt valgt

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...njer/neurologi

Læger vejledes til at drosle ned året ud - budgettet er brugt

Som fysioterapien, år efter år.

https://www.berlingske.dk/danmark/la...ettet-er-brugt

Borgere kan opleve at få ikkeakutte konsultationer og kontroller hos de praktiserende læger udskudt året ud.

Det skyldes, at den økonomiske ramme mellem landets cirka 3500 praktiserende læger og regionerne står til at blive overskredet.

Det har fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at vejlede medlemmerne til at drosle ned på aktiviteterne og i stedet prioritere eksempelvis efteruddannelse.

Lægeformand Jørgen Skadborg ærgrer sig over, det er nødvendigt, men ser ingen anden udvej, hvis budgettet skal overholdes.

Problemet er ifølge formanden for de praktiserende læger, at den nuværende budgetaftale ikke tager højde for de ekstra patienter og ydelser, som lægerne i 2023 har leveret.

– Der er kommet 50.000 flere danskere, siden vi lavede aftalen med regionerne i juni 2021, heraf 30.000 ukrainske flygtninge.

– Så er der kommet et nyt lægemiddel, Wegovy, som op mod 90.000 danskere får og løbende går til kontroller for hos lægerne.

– Derudover har vi haft en streptokokepidemi med halsbetændelse, forklarer Jørgen Skadborg.

Det er alt sammen faktorer, der har øget travlheden i venteværelserne hos lægerne og nu nødvendiggør en opbremsning, påpeger lægeformanden.

Men det er svært at skulle fortælle patienter, at de ikke kan få den kontrol eller den konsultation, de gerne vil have her og nu, forklarer han.

Jørgen Skadborg så helst, at budgetrammen blev hævet frem for, at patienter ikke får de konsultationer, de gerne vil have.

Spørgsmål: Tager I ikke patienterne som gidsel i en forhandling med regionerne om at hæve budgetrammen?

– I den her tid er gidsel et utroligt stærkt ord, som jeg ikke vil anerkende.

– Lægeklinikkerne er selvfølgelig åbne og ser patienter, der har brug for at blive set. Uanset om der er en nyopstået bekymring eller tegn på akut eller alvorlig sygdom, så bliver man selvfølgelig set, siger Jørgen Skadborg.

sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er »ærgerligt, hvis der er patienter, som får udskudt en rutinemæssig kontrol eller en anden planlagt lægekonsultation«.

– Men det er omvendt helt afgørende, at der er styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Og jeg har stor forståelse for, at regionerne har behov for at kunne styre økonomien i almen praksis, siger hun i en kommentar.

Hos Danske Patienter ser direktør Morten Freil med bekymrede øjne på meldingen fra lægerne. Han opfordrer til, at lægeforeningen trækker vejledningen tilbage.

– Selvfølgelig skal de (lægerne, red.) overholde den aftale, der er indgået. Men det her viser også svagheden i aftalesystemet, at man kan komme så sent på året og opdage, at der mangler penge til de ydelser, der er aftalt, siger Morten Freil til DR.

I Danske Regioner peger man på, at lægerne fortsat kan behandle patienter og få penge for det, uagtet at rammen overskrides.

Det vil betyde, at næste års stigende honorarer til lægerne vil slå igennem »lidt langsommere«, siger Heino Knudsen (S), formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, til DR.

/ritzau/

Hilsen Peter :evil:

Hjemmetræning børn

https://www.hjernebarnet.dk

God 2. december ❤

Jeg har brug for din hjælp.

De af jer, der kender mig, ved at jeg arbejder i Forældrerådgivningen (sammen med min kollega Margit Jonssoni en lille forening, der hedder Hjernebarnet
Hjernebarnet hjælper forældre, der hjemmetræner deres barn med handicap, og foreningen har været altafgørende for William og vores familie 💚

Det er meget svært at søge om penge til drift af Forældrerådgivningen og den 1. juli 2024 løber Hjernebarnet tør for penge.

Der arbejdes hårdt for en mere permanent løsning fremadrettet, men indtil da, samler forældrene ind på alle mulige måder.

Forældrene har hårdt brug for Forældrerådgivningen, for de skal meget ofte klage sig til deres ret til hjemmetræning. Forældrerådgivningen hjælper forældrene med reglerne og klagerne, for de har mere end rigeligt med at tage sig af deres barn med handicap og deres øvrige familie.

Når klagerne rammer Ankestyrelsen, så får forældrene ret i 76 % af sagerne! Det er bimlende bamlende skørt, at forældrene skal kæmpe så hårdt for at få lov til at hjælpe deres børn, når loven siger de må.

Nogen forældrene betaler sig til hjælpen hos private socialrådgivere og advokater, men langt fra alle familier har råd til det. Derfor er det så nødvendigt, at Hjernebarnets medlemmer samler ind sammen, så alle forældre har mulighed for at få hjælp, når hjemmetræningsreglerne ikke overholdes (som sker alt alt for tit).

Hvis der er noget forældrene i Hjernebarnet kan, så er det at bakke hinanden op, og i år har de besluttet at samle 250.000 kr. ind på at sælge julekalendere. Salget går godt, men der er et stykke vej til de 250.000 kr.

Jeg håber, at du vil være med til at hjælpe dem.

Du vil gøre en reel forskel for de hjemmetrænende familier, hvis du vil købe en kalender.

Kalenderen koster 50 kr. og man kan vinde meget fine præmier. William har lovet at bringe ud i københavnsområdet på torsdag den 8. december, og så kan du få lov at skrabe 8 felter på en gang

Posten kan også hjælpe med at fragte, og det koster 12 kr. i porto for 1 kalender, 24 for 2-4 kalendere og derover 48 kr.

Vi kan også tilbyde online skrab, så er du typen, der synes det er træls at betale porto, og samtidig typen, der skraber alle felter på én gang alligevel, så kan vi skrabe for dig. Du indbetaler 50 kr. til Hjernebarnet (Mobilepay 704718) og uploader kvitteringen her i tråden, så skraber William og co. kalenderen for dig og ser straks du har vundet. Vi uploader selvfølgelig en video til dig, når vi skraber, så du kan se at vi ikke snyder 🙂

Se her https://www.facebook.com/Hjernebarnet/ og https://www.instagram.com/hjernebarnet/, hvis du se Hjernebarnets daglige julehilsner i december

Tak

Hilsen Peter (y)

Kalundborg kommune, Martin Damm formand for KL

Kære medborgere, hvis du, fysisk eller psykisk, skal behandles efter en GOP Genoptræningsplan efter klinik eller hospitalsindlæggelse, skal du kende til din GOP Genoptræningsplan

Hilse Peter(y)

Thorkild Olesen på Facebook

Livet tog en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lam i højre side.

Jan blev udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Det valgte Kalundborg Kommune at ignorere.

Kommunen sendte Jan til et andet sted inden for kommunen, der ikke havde ekspertisen til at give Jan den rette genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen under et af deres møder sagde, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok.

Jan mener selv, at hans tilstand blev væsentligt forværret, fordi han ikke fik den rette hjælp første gang.

Efter flere klager til kommunen fik Jan medhold i sin sag fra Styrelsen for Patientklager.

Jan er kommet et bedre sted hen og har modtaget den rette specialiserede støtte og har kunnet mærke forskel, da han også har fået langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.

Sager som Jans kan undgås ved at der bliver lavet en ordentlig specialplan, der sikrer at mennesker med handicap får den rette hjælp hver gang. En specialeplan, hvor der bliver stillet krav til, at de faglige eksperters anbefalinger bliver fulgt og ikke tilsidesat af kommunen.

Det er allerede hverdag på sundhedsområdet – så det burde også kunne lade sig gøre på handicapområdet.

I morgen eftermiddag skal specialeplanen debatteres i folketingssalen. Jeg glæder mig til at følge med.

Hvis du også vil følge debatten, kan du finde et link til den i kommentarfeltet.

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...JsuHunXJYrv9OE

phhmw kommentere til Thorkild Olesens indlæg:

Kalundborg kommune med KL Kommunernes Landsforening formand Martin Damm er hele tiden og ustandselig over grænsen til det ulovlige

Om det er RSL § 3 stk.2,

"Danmarkskortet"

og nu hospitalernes GOP GENOPTRÆNINGSPLANER, som ingen i kommunen kan ændre eller har indflydelse på.

ANKESTYRELSEN TILSYN forventer man griber ind, men NEJ fordi Ankestyrelsen og Tilsynet bruger ikke mere deres SANKTIONSRET, dagbøder etc., siden 2013, så Kalundborg kommune vil naturligvis fortsætte deres adfærd

CC: Mads Silberg Margit Jonsson Monica Lylloff Torsten Gejl Katrine Daugaard Christensen Thomas Krog Elizabeth Trøstrup Christensen Jeanette Gjørret Anna Munch Mads Krøger Pramming

GOP Genoptræningsplan, som patienten skal have i hånden før udskrivning, hvis lægerne mener at genoptræning er aktuelt, hvor kommunerne, ikke har eller må, have indflydelse

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

HVAD ER DET LIGE KALUNDBORG KOMMUNE IKKE FORSTÅ?

Med venlig hilsen:evil:

Peter Hansen
Thorkild Olesen ATT.

Med disse ord forventer jeg at der findes hjælp til at klage til TILSYNET fordi at kommunens ansatte går ind og blander sig i lægernes GOP Genoptræningsplan er direkte ulovligt.

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Med venlig hilsen:evil:

BAGGRUND

https://avisendanmark.dk/danmark/jan...lp-fra-starten

Jans behandling efter blodprop har haft store konsekvenser: - Hvor ville jeg være i dag, hvis jeg havde fået den rette hjælp fra starten?
søndag 28. maj 2023

I starten af maj kom et ekspertudvalg med nye anbefalinger til socialområdet. Anbefalinger som en række organisationer nu kritiserer i et åbent brev til Christiansborg, fordi de mener, at de sætter systemet foran borgeren. Ifølge Danske Handicaporganisationer er 67-årige Jan Herforths forløb efter en blodprop i hjernen et "klokkeklart eksempel" på, når økonomien vægtes tungere end borgerens behov.

I dag sidder 67-årige Jan Herforth i kørestol og er lam i højre side af kroppen som følge af en blodprop i hjernen tilbage i januar 2022.

Men måske kunne hans situation have set bedre ud, hvis han var blevet tilbudt den rette behandling med det samme, efter han blev udskrevet fra sygehuset.

- Spørgsmålet er, hvor jeg ville have været i dag, hvis jeg havde fået tilbudt noget ordentligt fra starten. Jeg kan kun sige, at for mig virkede det som at tisse i bukserne om vinteren, når man fryser. Det blev ikke bedre, men det varmede godt nu og her, siger Jan Herforth en smule snøvlende, fordi blodproppen også har haft indvirkning på hans talecenter.

Efter at have været indlagt på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev Jan Herforth af fagfolk anbefalet en genoptræningsplan med et specialiseret rehabiliteringstilbud.

Men i stedet for at lytte til anbefalingen valgte Kalundborg Kommune at sende ham på et genoptræningscenter kaldet Odinscentret i byen Høng.

Et valg som i dag har fået Styrelsen for Patientklager til at give Kalundborg Kommune kritik for deres håndtering af Jan Herforth ved at konkludere, at behandlingen langt fra levede op til standarderne for at sikre personer med hjerneskader at komme sig bedst muligt efter et traume.

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager

I afgørelsen skriver Styrelsen for Patientklager angående Jan Herforths sag, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, og at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

Afgørelsen fastslår herudover, at der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jan Herforths behov, hvilket betød, at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

Styrelsen for Patientklager konkluderer derfor, at der gives kritik af Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune.
Kilde: Styrelsen for Patientklagers afgørelse i Jan Herforths klage

- Det er jo fuldstændig ikke ordentligt. Selvfølgelig vil jeg gerne have det bedste, fordi det handler om min førlighed - det handler om min livskvalitet, siger Jan Herforth og tilføjer:
- Man kan diskutere, om de har taget udgangspunkt i det faglige eller det økonomiske. Og her må jeg bare sige, at jeg er overbevist om, at det handler om en økonomisk interesse.

I dag bor Jan Herforth med sin kone i et parcelhus i Havnsø i Kalundborg Kommune uden forskudte plan og dørtrin mellem rummene, som gør det nemt for kørestolsbrugere at komme rundt.

Bekymring og kritik

Den 4. maj kom et ekspertudvalg med første delrapport og dermed 11 nye anbefalinger til det specialiserede socialområde.

Det har nu fået i alt 37 organisationer til at skrive under på et åbent brev til partiledere i Folketinget, hvor de retter kritik af den måde socialpolitikken i Danmark vil udvikle sig, hvis politikerne vælger at lytte til anbefalingerne.

Til efteråret skal samme ekspertvalg udarbejde anden delrapport, hvor de blandt andet skal kigge på forebyggelse på området og organisering af arbejdet for ansatte.
- Anbefalingerne vil give os flere sager som Jans

Danske Handicaporganisationer er én ud af de 37 organisationer, der retter kritik af de nye anbefalinger.

Organisationen formand, Thorkild Olesen, mener, at anbefalingerne vil være problematiske, fordi de vil medføre, at den enkelte kommunes økonomi vil blive afgørende for hjælpen borgere med handicap i Danmark tilbydes.

- Det vil være et enorm stort tilbageslag for mennesker med handicap. Dét, der er en af de vigtigste ting for mennesker med handicap, er, at man får den rigtige hjælp, og den rigtige hjælp er ikke altid en eller anden tilpas hjælp, men nu kan finde på rundt om i kommunerne, siger han og tilføjer:

- Man burde i stedet give den rigtige faglige indsats i dialog med eksperter og fagfolk, som ved noget om, hvad der skal til for at hjælpe mennesker med handicap.

Thorkild Olesen peger herudover på, at forløbet med Jan Herforths og Kalundborg Kommune er et "klokkeklart eksempel" på, når økonomien vægtes tungere end borgerens behov, og derfor frygter han, at der vil komme flere tilfælde af den slags, hvis politikerne på Christiansborg vælger at lytte til de nye anbefalinger fra ekspertudvalget.

Selvom Thorkild Olesen overordnet finder de nye anbefalinger problematiske, kan han dog også finde positive ting i blandt.

Ekspertudvalgets svar på kritikken

De samlede udgifter på socialområdet har været stigende fra 53,1 milliarder kroner i 2018 til 57,8 milliarder kroner i 2022.

Og netop set i lyset at det stigende udgiftspres på området nedsatte man sidste år et ekspertudvalg med Torben Tranæs som formand, der har haft til formål at komme med en række anbefalinger, der skal sikre en bæredygtig økonomisk udvikling på socialområdet.

De 11 nye anbefalinger til det specialiserede socialområde

1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer
2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
4: Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud
5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud
7: Indførelse af taksloft på områder med selvmøderprincip
8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud
9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet
10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse
11: Sikring af bedre viden og data
Kilde: Delrapport 1 - foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet.

Brevets medunderskrivere
ADHD-foreningen

Autismeforeningen
Bedre Psykiatri
Bløderforeningen
Dansk Blindesamfund
Dansk Cøliaki Forening
Dansk Handicap Forbund
Dansk Landsforening For Hals- og Mundhuleopererede
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Døves Landsforbund
Danske Handicaporganisationer
De Anbragtes Vilkår
COPA - Stomiforeningen
CP Danmark
Cystisk Fibrose Foreningen
Epilepsiforeningen
FADD
Fibromyalgi- og Smerteforeningen
FOA
Foreningen Danske Døvblinde (FDDB)
Gigtforeningen
Hjerneskadeforeningen
Hjernesagen
Høreforeningen
LEV – livet med udviklingshandicap
Leverforeningen
LOS – landsorganisationen for sociale tilbud
Muskelsvindfonden
Nyreforeningen
Parkinsonforeningen
PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen
Psoriasisforeningen
Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Scleroseforeningen
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialt Lederforum
WeShelter

Hilsen Peter :evil:

PS

Udviklingen siger mig at retssikkerheden er under stort pres

KL Kommunernes Landsforening, privat interesseforening, sidder med i Ankestyrelsens "Dialog-forum" hvor Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelser.

Ankestyrelsen bruger ikke mere deres sanktioneret, dagbøder etc trods ledelsen siger det modsatte.

Ankestyrelsen KURSUS I BESPARELSER

At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”

Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/

Standard svar til Facebook GOP optræning etc

En tilfældig rygpatient:

Hej jeg blev opereret med ny stivgørende operation i lænden L5/S1, da der ikke var sket knogleheling ved samme operation i januar 2020. Ved sidste operation i oktober 2023 blev skruerne fjernet, da de sad og generede facetleddene.

Det er nu snart 3 måneder siden jeg blev opereret - men desværre så oplever jeg ikke, at jeg har færre smerter i hverken min lænd eller mine ben efter operationen. Men det er jeg så heller ikke blevet stillet i udsigt. Jeg har rigtig mange problemer med at min lænd den låser specielt i højre side og jeg har ondt i balde/baglår og ned i hele benet. Jeg oplever også af og til at min ryg den låser andre steder - men jeg har også flere andre steder i ryggen med degenerative forandringer.

Ud over min rygproblemer så har jeg også fået 2 nye hofter - november 2021 og januar 2023 - her har jeg også stadig smerter af og til - specielt i højre sides lyske og hoftebøjer. Jeg fik nemlig reelt ny hofte i denne side november 2020 - og havde efterfølgende så mange smerter og problemer inden man ved 3. opinion efter 1 år fandt ud af, at protesen var sat forkert.

Jeg frygter bare nu at jeg måske aldrig bliver helt smertefri og jeg skal lære at leve med de smerter jeg har i benene/ryggen - jeg er kun 50 år. Jeg sover rigtig dårligt om natten pga.smerter og ubehag. Nogle nætter oplever jeg også at mit højre ben ligesom føles koldt - hvad kan det mon skyldes?
Jeg skal til 3 mdr. kontrol om 2 dage på Capio.

En anden tilfældig rygpatient

Jeg læste lige dit opslag, og faldt lige over det du skriver med smerter i balde, lår og ned i benet.

Jeg har selv været igennem hele 5 ryg operationer - senest i november 2023. Her fik jeg sat 3 kiler ind i lænden - der hvor skruerne fra første operation havde siddet(de blev fjernet fordi de ikke sad fast overhovedet, og derfor erstattet med kiler).

Mellem jul og nytår begyndte det at trække/jage ned gennem balden, låret og ned i benet i højre side. Jeg tænkte at det måske var iskias nerven, indtil det så pludselig var i begge ben. Jeg blev røntgen fotograferet, og lægen sagde at der var slået en lille flig af den ene kile.

Det blev meget værre - så nytårsaftensdag måtte jeg på sygehuset, da jeg hverken kunne gå, stå, sidde eller være i min krop. Her fik jeg af vide at det var nervesmerter! 🤔

Jeg snakkede så med lægen der opererede mig, og han sagde så at smerterne skyldtes det brud jeg havde i lænden! De informerede mig ikke om at det var et brud før jeg selv ringede!

Det trækker/jager fra lænden, ned i balden, ned i låret og ned gennem benet og gør så ubeskrivelig ondt hele døgnet.

STANDARD SVAR

XXXXX og alle andre ryg-patienter med operation bag Jer.

Det er sjældent at ryg-patienter beskriver efterforløbet af store operationer, hvad, hvornår kunne I påbegynde optræning?

Hvilken form for optræning modtager I og hvilken optræning fortsætter i med, efter at I er AFSKREVET, færdigbehandlet hospital?

Først tidligst 1 år efter operation, kan speciallæger udtale sig om operationen er en succes. Jeg møder desværre en del ryg-patienter, som ikke kender deres lovkrævede GOP, Genoptræningsplan, som patienten skal have i hånden FØR udskrivning, hvor lægen kan kræve en dato på hvornår en optræning skal påbegyndes, på hvilket niveau.

Derfor kend reglerne om GOP Genoptræningsplan, vederlagsfri uanset diagnose, indtil patienten bliver AFSKREVET fra hospital og overgår til § 140, som ikke nødvendigvis vederlagsfri, alt efter diagnose.

Alt er individuelt, en patient bliver der udført stor ryg-operation og patienten rejser sig hurtigt og har det godt.

Mange får det, som beskrevet af forskellige årsager.

Men at give op på nuværende tidspunkt vil ikke være formålstjeneligt.

Men korrekt optræning kan ingen undgå, ejheller dem der har det godt i begyndelsen. GOP Genoptræningsplan:

Lovbunden og kommunen har ikke retten til at justerer på en GOP. https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

og

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling , som følges slavisk, herunder "Diagnoselisten" https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...c9GZ8S7_oRw7gY

Held og lykke med Jeres situation, smerter som ingen bare skal finde sig i eller leve med, uden at afprøve alle muligheder.

Med venlig hilsen 🤝

Bilag https://www.k10.dk/showpost.php?p=375201&postcount=300

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi fortolkes forkert

24 januar 2024

https://www.scleroseforeningen.dk/ny...HNlVjFyASWhEAA

KORT FORTALT
Siden 1. januar har Scleroseforeningen dagligt modtaget henvendelser fra medlemmer, der er blevet frataget store dele af deres vederlagsfri behandling af deres fysioterapeut. Oftest sker det uden sundhedsfaglig begrundelse. Det er et klart brud på reglerne, og det får nu Scleroseforeningen til at opruste sin juridiske hjælp.

Enten har de praktiserende fysioterapeuter ikke fået ordentlig forklaret, hvordan den nye honorarstruktur skal forstås og forvaltes, og har fået det hele galt i halsen. Eller også er der fysioterapeuter derude, der ganske enkelt nægter at følge den overenskomst, de selv har indgået

Nadia Buchard
rådgivningschef i Scleroseforeningen
Ved årsskiftet blev der indført nye retningslinjer https://www.fysio.dk/radgivning-regl...r-med-sklerose for behandlingsindsatsen for sclerosepatienter, der får fysioterapi vederlagsfrit som følge af deres sygdom. De nye retningslinjer inddeler patienter med sclerose i fasebeskrivelser, der har til formål at udbrede et ensartet vidensgrundlag om sygdommen og en ensartet kvalitet i behandlingsindsatserne, hvor store forskelle fra postnummer til postnummer og fra klinik til klinik hidtil har gjort sig gældende. Kort før jul blev der lavet en patientpjece, hvor du kan læse mere om faseinddelingen. https://www.fysio.dk/globalassets/do...pjece-2023.pdf

De nye retningslinjer ændrer ikke på, at sclerosepatienter har ret til vederlagsfri fysioterapi. De ændrer heller ikke på, at fysioterapeuten skal tilrettelægge behandlingen ud fra den enkelte patients individuelle behov, sådan som fysioterapeuten altid har skullet. Det har Danske Fysioterapeuter igen og igen understreget, når Scleroseforeningen har foreholdt den faglige organisation de mange henvendelser, som Scleroseforeningen siden årsskiftet har fået fra medlemmer med sclerose, der oplever at få frataget store dele af deres behandling efter indførelsen af de nye retningslinjer.

Men hvorfor oplever så mange sclerosepatienter så, at de fra årsskiftet har fået deres behandlingsindsats drastisk reduceret af deres fysioterapeut?

Regler fejlfortolkes
De nye retningslinjer, der er del af Danske Fysioterapeuters seneste overenskomstaftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, medfører en ændret honorarstruktur for de praktiserende fysioterapeuter.

Den nye måde at honorere fysioterapeuterne på svarer ifølge Danske Fysioterapeuter og de øvrige overenskomstparter til den tidligere økonomi for de samme patienter. Dog på nær 2,5 %, som parterne regner med at kunne opnå i ”effektiviseringsgevinst”. Dels ved i højere grad at ensarte behandlingsindsatserne på tværs af landet gennem de forskellige fasebeskrivelser, dels ved at understøtte patienter, som er i stand til at træne uden supervision af fysioterapeuten, i at selvtræne. ”Den nødvendige effektivisering bør kunne findes i de faglige beskrivelser vedr. behandlingen af patienterne i de forskellige forløbsfaser. Herunder muligheden for at tilbyde usuperviseret selvtræning i perioder for de patienter, hvor det kan være fagligt relevant”, lyder det i Danske Fysioterapeuters vejledning til fysioterapeuter, der har sclerosepatienter i vederlagsfri behandling. De 2,5 % skal bruges til at få flere patienter ind i ordningen.

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...lingsindsatsen

Den ændrede honorarstruktur er efter Scleroseforeningens rådgivningschefs opfattelse selve hovedårsagen til, at indførelsen af de nye retningslinjer har fået en ”rigtig skidt start”.

Den nye måde at honorere fysioterapeuterne på betyder, at fysioterapiklinikken fremover får et fast månedshonorar for hver af klinikkens patienter med sclerose, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Det månedlige honorar per patient er forskelligt afhængigt af sygdommens sværhedsgrad og patientens egne muligheder for at kunne selvtræne eller supplere med selvtræning, men det faste månedlige honorar, der udløses for den enkelte patient, er ikke et loft over, hvor meget behandling den enkelte patient må få, og det er i direkte strid med overenskomsten, hvis det forvaltes sådan.

Månedshonorarerne for den enkelte kliniks sclerosepatienter er et gennemsnit, der skal ses hen over hele året med dets ferieperioder og sygdomspauser, og som frit kan administreres på tværs af hele porteføljen af patienter i strukturerede forløb i den enkelte klinik.

Ikke desto mindre forvaltes det månedlige honorar som et loft over den enkelte patients behandling, oplever Scleroseforeningens rådgivningschef.

”Det rene kaos”
”Det grundlæggende og gennemgående problem i de mange henvendelser, vi får, er, at fysioterapeuterne fejlagtigt fortolker månedshonoraret for den enkelte patient som et max eller et loft over, hvor meget behandling patienten kan få,” forklarer rådgivningschef Nadia Buchard, der kalder indførelsen af de nye retningslinjer for "kaotisk".

”Det er det rene kaos,” lyder rådgivningschefens klare dom på baggrund af de mange henvendelser, som Scleroseforeningen har fået siden indførelsen af de nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi for sclerosepatienter:

”Enten har de praktiserende fysioterapeuter ikke fået ordentlig forklaret, hvordan den nye honorarstruktur skal forstås og forvaltes, og har fået det hele galt i halsen. Eller også er der praktiserende fysioterapeuter derude, der ganske enkelt nægter at følge den overenskomst, de selv har indgået,” siger Nadia Buchard.

I Danske Fysioterapeuters vejledning af fysioterapeuterne i de nye retningslinjer fremgår det dog sort på hvidt, at ændringer i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i honorarets størrelse er i strid med reglerne: https://www.fysio.dk/radgivning-regl...lingsindsatsen

”Udgangspunktet vil være, at patienterne modtager den behandling du vurderer er fagligt relevant ud fra en konkret individuel vurdering. Ændringer i behandlingsplanen og -indsatsen skal derfor være fagligt funderede. Du kan altså ikke ændre i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i forløbshonorarets størrelse. Hvis du ændrer behandlingsindsatsen overfor patienten, er det vigtigt, at du giver patienten en faglig begrundelse for ændringen,” lyder det i vejledningen.

Ingen tid at give af
”Ordningen er kommet så skævt fra start, at det ingen mening giver at se tiden an, sådan som Danske Fysioterapeuter hidtil har insisteret på over for os. Det står klart, at problemerne er af en art, der ikke vil løses af sig selv, og for hver uge der går uden den nødvendige træning, risikerer patienterne at miste funktion,” siger Nadia Buchard.

Derfor har Scleroseforeningen også kontaktet KL og Danske Regioner med henblik på at få overenskomstparterne til at sætte sig sammen igen og i fællesskab få rettet op på den skæve start og de alvorlige konsekvenser, fysioterapeuternes fejlfortolkning af reglerne har for sclerosepatienters vederlagsfri fysioterapibehandling.

I slutningen af sidste uge mødtes Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner derfor med Scleroseforeningen om den uholdbare situation, og i forlængelse af mødet blev løsninger drøftet mellem overenskomstparterne for lukkede døre.

”Jeg noterer mig, at overenskomstparterne var fuldstændigt enige med os i, at situationen er så alvorlig og uholdbar, at der omgående skal rettes op på problemet med den overenskomststridige forvaltning af reglerne," siger Nadia Buchard.

I starten af denne uge har overenskomstparterne efterfølgende orienteret Scleroseforeningen om, at der omgående vil blive sat massivt ind for gennem bedre vejledning af fysioterapeuterne at undgå, at månedshonorarerne bliver forvaltet i modstrid med reglerne, ligesom eventuelle ændringer af behandlingsindsatserne kan komme på tale.

"Vores klare forventning er derfor, at alle sejl bliver sat til over for de mange regelbrud i forvaltningen af de nye retningslinjer, så mennesker med sclerose kan få den behandling, de har behov for og ret til, og jeg kan love hver og en, der modtager vederlagsfri fysioterapi, at det kommer vi til at følge meget tæt og at holde de ansvarlige overenskomstparter op på," siger rådgivningschefen.

Få juridisk hjælp
For at hjælpe dig, der lige nu oplever at få reduceret din behandlingsindsats hos din fysioterapeut uden nogen sundhedsfaglig begrundelse, eller som på anden vis oplever at komme i klemme i fysioterapeutens forvaltning af de nye retningslinjer, har Scleroseforeningen ansat en juridisk medarbejder.

Sammen med rådgivningschef Nadia Buchard vil den juridiske medarbejder hjælpe med at besvare de mange henvendelser fra medlemmer, der er kommet i klemme i den vederlagsfri fysioterapiordning.

Den juridiske medarbejder kan også vejlede dig om, hvilke muligheder du har for at klage, og hvor du skal klage i netop din region. Det kan være en uoverkommelig opgave at skulle klage for nogle patienter. Gælder det også for dig, har du fremover mulighed for at få Scleroseforeningens hjælp til at løfte klagebyrden.

Læs mere om, hvordan du klager i boksen.

OBS: Har du spørgsmål til, hvordan du klager eller brug for hjælp til det, så skriv til rådgivningschef Nadia Buchard på [email protected] eller ring på 36463646
Webinar om vederlagsfri fysioterapi

Tirsdag den 30. januar 2024 kl. 16-17 afholder Scleroseforeningen et webinar om de nye strukturerede behandlingsforløb for medlemmer med sclerose, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Læs mere og tilmeld dig her

Sådan klager du

Klager over den sundhedsfaglige behandling

Er du uenig i fysioterapeutens vurdering af din faseinddeling eller af dine specifikke behandlingsbehov, og er det ikke lykkedes at nå til enighed med fysioterapeuten via dialog, så er der tale om en klage over den sundhedsfaglige behandling. Ønsker du at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal det ske til
Styrelsen for Patientklager

Du kan sende en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed gennem borger.dk, hvor du kan oprette et klageskema
her
.

Klager over service/serviceniveau

Klager over servicen eller serviceniveauet i fysioterapeutens tilrettelæggelse af din behandlingsindsats skal i stedet rettes til den region, hvor din fysioterapeut har sin praksis. Når regionen modtager din klage, sender regionen klagen videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi. Vedrører din klage manglende overholdelse af overenskomstaftalen, fx hvis din behandling bliver reduceret, uden at det sker ud fra en individuel faglig vurdering af dit behandlingsbehov, skal din klage også sendes til regionen. Det sker via sikker post, hvor du som patient skal udfylde og sende et skema til regionen. Nedenfor får du link til de enkelte regioner:

Region Hovedstaden:
Klage over behandling eller service (regionh.dk)

Region Sjælland:
Klage og erstatning - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Region Syddanmark:
Klagevejledning og klager over andre forhold (regionsyddanmark.dk)

Region Midtjylland:
Klage og erstatning - Sundhed - Region Midtjylland (rm.dk)

Region Nordjylland:
Få hjælp til at ... (rn.dk)

Har du spørgsmål til, hvordan du klager eller brug for hjælp til det, så skriv til rådgivningschef Nadia Buchard på
[email protected]
eller ring på 36463646

phhmw
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Det er blevet kompliceret.
https://www.fysio.dk/radgivning-regl...r-med-sklerose

Strukturerede forløb for patienter med sklerose
Her kan du læse mere om de nye strukturerede forløb og finde vejledning og inspiration til, hvilken forløbsfase dine patienter skal tildeles.

Fra den 1. januar 2024 skal patienter med sklerose indgå i de strukturerede forløb. På baggrund af din faglige vurdering, placeres patienten i den af de 5 forløbsfaser, som er relevant i forhold til patientens sygdomskarakter.

Der kan være mange symptomer på sklerose, som kan skifte i både karakter og styrke over tid. Det medfører, at behandlingsindsatserne også kan variere alt afhængigt af, hvor i sit sygdomsforløb din patient er.

Du skal som fysioterapeut fungere som facilitator for, at patienten kan håndtere sin egen sygdom med et så højt aktivitetsniveau som muligt.

Vejledninger og inspirationskatalog
Inden du placerer dine patienter i en af de 5 faser, er det vigtigt, at du forstår de fysiske og kognitive udfordringer, som mennesker med sklerose har. Det er beskrevet i Praksisanbefalinger - fysioterapi til mennesker med MS udarbejdet af Anders Skjerbæk fra Sclerosehospitalerne.

Du skal forstå indholdet i hver af de 5 faser til dine patienter, og kunne vurdere funktionsniveauet for dine patienter med sklerose, samt tildele dem den rette fase.

Til at støtte dig i valget af fase for din patient, er der udarbejdet Vejledning til brug af ydelser i strukturerede forløb og Inspirationskatalog for behandlingsindhold.

OBS. Det er fortsat vigtigt at huske på, at henvisningskriterierne fra Sundhedsstyrelses vejledning til vederlagsfri fysioterapi stadig er gældende. Det samme gælder for limiteringen med maks. fire individuelle konsultationer i gennemsnit pr. patient, der er henvist med progressiv sygdom uden svært fysisk handicap.

Se ydelsesnumre og takster for forløbsydelser for sklerosepatienter

Webinar om strukturerede forløb

Se eller gense Enhed for Kvalitet og Modernisering gennemgå anbefalingerne for det strukturerede forløb for patienter med sklerose.

Se webinar - kræver log in

Formålet med strukturerede forløb for patienter med sklerose er
At sikre høj kvalitet
At ensarte behandling
At give gennemsigtighed
Et beslutningsværktøj til fysioterapeuten
At styrke patientens mestringsevne
De faglige anbefalinger i faserne skal ses som en vejledning og et beslutningsstøtteværktøj til dig som fysioterapeut.

Forløbene skal ligeledes være med til sikre nogle effektiviseringsgevinster, der kan skabe mere plads for patienterne i den vederlagsfri ordning.

Se og hent materiale

Se video: Introduktion af strukturerede forløb for patienter med sklerose

Se videoer om nødvendig viden om sklerose

Se videoer om nødvendig information til din behandlingsplan

Hent vejledning til brug af ydelser i strukturerede forløb for MS-forløb (pdf)
Vejledningen er udarbejdet for at understøtte din vurdering af patientens behov og inddeling i forløbsfase. Vejledningen er udarbejdet som en printvenlig pjece.

Hent inspirationskatalog for behandlingsindhold i forløb (pdf)
Kataloget er tiltænkt som et støtteværktøj, som du kan bruge til at tilrettelægge din behandling til dine patienter med sklerose.

Hent Praksisanbefalinger – Fysioterapi til mennesker med MS (pdf)
Rapporten beskriver multipel sklerose som sygdom, og hvilke måleredskaber der kan bruges i undersøgelsen af faseinddelingen.

Hent Flowdiagram – Oversigten over patientens vej ud i faserne 1-5 (pdf)

Hent pixibog om multipel sklerose (pdf)
Denne pixibog om multipel sklerose kan du printe og have liggende i dit behandlingslokale. Pixibogen kan hjælpe med at forklare patienten om de nye forløb, og hvilken fase de indplaceres i.

Hent patientpjece om multipel sklerose (pdf)
Patientpjecen kan printes og ligge i venteværelset, som vejledning til patienter med multipel sklerose. Patientpjecen er udarbejdet som en printvenlig pjece.

Vidste du, at:

når din patient med sklerose kommer til sin første konsultation i måneden, skal du registrere månedshonoraret for den fase, som du placerer patienten i.
du fortsat skal registrere de ydelser, som patienten ellers modtager på klinikken, men disse vil ikke længere være honorarbårne, da ydelseshonoraret bliver dækket i månedshonoraret.
patienter med multipel sklerose skal gøres træningsvante og lære at tage vare på deres egen træning, så vidt det er muligt.
selvtræning skal tolkes som, at patienterne træner i fitness eller på anden vis på egen h

Hilsen Peter :evil::confused:

Om ridefysioterapi

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi

I ridefysioterapi indgår heste som behandlingsredskab.

Ridefysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.
Hvad er ridefysioterapi?
Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som behandlingsredskab.

Ridefysioterapi anvender de tredimensionelle bevægelser fra hesten under skridtgang som det primære element i behandlingen. Ved hjælp af hestens bevægemønstre trænes patientens egne bevægemønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke.

Effekten af ridefysioterapi ses særligt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning. Ridefysioterapi kan desuden anvendes til sansemotorisk og psykomotorisk træning samt til kontrakturforebyggelse og -behandling.

Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber, der er godkendte af regionen/kommunerne.

Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi?
Uden egenbetaling:

Personer med svært fysisk handicap, der i henhold til overenskomsten er berettiget til vederlagsfri fysioterapi.
Med egenbetaling:

Blinde og svagtseende.
Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom
Personer som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har en af følgende diagnoser, er efter regionens særskilte beslutning berettiget til ridefysioterapi:

Reumatoid artritis
Muskelsvind
Cystisk Fibrose
Handicap efter polio
Amputationer og ulykkestilfælde
Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme
Det kræver efteruddannelse at være ridefysioterapeut
For at kunne blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi med tilskud fra sygesikringen, er det et krav, at nye ridefysioterapeuter gennemfører den af Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn godkendte efteruddannelse i ridefysioterapi.

Ridefysioterapiuddannelsen giver kompetencer til, at ridefysioterapeuten kan udarbejde og formidle mål og plan for relevant patientsikkert ridefysioterapeutisk tilbud, sammen med hjælpere kan implementere plan for patientsikkert ridefysioterapeutisk tilbud, kunne varetage ridefysioterapi jævnfør Overenskomst om ridefysioterapi og Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi m.m.

Se læringsmål for ridefysioterapiuddannelsen her. https://www.fysio.dk/globalassets/do...apeut-2024.pdf

I forbindelse med kurset kræves 30 timers praktik hos en ridefysioterapeut, der har mindst 3 års erfaring som ridefysioterapeut, og som arbejder med ridefysioterapi mindst 15 timer om ugen. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave.

Hilsen Peter (y)

GOP Genoptræningsplan DIT ansvar

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

Genoptræningsplanen

Hvis lægen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan. Læs her hvad om, hvad den skal indeholde.

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet
Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning. Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning efter din udskrivelse, udarbejder afdelingen i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende en genoptræningsplan. Indholdet vil blive gennemgået med dig, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

Almen genoptræning, som foregår i den kommune, hvor du bor

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

specialiseret rehabilitering, som foregår i den kommune, hvor du bor eller hos en privat leverandør af specialiseret rehabilitering.

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...et-niveau.aspx

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

Oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.
sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau

Hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning

dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes

at du har givet dit samtykke til genoptræningen

aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet

kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en fysisk kopi af genoptræningsplanen, eller også bliver den sendt til din e-Boks.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet

Din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)
du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning i forbindelse med din udskrivelse, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du har behov for genoptræning.

Læs mere om

Almen genoptræning

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx
specialiseret genoptræning

Din kommune er forpligtiget til at varetage din genoptræning, når de har modtaget din genoptræningsplan.

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

Udskrevet uden genoptræningsplan

Hvis du oplever, du har behov for genoptræning, men ikke har fået en genoptræningsplan, skal du tale med den afdeling, du er blevet udskrevet fra. Her kan du få at vide hvorfor, du ikke har fået en genoptræningsplan, eller om der er sket en fejl.

Ord du kan støde på i en genoptræningsplan
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der bedst beskriver den tilstand, der har ført til, at du er blevet indlagt og behandlet.

Bidiagnose
Diagnoser ud over aktionsdiagnosen.

Funktionsevne
Samlet beskrivelse af din krops funktioner og hvordan din helbredstilstand påvirker fx din arbejdssituation, evne til at klare dig selv m.m.

Læs mere

Hjælpemidler - midlertidige eller varige

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...i-hjemmet.aspx

Patientguidens huskeliste til genoptræning

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...skelister.aspx

Udskrivelse med genoptræning – Patientguidens huskeliste

Patientguidens huskeliste sikrer dig, at du får svar på det, som er vigtigt for dig at vide. Download huskelisten til din samtale om udskrivelse med genoptræning eller brug den som inspiration til at lave din egen huskeliste.

Husk at få det hele med

Du kan downloade Patientguidens huskeliste, så du får spurgt om det, der er vigtigt for dig at vide, når du kommer hjem.

Download Patientguidens huskeliste til din afdeling når du udskrives til genoptræning

Spørgsmål om din genoptræning
https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...noptræning.pdf

phhmw

Al genoptræning efter en GOP er vederlagsfri, uanset diagnose, indtil patienten bliver AFSKREVET hospitalet, færdigbehandlet og overgår til optræning efter gældende regler.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling.

GUIDE som følges slavisk:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Kommunerne er begyndt, ikke at efterleve hospitalernes GOP, hvilket er forbudt. Kommunerne SKAL følge en GOP Genoptræningsplan og ikke forsøge at henvise patienternes til kommunale billige holdtræninger.

Dokumentation for påstanden:

https://avisendanmark.dk/danmark/jan...lp-fra-starten

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager
I afgørelsen skriver Styrelsen for Patientklager angående Jan Herforths sag, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, og at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

Afgørelsen fastslår herudover, at der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jan Herforths behov, hvilket betød, at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

Styrelsen for Patientklager konkluderer derfor, at der gives kritik af Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune.
Kilde: Styrelsen for Patientklagers afgørelse i Jan Herforths klage

Svar fra Kalundborg Kommune

I et skriftligt svar til Avisen Danmark skriver direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen:
Vi taget kritikken fra styrelsen til efterretning og har på den baggrund arbejdet på at forbedre vores tilbud på området, så der kommer bedre overensstemmelse mellem forventningerne og indhold af vores tilbud.
Det nye tilbud bliver politisk behandlet på møde i Kalundborg Kommunes Ældre- og Sundhedsudvalg endeligt den 12. juni og dernæst på det kommende møde i Økonomiudvalget – dog er det nye tilbud på det praktiske plan sat i værk.
Vores tilgang, til de tilbud vi havde, var grundlæggende, at vi mente, vi leverede et godt tilbud i samarbejde med private aktører på området. Det har så vist sig via styrelsens kritik, at der var plads til forbedring. Det kommer der så nu, hvor der også tilføres penge til området.
Herudover skriver han, at det ikke er muligt at udtale sig om enkeltsager, og at han derfor ikke har mulighed for at svare på avisens spørgsmål omhandlende Jan Herforths konkrete sag.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut

Hilsen Peter (y)

Skal fysioterapeuten være psykolog?

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-All+Users

Fysioterapeuten nr. 1, 2024 sætter fokus på temaet: Skal fysioterapeuten være psykolog? Se artiklerne her.

Mere og mere forskning peger på, at fysioterapeuter bør bruge kognitive teknikker i behandlingen af smertepatienter. Men hvordan gør man helt konkret – og hvor langt må fysioterapeuten gå?

Læs artikler i temaet

Den psykologiske fysioterapeut

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...-fysioterapeut

TEMA // Fysioterapeuter bør i højere grad gøre brug af psykologiske teknikker i deres behandling af smertepatienter, vurderer professor i smertepsykologi.

Hvis det står til Tonny Elmose Andersen, skal fysioterapeuter i langt højere grad bevæge sig ind på det psykologiske felt i deres behandling af smertepatienter. Han er psykolog og professor i smertepsykologi på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og har siden 2004 forsket i og arbejdet med at forebygge og behandle kroniske smerter.

Det betyder ikke, at fysioterapeuter skal agere psykologer. Langt fra, understreger han. Men han vurderer, at der er et stort potentiale for at forebygge og behandle kroniske smerter, hvis fysioterapeuter tilegner sig simple teknikker – f.eks. fra den kognitive adfærdsterapi – og bruger dem i deres praksis.

For hovedparten af smertepatienter vil en højt specialiseret behandling hos en psykolog nemlig være skudt over målet. Samtidig opsøger rigtig mange smertepatienter fysioterapeutisk behandling.

“Vi har solid dokumentation for, at kognitive adfærdsterapeutiske teknikker, som psykologer anvender i deres arbejde med smertepatienter, kan integreres i fysioterapi og anvendes af fysioterapeuter. Og at det er særdeles effektivt i behandlingen af kroniske smerter – særligt hvis behandlingen starter tidligt i forløbet,” forklarer Tonny Elmose Andersen.

“Vi psykologer ser først smertepatienterne langt senere, når deres vedvarende smerter har udviklet sig til komplekse kroniske smerter, der kræver en dybdegående psykologbehandling. Men det behøver ikke at komme så vidt, hvis vi sætter ind tidligt – allerede når patienten starter i fysioterapeutisk behandling,” siger han.

Farligt at bevæge sig
Fra sit eget forskningsområde med piskesmældspatienter ved han, hvad de kognitive teknikker er i stand til. Omkring 15 procent af personer med piskesmæld falder helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet efter et år, og det kan ifølge Tonny Elmose Andersen forebygges.

“Cirka 20 procent af piskesmældspatienter har vedvarende smerter efter et år. Mange er optaget af forkerte biomekaniske forståelser af deres problem, f.eks. at nakken er gået i stykker, og at det er farligt at bevæge sig,” forklarer Tonny Elmose Andersen.

Patienterne kommer ind i en ond cirkel, hvor de bekymrer sig om smerterne og får en uhensigtsmæssig smerteadfærd, hvor de i mange tilfælde bliver inaktive. Men den udvikling kan bremses.

“Den fysioterapeutiske behandling skal være psykologisk informeret. Det betyder, at fysioterapeuten, udover at arbejde med træning, er i stand til at arbejde med patientens tanker og bekymringer og med en ændring af smerteadfærden,” siger Tonny Elmose Andersen.

Tema

Mere og mere forskning peger på, at fysioterapeuter bør bruge kognitive teknikker i behandlingen af smertepatienter. Men hvordan gør man helt konkret – og hvor langt må fysioterapeuten gå?

Læs artikler i temaet

Handler om at lytte
Fysioterapeut og smerteforsker ved Aalborg Universitet, Morten Høgh, er enig i, at en psykologisk tilgang til patienterne i kombination med fysioterapi kan hjælpe mange mennesker med vedvarende eller kroniske smerter. Han har beskæftiget sig med smertebehandling i over 20 år og har i mange år forsket og undervist i psykoedukation til smertepatienter.

“For en mindre gruppe af de komplekse kroniske smertepatienter kan et længerevarende psykologforløb være nødvendigt, og her er psykologerne bedre til at varetage forløbet end os fysioterapeuter. Men for hovedparten af kroniske smertepatienter kan mindre gøre det, og her har fysioterapeuterne en vigtig opgave,” siger han.

Morten Høgh er varm fortaler for at anvende psykoedukation i fysioterapien, og det er i den sammenhæng, at han ser de kognitive teknikker komme i spil. Kognitive teknikker går skridtet videre end f.eks. redskabet aktiv lytning, som mange fysioterapeuter kender til.

“Det giver rigtig god mening, at fysioterapeuter dygtiggør sig i kognitive teknikker. Psykoedukation er baseret på kommunikation, hvor det handler om at lytte og finde ind til det centrale problem for patienten. Hvad der forhindrer patienten i at gøre dét, han eller hun gerne vil, og her er de kognitive teknikker effektive,” forklarer han.

Kontrol over smerten
Fysioterapeuter bør have en række teknikker til rådighed, når de arbejder med mennesker med kroniske smerter, inklusive øvelsesterapi, manuel terapi og psykoterapi, vurderer Morten Høgh. Formålet med behandlingen er at hjælpe den smerteramte med at fastholde arbejde og andre hverdagsfunktioner.

“Rigtig mange mennesker med kroniske smerter har ondt, uden at vi kan finde en årsag til det. Hvor f.eks. smerter i ryggen ikke skyldes, at ryggen er syg. Alligevel ser vi, at smerterne får mange til at stoppe med at arbejde eller undlader at gøre ting, som giver dem værdi. Og det er både forbundet med dårligere livskvalitet og inaktivitet, som forværrer deres tilstand,” forklarer han.

Kognitive teknikker er ét af de redskaber, som fysioterapeuter kan anvende, når de vil støtte deres patienter i at opnå kontrol over deres smerte.

“Når vi kombinerer kognitive metoder med vores fysioterapeutiske faglighed, står vi stærkt, fordi vi kan forklare smerterne og give konkrete råd til, hvordan patienten kan håndtere problemerne i hverdagen. Det kan hjælpe til en accept af, at smerten ikke skyldes sygdom og f.eks. være med til at forebygge negative emotionelle konsekvenser som frygt og bekymring,” siger han.

Gør noget vigtigt
Kognitive metoder kan hjælpe smertepatienter til at blive opmærksom på, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker hinanden, og hvordan det påvirker smerter. Ifølge Tonny Elmose Andersen ligger der nemlig en psykologisk forklaring bag oplevelsen af smerte. Hjernen tolker kroppens signaler forskelligt, alt efter hvordan vi har det.

“Hvis du gør noget, der er virkelig vigtigt for dig – f.eks. at passe dine børnebørn – vil din hjerne skrue ned for nogle af de kropslige signaler, fordi den ikke er i alarmberedskab. Hvis du derimod er angst, har sovet dårligt, føler dig uduelig og er bekymret for fremtiden, vil du faktisk have mere ondt, end hvis du føler dig god nok, og at det hele nok skal gå,” siger han.

Tonny Elmose Andersen giver et eksempel på, hvordan man som fysioterapeut kan arbejde med smertepatienter ved hjælp af kognitive teknikker.

“Mange smerter forekommer, hvis vi forbinder det, vi gør, med noget farligt. F.eks. at løfte noget tungt, hvis vi har smerter i ryggen. Hvis en bedsteforælder føler sig begrænset af sine smerter, fordi personen ikke kan løfte sit barnebarn op af barnevognen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan f.eks. spørge: ‘hvad er du bange for, at der sker’? Måske er personen bange for, at ryggen går i stykker ved at løfte.

En mulighed vil være at sætte ind med fysisk træning, så personen langsomt bliver stærk nok til at løfte barnebarnet op af barnevognen. Samtidig kan man anvende eksponeringsteknikker fra den kognitive adfærdsterapi, hvor man udsætter personen for en tilsvarende løftebevægelse, der skal vise, at ryggen er stærk nok og ikke går i stykker,” forklarer han.

Tidlig indsats virker
Hvor længe patienten har gået med smerterne, har stor betydning for fysioterapeutens mulighed for at hjælpe, fortæller Tonny Elmose Andersen.

“Hvis smertetilstanden er opstået for uger eller måneder siden, kan simple teknikker være nok til at hjælpe patienten videre. Her handler det først og fremmest om at lytte, forstå og anerkende patientens bekymring. Dernæst at arbejde forandrende med en korrigeret opfattelse af, hvad der er galt. At det f.eks. er trygt at gå i gang med at bevæge sig igen,” siger han.

Sidste år publicerede Tonny Elmose Andersen og hans forskergruppe netop et studie på 91 piskesmældspatienter, der viste, at en tidlig indsats indenfor seks måneder med en såkaldt værdibaseret kognitiv adfærdsterapeutisk intervention, leveret af psykologer, gav gode resultater. Formålet med interventionen var at finde frem til patientens livsværdier og omsætte dem til simple mål og handlinger i dagligdagen.

“Studiet viste stor effekt i forhold til at forebygge, at patienterne udviklede kroniske følger. De patienter, der fik behandling indenfor seks måneder, havde et signifikant lavere niveau af angst, depression og katastrofetanker om smerterne samt en lavere smerteintensitet og et bedre funktionsniveau efter et år sammenlignet med de patienter, der fik samme behandling med tre måneders forsinkelse,” fortæller Tonny Elmose Andersen.

Et nyere studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift ‘The Lancet’, viser med mere end 400 rygpatienter, at rygsmerter kan reduceres ved at integrere teknikker fra den kognitive adfærdsterapi i fysioterapien. Metoden brugt i studiet kaldes kognitiv funktionel terapi, og det er den kendte australske fysioterapeut og professor Peter O’Sullivan, der har stået i spidsen for studiet. (Du kan læse om studiet på side 46)

“Kognitiv funktionel terapi er oplagt for fysioterapeuter, fordi det er et evidensbaseret program, som er grundigt tilrettelagt med henblik på implementering i klinisk praksis,” siger Tonny Elmose Andersen.

3 skarpe til psykologi-professoren

1. Hvornår skal fysioterapeuten kaste håndklædet i ringen og sende en patient videre til en psykolog?

“Fysioterapeutens mål er funktionsbedring og smertereduktion. Hvis der er andet, der står i vejen for det, og det ikke hjælper at anvende lette kognitive teknikker – hvis der f.eks. skal behandles en depression eller et traume først – så skal man henvise videre til en psykolog.”

2. Skal vi som fysioterapeuter være bange for at tage emner op, som kan sende patienten traumatiseret ud ad døren?

“Nej bestemt ikke. Det er en myte, at fysioterapeuter risikerer det. Vi mennesker har et stærkt psykologisk forsvar, som kræver særlige psykologiske kompetencer at kradse hul på.”

3. Hvordan undgår vi som fysioterapeuter at overskride en klients grænser, når vi anvender psykologiske teknikker i vores praksis?

“Vær tilbageholdende, sid på dine hænder, lyt, forstå, spørg og anerkend. Når du har forstået hvad patientens problem i dagligdagen er, kan du f.eks. spørge "Er det okay, at vi går mere ind i det?”

Vi har interviewet

Tonny Elmose Andersen
Psykolog og professor i smertepsykologi
Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Morten Høgh
Fysioterapeut og lektor
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Her kan du læse mere

Patienter med ondt i nakken får færre smerter, når fysioterapeuter inddrager kognitiv adfærdsterapi. Det viser en metaanalyse af 14 studier.

Læs metaanalysen

Tonny Elmose Andersen har undersøgt effekten af en kognitiv adfærdsterapeutisk intervention på 91 piskesmældspatienter.

Læs om studiet

Psykologiske metoder skaber forandring

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...ber-forandring

Sådan kommer du i gang

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-du-i-gang

En coachende tilgang

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...chende-tilgang

Guide: Sådan arbejder du med kognitiv funktionel terapi

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...ktionel-terapi

Fysioterapeuter og psykologer samarbejder om rygpatienter

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...m-rygpatienter

Hilseen Peter :eek::confused:

Vederlagsfri behandling halveres, forstå og kæmp

Sclerosepatienter og pårørende: Læs og forstå udviklingen.

Borgerrådgivere og kommunale Handicapråd. Opfordres til at forstå udviklingen.

Det bliver bla Jeres opgave at kommunalbestyrelserne bliver informeret.

"51-årige Per har sclerose og bor på plejehjem: Ny aftale har gjort hans tilværelse mere smertefuld
Flere sclerosepatienter har fået deres behandling med fysioterapi halveret."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/51...ns-tilvaerelse

Dette trods KL netop har oplyst:

"KL og Danske Fysioterapeuter har indgået en forpligtende aftale for 2023 om den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi i 2023. KL glæder sig over, at der nu er enighed om rammen, så borgerne ikke havner i en situation, hvor de ikke kan få fysioterapi jævnt over året.”

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...terapi-i-2023/

Men at en 100% privat interesseforening KL Kommunernes Landsforening indgår overenskomst med en anden fagforening "Danske Fysioterapeuter “ hvor konsekvenserne er, som beskrevet himmelråbende og kæver faglige forklaringer, at netop Sclerosepatienter kræves halveret deres vederlagsfri behandling.

Fysioterapeuter hvad er Jeres faglige forklaringer? S.U.

Scleroseforeningen oplyser:

Nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi fortolkes forkert

https://www.scleroseforeningen.dk/ny...olkes-forkert/

Vælgerne må kræve, at politikerne sammen med Borgerrådgivere og Handicapråd træder i karakter og kræver ordentlighed og retssikkerhed for vores alle svageste medborgere

Vælgerne må kræve en faglig forklaring af autoriserede fysioterapeuter, hvorfor sclerosepatienter skal have deres vederlagsfri behandling halveret, henvist af læger, hospitaler. S.U.

Med venlig hilsen:evil:

Hvad kan jeg gøre, hvis min vederlagsfri fysioterapi ændres?

Scleroseforeningen oplyser:

https://www.scleroseforeningen.dk/hv...p3SSa6OsT-VRqg

Mange sclerosepatienter, der modtager fysioterapi vederlagsfrit som følge af deres sygdom, har siden årsskiftet oplevet ændringer i deres behandlingsforløb. Det kan være i form af nedskæringer i antallet af deres behandlinger eller ændringer i typen af de behandlinger, de bliver tilbudt. Oplever du også ændringer, så læs med her. I mange tilfælde er ændringerne nemlig ikke lovlige.

Det skal du vide:
Hvis du bliver reduceret i din fysioterapeutiske behandling, eller din behandling på anden vis bliver ændret, skal du vide, at det er et krav, at ændringerne er sundhedsfagligt begrundede for at være gyldige.

Det betyder: Det er ikke en gyldig begrundelse for at ændre i din behandling, at der er kommet en ny overenskomst, eller at der er indført en ny måde at honorere fysioterapeuten på i form af et fast månedshonorar.

Månedshonoraret er ikke et loft over, hvor mange behandlinger den enkelte patient må få om måneden. Det er gentagne gange blevet slået fast af fysioterapeuternes faglige organisation Danske Fysioterapeuter og af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som sammen er ansvarlige for den nye overenskomstaftale om vederlagsfri fysioterapi, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Har du ret til vederlagsfri fysioterapi, betyder det, at du har ret til at få din fysioterapi gratis.

Det betyder: Går du til vederlagsfri fysioterapi, og reducerer din fysioterapeut din træning, for eksempel fra to til én gang om ugen, så må fysioterapeuten ikke tilbyde dig ekstra træning mod fuld egenbetaling eller bede dig supplere din henvisning til vederlagsfri fysioterapi med en henvisning fra lægen til fysioterapi efter en anden paragraf.

Det kan du gøre:
Tal med din fysioterapeut som det første: Ændrer din fysioterapeut på dit behandlingsforløb, og er du ikke enig i ændringerne, vil det altid være en god idé at tale med din fysioterapeut først. Ændringerne skal være sundhedsfagligt begrundede, og de skal fremgå af din behandlingsplan, det vil i praksis sige af din journal, som fysioterapeuten er forpligtet til at føre.

Spørg fysioterapeuten til den sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne af din behandling, og bed ham eller hende om en udskrift af din behandlingsplan. Hvis du ender med at skulle klage, er det altid godt at have det på skrift.

Begrunder fysioterapeuten ændringerne med den nye overenskomst eller det faste månedshonorars størrelse, er dette altså ikke gyldige grunde til at ændre i din behandling. Henvis eventuelt din fysioterapeut til Danske Fysioterapeuters vejledning af fysioterapeuterne på deres hjemmeside, hvor der blandt andet står:

“Udgangspunktet vil være at patienterne modtager den behandling du vurderer, er fagligt relevant, ud fra en konkret individuel vurdering. Ændringer i behandlingsplanen og -indsatsen skal derfor være fagligt funderede. Du kan altså ikke ændre i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i forløbshonorarets størrelse.”

Hvis din dialog med fysioterapeuten ikke ændrer på udfaldet, og du fortsat er uenig med fysioterapeuten, er der to forskellige måder at klage på, alt efter hvad uenigheden drejer sig om:

Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, skal din klage ske til Styrelsen for Patientklager. Det kan for eksempel være i tilfælde af uenighed mellem dig og din fysioterapeut om den fase, fysioterapeuten har inddelt dig i, eller uenighed om, hvad den rette behandling i dit tilfælde er.

Klik her for at lave en klage hos Styrelsen for Patientklager. https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling/

Hvis du vil klage over serviceniveauet, skal du klage til den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Det gælder klager, der handler om manglende overholdelse af overenskomstaftalen. Det kan for eksempel være, hvis du får reduceret eller på anden vis ændret din behandling, uden at det sker ud fra en individuel faglig vurdering af dit behandlingsbehov.

Scleroseforeningen er der for dig
Oplever du ændringer i din vederlagsfri fysioterapi, og har du brug for hjælp til at afgøre, hvorvidt du har et grundlag for at klage, så tøv ikke med at tage fat i Scleroseforeningens rådgivning. Vi hjælper også, hvis du har brug for hjælp til at klage. Skriv til os på [email protected]. Bemærk, at der kan være længere svartider på grund af påskeferie.

Link til klager til regioner

Klager til regionerne skal ske via sikker post, hvor du udfylder og sender et skema til regionen. Når regionen har modtaget din klage, sendes den videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi.

Her er link til, hvordan du klager i de forskellige regioner:

Region Hovedstaden
https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...r-service.aspx

Region Sjælland
https://www.regionsjaelland.dk/sundh...-og-erstatning

Region Syddanmark
https://regionsyddanmark.dk/patiente...-andre-forhold

Region Midtjylland
https://www.sundhed.rm.dk/rettighede...og-erstatning/

Region Nordjylland
https://rn.dk/sundhed/patient-i-regi...-at-klage.ashx

Læs også:
https://www.scleroseforeningen.dk/de...l9PWrnosFFJh_8

Dette debatindlæg af direktør Klaus Høm bringes i Sundhedsmonitor, der er et af Danmarks førende digitale medier for alle, der er aktivt involveret i at udvikle sundhedsvæsenet.

I januar stod tusindvis af sclerosepatienter over for en ny virkelighed. Her startede den nye ordning for vederlagsfri fysioterapi, som Danske Fysioterapeuter har indgået en overenskomstaftale om med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, og som i 2024 kun omfatter sclerosepatienter, men de følgende år vil udvides til flere patientgrupper. Den nye ordning skulle ifølge aftaleparterne forbedre effektiviteten af den lægehenviste behandling. Men virkeligheden har desværre vist sig at være langt fra det, der var målet med ordningen – meget langt fra faktisk. Det kan vi hverken på et menneskeligt eller samfundsmæssigt plan være tjent med.

For halvdelen af landets knap 19.000 sclerosepatienter er fysioterapi deres eneste behandlingsmulighed. Det er ikke en luksus, men deres eneste medicin mod den fremadskridende og invaliderende sygdom og deres eneste mulighed for at holde sygdommen stangen og bevare et aktivt og selvhjulpent liv længst muligt. Vi må forstå det fulde omfang af situationens alvor.

Som repræsentanter for de mere end 100.000 mennesker, der som patienter eller pårørende har sclerose helt inde på livet, er Scleroseforeningen blevet oversvømmet med henvendelser fra medlemmer fra hele landet siden begyndelsen af januar. Fælles for henvendelserne gælder, at patienterne har fået antallet af deres lægehenviste behandlinger drastisk beskåret og i manges tilfælde mere end halveret. Jeg må derfor være meget klar i mælet: Ordningen fungerer ikke, og det er mangel på rettidig omhu, når både Danske Fysioterapeuter og kommunerne over for Danmarks Radio i weekenden opfordrede til at ”se tiden an” og til at give den nye ordning ”tid til at komme ind under huden” på fysioterapeuterne.

Tid er det eneste patienter med en fremadskridende og invaliderende sygdom som sclerose ikke har. De skal hele livet kæmpe for at bevare funktion. For hver dag, der går, bliver disse mennesker mere syge og mere plejekrævende. Og udfordringer og omkostninger vil derfor kun vokse, hvis ikke der handles nu. For samfundet er det ikke bare et spørgsmål om medmenneskelighed, det er også et spørgsmål om økonomi.

Under corona-epidemien fik vi indblik i, hvor hurtigt det kan gå, og hvor store konsekvenser det kan få for mennesker med sclerose, hvis de ikke får den nødvendige fysioterapeutiske behandling og træning. Et stort flertal af sclerosepatienter blev under epidemien ramt af forringede muligheder for at få den nødvendige træning og behandling og var i en periode henvist til helt eller delvist at træne selv. Næsten tre ud af fire af disse rapporterede senere, at de i nogen eller i høj grad havde mærket fysiske konsekvenser af de forringede fysioterapeutiske behandlings- og træningsmuligheder under nedlukningen. Der var patienter, der havde tabt så meget funktion, at de ikke længere selv kunne befordre sig til fysioterapiklinikken, og lige siden sker det jævnligt, at jeg møder medlemmer, der fortæller, at det aldrig lykkedes dem at generhverve det funktionsniveau, de havde før coronanedlukningerne.

Det er viden, der forpligter, og som gør, at der er behov for, at vi handler med hjertet og med hjernen, og at vi gør det nu. Der er ingen tid at spilde i et sundhedsvæsen, der allerede nu mangler hænder til at behandle følgesygdomme og funktionstab, som kunne have været undgået.

Sclerosepatienter er blot den første gruppe af patienter i denne nye ordning. Snart er det planen, at også landets mange parkinson-, stroke- og kronisk leddegigtpatienter skal overgå til den nye ordning.

Derfor opfordrer jeg alle relevante parter til at tage ansvar og handle nu. Der skal findes en løsning, der klart og tydeligt sikrer, at den lægehenviste vederlagsfri fysioterapi er tilgængelig for de tusindvis af mennesker, der bogstaveligt talt ikke kan klare sig uden.

Politik og samfund
Scleroseforeningen

phhmw.

Det er fantastik, at 2, 100% private foreninger, som KL og Dansk Fysioterapi kan forhandle en ny overenskomst, som går imod Folketingets love, som bliver grebet i luften omgående.

Hilsen Peter :evil:

Fysioterapien skal rustes til fremtiden kræver KL

KL privat interesseforening udviser her manglende viden om at halvere vederlagsfri fysioterapi for sclerosepatienter samt fysioterapien mangler en faglig begrundelse over for patienterne. mener phhmw

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...-til-fremtiden

Fysioterapien skal rustes til fremtiden. phhmw Læs: udsættes for besparelser især for de hårdeste ramte

De strukturerede forløb er med til at geare den vederlagsfri fysioterapi til fremtiden, og bidrager til at sikre plads til nye patienter, så flere kan få den nødvendige behandling, skriver KL og Danske Fysioterapeuter i en fælles replik til Scleroseforeningen.

Af Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, https://www.altinget.dk/artikel/mich...til-borgmester og Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter

Der har i medierne i den seneste tid kørt en række historier om især borgere med sklerose, som er frustrerede over den behandling, de får gennem den ordning, der hedder vederlagsfri fysioterapi, som betyder, at patienten ikke skal betale for behandlingen.

Senest har direktøren i Scleroseforeningen i et indlæg i Sundhedsmonitor opfordret til, at der findes en løsning, som sikrer, at den lægehenviste vederlagsfri fysioterapi er tilgængelig for de tusindvis af mennesker, der lever med sklerose.

Målet er vi helt enige i. Antallet af borgere, for hvem fysioterapi er en forudsætning for, at de kan leve med deres sygdom i hverdagen, vokser hvert år – og der er brug for behandling til alle i ordningen, uanset om de har multipel sklerose, Parkinsons sygdom, kronisk leddegigt eller en anden kronisk lidelse, der gør fysioterapi nødvendigt.

Samtidig ser vi i dag alt for store forskelle på, hvilken behandling man som patient får fra klinik til klinik, fordi der har manglet klare fælles standarder og redskaber for fysioterapeuterne. Det kan vi ikke leve med.

Med den nye overenskomst har KL og Danske Fysioterapeuter derfor aftalt nye strukturerede forløb, der ved årsskiftet trådte i kraft for patienter med sklerose. Forløbene er et godt og nødvendigt redskab til at sikre sammenhæng og samme kvalitet i behandlingen uanset borgerens valg af fysioterapeut .

De strukturerede forløb er med til at geare den vederlagsfri fysioterapi til fremtiden, og bidrager til at sikre plads til nye patienter, så flere kan få den nødvendige behandling. Med den nye overenskomst ønsker vi, at alle patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi, får den bedst mulige behandling. En behandling, der bygger på nyeste evidens og forskning. Det er målet og ambitionen for de patienter, der dagligt kæmper for at opretholde så god en funktionsevne som muligt trods sklerose.

Det er en ny ordning, og alt har ikke fungeret perfekt fra første dag. Det er svært at undgå fejl, når noget skal ændres, men det skal naturligvis ikke gå ud over den enkelte borger. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at de faglige argumenter er i højsædet, når fysioterapeuten sammen med patienten tilrettelægger behandlingen. Økonomi er ikke et argument i den sammenhæng. :eek::eek:

Omstillingen til forløb betyder dog også, at nogle patienter kan opleve et anderledes behandlingstilbud end det, de har været vant til. Det kan skyldes ny viden om, hvad der virker eller nye metoder. Men nyt betyder ikke per automatik dårligere. Tværtimod. Fysisk fremmøde kan for nogle patienter suppleres med digital træning, fordi det for mange patienter i den vederlagsfri ordning er gavnligt at træne hver dag. Her kan digitale værktøjer bidrage til, at fysioterapeuten kan følge med på afstand.

Flere konsultationer vil også kunne klares virtuelt, ligesom holdtræning i nogle tilfælde vil kunne bruges for flere borgere. Men, og der er et men: Man kan ikke skære alle over én kam. Det er rigtig vigtigt, at vi kan differentiere tilbuddene – for der er forskel på patienten med sklerose, der lever forholdsvis ubesværet med sin sygdom i hverdagen, og patienten med sklerose, der sidder i kørestol.

Det er og bliver den enkelte fysioterapeut, der skal foretage den faglige vurdering af, hvad den enkelte patient har behov for. Den vurdering er lettere at foretage, når der ligger forløbsbeskrivelse baseret på den nyeste praksis og viden, som fysioterapeuten kan støtte sig til. De nye forløb understøtter dermed, at alle fysioterapeuter har den relevante viden til at give borgerne det bedst mulige tilbud, uanset hvilken fysioterapeut borgerne henvender sig til. Derfor er de nye strukturerede forløb vigtige. For borgernes skyld.

Det er vores forventning, at vi, når året er omme, har behandlet 2,5 procent flere patienter for de samme penge, men for den enkelte patient vil det fortsat være en individuel, faglig vurdering, der ligger til grund for behandlingsplanen, og som vil styre, hvor mange behandlinger denne patient skal have.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at det ikke er økonomien, der dikterer behandlingen. Der er således ikke noget decideret økonomisk loft for, hvor meget den enkelte fysioterapeut må bruge på den enkelte patient, og ændringer i behandlingen skal begrundes fagligt. Økonomi har naturligvis en betydning, men der er plads til at variationer fra patient til patient inden for den afsatte ramme.

Endelig er det vigtigt at sige, at hvis en borger er meget hårdt ramt af sygdom, kan det være nødvendigt med en bredere indsats, der involverer flere fagligheder, og hvor alle sundhedspersoner samarbejder om behandlingen. Her kan den fysioterapeutiske behandling sjældent stå alene, og her vil en del af den fysioterapeutiske behandling også være at koordinere og sikre sammenhæng i de indsatser, som fx plejepersonale og andre sundhedspersoner omkring patienten er den del af.

Borgere med handicap og kroniske lidelser fortjener den bedst mulige behandling. Vi tror på, at vi med en mere ensartet tilgang med fokus på evidens og praksis kan forbedre situationen for mange borgere samtidig med, at der bliver plads til at behandle flere. Ja, for nogle vil behandlingsplanen se anderledes ud. Og det kan være frustrerende i en overgangsperiode for nogle, mens andre vil opleve at få en bedre effekt, fordi behandlingen ændrer sig. Vi tror på, at vejen frem for den vederlagsfri fysioterapi er at stille borgerne mere lige og sikre alle det bedst mulige udgangspunkt for at opretholde sit funktionsniveau.

Debatindlægget er bragt på Sundhedsmonitor den 25. marts 2024.

MIT phhmw råd: Søg altid aktindsigt i din journal fra din fysioterapeut, for at se og forstå beskrivelsen, planen og resultaterne i din journal, som din fysioterapeut er pligtig til at fører udførligt, hver gang du behandles

Hilsen Peter (y)

Ryg nerve skema S1 L5 etc

Forstå hvor mange lag muskler i din nakke...

”Aftale om mere behandling i eget hjem" Optræning.

https://www.kl.dk/nyheder/sundhed-og...ng-i-eget-hjem

Tilmeld dig webinar om digital genoptræning i forbindelse med ”Aftale om mere behandling i eget hjem"
Du kan nu tilmelde dig webinar om digital genoptræning i forbindelse med ”Aftale om mere behandling i eget hjem” der afholdes mandag den 24. juni kl. 14.30-16.00.
29. maj 2024

I aftalen sættes ligeledes mål for kommunal udbredelse af digital genoptræning for borgere med en genoptræningsplan efter SUL §140.

phhmw

Ja, nu kan vi blive helt fri for at forstyrre fysioterapien, digital genoptræning.

Læs fra virkeligheden, hvor en Per nægtes individuel behandling, trods patienten er i arbejde og Per som kræver udstrækning af læg-muskler som alle patienter ved med 100% sikkerhed ikke ordnes, hverken over digital optræning eller på kommunale holdtræning.

https://www.tv2east.dk/holbaek/soere...icnCehVIrU5WN-

Søren lever med handicap og får afslag på hjælp: - Jeg er ved at være modløs

Søren Meinertz lever med et svært handicap. Derfor har lægen ordineret gratis fysioterapi. Men han får afslag gang på gang.

https://tilmeld.kl.dk/webinar-om-dig...ng-i-eget-hjem

Baggrund for webinaret

I forbindelse med ”Aftale om mere behandling i eget hjem” tilføres kommunerne via bloktilskuddet midler til at styrke og udbrede digital genoptræning. I aftalen sættes ligeledes mål for kommunal udbredelse af digital genoptræning for borgere med en genoptræningsplan efter SUL §140.

Mange kommuner er allerede godt i gang med at indføre og udbrede digital genoptræning. Andre skal til at starte op. Med webinaret stiller vi skarpt på erfaringer fra kommuner, som er godt i gang med processen. Herudover vil vi til webinaret sætte fokus på, hvordan vi fra KL’s side forventer at følge op på aftalens mål samt understøtte kommunerne i processen.

Webinaret vedrører digital genoptræning. KL arrangerer et tilsvarende webinar om skærmbesøg.

Derfor skal du vide hvad en GOP Genoptræningsplan er:

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

HVORFOR tror du, at når hospitalernes læger giver dig en GOP Genoptræningsplan i hånden FØR du bliver udskrevet fra hospitalet og KL tilbyder genoptræning i hjemmet efter ”Aftale om mere behandling i eget hjem” og træningen tilbydes over nettet?

Læs dette, så forstår du: https://www.k10.dk/showpost.php?p=375280&postcount=302

KL ønsker, sammen med fysioterapien, at den vederlagsfri behandling ikke skal stoppe sidst på året og frigive flere fysioterapeuter til vederlagsfri behandling.

Hilsen Peter :evil:

Hvad kan jeg gøre, hvis min vederlagsfri fysioterapi ændres?

https://www.scleroseforeningen.dk/hv...erapi-aendres/

Mange sclerosepatienter, der modtager fysioterapi vederlagsfrit som følge af deres sygdom, har siden årsskiftet oplevet ændringer i deres behandlingsforløb. Det kan være i form af nedskæringer i antallet af deres behandlinger eller ændringer i typen af de behandlinger, de bliver tilbudt. Oplever du også ændringer, så læs med her. I mange tilfælde er ændringerne nemlig ikke lovlige.

Det skal du vide:
Hvis du bliver reduceret i din fysioterapeutiske behandling, eller din behandling på anden vis bliver ændret, skal du vide, at det er et krav, at ændringerne er sundhedsfagligt begrundede for at være gyldige.

Det betyder: Det er ikke en gyldig begrundelse for at ændre i din behandling, at der er kommet en ny overenskomst, eller at der er indført en ny måde at honorere fysioterapeuten på i form af et fast månedshonorar.

Månedshonoraret er ikke et loft over, hvor mange behandlinger den enkelte patient må få om måneden. Det er gentagne gange blevet slået fast af fysioterapeuternes faglige organisation Danske Fysioterapeuter og af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som sammen er ansvarlige for den nye overenskomstaftale om vederlagsfri fysioterapi, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Har du ret til vederlagsfri fysioterapi, betyder det, at du har ret til at få din fysioterapi gratis.

Det betyder: Går du til vederlagsfri fysioterapi, og reducerer din fysioterapeut din træning, for eksempel fra to til én gang om ugen, så må fysioterapeuten ikke tilbyde dig ekstra træning mod fuld egenbetaling eller bede dig supplere din henvisning til vederlagsfri fysioterapi med en henvisning fra lægen til fysioterapi efter en anden paragraf.

Det kan du gøre:
Tal med din fysioterapeut som det første: Ændrer din fysioterapeut på dit behandlingsforløb, og er du ikke enig i ændringerne, vil det altid være en god idé at tale med din fysioterapeut først. Ændringerne skal være sundhedsfagligt begrundede, og de skal fremgå af din behandlingsplan, det vil i praksis sige af din journal, som fysioterapeuten er forpligtet til at føre.

Spørg fysioterapeuten til den sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne af din behandling, og bed ham eller hende om en udskrift af din behandlingsplan. Hvis du ender med at skulle klage, er det altid godt at have det på skrift.

Begrunder fysioterapeuten ændringerne med den nye overenskomst eller det faste månedshonorars størrelse, er dette altså ikke gyldige grunde til at ændre i din behandling. Henvis eventuelt din fysioterapeut til Danske Fysioterapeuters vejledning af fysioterapeuterne på deres hjemmeside, hvor der blandt andet står:

“Udgangspunktet vil være at patienterne modtager den behandling du vurderer, er fagligt relevant, ud fra en konkret individuel vurdering. Ændringer i behandlingsplanen og -indsatsen skal derfor være fagligt funderede. Du kan altså ikke ændre i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i forløbshonorarets størrelse.”

Hvis din dialog med fysioterapeuten ikke ændrer på udfaldet, og du fortsat er uenig med fysioterapeuten, er der to forskellige måder at klage på, alt efter hvad uenigheden drejer sig om:

Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, skal din klage ske til Styrelsen for Patientklager. Det kan for eksempel være i tilfælde af uenighed mellem dig og din fysioterapeut om den fase, fysioterapeuten har inddelt dig i, eller uenighed om, hvad den rette behandling i dit tilfælde er. Klik her for at lave en klage hos Styrelsen for Patientklager.

Hvis du vil klage over serviceniveauet, skal du klage til den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Det gælder klager, der handler om manglende overholdelse af overenskomstaftalen. Det kan for eksempel være, hvis du får reduceret eller på anden vis ændret din behandling, uden at det sker ud fra en individuel faglig vurdering af dit behandlingsbehov.
Link til klager til regioner

Klager til regionerne skal ske via sikker post, hvor du udfylder og sender et skema til regionen. Når regionen har modtaget din klage, sendes den videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi.

Her er link til, hvordan du klager i de forskellige regioner:

Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland

Scleroseforeningen er der for dig

Oplever du ændringer i din vederlagsfri fysioterapi, og har du brug for hjælp til at afgøre, hvorvidt du har et grundlag for at klage, så tøv ikke med at tage fat i Scleroseforeningens rådgivning. Vi hjælper også, hvis du har brug for hjælp til at klage. Skriv til os på [email protected].

Hilsen Peter (y)

GUIDE Vederlagsfri behandling Sundhedsstyrelsen.

Læs den med omhu, incl "Diagnoselisten"

Forstå det juridiske udtryk "Svært handicappet"

Følg guiden slavisk.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Hilsen Peter (y)

“Hvis din fysioterapeut varsler ændringer i din behandling, så skal du bede om en ny

“Hvis din fysioterapeut varsler ændringer i din behandling, så skal du bede om en ny behandlingsplan

https://www.scleroseforeningen.dk/ra...handlingsplan/

21. december 2023
Af Gitte Rudbeck

Nu er den her. Den længe ventede patientpjece fra Danske Fysioterapeuter, som skal gøre dig klogere på de nye strukturerede forløb, der fra årsskiftet indføres for mennesker med sclerose, som modtager vederlagsfri fysioterapi. Her er en grundig gennemgang – og gode råd til, hvordan du skal forholde dig som patient.
Besvarer den længe ventede patientpjece så alle de spørgsmål, man kan have til de nye strukturerede forløb? Nej, det gør den ikke. ”Alt, alt for sen information af både patienter og fysioterapeuter,” lyder kritikken fra Scleroseforeningens rådgivningschef Nadia Buchard.

Indledningsvist slår patientpjecen to forhold fast:
At din fysioterapeut fortsat skal tilrettelægge din behandling ud fra dine individuelle behov, sådan som fysioterapeuten også skal i dag
At mennesker med sclerose fortsat har ret til gratis fysioterapi efter samme henvisningsregler, som gælder i dag
Læs patientpjecen fra Danske Fysioterapeuter her
Hvori består det nye så?
Det nye består blandt andet i inddelingen af sclerosepatienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi i fem faser, hvor patienter i fase 1 ingen eller få følger har af sygdommen, mens patienter i fase 5 har så betydelige følger af sygdommen, at hjemmebehandling er relevant.

Hver fase er udførligt beskrevet i patientpjecen, og du får her et indblik i, hvilke kognitive og/eller fysiske følger af sygdommen, der er vejledende for inddelingen i faser. Du får også indblik i, hvilken type træning og behandling der anbefales til patienterne i de enkelte faser.

Endelig fortæller pjecen, hvorfor træning og bevægelse er så vigtigt for dig, der har sclerose, og kommer med forslag til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din hverdag.

Det er en vigtig del af de strukturerede forløb, at fysioterapeuten understøtter den vigtige selvtræning for dig, der er i stand til at træne selv, lyder det blandt andet i pjecen.

Det fortæller patientpjecen ikke
Du kan ikke læse, hvor meget træning eller behandling netop du skal have. Det afgør din fysioterapeut.

Sideløbende med patientpjecen har Danske Fysioterapeuter udviklet tekst- og videomaterialer og e-learningsforløb om de nye strukturerede behandlingsforløb for fysioterapeuterne, der har sclerosepatienter, som modtager vederlagsfri fysioterapi i deres klinik.

Det betyder, at også fysioterapeuterne først i 11te time er blevet orienteret og tilbudt instruktion i, hvordan de skal implementere de strukturererede behandlingsforløb, der for fysioterapeuterne indebærer en ny honorarstruktur.

Den nye honorarstruktur betyder, at fysioterapeuten honoreres med et fast månedshonorar året ud for samtlige patienter, der modtager strukturerede behandlingsforløb i den pågældende klinik og uanset antallet af udførte behandlinger. Det skal dermed ikke forstås som et månedshonorar, man som patient kan bruge til at udregne det antal behandlinger, man selv har krav på.

Inden for den samlede pulje af månedshonorarer, som klinikken modtager, kan den frit tilrettelægge behandlingerne for de patienter, der er omfattet af strukturerede behandlingsforløb. Samtidig tilskyndes fysioterapeuterne i langt højere grad end tidligere at understøtte patienter, der kan selvtræne, i at selvtræne for at bruge ressourcerne på de patienter, der ikke kan træne selv.

Kritik af sen information
Den sene information møder voldsom kritik i Scleroseforeningen:

”Det er alt, alt for sent at komme med information om ændringer i den vederlagsfri fysioterapi. Det gælder for patienterne, men det gælder i allerhøjeste grad også for fysioterapeuterne, der skal implementere de nye forløb,” siger rådgivningschef Nadia Buchard, der dagligt modtager opkald fra både patienter og fysioterapeuter og kritiserer ændringerne for at blive hastet igennem.

”Det betyder jo, at de nye ændringer bliver indført på et uoplyst grundlag, med alt hvad det medfører af bekymringer for patienterne og risiko for forhastede omlægninger af patienternes behandling hos fysioterapeuterne,” siger rådgivningschefen og kommer med en opfordring til alle, der modtager vederlagsfri fysioterapi:

”Hvis din fysioterapeut varsler ændringer i din behandling, så skal fysioterapeuten lave en ny behandlingsplan til dig, og den skal du bede om at få. Den skal være sundhedsfagligt begrundet, og den giver dig mulighed for at klage.”

Scleroseforeningen har forgæves forsøgt at få Danske Fysioterapeuter til at stille op til et interview med henblik på at få besvaret udestående spørgsmål. Dette har Danske Fysioterapeuter afvist at gøre før i det nye år.

Du kan læse mere om Danske Fysioterapeuters information til fysioterapeuterne om de nye strukturerede behandlingsforløb for mennesker med sclerose, se hyppigt stillede spørgsmål og videomaterialer her.

WEBINAR OM STRUKTUREREDE FORLØB 30. JANUAR 2024

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 30. januar 2024. Her afholder Scleroseforeningen et webinar om de nye strukturerede behandlingsforløb for mennesker med sclerose, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Til webinaret kommer repræsentanter, heriblandt en fysioterapeut, fra Enhed for Kvalitet og Modernisering, der er arkitekterne bag de nye strukturerede forløb. Enheden er nedsat af Danske Fysioterapeuter og Kommunernes Landsforening i fællesskab og har til huse hos Danske Fysioterapeuter.

Du får mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanterne.

Send allerede dine spørgsmål i dag
Vi samler jeres spørgsmål og erfaringer sammen og sørger for at få stillet dem til webinaret. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål under selve webinaret, men for at få det tilrettelagt sådan, at flest mulige spørgsmål bliver besvaret, opfordrer vi jer til allerede at sende jeres spørgsmål på forhånd.

Send dit spørgsmål til denne mailadresse:
[email protected]

Nærmere information om webinaret i starten af januar 2024.

Patientpjece:

https://www.fysio.dk/globalassets/do...pjece-2023.pdf

Hvad betyder strukturerede behandlingsforløb for dig?

Information til patienter med sklerose, der benytter den vederlagsfri fysioterapi.

Hilsen Peter (y)

Servicelovens § 102 virker påny efter Ombudsmanden påtale

Ankestyrelsen Tilsynet sammen med KL Kommunernes Landsforening tætte samarbejder er gået for langt.

Folketingets udvidede beføjelser til Ankestyrelsens Tilsyn er gået for langt, hvor de krævede at Servicelovens § 102 med et pennestrøg nu er blevet en "KAN"§ og hvor kommunerne selv kunne bestemme om, Folketingets Lov§ 102 blev frivilligt for kommunerne at bruge.

Gladsaxe kommune var den hurtigste til at meddele borgerne:

""På baggrund af revisionsprocessen foreslår forvaltningen to ændringer i kvalitetsstandarderne for voksne med særlige behov: At servicelovens § 102 udgår samt at sagsbehandlingsfristerne for en række ydelser tilpasses en mere realistisk varighed. Ændringerne tager udgangspunkt i en principafgørelse fra Ankestyrelsen samt i arbejdet med regelforenkling og nedbringelse af unødig administration. Desuden er arbejdsgangen for bevillinger for borgere over 65 år blevet ændret, så sagsbehandlingen ikke længere foregår i Visitationen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, men i stedet er samlet i Handicaprådgivningen.""

Folketinget burde have grebet ind, men det blev så Ombudsmanden der trådte i karakter, efter at 2 borgere klagede til denne.:

https://www.ombudsmanden.dk/find-vid...celovens-§-102

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102
01-07-2024
Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp.

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Ombudsmandens redegørelse:

https://www.ombudsmanden.dk/Media/63...Ombudsmand.pdf

Redegørelse Servicelovens § 102 om hjælp til behandling bør læses nøje.

Hilsen Peter (y)

Bilag Redegørelse fra Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand

30. juni 2024

Redegørelse

Servicelovens § 102 om hjælp til behandling

REDEGØRELSE

30. juni 2024

Dok.nr. 23/01512-29/CLA

1. Baggrunden for min undersøgelse

I marts og april 2023 modtog jeg to klager fra borgere, der begge havde fået afslag på at få bevilget behandling efter servicelovens § 102.

Ankestyrelsen havde i begge afgørelser givet udtryk for det synspunkt, at de enkelte kommuner kunne træffe en generel beslutning om, at der ikke tilbydes hjælp til behandling efter servicelovens § 102. På baggrund af de to klager bad jeg den 4. oktober 2023 Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet om en udtalelse om fortolkningen af servicelovens § 102. Jeg modtog udtalelserne den 1. december 2023.

Jeg bad efterfølgende Ankestyrelsen og ministeriet om supplerende udtalelser. Jeg modtog de supplerende udtalelser den 8. maj 2024.

Min undersøgelse angår spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan træffe beslutning om, at den generelt ikke vil tilbyde hjælp af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102.

Jeg har til gengæld ikke taget stilling til kommunernes afgørelser i de ovennævnte to konkrete sager. Det skyldes, at jeg finder det rigtigst, at Ankestyrelsen selv tager stilling hertil i lyset af den generelle retsopfattelse, som følger af min udtalelse.

2. Generelt om skønsmæssige bestemmelser

I en række tilfælde overlader lovgivningsmagten forvaltningen et skøn med hensyn til, hvilken afgørelse der skal træffes. Det gælder, hvis loven er upræcis eller ufuldstændig i sin beskrivelse af de betingelser, der skal være opfyldt, eller de kriterier, der skal tillægges betydning, når der træffes en afgørelse (retsfaktum). Om forvaltningen er overladt et skøn, beror på en fortolkning af lovens ordlyd, forarbejder mv.

Når en forvaltningsmyndighed er overladt et skøn, beror det i første række på en fortolkning af det relevante regelgrundlag, i hvilket omfang myndigheden har pligt til at foretage en konkret afvejning af den individuelle sags særlige hensyn, og i hvilket omfang myndigheden kan begrænse dette konkrete skøn gennem opstillingen af interne regler, der begrænser skønnet eller underlægger dette hoved- og prioriteringsregler, jf. U 2008.2195 H og U 2021.1421 H.

Der antages i den forbindelse at gælde en formodning imod, at skønnet helt kan afskæres. Jeg henviser til sagerne FOB 2000.439, FOB 2009 5-4 og FOB 2021-20 (offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside). I FOB 2013- 20 udtalte ombudsmanden i overensstemmelse hermed bl.a. følgende:

Side 2 | 32

”Det er almindeligt antaget, at en forvaltningsmyndighed ikke uden særlige holdepunkter i lovgivningen kan sætte et lovbestemt skøn under regel ved at opstille interne regler, der afskærer eller kraftigt begrænser skønnet. Som udgangspunkt er en forvaltningsmyndighed således forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at inddrage relevante og saglige kriterier og i forhold hertil træffe en afgørelse efter en konkret vurdering (…).”

Af Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 367 ff. (Søren Højgaard Mørup), fremgår følgende:

”Grundsætningen er ikke til hinder for, at forvaltningen opstiller og anvender prioriteringsregler, ligesom forvaltningen også kan anvende hovedregler, når blot den i det enkelte tilfælde overvejer, om hovedreglen skal fraviges. Derimod er det ikke foreneligt med et krav om pligtmæssigt skøn, hvis der anvendes begrænsnings- eller afskæringsregler, hvorved visse eller alle afgørelser træffes efter en intern regel i stedet for efter et konkret skøn (…).

Som anført er der kun tale om en formodning om pligt til at udøve et konkret skøn. I princippet er det et fortolkningsspørgsmål, om lovgivningsmagten har villet forbyde forvaltningen at anvende begrænsnings- eller afskæringsregler. Ofte kan det være vanskeligt at afgøre ud fra en fortolkning af loven, om dette er tilfældet. I så fald må der inddrages andre synspunkter for at afgøre, om der gælder et krav om, at forvaltningen skal foretage en konkret afvejning i det enkelte tilfælde.

De synspunkter, som – ud over tilkendegivelser i forarbejderne om lovgivningsmagtens hensigt – må tages i betragtning ved vurderingen af, om der lovligt kan anvendes begrænsnings- og afskæringsregler, er bl.a., hvor stort et behov der er for sådanne regler for at sikre en ensartet og forudsigelig behandling af borgerne, dvs. ligheds- og forventningshensyn. Disse hensyn taler generelt for, at forvaltningen opstiller klare og faste regler. Det samme kan praktiske hensyn gøre: Dels er det lettere at administrere efter regler end at udøve konkrete skøn. Dette kan især få betydning, hvor der skal afgøres et meget stort antal ensartede sager. Dels – og mere væsentligt – kan det være vanskeligt at foretage et individuelt og sagligt korrekt skøn, hvis afgørelsen f.eks. består i at tage stilling til et meget stort antal ansøgninger, der skal prioriteres. Ved anvendelse af regler kan vilkårlighed begrænses eller undgås. Omvendt taler det for, at der bør udøves et konkret skøn, hvis der er tale om en afgørelse, som er meget indgribende over for den enkelte borger.

Side 3 | 32

Der, hvor der foreligger et ’frit skøn’, f.eks. hvor forvaltningen kan meddele en tilladelse eller dispensation, uden at loven udtrykkeligt eller forudsætningsvis fastsætter, hvad der skal være retningsgivende, står det teoretiske synspunkt, om at forvaltningen skal skønne individuelt, forholdsvis stærkt.”

Jens Garde m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave (2016), s. 269 ff., anfører bl.a. følgende:

”Hvor der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for fastsættelse af retningslinjer, og hvor en fortolkning af lovgrundlaget ej heller i øvrigt giver konkrete holdepunkter for en løsning af problemet, må udgangspunktet principielt være en vurdering af, med hvilken vægt de ovennævnte hensyn [til bl.a. forudsigelighed, lighed og administrativ behandling; min tilføjelse] gør sig gældende på det pågældende område. Der gælder dog en formodning imod, at skønnet helt kan afskæres, og formentlig også imod egentlige begrænsninger af skønnet, f.eks. gennem opstilling af ufravigelige (positive eller negative) betingelser, således at der kun bliver tale om et skøn med hensyn til forvaltningsaktens udstedelse, når disse betingelser er opfyldt.

…

Det klareste eksempel på afskæring af afvejningen foreligger, hvor en hjemmel aldrig benyttes.

…

I sager om ydelser til enkeltpersoner inden for den sociale lovgivnings eller arbejdsforsikringslovens områder må skønsmæssige beføjelser i reglen opfattes sådan, at den pågældendes forhold skal bedømmes individuelt.”

Det er almindeligt, at bestemmelser, hvor lovgivningsmagten overlader et skøn til en myndighed, formuleres på den måde, at myndigheden ”kan” f.eks. bevilge, dispensere eller træffe afgørelse om nærmere angivne forhold. Højesteret har f.eks. i dommen U 2021.1421 H (s. 1448) udtalt sig om ordet ”kan” i den tidligere gældende § 60, stk. 4, i affaldsbekendtgørelsen. I dommen har Højesteret anført bl.a. følgende:

”I § 60, stk. 4, anvendes ordet ’kan’. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper indebærer anvendelsen af dette ord imidlertid ikke, at kommunen efter sit eget frie valg kan afslå en ansøgning om fritagelse. Dette kan kun ske, hvis der er en saglig begrundelse for det.

Side 4 | 32

Ordlyden af § 60, stk. 4, lægger op til en konkret vurdering af, om en virksomhed har en egentlig affaldsproduktion. Der er ikke forvaltningsretligt noget til hinder for, at en kommune af administrative grunde opstiller retningslinjer for en sådan vurdering. I lyset af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 48 finder vi imidlertid, at retningslinjerne ikke kan udformes på en sådan måde, at de er egnet til generelt at afskære virksomheder, der har dokumenteret ikke at have en egentlig affaldsproduktion, fra at opnå fritagelse for betaling af administrationsgebyr.”

3. Serviceloven

3.1. Servicelovens formålsbestemmelse
Servicelovens § 1 indeholder en formålsbestemmelse, hvorefter formålet med loven er at tilbyde personer over 18 år rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, samt tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det fremgår desuden af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælp efter loven bygger på bl.a. den enkeltes an svar for sig selv, og at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

§ 1, stk. 3, 2. pkt. fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 596 af 18. juni 2012. Der er efterfølgende foretaget en mindre tilføjelse ved lov nr. 481 af 12. maj 2023, hvorved bestemmelsen i servicelovens § 117 a (om personer med ha stigt fremadskridende sygdom) blev undtaget fra reglen om, at afgørelser efter loven skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Af forarbejderne til lov nr. 596 af 18. juni 2012 fremgår bl.a. følgende:

”2.1. Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn
2.1.1. Gældende ret
…

Udgangspunktet er (…) efter gældende ret, at modtageren af hjælp efter loven har et ansvar for sig selv og sin familie, men der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger, og hjælpen skal tilrettelægges, så modtageren

Side 5 | 32

ud fra sine personlige forudsætninger får indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse.

Til grund for en afgørelse efter serviceloven ligger en lang række faglige vurderinger afhængig af den enkelte bestemmelses formulering og indhold, som f.eks. om borgerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse er betydelig og varig, eller om en konkret type hjælp er egnet til at afhjælpe borgerens konkrete problem.

Når kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, skal den desuden iagttage de gældende forvaltningsretlige grundsætninger i forhold til, hvilke hensyn og kriterier myndigheden kan og eventuelt skal lægge til grund. Det gælder f.eks. det forvaltningsretlige princip om, at der ikke må ske magtfordrejning, som betyder, at der kan være pligtmæssige hensyn, der skal inddrages, og at der alene må inddrages saglige hensyn. Saglige hensyn er hensyn, der har sammenhæng med formålet med og indholdet i den anvendte bestemmelse. Det betyder i denne sammenhæng, at myndigheden i sin behandling og afgørelse af konkrete sager ikke må forfølge formål, som ikke er relevante for sagen. Visse hensyn/kriterier kan være pligtmæssige, f.eks. skal det i forbindelse med en afgørelse om personlig og praktisk hjælp indgå i vurderingen, om andre medlemmer af husstanden deltager i husarbejdet

. …

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere, at afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Det vil sige, at når der er foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, skal der inddrages både faglige og økonomiske hensyn.

Faglige hensyn skal forstås som de fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn, der er relevante i forhold til den konkrete borgers situation og i forhold til den konkrete sag.

Økonomiske hensyn skal forstås som hensyn til, om tilbud efter loven er anskaffet og eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. F.eks. bør kommunen, hvis den skal vælge mellem to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælge det billigste.

Der er alene tale om en lovfæstelse af gældende ret, jf. afsnit 2.1.1.

Side 6 | 32

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at der sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret, så det af formålsbestemmelsen i servicelovens § 1, stk. 3, tydeligt kommer til at fremgå, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorfor der henvises til de almindelige bemærkninger herom i afsnit 2.2.1.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 140 af 29. marts 2012. Lovforslaget kan findes på Folketingstidende.dk, samling 2011-12, tillæg A (s. 4 f.).

I året op til vedtagelsen af lov nr. 596 af 18. juni 2012 havde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL, Socialministeriet og Finansministeriet i fællesskab udgivet publikationen ”Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet” (2011). I publikationen, s. 47 ff., anføres bl.a. følgende:

”5.1 Principper i service- og retssikkerhedsloven

Nedenfor beskrives de bærende principper i serviceloven og retssikkerhedsloven, som kommunalt fastsatte mål skal tage højde for (…).

…

5.1.2 Konkret, individuel vurdering
Serviceloven bygger på det princip, at alle afgørelser om hjælp skal træffes efter en konkret, individuel vurdering. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokale serviceniveauer (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp der i den pågældende kommune typisk gives i forhold til bestemte typer behov. Det er dog en forudsætning, at der i den konkrete sag foretages en individuel vurdering af, om den pågældende type hjælp matcher det konkrete behov, eller om der er særlige omstændigheder i den konkrete sag, der tilsiger, at der skal en anden type hjælp til.

Side 7 | 32

5.2 Krav til udøvelsen af skøn

…

Der er sjældent i lovgivningen angivet, hvilken vægt de enkelte hensyn skal have. Kommunalbestyrelsen har ret til selv at opstille prioriteringsregler, hvis de holder sig inden for den ramme, som følger af lovgivningen og ulovbestemte retsprincipper for prioritering.

Myndigheden må ikke sætte skøn under regel, det vil sige opstille faste regler for udøvelse af skønnet, da det vil være i strid med det grundlæggende princip om, at afgørelser altid skal træffes efter en konkret individuel vurdering.

Begrænsnings- og afskæringsregler, der fx afskærer visse angivne persongrupper fra at få hjælp efter en given bestemmelse, kan således være i strid med lovbestemmelser, hvor der er overladt kommunalbestyrelsen et retligt skøn, og der dermed er et krav om, at forvaltningen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering. Om der er en konflikt, beror i sidste ende på en fortolkning af henholdsvis hjemmelsgrundlaget og den interne regel. Hvis retsgrundlaget ikke giver sikre holdepunkter for slutninger, må egentlige afskæringsregler og regler, der begrænser skønnet kraftigt, som udgangspunkt være ulovlige.”

3.2. Ændringer af serviceloven som følge af strukturreformen og retssikkerhedsprojektet
Den gældende servicelov, der blev vedtaget i 2005 (lov nr. 573 af 24. juni 2005), var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Loven ændrede reglerne om myndighedsstrukturen på det sociale område, men medførte ifølge lovens forarbejder ikke ændringer i forhold til indholdet af tilbud og borgernes ret til ydelser og deres ret til at klage. Servicelovens § 102 fik med ændringen sin nuværende ordlyd, jf. nærmere pkt. 3.3 nedenfor.

Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. følgende:

”1. Indledning

…

I lovforslaget indgår endelig en række af de bemærkninger, der er fremkommet som led i Socialministeriets projekt om retssikkerhed og formidling. Projektet har blandt andet behandlet spørgsmål om borgernes,

Side 8 | 32

myndighedernes mv. forståelse og tilgang til sproget i sociallovgivningen, og bemærkningerne indeholder forslag til en mere entydig sprogbrug i lovgivningen. Som konsekvens af disse bemærkninger er der i lovforslaget medtaget en række redaktionelle ændringer. Afsnit 4 beskriver disse ændringer nærmere.

…

4. Redaktionelle ændringer

Socialministeriet har gennemført et projekt om retssikkerhed og formidling i perioden fra foråret 2003 til sommeren 2004.

En del af projektet har specifikt vedrørt formulering og formidling af den sociale lovgivning, herunder særligt lov om social service.

Som led i denne del af retssikkerhedsprojektet blev der afholdt en række fokusgruppemøder med kommunale sagsbehandlere, socialchefer og ikke mindst brugerorganisationer med henblik på at afdække særlige problemer i forhold til formuleringen af den sociale lovgivning.

Dette har givet anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i rapporten fra projektet. Det fremgår blandt andet af rapporten, at sprogbrugen bør være så let tilgængelig som muligt, at begreber bør defineres ens, at det bør fremgå, om kommunerne har en pligt eller et valg, at det bør fremgå af skønsbestemmelser, at der er tale om et skøn, hvem der skønner, og eventuelt rammerne for skønnet, samt at bemyndigelsesbestemmelser kan være vanskelige at anvende i praksis, og at man derfor bør skrive, hvor man kan finde de regler, som ministeren bemyndiges til at udarbejde.

På den baggrund er der sket redaktionelle ændringer i dette lovforslag i forhold til den gældende servicelov. Det er ikke hensigten med retssikkerhedsprojektet, og de ændringer, der foretages på baggrund heraf, at ændre indholdet af lovgivningen. Der er alene tale om den formulerings- og formidlingsmæssige side af lovgivningen.

Ændringer som er foretaget konsekvent i hele lovforslaget:
Hvor det fremgår af en bestemmelse, at socialministeren fastsætter regler, er det nu præciseret, at dette sker i bekendtgørelsesform.
Det er nu præciseret om bestemmelserne er pligtbestemmelser for kommunerne, idet der er brugt ordet ’skal’ i forbindelse med forpligtelserne. Der sker ingen materiel ændring ved præciseringen
Side 9 | 32

Der er flere steder foretaget en sproglig modernisering, således at omvendt ordstilling så vidt muligt undgås.”
Jeg henviser til lovforslag nr. L 38 af 24. februar 2005, lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1 og 4. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2004-05 (2. samling), tillæg A (s. 2139 og s. 2144).

3.3. Servicelovens § 102 om tilbud af behandlingsmæssig karakter
Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd i 2005 i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service, hvis forarbejder også er omtalt i pkt. 3.2 ovenfor.

Af forarbejderne fremgår følgende om servicelovens § 102: ”Til § 102 Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 86 i lov om social service med redaktionelle ændringer, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 38 af 24. februar 2005. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2004-05 (2. samling), tillæg A (s. 2161). Afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrører – som omtalt i pkt. 3.2 ovenfor – strukturreformen og redaktionelle ændringer generelt.

Den tidligere gældende § 86 i serviceloven havde følgende ordlyd, jf. lov nr. 454 af 10. juni 1997:

”§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Stk. 2. (…)”

Side 10 | 32

Af forarbejderne til § 86 i serviceloven fra 1997 (der var lovforslagets § 84) fremgår bl.a. følgende:

”Til § 84

I forslagets stk. 1 gives kommunerne hjemmel til at give tilbud om behandling.

…

Forslaget omfatter de behandlingsmæssige tilbud, som i dag ydes efter bistandslovens § 112 og i mindre omfang efter § 68 a, stk. 1, jf. §§ 66 og 96, §§ 68b og 105, og som ligger ud over den bistand af socialpædagogisk karakter, som er omfattet af forslaget til §§ 71 og 79.

Det drejer sig således om speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov herfor. Der kan for eksempel være tale om sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, specialpsykiatrisk, psykologisk, specialterapeutisk, tandplejemæssig eller anden behandling.

Særlig for personer i tilbud efter § 92 (tidligere § 105-institutioner) er behandlingstilbuddet en videreførelse af enkelte af de nuværende sygeafdelinger.

Selvom behandlingsydelser i et vist omfang må forudsættes ydet efter de almindelige regler herom (sygesikring m.v.), vil det ikke i alle tilfælde være hensigtsmæssigt eller tilstrækkeligt. Ofte vil en sådan indsats indgå i en (be)handlingsplan, og dermed som et led i den samlede sociale indsats.

På handicapområdet er det primært amtskommunerne, der giver denne form for specialtilbud som led i tilbud efter bistandslovens § 112 på grund af amtskommunernes særlige forpligtelser over for grupper med særlige behov, men i takt med, at kommunerne har ansvaret for tilbuddene til stadig sværere handicappede og specielle grupper, fx multihandicappede, stærkt sindslidende, hjerneskadede m.v. bør også kommunerne have mulighed for at kunne yde denne form for ’behandlingsmæssig’ bistand.

Der er ikke tilsigtet udvidelser i forhold til gældende lov.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 229 af 16. april 1997. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 1996-97, tillæg A (s. 4987).

Side 11 | 32

I vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 (om hjælp og støtte efter lov om social service) er der anført følgende om bestemmelsen i servicelovens § 102:

”104. Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen, ud over tilbud om de forskellige former for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes. Men der kan være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l., at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.

Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i botilbud efter servicelovens §§ 107- 110.

105. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter servicelovens § 85. (…)

106. Tilbud om behandling efter § 102 kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.”

Vejledning nr. 9764 af 2. oktober 2023 (om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i lov om social service) indeholder i pkt. 16 og 17 næsten ordret samme retningslinjer som de ovenfor citerede punkter i vejledningen om hjælp og støtte efter lov om social service.

Side 12 | 32

I en besvarelse af 16. marts 2011 af spørgsmål nr. 444 (SUU Alm. del, folketingsåret 2010-11) fra Folketingets Sundhedsudvalg anførte socialministeren bl.a. følgende:

”Ligeledes indeholder servicelovens § 102 mulighed for, at kommunen efter en konkret vurdering kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer, hvis ydelsen ikke kan opnås ad anden vej, og det er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne. Det er således op til kommunalbestyrelsen at skønne over, om man konkret mener, at borgeren opfylder betingelserne for f.eks. at få betalt en sterilisationsbehandling.”

I en besvarelse af 6. juli 2021 af spørgsmål nr. S 1674 (folketingsåret 2020- 21) anførte social- og ældreministeren, at ”kommunerne efter servicelovens § 102 har mulighed for at visitere til tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere, når formålet hermed ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning”. Spørgsmålet drejede sig om indsatsen i forhold til borgere med autisme, der havde været udsat for seksuelle overgreb.

Af social- og ældreministerens besvarelse af 22. april 2022 af spørgsmål nr. 331 (SOU Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg fremgår bl.a. følgende:

”Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen ud over tilbud efter § 85 kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem skal anvendes. Der kan imidlertid være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug eller lignende, at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.

Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Servicelovens § 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne spe-

Side 13 | 32

cialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at mulighederne inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.

Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel vurdering vurderer, om en borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens § 102.”

Tilsvarende fremgår det af social- og ældreministerens samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 332 (SOU Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg, at ”Kommunen træffer ud fra en konkret og individuel vurdering afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens § 102”. Se også ministerens svar af samme dato på social- og ældreudvalgets spørgsmål nr. 333 (SOU Alm. del), hvor ministeren henviser til den nedenfor omtalte principafgørelse 5-13 fra Ankestyrelsen og i den forbindelse beskriver dels, at ”i den konkrete sag skal kommunen foretage en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats afhjælper behovet hos borgeren”, dels at ”Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen i nødvendigt omfang har foretaget den konkrete, individuelle vurdering sammenholdt med det fastlagte serviceniveau ved afgørelsen af, om borgeren kan få den ansøgte hjælp”.

I ministerens svar – ligeledes af 22. april 2022 – på social- og ældreudvalgets spørgsmål nr. 334 (SOU Alm. del) er der desuden anført følgende:

Tilbud efter servicelovens § 102 gives til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel vurdering vurderer, om en borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens § 102. For at sikre og understøtte denne proces, hvor der foretages en konkret og individuel vurdering, har kommunen også ansvaret for og pligten til at overholde de regler, som fastsætter rammerne for sagsbehandlingen, eksempelvis i forhold til sagsoplysning, begrundelse og partshøring.

Det følger således af retssikkerhedslovens § 10, at kommunen har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse. Kommunen kan i den forbindelse indhente relevante oplysninger fra fx andre offentlige myndigheder, herunder praktiserende læge og hospitaler.

Side 14 | 32

Der er med sagsbehandlingsreglerne tale om vigtige retssikkerhedsgarantier, der er med til at sikre, at borgeren inddrages, og at der træffes en korrekt afgørelse, der konkret afhjælper borgerens behov for støtte og hjælp. En anden retssikkerhedsgaranti er, at borgeren har mulighed for at klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen og således få afprøvet, om kommunens vurdering er korrekt.”

I principafgørelse 5-13 af 3. januar 2013 tog Ankestyrelsen stilling til fortolkningen af servicelovens § 102. Principafgørelsen udtalte bl.a., at kommunen inden for lovens rammer kunne fastsætte et generelt og vejledende serviceniveau om kommunens brug af behandlingstilbud efter servicelovens § 102, at kommunen skulle behandle en ansøgning efter servicelovens § 102 og tage stilling til, om borgeren opfyldte betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen, at det af afgørelsen burde fremgå, hvilken betydning et fastsat serviceniveau havde haft for den konkrete afgørelse, og at kommunen i den konkrete sag skulle foretage en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats afhjalp behovet hos borgeren.

Med principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 ophævede Ankestyrelsen principafgørelse 5-13 og udtalte, at kommunerne efter bestemmelsen i servicelovens § 102 havde mulighed for, men ikke var forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter. Der er ifølge principmeddelelsen ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102, kan den beslutte, hvilke former for behandling der er omfattet. Kommunen kan lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger.

Principmeddelelse 4-23 byggede på en vejledende udtalelse af 15. september 2023 fra Social- og Ældreministeriet, hvor ministeriet på baggrund af betragtninger svarende til dem, som ministeriet har givet udtryk for i sine udtalelser til mig i den foreliggende sag (se pkt. 4.2 nedenfor), havde tilkendegivet, at kommunerne har ret til at give tilbud om behandling, men ikke er forpligtede hertil.

I en besvarelse af 19. juni 2024 på spørgsmål nr. S 1050 har social- og boligministeren anført, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet er enig med Ankestyrelsen i, at servicelovens § 102 – som anført i principmeddelelse 4-23 – giver kommunerne mulighed for, men ikke pligt til, at bevilge tilbud af særlig behandlingsmæssig karakter, at en kommune således helt kan fravælge at anvende servicelovens § 102, og at denne fortolkning er udtryk for en praksisændring i forhold til myndighedernes hidtidige forståelse af bestemmelsen

Side 15 | 32

Det fremgår af besvarelsen, at Folketingets Ombudsmand har bedt Ankestyrelsen om at redegøre nærmere for grundlaget for den praksisændring, der er kommet til udtryk i principafgørelse 4-23.

Ved lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social service (Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter) blev der indføjet en bestemmelse i servicelovens § 109 om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter. I forarbejderne er der anført bl.a. følgende:

”Herudover gælder det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering kan bevilge bl.a. psykologbehandling efter servicelovens § 102, når kriterierne herfor er opfyldt. Målgruppen herfor er borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens funktionsniveau, og når det ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 173 af 16. april 2020 om ændring af lov om social service, lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2019-20, Tillæg A (s. 3).

3.4. Servicelovens § 138 om fastsættelse af generelle vejledende serviceniveauer
Efter servicelovens § 138 kan kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Bestemmelsen blev indsat i serviceloven ved lov nr. 596 af 18. juli 2012, der ikke indebar ændringer af servicelovens § 102. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”2.2. Serviceniveauer inden for lovens rammer

2.2.1. Gældende ret

…

Servicelovens karakter af rammelov indebærer, at der er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse en fleksibilitet i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af faglige metoder. Det indebærer et politisk handlerum til, at kommunalbestyrelsen på visse områder kan fastsætte lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer eller lokale serviceniveauer (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp der i den pågældende

Side 16 | 32

kommune typisk gives i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper. Dette handlerum varierer mellem de enkelte bestemmelser i serviceloven alt efter bestemmelsens udformning eller efter, om rummet for skøn er indsnævret som følge af en mangeårig retspraksis. Uanset om der er et rum for udøvelse af skøn og fastsættelse af lokale serviceniveauer, vil der altid i den konkrete sag skulle foretages en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos borgeren, ligesom kommunalbestyrelsen er bundet af gældende regler og forvaltningsretlige grundsætninger, selv om der er fastsat et lokalt serviceniveau.

Det politiske handlerum skal altid udfyldes af kommunalbestyrelsen eller et udvalg og udøves naturligt i forbindelse med kommunalbestyrelsens udformning af generelle retningslinjer (mål, midler, standarder). Det lokale politiske råderum kan bruges til at fastlægge retningslinjer for sagsbehandlingen og den konkrete afgørelse. Fastsættelse af serviceniveauer er således en lokalpolitisk beslutning.

…

Lokale serviceniveauer skal fastsættes inden for de rammer, der følger af den konkrete bestemmelse i serviceloven og af lovgivningen i øvrigt, herunder generelle regler i retssikkerhedsloven og serviceloven om f.eks. kommunernes forsyningspligt og de generelle forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Serviceniveauerne skal også udarbejdes på en måde, som giver forvaltningen mulighed for at behandle de konkrete sager efter de regler og retningslinjer i forvaltningsretten, serviceloven og retssikkerhedsloven m.v., som er beskrevet ovenfor. Det omfatter blandt andet de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som regulerer udfyldningen af skønnet. Der kan således ikke fastsættes lokale regler, der f.eks. betyder, at hensyn, som er obligatoriske, ikke skal inddrages i sagen. Der kan på den anden side godt fastsættes lokale krav om, at visse saglige hensyn obligatorisk skal inddrages i den konkrete afgørelse. Der kan ikke på forhånd udelukkes en bestemt type foranstaltning eller gives en fast økonomisk ramme for en given foranstaltning. I det omfang, der er fastsat et serviceniveau, som er fastlagt inden for lovens rammer, og som skal ligge til grund for behandlingen og afgørelsen af konkrete sager, som altid skal hvile på, at der er foretaget en korrekt konkret og individuel vurdering, bliver serviceniveauet en del af afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgørelse. Det betyder på den ene side, at kommunalbestyrelsen bliver bundet af serviceniveauet i relation til iagttagelse af ligebehandlingsprincippet, og at kommunalbestyrelsen

Side 17 | 32

derfor som udgangspunkt skal kunne begrunde en fravigelse fra serviceniveauet i såvel nedadgående som opadgående retning. På den anden side betyder det også, at hvis der i afgørelsen henvises til et serviceniveau, skal ankemyndighederne, hvis der klages over afgørelsen inddrage hensynet til kommunalbestyrelsens ret til at fastlægge serviceniveauet. Hvis ankemyndigheden sætter sin egen afgørelse i stedet for kommunalbestyrelsens i forbindelse med en ankesag, eller hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse i en egendriftsag, skal ankemyndigheden således inddrage kommunalbestyrelsens serviceniveau i afgørelsen, såfremt det er oplyst i sagen.

…

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det fastsættes i en ny bestemmelse i § 138 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle, vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter serviceloven.

Samtidig foreslås det at præcisere i formålsbestemmelsen i servicelovens § 1, at hjælpen til borgeren skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger [se pkt. 3.2 ovenfor]. Når adgangen til at fastsætte serviceniveauer og den konkrete, individuelle vurdering præciseres i sammenhæng, er det for at understrege, at de generelle, vejledende serviceniveauer indgår som en del af beslutningsgrundlaget for de konkrete og individuelle afgørelser, men at de ikke kan træde i stedet for dem.

Der er alene tale om en lovfæstelse af gældende ret, jf. afsnit 2.2.1.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 140 af 29. marts 2012. Lovforslaget kan findes på Folketingstidende.dk, samling 2011-12, tillæg A (s. 5 f. og 10).

I publikationen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL, Socialministeriet og Finansministeriet ”Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet” (2011), som også er omtalt i pkt. 3.1 ovenfor, havde ministeriet s. 80 f. beskrevet retstilstanden på følgende måde:

”8.2 Kan eller skal-bestemmelser

Servicelovens bestemmelser er som altovervejende hovedregel ’skal’- bestemmelser. Det betyder, at der er tale om ydelser eller tilbud, som den enkelte kommune skal have i sit ’ydelseskatalog’, og at der dermed

Side 18 | 32

ikke kan træffes en generel beslutning om, at en bestemt type ydelse/tilbud ikke gives i en konkret kommune.

Servicelovens § 52, stk. 3, om særlig støtte til børn og unge er fx formuleret som en ’kan’-bestemmelse, men der er reelt tale om en ’skal’-bestemmelse med flere muligheder, som kommunalbestyrelsen kan vælge mellem i den konkrete sag.

Servicelovens § 52 a om økonomiske tilskud til familier med børn og unge med behov for særlig støtte er til forskel herfra en klassisk ’kan’- bestemmelse, som kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende. Hvis de anvender bestemmelsen i konkrete sager, skal de opfylde de almindelige krav til sagsbehandlingen og afgørelsen.

Servicelovens § 79 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte er reelt alene en hjemmelsbestemmelse, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at etablere den pågældende type tilbud. Hvis kommunalbestyrelsen anvender bestemmelsen til at oprette tilbud, skal der alene fastsættes generelle retningslinjer for den konkrete anvendelse herunder vedrørende målgruppe, og i den forbindelse skal de almindelige forvaltningsretlige regler iagttages. Der skal ikke træffes konkrete afgørelser efter bestemmelsen. Derfor er overvejelser om udfyldelse af skøn ikke relevante i denne sammenhæng.

8.3 Det kommunalpolitiske handlerum varierer

Omfanget af kommunernes politiske handlerum hænger snævert sammen med den teoretiske sondring mellem tre typer af bestemmelser: præcise bestemmelser, vage og elastiske bestemmelser og det udprægede skøn (…).

Opdelingen kan tydeliggøre, hvilket handlerum kommunalbestyrelsen har, når de anvender bestemmelserne som grundlag for konkrete afgørelser, og når de skal fastsætte lokale serviceniveauer på de enkelte områder.

…

Servicelovens karakter af en rammelov indebærer, at bestemmelserne som hovedregel er holdt upræcise fra lovgivers side i forhold til afgrænsning af målgrupper og dertil hørende ydelser. Hensynet er, at afgørelsen skal kunne ’skræddersys’ til den konkrete situation, samt at der er rum til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold

Side 19 | 32

Servicelovens bestemmelser indeholder derfor som udgangspunkt krav om, at myndigheden skal foretage en konkret og individuel vurdering af det konkrete tilfælde i forhold til reglens anvendelsesområde – og at myndigheden ikke må ’sætte skøn under regel’.”

På s. 89 f. anføres følgende:

”9.2 Styring gennem serviceniveauer

…

Servicelovens karakter af en rammelov indebærer, at der er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse en fleksibilitet i sammensætningen af løsninger og anvendelsen af faglige metoder. Regeringen og KL anbefalede i den fælles pjece Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering fra 2009, at kommunerne ved at fastlægge serviceniveauer for opgaveløsningen kan skabe sammenhæng mellem den faglige og økonomiske styring.

Serviceniveauer kan beskrives som lokalt vedtagne retningslinjer, hvormed kommunalbestyrelserne udfylder de områder, hvor der er givet kommunerne et lokalt politisk handlerum. Serviceniveauerne beskriver generelle retningslinjer (mål, midler, standarder) og understøtter afgørelserne i konkrete sager ved at være med til at danne rammerne for udfyldelse af det retlige skøn eller den faglige vurdering, når der træffes afgørelser efter serviceloven. Et serviceniveau kan dog ikke tilsidesætte kravet om en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. Serviceniveauer kan samtidig medvirke til at skabe gennemsigtighed for borgere.”

4. Myndighedernes synspunkter

4.1. Ankestyrelsens synspunkter
Ankestyrelsen har i udtalelsen af 26. oktober 2023 anført, at det fremgår af servicelovens § 102, at kommunalbestyrelsen ”kan” give tilbud af behandlingsmæssig karakter.

Efter Ankestyrelsens opfattelse må servicelovens § 102 forstås således, at en kommune politisk kan vedtage, at den ikke anvender bestemmelsen, og at bevilling af behandling efter bestemmelsen således ikke indgår i kommunens serviceniveau (eller kvalitetsstandard).

Side 20 | 32

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at det har været hensigten med servicelovens § 102 at indføre en valgmulighed, men ikke en forpligtelse for kommunerne. Det vil sige, at formålet med bestemmelsen er at give kommunerne hjemmel til at bevilge behandling, som kommunerne ellers ikke ville have hjemmel til, og at bestemmelsen ikke giver borgeren materielle rettigheder. Denne forståelse understøttes efter Ankestyrelsens opfattelse af, at serviceloven er en rammelov. Ankestyrelsen har henvist til lovforslag nr. L 140 af 29. marts 2012 (se pkt. 3.4 ovenfor).

Ankestyrelsen har desuden henvist til social- og ældreministerens besvarelse af 6. juli 2021 af spørgsmål S 1674 (se pkt. 3.3 ovenfor).

Ankestyrelsen har oplyst, at Ankestyrelsen ikke ses at have udtalt sig principielt om bestemmelsen i servicelovens § 102 før principmeddelelse 5-13 (se pkt. 3.3 ovenfor). I denne principmeddelelse fastslog Ankestyrelsen, at en kommune skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om den borger, der søgte om hjælp efter bestemmelsen, opfyldte betingelserne for at modtage hjælp efter § 102.

Principmeddelelse 4-23 (se ligeledes pkt. 3.3 ovenfor) er udtryk for en praksisændring. Ankestyrelsen var i forbindelse med behandlingen af en konkret sag blevet i tvivl om, hvorvidt Ankestyrelsens hidtidige retsopfattelse efter principmeddelelse 5-13 havde været korrekt. På den baggrund bad Ankestyrelsen Social-, Bolig- og Ældreministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt bestemmelsen gav en kommune adgang til frit at vælge, om den vil anvende bestemmelsen. Ministeriet bekræftede denne sidstnævnte forståelse i en vejledende udtalelse af 15. september 2023 (se pkt. 3.3 ovenfor).

I principmeddelelse 4-23 udtalte Ankestyrelsen herefter, at en kommune helt kan fravælge at anvende servicelovens § 102, og at kommunen – hvis den har fravalgt at anvende bestemmelsen – kan meddele afslag på behandling uden at foretage en konkret og individuel vurdering alene med henvisning til, at kommunen som led i sit serviceniveau ikke yder hjælp efter bestemmelsen. Ankestyrelsen anførte samtidig, at en kommune vil være bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Dermed vil kommunen skulle tilbyde behandling efter § 102, hvis kommunen i tilsvarende situationer har bevilget hjælp efter bestemmelsen.

Ankestyrelsen har i sin udtalelse af 26. april 2024 desuden redegjort for to principmeddelelser, hvor Ankestyrelsen har forholdt sig til, hvorvidt bestemmelser i serviceloven er ”kan-bestemmelser i servicelovens forstand”. Der er tale om principmeddelelse C-51-03 (om den dagældende § 107 i serviceloven, nu § 122) og principmeddelelse 27-17 (om servicelovens § 95, stk. 3). I begge tilfælde nåede Ankestyrelsen frem til, at kommunen skulle foretage en

Side 21 | 32

konkret individuel vurdering. Kommunen kunne således ikke frit vælge, om den ville anvende bestemmelsen.

4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i sin udtalelse af 20. november 2023 anført, at ministeriet af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen i udtalelsen af 26. oktober 2023, er enig i, at kommunalbestyrelsen generelt helt kan fravælge at anvende servicelovens § 102, og at det således er op til den enkelte kommunalbestyrelse i overensstemmelse med lokalpolitiske ønsker at beslutte, om kommunen vil anvende bestemmelsen.

I den supplerende udtalelse af 8. maj 2024 har ministeriet anført, at servicelovens § 102 har en særlig historik, og at det er ministeriets vurdering, at fortolkningen og læsningen af bestemmelsen skal ses i lyset af, at den oprindeligt blev til i en tid, hvor forholdene og lovgivningen var anderledes.

Om anvendelsen af bestemmelsen i praksis har ministeriet oplyst, at bestemmelsen f.eks. har været brugt i forhold til personer med udviklingshæmning, der ikke vil til tandlæge, eller har brug for en særlig stol at sidde i under behandlingen, hvor tandbehandlingen er sket på botilbuddet i stedet for i tandlægens klinik. Et andet eksempel har været en person, der på grund af et fysisk handicap ikke har kunnet benytte lejet hos en fysioterapeut, hvorfor behandlingen måtte foregå hos personen selv. Eksemplerne illustrerer efter ministeriets opfattelse, at bestemmelsens formål har været at tilgodese særlige behov hos voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, og at der historisk set har været tale om behandling i meget snæver forstand for en gruppe mennesker med særlige behandlingsbehov.

Efter en samlet fortolkning er det ministeriets vurdering, at ”servicelovens § 102, er en såkaldt kan-bestemmelse, der giver kommunalbestyrelsen en mulighed for, men ikke en forpligtelse til, at bevilge tilbud af særlig behandlingsmæssig karakter”. Kommunalbestyrelsen får således hjemmel til at tilbyde en ydelse, som kommunen ellers ikke ville have hjemmel til at tilbyde. Ministeriets vurdering hviler på bestemmelsens ordlyd, dens forarbejder og historik, herunder det snævre anvendelsesområde, som bestemmelsen efter ministeriets vurdering oprindelig var tiltænkt.

Det er ministeriets vurdering, at bestemmelsens snævre anvendelsesområde understøttes af den daværende social- og ældreministers besvarelse af SOU alm. del – spm. 331 (2021-22) (se pkt. 3.3 ovenfor), hvoraf det fremgår, at udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem skal anvendes. Ministeriet finder også, at dets fortolkning af bestemmelsen understøttes af forarbejderne til lov nr. 596 af 18. juni 2012, hvoraf det fremgår, at servicelovens karakter af rammelov indebærer, at der

Side 22 | 32

er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse en fleksibilitet i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af faglige metoder (se pkt. 3.4 ovenfor).

Har en kommunalbestyrelse generelt fravalgt at anvende § 102, kan der efter ministeriets opfattelse meddeles afslag på behandling, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering. Anvendes § 102, er det ministeriets opfattelse, at kommunen i overensstemmelse med lokalpolitiske ønsker og prioriteringer og ud fra princippet om det mindre i det mere kan beslutte, hvilke former for behandling, der er omfattet. Der er således efter ministeriets vurdering ikke tale om ”skøn under regel”, hvis kommunen vælger at afgrænse sin anvendelse af § 102 til bestemte typer behandling.

Det er ministeriets opfattelse, at lighedsgrundsætningen vil skulle iagttages, hvis der af kommunalbestyrelsen tilbydes hjælp efter § 102.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i sin supplerende udtalelse af 8. maj 2024 endvidere anført bl.a. følgende:

”2. Redegørelse for den overordnede struktur i serviceloven

…

Serviceloven har som udgangspunkt ikke været tænkt som en lov, hvor borgeren har ret til visse serviceydelser. Det, som borgeren overordnet har ret til, og som i serviceloven er formuleret som en pligt for kommunalbestyrelsen, er at få dækket sit behov for hjælp efter en konkret og individuel vurdering. Kommunerne er inden for disse rammer givet mulighed for at dække borgerens behov på flere måder. Man kan formulere det sådan, at kommunen skal yde borgeren hjælp, som dækker borgerens behov, og at det kan ske på forskellige måder, men som udgangspunkt skal alle hjælpemuligheder indgå i kommunernes overvejelser og er i den forstand pligtbestemmelser.

Der kan dog være tilfælde, hvor lovgiver ønsker at give kommunerne mulighed for at iværksætte særlige typer af foranstaltninger m.v. uden at give kommunerne en pligt til det. Legalitetsprincippet har på det sociale område en mere vidtgående betydning (…) end på nogle andre områder, da der kun i meget begrænset omfang er levnet kommunerne mulighed for at varetage opgaver på ulovbestemt grundlag (kommunalfuldmagten). … Hvis kommunerne således skal have mulighed for at iværksætte foranstaltninger m.v. målrettet servicelovens målgrupper, skal det som alt

Side 23 | 32

overvejende hovedregel hjemles i (service)loven, og hvis man fra lovgivers side ønsker, at noget skal være en mulighed og ikke en pligt for kommunerne, er det nødt til at fremgå af loven som en fakultativ bestemmelse.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer inden for lovens rammer. Om et serviceniveau er inden for lovens rammer bliver vurderet ud fra, om det er fastsat inden for de rammer, der sættes af forvaltningsretten, serviceloven, som den fremgår af lovteksten og lovens forarbejder, samt ankemyndighedernes og domstolenes praksis.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt man ønsker at lade ydelser eller tilbud efter fakultative kan-bestemmelser indgå i kommunens serviceniveau og dermed det samlede kommunale tilbud til målgruppen af borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Anvendelse af fakultative kan-bestemmelser forudsætter ikke nødvendigvis, at der er fastsat et formelt serviceniveau om dette. Hvis kommunen anvender fakultative kan-bestemmelser skal dette ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper som f.eks. ligebehandlingsprincipper og efter en konkret og individuel vurdering, hvis der er tale om ydelser til enkeltpersoner.”

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i forlængelse heraf anført, at serviceloven fra 2005 var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af strukturreformen, og at forslaget til serviceloven fra 2005 indeholdt en række redaktionelle ændringer, som byggede på Socialministeriets projekt om retssikkerhed og formidling. Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets bemærkninger, at ”Det er nu præciseret om bestemmelserne er pligtbestemmelser for kommunerne, idet der er brugt ordet ’skal’ i forbindelse med forpligtelserne” (se pkt. 3.2 ovenfor).

Som eksempler på bestemmelser, hvor det i den forbindelse blev præciseret, at der er tale om pligtbestemmelser, har Social-, Bolig- og Ældreministeriet peget på servicelovens § 97, stk. 1, om ledsagelse, § 100 om dækning af nødvendige merudgifter og § 112 om hjælpemidler. Ministeriet har endvidere peget på servicelovens § 12 a om gratis rådgivning og tilbud om handleplan vedrørende æresrelaterede konflikter.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover anført, at servicelovens § 82 a modsat er et eksempel på en fakultativ bestemmelse, hvor det i lovforarbejderne er tydeliggjort, at bestemmelsen ikke medfører en pligt for kommunalbestyrelsen, men alene en mulighed, som kommunalbestyrelsen ud fra

Side 24 | 32

lokale forhold og prioriteringer kan beslutte at lade indgå i det lokale serviceniveau.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i forlængelse af strukturreformen løbende arbejdet på at gøre loven mere stringent i overensstemmelse med aftalen om strukturreformen. Selv om det ikke konsekvent står eksplicit i bemærkningerne til serviceloven af 2005, er det således ministeriets opfattelse, at når det i forarbejderne til hovedloven står oplyst, at det nu er præciseret, om bestemmelserne er pligtbestemmelser for kommunerne, idet der er brugt ordet ”skal”, blev der ment regler, hvorefter kommunerne altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp i forhold til en given bestemmelse, mens der med såkaldte ”kan-bestemmelser” menes, at kommunerne har hjemmel til at give borgerne hjælp omfattet af bestemmelsen, hvis kommunen ud fra lokalpolitiske ønsker og prioriteringer vil tilbyde hjælp inden for den pågældende bestemmelse.

Ifølge Social-, Bolig-, og Ældreministeriet er der dog enkelte undtagelser, hvor såkaldte ”kan-bestemmelser” indebærer en pligt for kommunerne til at foretage en konkret og individuel vurdering. Det drejer sig om bl.a. servicelovens § 95, stk. 1 og 3, § 107, stk. 1, og § 122 i serviceloven. Omvendt kan en kommune ifølge ministeriet beslutte generelt ikke at yde tilskud eller i øvrigt tildele ydelser efter servicelovens § 82 a, § 96, stk. 3, § 101, stk. 9, § 113 b og § 117, uden at kommunen i den forbindelse har pligt til at foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers behov.

5. Min vurdering af sagen

5.1. Sagens hovedspørgsmål
Som anført angår min undersøgelse spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan træffe beslutning om, at den generelt ikke vil tilbyde hjælp af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102.

Inden jeg tager stilling hertil under pkt. 5.3 nedenfor, vil jeg i pkt. 5.2 behandle den mere generelle problemstilling, som Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har rejst i deres udtalelser om, hvilken overordnet forståelsesramme servicelovens enkelte bestemmelser skal læses ud fra.

5.2. Om kommunernes mulighed for generelt at beslutte ikke at anvende en eller flere bestemmelser i serviceloven
Jeg har forstået, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Ankestyrelsen mener, at myndighederne skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgernes behov for hjælp, når der i en af servicelovens bestemmelser anvendes ordet ”skal” (af myndighederne betegnet ”skal-bestemmelser".

Side 25 | 32

Anvendes ordet ”kan” i en af servicelovens bestemmelser (af myndighederne betegnet ”kan-bestemmelser”), kan en kommunalbestyrelse derimod, medmindre andet kan udledes af den enkelte bestemmelses forarbejder mv. – ud fra lokalpolitiske ønsker og prioriteringer – generelt fravælge at anvende bestemmelsen med den konsekvens, at borgeren meddeles afslag på en ansøgning om hjælp, uden at der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder og borgerens individuelle situation. Eller anderledes udtrykt, at serviceloven bygger på en formodning om, at skønnet ved brug af ordet ”kan” i en af lovens bestemmelser kan afskæres fuldstændigt gennem en generel beslutning, når blot den enkelte bestemmelse ikke indeholder konkrete holdepunkter for, at denne formodningsregel skulle være fraveget.

Jeg er enig med myndighederne i, at serviceloven indeholder såvel bestemmelser, hvorefter en borger har retskrav på en given ydelse, når bestemte forhold foreligger, og bestemmelser, der overlader den kompetente myndighed et skøn med hensyn til, om den vil tildele borgeren den ønskede ydelse.

Jeg er til gengæld ikke enig med ministeriet og Ankestyrelsen i den konsekvens, de drager af, at en given bestemmelse er formuleret således, at den kompetente myndighed ”kan” yde den i bestemmelsen beskrevne hjælp. Efter min opfattelse må betydningen af ordet ”kan” afhænge af en fortolkning af den enkelte bestemmelses ordlyd og forarbejder mv., og der er efter min opfattelse ikke holdepunkter for myndighedernes retsopfattelse, hvorefter servicelovens brug af ”kan” generelt skulle adskille sig fra den almindelige retlige ramme, der i øvrigt gælder for den forvaltningsretlige lovgivning. Tværtimod bygger serviceloven efter min opfattelse på en formodning om et større krav om individualiseret vurdering, end tilfældet er for en række andre forvaltningsretlige retsområder.

Det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt er – i overensstemmelse med den forvaltningsretlige litteratur og Højesterets dom i U 2021.1421 H – at ordet ”kan” i en bemyndigelsesbestemmelse ikke indebærer, at den pågældende myndighed efter sit eget frie valg kan træffe en beslutning om, at den generelt ikke vil anvende den pågældende bestemmelse. Jeg henviser til pkt. 2 ovenfor.

Adgang til generelt at undlade at anvende en bestemmelse må således forudsætte andre retlige holdepunkter, f.eks. i lovens forarbejder.

Der er efter min opfattelse ikke holdepunkter i forarbejderne til serviceloven fra 2005 for en antagelse om, at det generelle udgangspunkt skulle være fraveget i serviceloven.

Som anført af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, blev der i forbindelse med udformningen af loven gennemført et projekt om retssikkerhed og formidling,

Side 26 | 32

og som konsekvens heraf blev der foretaget en række redaktionelle ændringer i serviceloven. I den forbindelse blev det anført, at ”Det er nu præciseret, om bestemmelserne er pligtbestemmelser for kommunerne, idet der er brugt ordet ’skal’ i forbindelse med forpligtelserne”.

De nævnte forarbejder tilkendegiver imidlertid ikke, hvad der nærmere ligger i, at en bestemmelse indeholder ordet ”kan” – ud over, at bestemmelsen i så fald overlader den kompetente myndighed et skøn med hensyn til, om den vil tildele borgeren en ydelse. Navnlig fremgår det ikke, at brugen af ordet ”kan” i sig selv indikerer, at de almindelige principper for skønsudøvelse dermed skulle være fraveget. Tværtimod fremgår det af forarbejderne fra 2005, at ”Der sker ingen materiel ændring ved præciseringen”, og at det ikke var hensigten med retssikkerhedsprojektet og de ændringer, der blev foretaget på baggrund heraf, at ændre indholdet af lovgivningen. Jeg henviser til pkt. 3.2 ovenfor.

Der er således efter min opfattelse ikke belæg i forarbejderne for en antagelse om, at præciseringen af forskellen mellem bestemmelser, der tildeler borgerne retskrav, og bestemmelser, der ikke gør, skulle indebære, at lovgiver har ønsket generelt at fravige den almindelige og hidtidige forståelse af bestemmelser, der ikke tildeler retskrav, således at brugen af ”kan” fremover skulle indebære, at myndighederne i et andet omfang end hidtil kan undlade at foretage et konkret skøn.

En sådan forståelse af serviceloven er da heller ikke kommet til udtryk i de vejledninger, som ministeriet udstedte efter lovens vedtagelse, ligesom den modsiges af den retsopfattelse, som er lagt til grund i publikationen ”Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet”, som Socialministeriet var medforfatter til. Jeg henviser til pkt. 3.1 og 3.4 ovenfor.

At serviceloven skulle anlægge en anden forståelse af bemyndigelsesbestemmelser end i øvrigt i den forvaltningsretlige lovgivning er desuden vanskeligt foreneligt med Ankestyrelsens praksis i årene efter servicelovens vedtagelse, hvor praksis tværtimod byggede på et udgangspunkt om, at en kommune måtte udøve et konkret skøn, når den var tildelt en skønsmæssig beføjelse. Endelig understøttes retsopfattelsen heller ikke af den juridiske litteratur, jf. pkt. 2 ovenfor.

Hertil kommer, at servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., fastslår, at hjælp efter loven (med § 117 a om personer med hastigt fremadskridende sygdom som eneste undtagelse) tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde

Side 27 | 32

med den enkelte, jf. nærmere pkt. 3.1 ovenfor. Dette understøtter, at serviceloven generelt er baseret på et udgangspunkt om, at hjælp skal ydes efter en konkret og individuel vurdering af den berørte borgers situation.

Heller ikke servicelovens § 138 om adgangen til at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer kan efter min opfattelse understøtte en forståelse, hvorefter ordet ”kan” i en af servicelovens bestemmelser i sig selv skulle indebære, at en kommune vil kunne beslutte generelt ikke at bruge den pågældende bestemmelse. Dels giver § 138 alene kommunalbestyrelsen adgang til at fastsætte vejledende serviceniveauer, dels fremgår det af bestemmelsens forarbejder, at ”Uanset om der er et rum for udøvelse af skøn og fastsættelse af lokale serviceniveauer, vil der altid i den konkrete sag skulle foretages en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos borgeren, ligesom kommunalbestyrelsen er bundet af gældende regler og forvaltningsretlige grundsætninger, selv om der er fastsat et lokalt serviceniveau”. Det anføres videre i forarbejderne, at ”Der kan ikke på forhånd udelukkes en bestemt type foranstaltning eller gives en fast økonomisk ramme for en given foranstaltning”. Jeg henviser til pkt. 3.4 ovenfor.

Samlet set er det min opfattelse, at serviceloven ikke som anført af ministeriet bygger på en generel forståelsesramme, hvorefter der er en formodning for, at en såkaldt ”kan”-bestemmelse betyder, at en kommune kan beslutte generelt ikke at meddele hjælp efter bestemmelsen og dermed undlade konkret vurdering af borgerens behov i forhold til de omstændigheder, som bestemmelsen omhandler. I stedet må spørgsmålet om, hvilke forpligtelser servicelovens bestemmelser indebærer for kommunerne, afgøres på grundlag af en konkret fortolkning af den enkelte bestemmelses ordlyd, forarbejder, den hidtidige praksis på området og eventuelle andre retskilder.

Jeg er i den forbindelse enig med Social, Bolig- og Ældreministeriet i, at visse af servicelovens bestemmelser må forstås således, at en kommune kan vælge generelt ikke at yde hjælp efter den pågældende bestemmelse. En sådan forståelse følger imidlertid hverken i sig selv af brugen af ordet ”kan”, af en generel forståelsesramme for serviceloven eller af det forhold, at den pågældende bestemmelse blev indsat for at give kommunen hjemmel til at give den pågældende hjælp, men hænger sammen med, at der er holdepunkter i bestemmelsens forarbejder og forhistorie for, at den tilsigter at give kommunen mulighed for at træffe et sådant generelt valg.

Jeg har ikke i denne sag fundet anledning til at forholde mig til de bestemmelser i serviceloven, som ikke har betydning for de to klagesager om behandling efter lovens § 102, og som Social-, Bolig- og Ældreministeriet har peget på som eksempler på, at bestemmelser med formuleringen ”kan” må forstås således, at kommunerne kan beslutte generelt ikke at anvende dem.

Side 28 | 32

5.3. Servicelovens § 102
Spørgsmålet er herefter, om bestemmelsen i servicelovens § 102 – efter en konkret fortolkning – må forstås således, at den fraviger det generelle udgangspunkt i serviceloven, hvorefter bemyndigelsesbestemmelser lægger op til et pligtmæssigt konkret skøn.

Efter ordlyden af servicelovens § 102 ”kan” kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter til ”borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer”. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at ”Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning”.

Af forarbejderne til serviceloven fra 1997 fremgår det, at bestemmelsen gav kommunerne hjemmel til at give tilbud om behandling, som tidligere blev ydet efter en række bestemmelser i den tidligere bistandslov. Der var tale om ”speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov herfor”. Det kunne være f.eks. sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, specialpsykiatrisk, psykologisk, specialterapeutisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Tilsvarende er anført i pkt. 16 i vejledning nr. 9764 af 2. oktober 2023 og i pkt. 105 i vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023. Jeg henviser til pkt. 3.3 ovenfor.

Det er efter servicelovens § 102 endvidere en betingelse, at bevaring eller forbedring af borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner ”ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning”. Der skal også være tale om et tilbud, der ligger ud over, hvad der kan bevilges efter servicelovens § 85, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Jeg er på baggrund af de nævnte forarbejder enig med Social-, Bolig- og Ældreministeriet i, at bestemmelsens formål har været at tilgodese særlige behov hos voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Jeg er endvidere enig med ministeriet i, at der historisk set har været tale om behandling i ganske snæver forstand for en gruppe mennesker med særlige behandlingsbehov.

Bestemmelsen har således dels et snævert anvendelsesområde, og er dels formuleret således, at hjælp efter bestemmelsen er subsidiær i forhold til de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Side 29 | 32

Jeg er også enig med Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Ankestyrelsen i, at en borger ikke efter servicelovens § 102 har et retskrav på at blive bevilget hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Omvendt mener jeg ikke, at der er grundlag for at antage, at en kommunalbestyrelse kan beslutte generelt ikke at anvende bestemmelsen i servicelovens § 102, dvs. vedtage en intern afskæringsregel, der helt afskærer det konkrete og individuelle skøn i de konkrete sager.

For det første er vurderingstemaet for skønnet efter bestemmelsens ordlyd (”når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning”) den enkelte borgers særlige behov.

Bestemmelsen adskiller sig dermed fra f.eks. servicelovens § 79, der er omtalt i bl.a. publikationen ”Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet” fra 2011, jf. pkt. 3.4 ovenfor, og som med ordene ”Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte”, og ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene”, ikke på samme måde lægger op til, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering ud fra borgerens individuelle behov.

For det andet er det, som nævnt i pkt. 5.2 ovenfor, udgangspunktet efter serviceloven, at der skal foretages en konkret vurdering efter bestemmelser, der overlader den kompetente myndighed et skøn, og det er ikke i forarbejderne til servicelovens § 102 anført, at dette udgangspunkt skulle være fraveget i relation til de ydelser, der omfattes af bestemmelsen. Det gælder både i forhold til lovbemærkningerne fra 2005, i forhold til bemærkningerne til § 86 i den tidligere servicelov, som bestemmelsen i § 102 viderefører, og i forhold til den beskrivelse af bestemmelsen, som er indeholdt i forarbejderne til lov nr. 1058 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social service. Herved adskiller servicelovens § 102 sig fra f.eks. servicelovens § 82 a, hvor det i forarbejderne til bestemmelsen angives, at ”Der er således tale om tilbud, som det er frivilligt for kommunerne at oprette”.

Endelig er det, for det tredje, indgået i min vurdering, at såvel ministeriet som Ankestyrelsen selv i en længere periode efter vedtagelsen af § 102 anlagde den forståelse af bestemmelsen, at den forudsatte en konkret vurdering. Jeg henviser til pkt. 3.3 ovenfor.

Af de grunde, som er omtalt i pkt. 5.2 ovenfor, kan heller ikke servicelovens § 138 danne grundlag for, at en kommune vil kunne beslutte generelt ikke at tildele ydelser efter servicelovens § 102 og således på forhånd tilkendegive,

Side 30 | 32

at den ikke vil foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers behov i forhold til den situation, bestemmelsen omhandler. Kommunen har mulighed for – inden for lovens rammer – i medfør af § 138 at fastsætte et generelt og vejledende serviceniveau for anvendelse af bestemmelsen i servicelovens § 102. I givet fald bliver serviceniveauet en del af afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgørelse.

Som anført i forarbejderne til serviceloven ændrer fastsættelsen af et sådant serviceniveau imidlertid ikke ved, at ”behandlingen og afgørelsen af konkrete sager (…) altid skal hvile på, at der er foretaget en korrekt konkret og individuel vurdering. (…) Der kan ikke på forhånd udelukkes en bestemt type foranstaltning eller gives en fast økonomisk ramme for en given foranstaltning”. Selv om kommunen måtte have fastsat et generelt og vejledende serviceniveau, vil kommunen således skulle foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens ansøgning om hjælp, jf. pkt. 3.4 ovenfor og se også social- og ældreministerens besvarelser af 22. april 2022 omtalt i pkt. 3.3 ovenfor.

Jeg har ikke med det anførte ovenfor taget stilling til, om det vil være muligt for en kommune på forhånd at afgrænse bestemmelsens anvendelse til bestemte typer af hjælp – og således træffe en generel beslutning om, at visse typer hjælp omfattet af bestemmelsen ikke vil blive givet.

6. Sammenfattende konklusion

Sammenfattende er det min opfattelse, at den retsopfattelse, som Ankestyrelsens afgørelser i de to konkrete sager, der gav anledning til min undersøgelse, er baseret på, er forkert.

Jeg henstiller derfor, at Ankestyrelsen genoptager de to sager og i lyset af det, som jeg har anført om servicelovens § 102, træffer nye afgørelser i sagerne. Jeg henstiller i forlængelse heraf, at Ankestyrelsen samtidig tager stilling til, om principmeddelelse 4-23 bør ophæves.

Jeg henstiller endvidere, at Ankestyrelsen undersøger, om der er andre sager om behandling efter servicelovens § 102, som i lyset af det, der er anført i denne redegørelse, bør genoptages.

Jeg beder Ankestyrelsen om at underrette mig om resultatet af Ankestyrelsens overvejelser om ophævelse af principmeddelelse 4-23 samt eventuel genoptagelse af andre sager om servicelovens § 102 og om at sende mig kopi af de nye afgørelser i de to konkrete sager.

Side 31 | 32

Jeg sender en kopi af denne redegørelse til Ankestyrelsen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Folketingets Socialudvalg, Folketingets Retsudvalg samt de to borgere, der klagede til mig.

Med venlig hilsen

Niels Fenger

Side 32 | 32

De kræver fuld betaling af 1/2 times vederlagsfri fysioterapi

Indgangsspørgsmå fra Facebook

Er der nogen der er bevilliget 1 time vederlagsfri fys. på en gang. Min mand har 2 gange på en uge 1/2 time men p.g.a transporttid kan han kun klare en gang om ugen. Så nu skal vi selv betale den halve hvis han vil ha 1 time .

Mit svar:

Sundhedsstyrelsen retningslinjer for vederlagsfri behandling: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...CWi7l2E_WqDTWw

Gigtforeningen oplyser:

https://www.gigtforeningen.dk/nyhede...xwSM3w8QUxk1zQ

CITAT" Må fysioterapeuten sige, at jeg selv skal betale for vederlagsfri fysioterapi?

Hvis du går til vederlagsfri fysioterapi, og din fysioterapeut reducerer din træning, f.eks. fra to til én gang om ugen, må han/hun ikke tilbyde ekstra træning mod fuld egenbetaling.

Hvis du står på venteliste til vederlagsfri fysioterapi, er der andre regler, jvf. ovenstående.

Hvis du oplever ændringer, reduktion eller helt stop i din vederlagsfri fysioterapi, så sørg for at få det på skrift fra fysioterapeuten."CITAT slut

Søg aktindsigt ved din fysioterapeut, som har pligt til at fører journal over dig, handleplan, resultater og andre faglige oplysninger samt tag en samtale med din henvisende læge, som kender dine begrænsninger.

Held og lykke med situationen, eventuelt skift fysioterapeut. Med venlig hilsen��.
PS Der findes andet end fysioterapi under den vederlagsfri ordning og under Sundhedsloven, men desværre oplyser du ikke hvor du bor, desværre.

Hilsen Peter (y)

En mand af ære. Teddy Øfeldt R.I.P Øfeldt Centrene

En mand, der har ændret på resultaterne af optræning af handicappede børn, unge, voksne og ældre.

https://www.facebook.com/stories/102...?view_single=1

Ære være hans minde.

Med venlig hilsen:hjerte:

Bilag

https://ofeldt.dk

Diskusprolaps Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

https://www.aes.dk/dokument/praksisb...0-eller-senere

Indholdsfortegnelse
Indledning .................................................. .................................................. .............. 3 Typer af skader på ryg og nakke............................................. .................................................. . 4

Eksempler på ryg .................................................. .................................................. ........... 4

Eksempel på nakke .................................................. .................................................. ........ 4

Diskusprolaps i ryggen – anatomien......................................... .............................................. 5

Betydningen af belastningen .................................................. ................................................ 6

En verificeret diskusprolaps..................................... .................................................. ..... 6

Diskusprolaps på et niveau i ryggen/nakken, der har været overbelastet ........................... 7

En tilstrækkelig belastning på rygsøjlen......................................... ..................................... 7

Løft og håndtering .................................................. .................................................. .......... 7

Egenbevægelser uden byrde .................................................. ........................................... 8
Skema............................................. .................................................. ..................................... 9

Forudbestående diskusprolaps og recidivprolaps.................................... ..............................10 Rygsmerter .................................................. .................................................. .......................10 Løft og håndtering af personer .................................................. ............................................12

Skader ved træk og skub .................................................. .................................................. ..13

Mindre påvirkninger...................................... .................................................. .....14

Hurtige bevægelser efter overraskelser – undvigemanøvrer .................................................1 5

Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Side 2 af 16

Indledning

Denne praksisbeskrivelse beskriver praksis for anerkendelse af ryg- og nakkeskader ved skader sket den 1. januar 2020 eller senere. Praksisbeskrivelsen er et supplement til praksisbeskrivelse om anerkendelse af arbejdsulykker, vedrørende skader sket 1. januar 2020 eller senere.

Praksisbeskrivelsen om anerkendelse af ryg- og nakkeskader vedrørende skader sket 1. januar 2004 eller senere består fortsat, da den beskriver praksis vedrørende ryg- og nakkeskader sket i perioden fra 1. januar 2004 til og med 31. december 2019.

Praksisbeskrivelsen er først og fremmest skrevet til vores medarbejdere, men den er også udformet, så fagforeninger, forsikringsselskaber og andre kan anvende den.

Praksisbeskrivelsen er af generel og vejledende karakter. Det betyder, at konkrete forhold i den enkelte sag kan føre til en anden afgørelse end et lignende eksempel, som er beskrevet i praksisbeskrivelsen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, april 2021

Hilsen Peter (y)

Rygmarvsskade.info

https://rygmarvsskade.info/?fbclid=I...yuveYCjreQXSoQ

Vi samler på viden. Vi formidler viden.
Vi gør klogere. Vi klæder hinanden på til at mestre livet.
Vi fremmer forebyggelse.
Vi fremmer behandling.
Vi fremmer forskning.
Vi samarbejder med professionelle.

https://rygmarvsskade.info/hvorfor-er-vi-her-derfor/

Rygmarvsskade.info afholdt sin første generalforsamling den 23. marts 2024. Her erfarede vi, at interessen var stor hos de fremmødte for at høre om baggrunden for foreningens stiftelse. Derfor vælger vi at skrive dette indlæg.

Bruddet med RYK var uundgåeligt efter et langt og slidsomt forløb. Det er naturligt at stille spørgsmålet: Hvorfor kan I ikke arbejde for forbedring af tryksårsbehandlingen hos rygmarvsskadede i RYK-regi?

I hele 2021 oplevede initiativtagerne til Rygmarvsskade.info en manglende interesse i RYK for arbejdet med tryksår (altså to år før Rygmarvsskade.info så dagens lys). Vi opfattede os som en arbejdsgruppe i RYK med repræsentation af RYKs sundhedspolitiske konsulent i Vest, men vores mails blev ignoreret eller responderet med korte afvisende svar af RYKs bestyrelse.
Og vores fondsansøgning – i RYKs navn i slutningen af 2021 – om penge til sårarbejdet, blev vi pålagt at trække tilbage efter først mundtligt at have fået grønt lys.

Hilsen Peter:confused:

Genoptræning - når du har været på sygehuset

Gigtforeningen oplyser:

https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...efter-sygehus/

Hvis du har været i behandling på sygehus, kan du have brug for genoptræning. Det gælder både, hvis du har været indlagt eller er blevet behandlet uden at være indlagt.

Hovedparten af genoptræningen foregår i kommunerne. Man skelner i det offentlige mellem:

Genoptræning efter behandling på hospital. Det kan f.eks. være efter en operation, men også efter ambulant behandling på sygehuset.
og

Genoptræning og træning, hvor du ikke har været i behandling på hospital.
De to situationer hører under hver sin lov (hhv. Sundhedsloven og Serviceloven). Det har blandt andet betydning for, hvad du kan få dækket f.eks. i forhold til transport.

Derudover kan du via egen læge eller speciallæge henvises til behandling hos en privatpraktiserende fysioterapeut.

Læs om behandling hos praktiserende fysioterapeut
https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...g/fysioterapi/

Nedenfor kan du læse om genoptræning efter behandling på hospital. Få viden om, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan få betalt.

Hvis du hellere vil læse om genoptræning der ikke sker i forlængelse af hospitalsbesøg
https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...-uden-sygehus/

Genoptræning efter behandling på hospital

Når du bliver sendt hjem efter behandling på hospitalet, kan du have brug for genoptræning. Hvis lægen på sygehuset vurderer, at du har et behov for genoptræning, har du ret til at få en genoptræningsplan.

Genoptræningen er gratis for dig.
Det er lægen på sygehuset, der vurderer dit behov.

Hvad er en genoptræningsplan?
En genoptræningsplan er en plan, der beskriver dit behov for genoptræning.

Det er lægen, der vurderer, om der er behov for genoptræning. I praksis vil det ofte være sygehusets ergoterapeut eller fysioterapeut, der udfylder den.
Genoptræningsplanen skal laves i samarbejde med dig.
Du skal have genoptræningsplanen udleveret, inden du bliver sendt hjem fra hospitalet.
Din genoptræningsplan bliver, efter aftale med dig, sendt til din praktiserende læge og til den kommune, du bor i.
Hvis du skal have specialiseret genoptræning, skal genoptræningsplanen efter aftale med dig, sendes til det valgte sygehus.
Alt efter den enkeltes behov kan genoptræningen foregå på sygehuset, i kommunen eller på et specialiseret behandlingssted.
Hvad skal genoptræningsplanen indeholde?
En genoptræningsplan skal som minimum indeholde oplysninger om:

Beskrivelse af dit funktionsniveau umiddelbart inden indlæggelse og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet.

Beskrivelse af genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet.
Oplysninger om hvordan du kan kontakte bopælsregion og bopælskommune.
Tidsfrist for opstart af genoptræning, hvis der efter lægefaglig vurdering er brug for at starte genoptræningen på et bestemt tidspunkt.
Brug for en tværfaglig indsats

Hvis du har brug for en samlet tværfaglig indsats for at bringe dig så meget som muligt tilbage til dit liv før du blev syg (rehabilitering på specialiseret niveau), skal genoptræningsplanen beskrive din samlede funktionsevne og det samlede behov for indsats.

Hvilken type genoptræning skal jeg have?
Hvis lægen på sygehuset vurderer, at du skal have genoptræning, og du får en genoptræningsplan, skal lægen også vurdere, hvilken type genoptræning, du skal have:

Genoptræning på alment niveau i din kommune
Specialiseret genoptræning på hospitalet eller
Rehabilitering på specialiseret niveau
Genoptræning på "alment niveau"

På din genoptræningsplan skal der stå, hvornår din kommune kontakter dig om dit genoptræningsforløb, og hvordan du kan kontakte din kommune, hvis du har spørgsmål.

Du kan selv vælge i hvilken kommune, din genoptræning skal foregå. En kommunes genoptræningscenter kan dog afvise patienter fra andre kommuner.

Hvis du bliver henvist til genoptræning på alment niveau, vil din kommune derefter vurdere, om genoptræningen skal være på basalt eller avanceret niveau.

Hvad betyder basalt, avanceret og specialiseret genoptræning og rehabilitering?

Genoptræning på basalt niveau i kommunen
Din kommune vil sende dig til genoptræning på basalt niveau hvis:

Du har brug for genoptræning af enkle og afgrænsede funktionsnedsættelser. Det kan f.eks. være genoptræning efter et nyt knæ som følge af slidgigt.
Du ikke har haft komplikationer under din behandling på sygehuset, som f.eks. en infektion.
Genoptræningen vil foregå i din kommune. Det vil være sundhedspersoner med brede generelle kompetencer, der vil behandle dig - typisk fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Genoptræning på avanceret niveau i kommunen
Din kommune vil visitere dig til genoptræning på avanceret niveau hvis:

Der er flere problemstillinger end én i din genoptræning. Det kan f.eks. være hvis du fået nyt knæ på grund af slidgigt, og samtidig har en anden sygdom, der komplicerer genoptræningen.
Der er flere ting – områder af kroppen eller flere funktioner - du har brug for at få genoptrænet.
Der har været komplikationer under din behandling på sygehuset, f.eks. en infektion.
Genoptræningen vil foregå i din kommune. Det vil være sundhedspersoner med specialviden, der vil behandle dig.

Specialiseret genoptræning efter udskrivning fra sygehus
Du kan få specialiseret genoptræning på et sygehus, hvis der er behov for, at du følges tæt af en speciallæge, og genoptræningen kun kan udføres af sundhedsfagligt personale, som kun findes på et hospital. Den specialiserede genoptræning er gratis for dig og omfattet af det frie sygehusvalg. En sygehusafdeling kan dog afvise patienter fra andre regioner.

Rehabilitering på specialiseret niveau
Hvis du har kompliceret, omfattende, sjælden og/eller alvorlige nedsættelse af din evne til at fungere mentalt og fysisk, vil du blive henvist til det, der hedder rehabilitering på specialiseret niveau.

Der vil både være tale om genoptræning og hjælp til, at du så vidt muligt kan vende tilbage til en dagligdag med job, familieliv, fritidsinteresser, mv. Indsatsen er tværfaglig og vil blive udført af fagpersoner med specialiserede kompetencer indenfor deres fagområde.

Hilsen Peter (y)

Efterskrift:

Kalundborg kommune, kan og må ikke, ændre på patientens GOP Genoptræningsplan, som hospitalernes læger har pligt til at udfærdige FØR patienten udskrives første gang. Behandlingen efter en GOP Genoptræningsplan er vederlagsfri, uanset diagnose, indtil patienten bliver afskrevet (færdigbehandlet) fra hospitalet.

Kalundborg kommune, styret af KL`s formand Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune afprøver grænser af i en uendelighed og som her over grænsen til ulovligheder.

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375201&postcount=300

Kalundborg kommune med KL Kommunernes Landsforening formand Martin Damm er hele tiden og ustandselig over grænsen til det ulovlige

Om det er RSL § 3 stk.2,

"Danmarkskortet"

og nu hospitalernes GOP GENOPTRÆNINGSPLANER, som ingen i kommunen kan ændre eller har indflydelse på.

ANKESTYRELSEN TILSYN forventer man griber ind, men NEJ fordi Ankestyrelsen og Tilsynet bruger ikke mere deres SANKTIONSRET, dagbøder etc., siden 2013, så Kalundborg kommune vil naturligvis fortsætte deres adfærd

HVAD ER DET LIGE KALUNDBORG KOMMUNE IKKE FORSTÅ?