Kan sgu næsten ikke mere...
 

Jeg havde oprindeligt lavet et blog-indlæg, men jeg tror dog at der er flere der vil læse og svare herinde, og jeg synes virkelig at jeg har brug for opmuntring til at kunne fortsætte. Jeg undskylder at det bliver lidt langt, men jeg har virkelig brug for at komme ud med det...

Jeg har været på kontanthjælp i 8 år, på trods af læge-erklæringer, arbejdsprøvninger (3 stk!) og andet "sjovt"; først pga. adskillige skift i sagsbehandler (de første 2 år), så pga. en (nu tidligere) sagsbehandler, som mente at jeg bare skabte mig og bestemt ikke var syg.

Ifølge hende, har jeg aldrig været syg - jeg har kun forsøgt selvmord/selvskade, og får kun svære psykoser, fordi så kan jeg manipulere mig til førtidspension - selvom alle læger o.a. har udtalt noget helt andet. På trods af adskillige diagnoser - fysiske som psykiske - samt 2 arbejdsprøvninger, som begge (ligesom alle læge-udtalelser) erklærede nul arbejdsevne, ville hun ikke indberette til pension.

Hende havde jeg i 5 år. På grund af hende, måtte jeg ud i en ekstra arbejdsprøvning sidste år (da den sidste var forældet), som resulterede i flere psykoser, og var umulig for mig at gennemføre. På grund af hende, har jeg nu en betydeligt værre panisk angst-sygdom.

Jeg har nu fået ny sagsbehandler, som er i gang med at indstille mig til pension - men det betyder jo ikke, at virvarret er ovre. Slet ikke! På trods af, at alle dokumenter, læge-, special-læge-, psykiater-, og hvad-ved-jeg-udtalelser forefindes, har hun så travlt, at hun ikke kan gøre min ressourceprofil og dermed indberettelse færdig før til September.
SEPTEMBER.

Jeg har som sagt problemer med panik angst - og dette gør det kun værre, specielt når jeg ikke er 100% sikker på, om sagen så bliver afgjort før årskiftet - og vi ved jo godt hvad der sker dér, for os under 40 år. Lige nu har jeg daglige angst-anfald, og må tage stærk medicin for at kunne sove bare lidt.

Jeg HAR været i behandling. Jeg HAR været i arbejdsprøvning. Jeg HAR været i (mere end) et 5 års ressource-forløb. En erklæring fra min psykiater og læge, vil også bevise, at al yderligere behandling og afprøvelse ikke alene vil være nyttesløst, men også vil forværre min tilstand stærkt.

Men jeg er rigtig, rigtig bange - hvis de sender mig i endnu et forløb, overlever jeg ganske enkelt ikke. Jeg vil rigtig, RIGTIG gerne arbejde - men psykisk, såvel som fysisk, er dette bare ikke muligt for mig. Heller ikke fleksjob på 2 timer om ugen - hvis sådan ét overhovedet findes.

Ud over angstanfald, har jeg også nogle langt alvorligere psykiske reaktioner, pga. alt dette. Disse vil jeg ikke uddybe nærmere i dette indlæg, men hvis I er interesserede, uddyber jeg gerne i et svar. Men for at sige det kort: Bliver det værre, bliver jeg indlagt - på en lukket afdeling, og sikkert i længere tid. Og hvis man kender til det psykiatriske "sundheds"væsen, ved man udemærket at dette bestemt ikke vil forbedre situationen.

Så jeg er ikke kun bange - jeg frygter for - ikke alene min fysiske og psykiske sundhed, eller mangel på samme - men også for mit liv.

Jeg kan virkelig ikke mere...:(

Der er stadig FP for de helt håbløse under 40.
Og jeg tvivler stærkt at der findes så mange fl-eksjob på 2 timer om ugen som de snakker om. Politikerne er altid milevidt fra virkeligheden. Mon ikke når samfundet skal løfte alle disse forventninger, at vi igen ser det ikke holder vand.
Glæd dig over din nye sagsbehandler - det er vigtigt for din sag.

Man kan sagtens sige du skal prøve at tage det roligt, fordi uanset er sagen ikke i din hånd.

Men er kommunen sålangt med din nye sb at hun vil indstille dig til sep. så kan du jo næsten ikke gøre andet end at vente.

Vil ønske dig held og lykke :kram:

Hvis bare sagen bliver indstillet til September, og sagen overgår til reglerne om førtidspension, så høre du ind under de nuværende regler - også selvom du først får tilkendelsen/afslaget efter 2013.
Kommunen er selv interesseret i at få udredt folk på nuværende regler, da de kun skal betale 30% af pensionen. Efter 2013, skal de selv betale 50% af pensionen - og det har de fleste kommuner ikke råd til.

Nej det er der realt ikke. Der står i reformen at man skal være døende eller have en hastigt udviklende sygdom for at få FTP. Så hvis de ikke ændre ordlyden så ser det ikke ud til at FTP bliver en mulighed for folk under 40.

Kuzuri - Som andre har skrevet så skal sagen bare startes inden 1.1.2013 så kører den efter de nuværende regler.

Tak til jer alle...

Tak. :kram: Jeg ved det også godt - jeg burde tage det roligt, :( Men med den type angst jeg har, er det bare som om at hjernen ikke vil lytte, og konstant er i panik-tilstand, og alt dette (sagen generelt, men også alt det med reformen) gør mig utryg eller bange - der kommer aldrig ro på, før jeg får pension, og hvis der skal gå flere år, holder jeg det ganske enkelt ikke ud. Jeg ville virkelig gerne være i stand til at tage det roligt, men det er desværre umuligt...

Det er jeg glad for at høre - for jeg er sikker på at sagen bliver indstillet før årskiftet, og sådan som det er nu, er der ingen anden udvej end pension. Jeg er ikke dødeligt syg, men min psykiske og fysiske tilstand vil stærkt forværres, hvis jeg bliver sendt ud i yderligere afprøvninger, og ENDNU et behandlingsforløb...

Men hvis man har en læges ord på, at man ikke kan klare yderligere afprøvning, og det bare vil forværre tilstanden, så kan de vel ikke sende mig ud i noget, vel?

PS: Hvis der nu er afslag, og man anker, betyder det så stadig at man hører ind under de gamle regler, eller bliver det set som en helt ny FTP-indstilling?

Nej, de kan ikke sende dig ud i noget på vores nuværende regler, men det kan de på de nye regler. For ressourceforløb kan også være intensiv behandlingstilbud, og her kan ingen frede sin patient, da lægen/psykiateren ikke længere må skrive hvad patienten IKKE KAN, men skal forholde sig til, hvad patienten KAN rent fagligt......

Som noget nyt, skal ens egen læge og/eller psykiater også løbende opdateres, lige som de også skal være med til at sikre, at deres patienter ikke ryger ''uden for fællesskabet'' på en (førtidspension).

Ingen læger og/eller psykiatere vil stå som dem der stikker deres patienter en kæp i hjulet, så jeg tror slet ikke engang der i fremtiden vil blive tilkendt førtidspension på en psykisk lidelse, med mindre at man er så invalideret, at man render rundt som en zoombie og stikker folk ned, eller render rundt i Kvickly og smører **** på væggene mens man råber Jesus er kommet. Med andre ord, tilstanden skal VIRKELIG være grel og det skal nok også vurderes at man er til skade for andre og én selv.

nu skal man også passe på med at gå helt i rødt
godt være man skal kæmpe sin kamp om en pension
men man bliver alså ikke jagtet hver dag i 5 år på et forløb
det koster alt for mange penge
der skal stadig være en sammenhæng mellem behandling og arbejdsevne
et forløb skal netop være tværfaglig og det mangler i stor grad i dag

fremover skal alle snakke sammen og ikke som nu kæmpe mod hinanden

den del er rigtig fin i den nye reform og ingen kommer til at være helt uden indtægt i mange år. godt nok kun kontanthjælp i disse forløb

skal selv i arbejdsprøvning i 4 uger og det bliver hårdt
men har alså selv kæmpet for at komme i gang(kommunen har ingen pligter for at afklare en uden indtægt)
men min sag er netop blevet tværfaglig med social service jobcenter og psykiatrien
så fra at kæmpe helt alene mod systemet, så har jeg fået en del som støtter mig i min sag. netop det som den nye reform ligger op til
men det kræver en kæmpe omvæltning i de forskellig jobcenter og det går der sikkert flere år med.
så nej psykisk syge bliver ikke jagtet
samt jeg vil da heller have der bliver gjort noget for en, frem for 3.5 år i ingenmandsland. som jeg har været

folketinget skal jo kigge på den nye reform om 4 år og hvis ingen er kommet i arbejde og en masse har gjort selvmord
det kommer alså ikke samfundet til gode og S og SF har i hvertfald ikke brug for flere nederlag

En ting jeg ikke helt forstår i deres reformer, er at de skriver fremover skal behandling og lægeerklæringer komme igennem region danmark, hvad betyder det ?

Det tror jeg ikke engang er nok :(