K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Ansøgning om støtte til trivselsbil - Ventetid? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29878)

Karmamilla 21-04-2014 23:12

Ansøgning om støtte til trivselsbil - Ventetid?
 
Hejsa!

Her er så min første tråd på denne side!

Jeg må sige at jeg oprettede mig, da jeg ikke lige kunne finde noget direkte omkring det jeg søgte, så tænkte at det smarteste nok var at spørge selv :D

Jeg har for 9 måneder siden søgt om støtte til trivselsbil/fritagelse for vægtafgift, da det pga. psykiske problemer er en nødvendighed for os, at have bil, da jeg blandt andet ikke har det godt med offentligt transport (busser/toge osv. ) Og selvfølgelig en hel del andre ting der spiller ind, som jeg ikke lige magter at skrive her og nu.

Jeg har fået førtidspension, også pga. de psykiske ting, for nogle år siden.

Nu fik jeg så for få dage siden, et brev fra teamet, at der er en der vil have et møde for at snakke med mig.

På baggrund af min ansøgning vil personen have en uddybende samtale, står der..

Jeg står så nu og er en smule forvirret, for er det efter 9 måneder et tegn på, at jeg godt kan få hjælp ?
Eller er det normalt at de først efter 9 måneder vil have en snak med en omkring ansøgningen, og kan man så risikere at skulle vente yderligere op til et år igen ?

Håber nogle herinde måske har et bud!

phhmw 22-04-2014 00:01

Velkommen til...
 
Kære Karmamilla.

Det første du gør er, at gå ind på din kommunes hjemmeside og finde din kommunes sagsbehandlingsfrist for invalidebil iht §114.

"§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad":

Mange kommuner ønsker ikke at overholde denne lovgivning. Retsikkerhedslovens §3 stk.2 som du kan se her, om din personlige kommune findes på den ene eller anden liste.

Ellers vender du tilbage, så skal jeg hjælpe dig med at enten finde den eller klage over din kommune.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

En sagsbehandlingsfrist på invalidebil, skal som udgangspunkt overholdes, ellers skal du have skriftlig besked om hvornår din ansøgning skal afgøres.

Fristen er fastsat og vedtaget af din kommunalbestyrelse og skal IKKE fastsættes af kommunale embedsmænd/kvinder.

Ellers finder du alle oplysninger i denne tråd, hvor jeg anbefaler dig at starte bagfra, da det er en gammel tråd, som der kun bruges til indsamling af dokumentation og god viden.

Hvis du finder din kommunes sagsbehandlingsfrist og den er overskredet uden du skriftligt har modtaget besked om det, er det det første du nævner, gerne skriftligt, hvorfor din SB ikke overholder Retssikkerhedslovens §3 stk2.

Vær forberedt på et afslag og når du anker SKAL det være inden 28 dage præcis, ellers mister du retten til at anke.

Held og lykke med mødet.

Hilsen Peter ;)

Ansøgning til invalidebil og lovgivning herom
http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...ight=Stoktofte

stampe 22-04-2014 09:44

Tag til mødet evt med bisidder - flere ører og have noteret dine spørgsmål ned forinden. Måske går det bare glat.

Pyt 22-04-2014 23:12

Du kan også læse her - DUKH
 
Se dette indlæg vedr. bil / transport.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...sykisk-lidelse

- Især sætningen -
Citat:

I den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen stilles der større krav til de helbredsmæssige forholds betydning for en ansøger ved kørsel til fritidsformål end ved daglig kørsel til og fra et arbejde.
og
Citat:

Når bilen skal anvendes til fritidsformål skal kommunen også overveje, om dit samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af din alder, almentilstand og forholdene i øvrigt kan løses tilfredsstillende på en anden måde. F.eks. må
osv osv



- Og held og lykke


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension